Du kan få gavn af den nye pagt

 1. Hvilke to ting som Jeremias fik til opgave, gennemførte han?

DEN opgave Jehova gav Jeremias tjente to formål. Det ene var at „oprykke og nedbryde, . . . ødelægge og nedrive“. Det andet var at „bygge og plante“. Jeremias gennemførte den førstnævnte del af sin opgave da han afslørede de hovmodige jøders ondskab og forkyndte Guds dom over dem såvel som over Babylon. Men Jeremias’ profetier indeholdt også håb for fremtiden. Han forudsagde hvad Gud havde bestemt der skulle bygges, og hvad han havde bestemt der skulle plantes. Jeremias fuldførte for eksempel den anden del af sin opgave da han gjorde opmærksom på at jøderne ville vende tilbage til deres eget land. — Jer. 1:10; 30:17, 18.

 2. Hvorfor og i hvilket omfang eksekverede Jehova dom over sit folk?

² Jeremias’ budskab om genoprettelse betød ikke at Gud indtil da ville se gennem fingre med sit folks synder eller gå på kompromis med sine egne retfærdsnormer. Nej, han ville eksekvere dom over de selvrådige jøder. (Læs Jeremias 16:17, 18). Der var kun få som ’øvede ret’ eller ’søgte trofasthed’ i Jerusalem på Jeremias’ tid, og der var grænser for Guds tålmodighed. Jehovas ord lød: „Jeg er blevet træt af at fortryde.“ (Jer. 5:1; 15:6, 7) Disse jøder var „vendt tilbage til deres forfædres misgerninger, de første forfædre, som nægtede at adlyde“ Jehovas ord. Desuden vakte de Guds vrede som følge af deres utugtige forhold til falske guder. (Jer. 11:10; 34:18) Jehova ville retlede, ja, endda tugte, sit folk „i passende omfang“. Måske ville nogle af dem få øjnene op for det de havde gjort, og vende om til ham igen. — Jer. 30:11; 46:28.

 3. Hvorfor bør vi se nærmere på profetien om den nye pagt?

³ Gennem Jeremias forudsagde Gud noget der ville være til varig gavn for langt flere mennesker — en ny pagt. Vi har gode grunde til at vise denne opmuntrende del af Jeremias’ Bog særlig interesse. Den nye pagt ville træde i stedet for den pagt som Gud, med Moses som mellemmand, indgik med Israel efter udfrielsen fra Ægypten. (Læs Jeremias 31:31, 32). Da Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid, talte han om denne nye pagt, så den er bestemt af interesse for os. (Luk. 22:20) Apostelen Paulus omtalte denne pagt i sit brev til hebræerne. Han citerede fra Jeremias’ profeti og understregede vigtigheden af den nye pagt. (Hebr. 8:7-9) Men hvad er den nye pagt helt præcist? Hvorfor blev den nødvendig? Hvem har del i den, og hvordan kan du personligt få gavn af den? Det vil vi se på.

 4. Hvad udrettede Lovpagten?

⁴ For helt at kunne fatte betydningen af den nye pagt må vi forstå hvad formålet var med den tidligere pagt, Lovpagten. Lovpagten ville på mange måder være til gavn for det folk som ventede på det lovede afkom, der ville blive til velsignelse for mange. (1 Mos. 22:17, 18) Da israelitterne villigt accepterede Lovpagten, blev de Guds „særlige ejendom“. Under denne pagt kom nationens præster fra Levis stamme. Da Jehova ved Sinaj Bjerg indgik denne pagt mellem sig selv og nationen Israel, omtalte han at der ville komme „et kongerige af præster og en hellig nation“, uden dog at klarlægge hvornår og hvordan det ville ske. (2 Mos. 19:5-8) I mellemtiden gjorde Lovpagten det tydeligt at israelitterne ikke kunne overholde Loven til fulde. Den tydeliggjorde deres synder. Under Loven måtte israelitterne derfor regelmæssigt bringe ofre til soning af deres synder. Det stod klart at der var brug for noget mere, et fuldkomment offer som ikke behøvede at blive gentaget. Ja, der var et tvingende behov for varig tilgivelse af synd. — Gal. 3:19-22.

 5. Hvorfor profeterede Jehova om en ny pagt?

⁵ Vi begynder altså at kunne forstå hvorfor Gud, selv mens Lovpagten endnu stod ved magt, lod Jeremias pege frem til en anden pagt, den nye pagt. Af godhed og kærlighed ønskede Jehova at gøre det muligt for mere end én nation at få varig hjælp. Om dem der ville være indbefattet i denne fremtidige pagt, sagde Gud gennem Jeremias: „Jeg tilgiver deres misgerning, og jeg vil ikke mere huske deres synd.“ (Jer. 31:34) Selvom dette løfte blev udtalt på Jeremias’ tid, giver det hele menneskeheden nogle vidunderlige fremtidsudsigter. Hvordan det?

 6, 7. (a) Hvordan reagerer nogle på deres egen syndighed? (b) Hvorfor kan det være opmuntrende for os at undersøge mere om den nye pagt?

⁶ Vi er stadig ufuldkomne og bliver ofte mindet om det. En broder som kæmpede med et alvorligt personligt problem, har sagt: „Når jeg bukkede under for trangen, havde jeg det forfærdeligt. Jeg troede at jeg aldrig ville kunne rette op på det jeg havde gjort. Det var svært for mig at bede. Jeg begyndte altid med ordene: ’Jehova, jeg ved ikke om du hører denne bøn, men . . .’“ Nogle som har oplevet den slags tilbagefald, eller som har begået en synd, har følt det som om „en sky“ hindrede deres bønner i at nå frem til Gud. (Klages. 3:44) Andre har været plaget af erindringen om alvorlige synder de begik for mange år siden. Og selv kristne som er gode eksempler, kan komme til at sige noget som de senere fortryder. — Jak. 3:5-10.

⁷ Ingen af os bør mene at vi aldrig vil kunne komme på afveje. (1 Kor. 10:12) Selv apostelen Paulus var opmærksom på at han fejlede. (Læs Romerbrevet 7:21-25). I den forbindelse er det godt at tænke på den nye pagt. Gud lovede at noget grundlæggende ved den nye pagt ville være at han ikke mere ville huske synder. Hvilket uvurderligt gode! Jeremias må have følt det bevægende at forudsige dette. Det kan også røre os dybt at lære mere om den nye pagt og om hvordan vi kan høste gavn af den.

 8, 9. Hvad har det kostet Jehova at gøre tilgivelse for synd mulig?

⁸ Efterhånden som du lærer Jehova bedre at kende, vil du i højere grad forstå hvor god og barmhjertig han er mod ufuldkomne mennesker. (Sl. 103:13, 14) Da Jeremias profeterede om den nye pagt, fremhævede han at Jehova ville ’tilgive deres misgerning, og ikke mere huske deres synd’. (Jer. 31:34) Man kan forestille sig at Jeremias har spekuleret over hvordan Gud mon ville gøre en sådan tilgivelse mulig. Han ville i det mindste have forstået at når Gud talte om en ny pagt, havde han en overenskomst, eller kontrakt, mellem sig selv og mennesker i tanke. Gennem denne pagt ville Jehova på en eller anden måde udrette det som han havde inspireret Jeremias til at profetere om, herunder den forudsagte tilgivelse. Først senere ville Gud åbenbare flere detaljer angående sin hensigt, blandt andet hvad Messias ville udrette.

⁹ Måske har du set forældre der er forsømmelige over for deres børn og ikke opdrager dem. Men er Jehova sådan? Nej, slet ikke! Det ses tydeligt af den måde hvorpå den nye pagt trådte i kraft. Frem for blot at slå en streg over al synd levede Gud omhyggeligt op til sine egne retfærdsnormer ved at tilvejebringe et juridisk grundlag for at kunne tilgive synder, og det med store omkostninger for sig selv. Du kan øge din forståelse af alt dette ved at studere hvad Paulus skrev om den nye pagt. (Læs Hebræerbrevet 9:15, 22, 28). Paulus talte om „udfrielse ved en løsesum“ og tilføjede at „uden at der udgydes blod finder der ingen tilgivelse sted“. I forbindelse med den nye pagt er der ikke tale om offerblod af tyre eller geder, som det man ofrede under Lovpagten. Nej, den nye pagt blev sat i kraft med Jesu blod. På grundlag af dette fuldkomne offer kunne Jehova varigt ’tilgive misgerning og synd’. (Apg. 2:38; 3:19) Men hvem ville være med i denne nye pagt og opnå den nævnte tilgivelse? Ikke jøderne som nation betragtet. Jesus sagde at Gud ville forkaste den jødiske nation med dens dyreofre under Loven, og at han ville vende sin opmærksomhed mod en anden nation. (Matt. 21:43; Apg. 3:13-15) Denne nation viste sig at være „Guds Israel“, som består af kristne der er blevet salvet med hellig ånd. Kort sagt var Lovpagten en pagt mellem Gud og det kødelige Israel, mens den nye pagt er en pagt mellem Jehova Gud og det åndelige Israel, med Jesus som mellemmand. — Gal. 6:16; Rom. 9:6.

10. (a) Hvem er Davids „spire“? (b) Hvordan kan mennesker få gavn af denne „spire“?

¹⁰ Jeremias beskrev den kommende Messias som Davids „spire“, og det er meget passende. Allerede mens Jeremias tjente som profet, blev Davids kongelige ’træ’ fældet, men dets stub var ikke død. Efter nogen tid blev Jesus født i kong Davids slægtslinje. Han ville blive kaldt „Jehova er vor retfærdighed“, hvilket viser hvor stor betydning Gud tillægger denne egenskab. (Læs Jeremias 23:5, 6). Jehova tillod at hans enestefødte søn gennemgik lidelser og led døden her på jorden. Derefter kunne Jehova — i overensstemmelse med sin retfærdighed — anvende værdien af det genløsningsoffer Davids „spire“ havde bragt, som grundlag for tilgivelse. (Jer. 33:15) Dermed blev vejen åbnet for at mennesker kunne „erklæres retfærdige til liv“ og blive salvet med hellig ånd, hvorved de blev parthavere i den nye pagt. Som yderligere bevis på at Gud er interesseret i at retfærdigheden sker fyldest, har han også ladet mange som ikke er med i den nye pagt, få gavn af den. Dette vil vi nu behandle yderligere. — Rom. 5:18.

11. (a) Hvad er den nye pagts lov skrevet på? (b) Hvorfor er de „andre får“ interesseret i den nye pagts lov?

¹¹ Kunne du tænke dig at vide mere om den nye pagt? En væsentlig forskel mellem den nye pagt og Lovpagten er det de blev skrevet på. (Læs Jeremias 31:33). De Ti Bud fra Lovpagten blev skrevet på stentavler, som til sidst forsvandt. I modsætning hertil profeterede Jeremias om at den nye pagts lov ville blive skrevet på menneskehjerter, og at den ville vare ved. De der er parthavere i den nye pagt, de salvede kristne, påskønner i høj grad denne lov. Hvad så med dem der ikke direkte har del i den nye pagt, de „andre får“, som har håb om at leve evigt på jorden? (Joh. 10:16) De glæder sig også over Guds lov. På en måde er de som de fastboende udlændinge i Israel, der tog imod og nød godt af Moseloven. — 3 Mos. 24:22; 4 Mos. 15:15.

12, 13. (a) Hvad er den nye pagts lov? (b) Hvorfor føler ingen der følger „Messias’ lov“, sig tvunget til at tjene Gud?

¹² Hvordan ville du svare hvis du blev stillet spørgsmålet: „Hvad er det for en lov som bliver skrevet på de salvede kristnes hjerte?“ Denne lov kaldes også „Messias’ lov“. Den blev først givet til de åndelige israelitter, dem der er med i den nye pagt. (Gal. 6:2; Rom. 2:28, 29) „Messias’ lov“ kan opsummeres med ét ord: kærlighed. (Matt. 22:36-39) Hvordan bliver denne lov skrevet på de salvedes hjerte? Som noget vigtigt må de studere Guds ord og bede til Jehova. Dette er imidlertid nogle træk ved den sande tilbedelse der må være en fast del af alle sande kristnes liv, også de kristne som ikke er parthavere i den nye pagt, men får gavn af den.

¹³ „Messias’ lov“ bliver omtalt som „frihedens fuldkomne lov“ og „et frit folks lov“. (Jak. 1:25; 2:12) Mange blev født under Moseloven, men ingen fødes ind i den nye pagt eller under Messias’ lov. Ingen der bliver lydige mod Messias’ lov, er tvunget til at tjene Gud. De glæder sig derimod over at vide at Guds lov kan blive skrevet på hjerter, og at alle i dag kan få del i de varige velsignelser som Jeremias profeterede om i forbindelse med den nye pagt.

14. Hvem nyder tydeligvis godt af den nye pagt?

¹⁴ Efter at have lært at det er de 144.000 der er med i den nye pagt, kan nogle tro at det kun er dem der vil nyde godt af den. Det tror de måske fordi det kun er de salvede der nyder symbolerne ved den årlige højtid til minde om Kristi død, hvor vinen symboliserer „pagtens blod“. (Mark. 14:24) Men husk at de der er med i den nye pagt, bliver Jesu medarvinger og sammen med ham udgør Abrahams „afkom“, hvorved alle nationerne vil blive velsignet. (Gal. 3:8, 9, 29; 1 Mos. 12:3) Med den nye pagt vil Gud opfylde sit løfte om at velsigne hele menneskeheden gennem Abrahams „afkom“.

15. Hvilken opgave er det forudsagt at de salvede vil få?

¹⁵ Jesus Kristus, Abrahams primære afkom, tjener som ypperstepræst, og han bragte det fuldkomne offer der gør tilgivelsen af misgerning og synd mulig. (Læs Hebræerbrevet 2:17, 18). Gud pegede imidlertid for længe siden frem til „et kongerige af præster og en hellig nation“. (2 Mos. 19:6) I det kødelige Israel kom præsterne fra én bestemt stamme, og kongerne fra en anden. Så hvordan kunne denne lovede nation af kongepræster fremstå? Apostelen Peter stilede sit første brev til dem der var blevet helliggjort ved ånden. (1 Pet. 1:1, 2) Han omtalte dem som „et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom“. (1 Pet. 2:9) Salvede kristne, som er med i den nye pagt, vil derfor tjene som underpræster. Tænk på hvad det betyder! Vi kæmper en daglig kamp fordi synden, der stadig ’hersker som konge’, øver sin indflydelse på os. De der skal tjene som underpræster, har også været i den situation. (Rom. 5:21) De ved hvordan det føles når man begår fejl og plages af skyldfølelse. Sammen med Kristus vil de derfor have forståelse for os mens vi overvinder vores syndige tilbøjeligheder.

16. Hvilken opmuntring kan den ’store skare’ finde i Åbenbaringen 7:9, 14?

¹⁶ I Åbenbaringen 7:9, 14 siges der at den ’store skare’ er „klædt i lange, hvide klæder“ — et vidnesbyrd om at de har et rent forhold til Gud. Med udsigt til at overleve „den store trængsel“ bliver denne store skare nu indsamlet. I en vis forstand er de derfor allerede nu retfærdige i Guds øjne. De bliver erklæret retfærdige som Jehovas venner. (Rom. 4:2, 3; Jak. 2:23) Det er vel nok en stor forret! Hvis du er med i denne store skare, kan du være sikker på at Gud med glæde vil hjælpe dig i dine bestræbelser for at forblive ren i hans øjne.

17. Hvad vil det sige at Jehova ikke mere vil „huske“ synder?

¹⁷ Hvad sker der med de synder som bliver begået af dem der har Guds godkendelse? Som nævnt tidligere sagde Jehova gennem Jeremias: „Jeg tilgiver deres misgerning, og jeg vil ikke mere huske deres synd.“ (Jer. 31:34) Dette gør Gud for de salvede på grundlag af Jesu offer. Gud kan på lignende måde tilgive den store skares synder på grundlag af „pagtsblodet“. Når Jeremias siger at Gud ikke mere ville huske deres synd, betyder det ikke at hans hukommelse svigter så han ikke kan genkalde sig deres synder. Det viser derimod at Jehova, efter at have givet nødvendig tugt og tilgivet en angrende synder, lægger vedkommendes synd bag sig. Tænk på de synder kong David begik i forbindelse med Batseba og Urias. David blev tugtet og mærkede konsekvenserne af sine synder. (2 Sam. 11:4, 15, 27; 12:9-14; Es. 38:17) Men Gud blev ikke ved med at kræve David til regnskab for disse synder. (Læs Anden Krønikebog 7:17, 18). Som det fremgår af den nye pagt, vil Jehova ikke mere huske synder som han har tilgivet på grundlag af Jesu offer. — Ez. 18:21, 22.

18, 19. Hvad kan vi lære af den nye pagt i forbindelse med tilgivelse?

¹⁸ Den nye pagt fremhæver altså en vidunderlig side af Jehovas handlemåde over for syndige mennesker, både de salvede, som er med i den nye pagt, og dem der har et jordisk håb. Du kan være forvisset om at Jehova ikke vil bringe synder han har tilgivet dig, på bane igen. Ja, vi kan alle lære noget af Guds løfte om en ny pagt. Spørg dig selv: ’Forsøger jeg at efterligne Jehova ved ikke at rippe op i forseelser som andre har begået mod mig, forseelser som jeg allerede har sagt at jeg har tilgivet?’ (Matt. 6:14, 15) Det gælder små såvel som meget alvorlige forseelser, som for eksempel når en kristen har begået ægteskabsbrud. Hvis den uskyldige ægtefælle vælger at tilgive den angrende ægteskabsbryder, vil det da ikke være rigtigt ’ikke mere at huske’ den synd der blev begået? Det er ganske vist ikke altid let at lægge andres synder bag sig, men det er en måde hvorpå man kan efterligne Jehova.a

¹⁹ Vi kan også anvende det vi her har lært i forbindelse med den nye pagt, når en der har været udelukket, ændrer sind og bliver genoptaget. Hvad nu hvis vedkommende har været årsag til at du led tab eller på en eller anden måde blev vanæret? Han eller hun er nu igen et godkendt medlem af menigheden. Hvordan vil det du læser i Jeremias 31:34, få dig til at tænke og reagere? Vil du tilgive overtræderen og ikke længere bringe vedkommendes synd på bane? (2 Kor. 2:6-8) Dette er noget som alle der værdsætter den nye pagt, må forsøge at praktisere.

20. Hvordan adskiller din indstilling sig fra den som mange på Jeremias’ tid havde?

²⁰ På Jeremias’ tid sagde mange af jøderne i realiteten: „Jehova gør hverken godt eller ondt.“ (Zef. 1:12) Selvom de havde en vis kundskab om Jehova og hans egenskaber, troede de ikke at han ville gribe ind, eller at han forventede at de fulgte nogle bestemte normer. Du, derimod, ved at intet undgår Guds opmærksomhed. Du har en respektfuld frygt for Gud og ønsker virkelig at holde dig fra ondt. (Jer. 16:17) Samtidig har du personligt erfaret at Jehova er en kærlig Far. Han lægger mærke til vores gode gerninger, hvad enten andre ser dem eller ej. — 2 Krøn. 16:9.

21, 22. Hvorfor har du ikke længere behov for at andre siger til dig: „Kend Jehova“?

²¹ Noget væsentligt ved den nye pagt er dette: „Jeg giver min lov i deres indre, og jeg skriver den på deres hjerte. Og jeg vil være deres Gud, . . . Og man skal ikke mere belære sin næste eller sin broder og sige: ’Kend Jehova!’ for de skal alle kende mig.“ (Jer. 31:33, 34) De salvede som er på jorden i dag, har vist at Guds lov er i deres indre. De elsker de sandheder Bibelen indeholder, og sætter ikke deres lid til menneskers lære. Desuden har de med glæde videregivet deres bibelkundskab til dem der tilhører den store skare. Derfor har de der har håb om at bo på jorden, også lært Jehova at kende og er kommet til at elske ham. De følger villigt hans anvisninger og stoler på hans løfter. Det gælder sikkert også dig. Du har lært Jehova at kende og har et personligt forhold til ham, hvilket i høj grad gavner dig.

²² Hvordan har du kunnet styrke dit forhold til Jehova? Du husker uden tvivl tilfælde hvor du har følt at han besvarede dine bønner. Gennem sådanne erfaringer voksede din værdsættelse af Jehova. Du har måske følt hans hjælp da du genkaldte dig et skriftsted som hjalp dig til at klare modstand. Værdsæt sådanne oplevelser. Efterhånden som du studerer Jehovas ord, vil din kundskab om ham vokse — noget du vedvarende vil høste gavn af.

23. Hvordan kan det at kende Jehova frigøre dig fra foruroligende tanker?

²³ Den nye pagt er imidlertid også forbundet med en anden velsignelse som vi kan få del i allerede nu. Det at vi kender Jehova og ved at han tilgiver i overensstemmelse med sin pagt, kan frigøre os fra vedvarende skyldfølelse. For eksempel kan nogle der har fået foretaget en abort før de kendte til Guds normer, føle skyld og sorg fordi de med vilje afbrød et menneskeliv. Andre har måske følt noget lignende fordi de har deltaget i krig og været med til at slå andre ihjel. Jesu genløsningsoffer — grundlaget for den nye pagt — muliggør tilgivelse for alle der oprigtigt angrer. Er der derfor ikke god grund til at være overbevist om at hvis Jehova har tilgivet vores synd, så betragter han sagen som afsluttet? Vi har ikke nødig at gruble over synder som Jehova frit har tilgivet.

24. Hvilken opmuntring finder vi i det der siges i Jeremias 31:20?

²⁴ Vi finder en malende beskrivelse af Guds villighed til at tilgive i Jeremias 31:20. (Læs). Flere årtier inden Jeremias’ tid straffede Jehova det nordlige tistammerige, Israel, (repræsenteret ved Efraim, den mest fremtrædende stamme) på grund af deres afgudsdyrkelse. De kom i landflygtighed. Men Gud havde dybe følelser for sit folk og viste dem kærlig omsorg. Han elskede dem stadig som ’et barn han holdt af’. Når han tænkte på dem, blev han ’rørt i sit indre’, ja, han havde stærke følelser for dem. Disse ord, som nævnes i forbindelse med den nye pagt, viser hvor tilgivende Jehova er over for dem der angrer noget forkert de har gjort.

25. Hvorfor kan du være taknemmelig for at Jehova har sørget for den nye pagt?

²⁵ Jehovas løfte om at tilgive synd gennem den nye pagt vil få sin fulde opfyldelse ved slutningen af Kristi tusindårsrige. Sammen med de 144.000 underpræster vil Jesus Kristus bringe alle trofaste mennesker frem til fuldkommenhed. Efter den endelige prøve vil menneskeheden da i fuldeste forstand være en del af Jehovas universelle familie. (Læs Romerbrevet 8:19-22). I tusinder af år har alle mennesker, „hele skabningen“, sukket på grund af syndens byrde. Men til den tid vil de „opnå Guds børns herlige frihed“, frigjort fra synd og død. Du kan derfor nære fuld tillid til at du gennem den nye pagt, som er en kærlig foranstaltning fra Jehova, kan opnå store velsignelser. Gennem Davids „spire“ kan du nu og for evigt glæde dig over „retfærdighed i landet“. — Jer. 33:15.