LØVE

[hebr.: ’arjehʹ; ’arīʹ; lavī’ʹ; laʹjisj; sjaʹchal (ungløve); kefīrʹ (ung løve med manke); levīja’ʹ (løvinde); aram.: ’arjehʹ; gr.: leʹōn].

Et stort, gulbrunt pattedyr af kattefamilien med en lang hale der ender i en dusk. Hannens karakteristiske manke begynder at vokse når dyret er omkring tre år gammelt. I dag er løven uddød i Palæstina, men i gammel tid var den ret udbredt i landet. Der fandtes løver i området omkring Anti-Libanon og Hermon (Høj 4:8), i krattet langs Jordan (Jer 49:19; 50:44; Zak 11:3) og i „landet med trængsel og hårde vilkår“, det vil sige ørkenen syd for Juda. — Es 30:6; jf. 5Mo 8:15.

Det kunne ske at hyrderne måtte beskytte deres hjorde mod løver. David slog ved en lejlighed modigt en løve ihjel og reddede et får den havde taget. (1Sa 17:34, 35) Dette hørte dog til undtagelserne. Ofte kunne selv „en mængde hyrder“ ikke skræmme en ung hanløve bort. (Es 31:4) Undertiden lykkedes det hyrden at redde en del af dyret ud af løvens gab (Am 3:12), og så kunne han fremlægge et bevis på at det var sønderrevet, og undgik derved at skulle erstatte det. — 2Mo 22:13.

Mens Samson, David og Benaja egenhændigt slog løver ihjel (Dom 14:5, 6; 1Sa 17:36; 2Sa 23:20), var der andre som ikke slap levende fra mødet med dette rovdyr. (2Kg 17:25, 26) Jehova brugte en løve til at eksekvere sin dom over en profet der ikke adlød ham (1Kg 13:24-28), og over en mand der nægtede at samarbejde med en af hans profeter. — 1Kg 20:36.

Der hentydes i Bibelen ofte til løvens egenskaber og adfærd, blandt andet dens dybe brøl og dens knurren. (Ord 19:12; 20:2; Am 3:4, 8) Løven brøler normalt ikke når den jager vilde dyr, men når den forsøger at nedlægge et husdyr i en indhegning, brøler den ofte. Formålet med dens frygtindgydende brøl er at skabe panik blandt dyrene så de nedtramper det beskyttende hegn og enkelte dyr kommer bort fra flokken. Løven er graciøs i sine bevægelser. (Ord 30:29, 30) Dens styrke er legendarisk. (Dom 14:18; Ord 30:30) Et enkelt slag med dens vældige pote er nok til at brække halsen på en lille antilope. Løven kan dræbe og bære dyr som er større end den selv, og tænderne i dens korte og kraftige kæber er stærke nok til at brække selv store knogler. (Sl 58:6; Joel 1:6; Es 38:13) Det er derfor ikke så mærkeligt at den dovne undskylder sin passivitet med ordene: „Der er en løve på gaden!“ (Ord 22:13; 26:13) Da løver er kødædende, kan de imidlertid gå til grunde af mangel på bytte. (Job 4:11; se også Sl 34:10.) Og „en levende hund [som nok ringeagtes] er bedre stillet end en [før så majestætisk, men nu] død løve“. — Præ 9:4.

Løven sover som regel en del af dagen i sit skjul og jager om natten. For at fange sit bytte lægger den sig enten i baghold eller sniger sig ind på det og overfalder det med et kort spring. (Job 38:39, 40; Sl 10:9; Kl 3:10) Den kan da bevæge sig med en fart af op til 65 km i timen. For at få den nødvendige erfaring i at nedlægge bytte begynder ungerne at ledsage moderen på jagten når de er tre måneder gamle. De bliver vænnet fra når de er seks-syv måneder, bliver kønsmodne i deres fjerde år og er fuldt udvoksede som seksårige. — Ez 19:2, 3.

Løverne er længe blevet jaget af mennesker. Som fangstmidler har man anvendt net og faldgruber. (Ez 19:3, 4, 9) I fortidens Assyrien var løvejagt kongens yndlingssport. Han var bevæbnet med bue og pil og jagede løverne enten til hest eller stående i sin vogn. — BILLEDE, bd. 1, s. 955.

Sultne løver blev i gammel tid brugt til at eksekvere dødsstraf over mennesker. Beskyttet af Jehovas engel undgik profeten Daniel denne skæbne. (Da 6:16, 17, 22, 24; jf. He 11:33.) I det 1. århundrede e.v.t. blev apostelen Paulus, enten billedligt eller bogstaveligt, „udfriet af løvens gab“. — 2Ti 4:17.

Brugt billedligt og til udsmykning. Sidestykkerne på kobbervognene der blev anvendt ved tempeltjenesten, var udsmykket med indgraverede løver. (1Kg 7:27-36) På trinnene der førte op til Salomons trone, var der opstillet 12 løvefigurer, og ved siden af tronens armlæn stod der yderligere to løver. (1Kg 10:19, 20) Det tempel Ezekiel så i sit syn, var udsmykket med udskårne keruber som havde to ansigter, et menneskeansigt og ansigtet af en ung løve med manke. — Ez 41:18, 19.

De fleste steder hvor løven omtales i Bibelen, er det i billedlig betydning. Israels nation som et hele (4Mo 23:24; 24:9) og stammerne Juda (1Mo 49:9) og Gad (5Mo 33:20) blev profetisk sammenlignet med løver som et udtryk for uovervindelighed og mod i retfærdig krig. (Jf. 2Sa 17:10; 1Kr 12:8; Ord 28:1.) Jehova sammenligner sig selv med en løve idet han eksekverer dommen over sit troløse folk. (Ho 5:14; 11:10; 13:7-9) Og Guds ypperste dommer, Jesus Kristus, kaldes „Løven af Judas stamme“. (Åb 5:5) Det er derfor meget passende at løven, som et symbol på modig retfærdighed, sættes i forbindelse med Jehovas nærhed og hans trone. — Ez 1:10; 10:14; Åb 4:7.

På grund af sin vildskab, begærlighed og rovgriskhed blev løven også brugt til at skildre onde og ugudelige (Sl 10:9), mennesker som modstår Jehova og hans folk (Sl 22:13; 35:17; 57:4; Jer 12:8), falske profeter (Ez 22:25), ugudelige herskere og fyrster (Ord 28:15; Zef 3:3), det babyloniske verdensrige (Da 7:4) og Satan Djævelen (1Pe 5:8). Vilddyret der stiger op af havet, som har syv hoveder og ti horn, og som får sin myndighed fra Satan, har ifølge beskrivelsen en mund som en løves. (Åb 13:2) I Salme 91:13 ser det ud til at løven og brilleslangen betegner fjendens magt, idet løven betegner et åbent angreb og brilleslangen underfundige intriger eller et angreb fra et skjult sted. — Jf. Lu 10:19; 2Kor 11:3.

Da israelitterne i 537 f.v.t. vendte tilbage til deres land, beskyttede Jehova dem åbenbart mod løver og andre rovdyr på vejen. (Es 35:8-10) I selve landet var antallet af løver og andre vilddyr uden tvivl steget i løbet af de 70 år det havde ligget øde. (Jf. 2Mo 23:29.) Men øjensynlig fordi Jehova beskyttede sit folk, blev hverken israelitterne eller deres husdyr dræbt af løver, sådan som nogle af de fremmede folk assyrerkongen havde ladet bosætte sig i Samarias byer, blev det. (2Kg 17:25, 26) Set med israelitternes øjne åd løven så at sige halm som kvæget i den forstand at den ikke skadede dem eller deres husdyr. (Es 65:18, 19, 25) Under det messianske herredømme vil genoprettelsesprofetierne imidlertid få en større opfyldelse. Mennesker der engang har haft en dyrisk, ondsindet personlighed, vil leve fredeligt sammen med deres medmennesker og vil ikke søge at skade dem eller gøre dem fortræd. Både bogstaveligt og billedligt vil der råde fred mellem løver og husdyr. — Es 11:1-6; se DYR, SYMBOLSKE.