At bære åg i sin ungdom
I DISSE „kritiske tider som er vanskelige at klare“, bliver unge udsat for et voldsomt pres. (2 Timoteus 3:1) De bliver daglig bombarderet med propaganda som tilskynder til umoralitet, rygning og andre former for nedbrydende adfærd. De der lever efter Bibelens normer, bliver gjort til grin fordi de ikke vil følge med strømmen, og nogle kristne kan føle sig fristede til at lade sig rive med.
I slutningen af det syvende århundrede f.v.t. skrev Jeremias: „Det er godt for en våbenfør mand at han bærer åg i sin ungdom.“ (Klagesangene 3:27) Hvad mente han med det? Han mente at man ved at skulle klare forskellige prøvelser som ung vil blive bedre rustet til at møde de udfordringer man stilles over for som voksen. At møde modstand er, selv om det er ubehageligt, uundgåeligt for både unge og voksne kristne. (2 Timoteus 3:12) Men fordelene ved at forblive trofast overgår langt enhver midlertidig lettelse man vil føle ved at gå på kompromis.
Hvis du er ung, så mød de trosprøver du bliver stillet over for, med åben pande. Nægt at gå på kompromis selv om du føler dig fristet til at gøre noget forkert. Det kan være svært i øjeblikket, men i det lange løb vil det give dig færre bekymringer. Jesus lovede: „Tag mit åg på jer . . . og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ — Mattæus 11:29, 30.
Tag imod den udfordring det er at leve efter Bibelens principper. Det vil give dig den bedste livsform nu og et sikkert håb for fremtiden. Bibelen udtrykker det på denne måde: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:17.