Jehova trækker sit sværd!
„Alt kød skal vide at det er mig, Jehova, som har trukket mit sværd ud af dets skede.“ — EZEKIEL 21:5.
1. Hvem lod Jehova sit „sværd“ komme over i Juda og Israel?
JEHOVAS sværd indgyder hans fjender frygt — og dét med rette. Men vidste de der øvede ondt i Juda og Israel hvad der skete da han svang sit sværd over dem? Ja, Jehova lod dem vide at det var ham der havde trukket sit symbolske sværd ud af dets skede. — Ezra 9:6-9; Nehemias 1:8; 9:26-30.
2. Hvad sagde Jehova om sit „sværd“, og hvilke spørgsmål rejser dette?
2 Gennem sin profet og vægter, Ezekiel, sagde Gud: „Alt kød skal vide at det er mig, Jehova, som har trukket mit sværd ud af dets skede.“ (Ezekiel 21:5) Gjaldt disse ord kun i fortiden, eller har de også betydning for os?
Forudsigelser af Jerusalems dom
3. Hvad fortalte Ezekiel de landflygtige i Babylon, og hvilken parallel er der til dette i nutiden?
3 Jehovas vogn flyttede sig igen, og også Ezekiel skiftede opholdssted. Det var som om Guds vognlignende himmelske organisation havde flyttet sig til en observationspost over Oliebjerget. På dette bjerg forudsagde Jesus senere den ødelæggelse der kom over Jerusalem i år 70 e.v.t., og som pegede frem til kristenhedens ødelæggelse. (Markus 13:1-20) I synet var Ezekiel blevet ført bort fra floden Kebar, men ved Guds ånd blev han nu ført tilbage til sit hus i landflygtigheden i Babylon. Han fortalte nu de andre landflygtige ’om alt det Jehova havde ladet ham se’. På samme måde forkynder Guds salvede „vægter“ og dens medarbejdere i dag alt hvad himmelvognens Fører har åbenbaret dem. — Ezekiel 11:22-25.
4. Hvordan reagerede de landflygtige jøder på Ezekiels symbolske handlinger?
4 Ved symbolske handlinger viste Ezekiel de landflygtige jøder at en national katastrofe var nært forestående. (Læs Ezekiel 12:1-7.) Profeten bar „en oppakning med henblik på landflygtighed“ for at tilkendegive hvor lidt de tilfangetagne ville kunne bære på deres skuldre. Snart skulle der herske rædsel i det belejrede Jerusalem. Mange tog ikke disse advarsler alvorligt, men Ezekiel skulle sige til folket: „Tiden vil ikke længere blive skudt ud.“ Også i dag har mange kun foragt tilovers for Guds advarsler og profetier, men vi kan gøre meget for at indgyde sandhedssøgende mennesker tillid til dem. — Ezekiel 12:8-28.
5. Hvilke fordømmelser var på deres plads eftersom „Jehovas dag“ var nært forestående?
5 De der ikke ville lytte til Jehovas vægter måtte underrettes om at de ville få Guds „sværd“ at føle. De der var ansvarlige for de forkerte opfattelser der herskede vedrørende Jerusalems og Judas sikkerhed blev derfor fordømt. De falske profeter blev sammenlignet med ødelæggende ræve, og det blev påvist at løgnere pudsede folkets vaklende mure (dets nytteløse forehavender) med hvidtekalk. Også de falske profetinder blev fordømt. „Jehovas dag“ var nært forestående, og han havde vendt sig imod dem der havde ’skilt sig fra Gud’ (’viet sig til ikke at følge Gud’, som det hedder i en bibelkommentar). Hvis vi har indviet os til Jehova bør vi aldrig holde op med at yde ham hellig tjeneste. — Ezekiel 13:1–14:11.
6. Kunne et menneske frelse Judas egensindige indbyggere, og hvad kan vi lære af dette?
6 Hvem kunne frelse Judas egensindige indbyggere? End ikke de retfærdige mænd Noa, Daniel og Job kunne udfri dem når Gud lod sine domme komme over landet. Hvis vi ønsker at blive frelst må vi derfor selv skuldre det ansvar vi har over for Gud, og gøre hans vilje. — Ezekiel 14:12-23; Romerne 14:12.
7. Hvad blev Juda sammenlignet med, men hvad ville Gud alligevel oprette med de trofaste?
7 På grund af sine troløse indbyggere blev Juda sammenlignet med et vildt vintræ der ikke bar god frugt og kun var egnet til brændsel. (Ezekiel 15:1-8) Det blev også sammenlignet med et hittebarn Gud havde frelst fra Ægypten og plejet til det blev en voksen kvinde. Jehova tog hende som sin hustru, men hun vendte sig til falske guder og ville blive udslettet på grund af sin åndelige utroskab. Men med de trofaste ville Gud oprette „en varig pagt“ — den nye pagt med det åndelige Israel. — Ezekiel 16:1-63; Jeremias 31:31-34; Galaterne 6:16.
8. (a) Hvad blev Ægypten og Babylon sammenlignet med? (b) Hvordan bør det berøre os at Zedekias brød sin ed?
8 Babylons og Ægyptens herskere blev sammenlignet med store ørne. En af dem brækkede toppen af et cedertræ ved at fjerne kong Jojakin og indsætte Zedekias i stedet. Zedekias svor troskab mod Nebukadnezar men brød sin ed, idet han søgte militærhjælp hos Ægyptens hersker, den anden store ørn. Hvis Zedekias påkaldte Jehovas navn i forbindelse med sin ed, var det til forsmædelse for Jehova at han brød den. Bare tanken om at bringe forsmædelse over Gud bør tilskynde os til altid at holde ord. Det er en stor forret at bære Guds navn som Jehovas vidner! — Ezekiel 17:1-21.
9, 10. (a) Hvilken profeti er nedskrevet i Ezekiel 17:22-24, og hvad kræver det at få gavn af dens opfyldelse? (b) Hvem bærer ansvaret for konsekvenserne af vore handlinger?
9 Herefter følger en opmuntrende messiasprofeti. (Læs Ezekiel 17:22-24.) Den messianske konge, Jesus Kristus, kaldes her „en spæd kvist“. Når Jehova havde plantet den på det himmelske Zions bjerg, ville den blive „en majestætisk ceder“, der som jordens hersker ydede skygge og beskyttelse. (Åbenbaringen 14:1) Dette er til stor opmuntring for os.
10 Hvis vi skal have gavn af messiasprofetiernes opfyldelse, må vi imidlertid bevare et godt forhold til Jehova. De der var i landflygtighed sammen med Ezekiel troede åbenbart at de havde et godt forhold til Gud, og gav derfor deres forfædre skylden for deres lidelser. Men profeten påpegede at den enkelte bærer ansvaret for konsekvenserne af sine handlinger. (Ezekiel 18:1-29; jævnfør Jeremias 31:28-30.) Derpå følger en appel. (Læs Ezekiel 18:30-32.) Ja, Jehova er barmhjertig mod dem der angrer; han finder ikke behag i nogens død. Derfor siger han: ’Omvend jer og lev.’ — Jævnfør Andet Petersbrev 3:9.
11. Hvad blev Judas herskere sammenlignet med, og hvad ville der ske med landet når det blev ramt af Jehovas „sværd“?
11 I en klagesang over Judas fald blev landets herskere sammenlignet med unge løver. Kong Jehoahaz døde i landflygtighed i Ægypten, Jojakim blev taget til fange af Nebukadnezar, og Jojakin blev forvist til Babylon. Nebukadnezar indsatte dernæst Zedekias på Judas trone, men han gjorde oprør. Som en løve i bur blev Zedekias til sidst ført til Babylon som fange. I overensstemmelse med den profetiske klagesang blev Juda i 607 f.v.t. som et udgået vintræ, „og så var der ingen stærk stav på det, intet herskerscepter“. Landet var blevet ramt af Jehovas „sværd“. — Ezekiel 19:1-14; Jeremias 39:1-7.
12. (a) Hvad gjorde Ezekiels samtidige sig skyldige i, ligesom deres forfædre? (b) Hvorfor spurgte folket om Ezekiel ikke talte i lignelser, og hvordan virker dette som en advarsel for os?
12 „Mænd fra Israels ældste“ kom til Ezekiel, og han fremholdt Guds budskab for dem. Han påpegede at Jehova havde udfriet israelitterne fra Ægypten og givet dem sin lov, men de forkastede den og dyrkede i stedet afguder. Eftersom Ezekiels samtidige begik de samme synder, ville Gud indlede et retsopgør med dem. Men de spurgte: „Taler han ikke i lignelser?“ — åbenbart fordi de var skeptiske, ikke fordi de ikke forstod hvad Ezekiel mente. De skulle snart erfare at profetens budskab absolut ikke blot var en lignelse. Dette bør virke som en advarsel for os, så vi aldrig tvivler på om Bibelens profetier vil gå i opfyldelse. — Ezekiel 20:1-49.
Jehova, krigeren
13. Hvad er Guds „sværd“, og hvad ville „alt kød“ få at vide når dette sværd blev trukket?
13 I det syvende år af landflygtigheden (den 10. ab i år 611 f.v.t.) var der mindre end to og et halvt år til at „krigen på Jehovas dag“ brød ud mod Juda og Jerusalem. (Ezekiel 13:5; 20:1) Læg mærke til hvad krigeren Jehova da sagde gennem Ezekiel. (Læs Ezekiel 21:1-5.) Guds „sværd“ er det jordiske redskab han gør brug af, men kan også omfatte hans himmelske, vognlignende organisation. „Retfærdige“ og „ugudelige“ indbyggere i Juda og Israel, samt de nationer der nærede uvilje mod Guds folk, ville falde for Guds „sværd“. På den måde ville „alt kød“ få at vide at det var Jehova der førte krigen.
14. (a) Hvad henleder Jehovas salvede vidner folks opmærksomhed på, i lighed med Ezekiel? (b) Hvad viser at kristenhedens herskere ikke vil undslippe Guds „sværd“?
14 Ligesom Ezekiel henleder Jehovas salvede vidner i dag opmærksomheden på det „sværd“ som Jehova vil svinge mod tilhængerne af kristenheden, hvis domæne er det modbilledlige „Israels jord“. Snart vil „alt kød fra syd til nord“, alle der øver falsk religion, få dette „sværd“ at føle. Ezekiels selvsikre samtidige havde ingen grund til at glæde sig i den tro at Jehovas „sværd“ ikke ville komme imod dem for at „udføre en slagtning“. Dette „sværd“ forkastede det kongelige scepter som tilhørte Juda rige, ligesom det forkastede ethvert andet „træ“ eller scepter. Heraf fremgår det at kristenhedens herskere ikke vil blive skånet af det redskab hvormed Gud eksekverer sin dom. — Ezekiel 21:6-17.
15. Hvilken episode i forbindelse med Nebukadnezar viser at ingen kan holde Jehovas „sværd“ tilbage?
15 Ezekiels profeti viser videre at ingen, heller ikke dæmonerne, kan holde Jehovas „sværd“ tilbage. (Læs Ezekiel 21:18-22.) Kong Nebukadnezar tyede til dæmonisk spådomskunst, men Jehova ville sørge for at den babyloniske hersker under alle omstændigheder marcherede mod Jerusalem, ikke mod den mindre befæstede ammonitiske hovedstad, Rabba. Ved en slags lodtrækning trak Nebukadnezar en pil mærket Jerusalem op af en beholder. Han rådspurgte terafimstatuetterne (sandsynligvis små afguder i menneskeskikkelse), og han søgte tegn i leveren fra et slagtet dyr. Men på trods af at han benyttede sig af spådomskunst ville han vælge vejen mod Judas hovedstad og belejre den. Nebukadnezar havde ganske vist sluttet pagt med kong Zedekias, men fordi Zedekias og andre jøder havde brudt deres ed, ville de blive ’grebet med hånden’ og ført til Babylon som fanger. — Ezekiel 21:23, 24.
16. (a) Hvad skete der som en opfyldelse af Ezekiel 21:25-27? (b) Hvornår begyndte hedningetiderne, og med hvilken begivenhed sluttede de?
16 Ved sit oprør tilføjede Zedekias sig selv et dødbringende sår. (Læs Ezekiel 21:25-27.) Da Judas konge blev afsat, blev den kongelige turban og kronen fjernet. (2 Kongebog 25:1-7) Judas „høje“ rige blev ’gjort lavt’ da det blev ødelagt i 607 f.v.t. De hedenske riger var „det lave“ der blev ’gjort højt’, idet de fik herredømme over jorden uden indblanding fra et gudsrige på jorden. (5 Mosebog 28:13, 15, 36, 43, 44) Sådan begyndte „nationernes fastsatte tider“ — hedningetiderne — der sluttede i 1914, da Gud skænkede kongedømmet til Jesus Kristus, som ’havde retten til det’. (Lukas 21:20-24; Salme 110:1, 2; Daniel 4:15-28; 7:13, 14) Eftersom Jesus sidder på tronen i himmelen, kan hedenske nationer ikke nedtræde det fortidens Jerusalem var et billede på, nemlig det rige der tilhørte Davids retmæssige arving. — Hebræerne 12:22.
17. Hvilken løgn udtalte de ammonitiske profeter?
17 Ammonitiske profeter hævdede at Ammons hovedstad, Rabba, ville undslippe ødelæggelsen ved kong Nebukadnezars sværd, men dette var en løgn, for hele Ammons land ville blive lagt øde. Gud har besluttet at nationerne i vor tid vil blive udslettet efter kristenheden, ligesom Rabba blev ødelagt efter Jerusalem. — Ezekiel 21:28-32; Åbenbaringen 16:14-16.
Jerusalem anklages
18. På grund af hvilke synder fordømte Ezekiel Jerusalem, og hvordan bør dette berøre os?
18 Ezekiel talte igen Jehovas ord og fordømte Jerusalem fordi man havde glemt Gud og begået synder som blodsudgydelse, afgudsdyrkelse, skamløshed og bedrag. Byens blodskyldige høvdinger misbrugte deres magt i et sådant omfang at de begik justitsmord, og bagvaskere slap af med deres fjender ved at rejse falske anklager mod dem. På grund af disse synder ville Jerusalems indbyggere blive spredt. Vor viden om dette bør styrke os i beslutningen om at undgå skamløshed, magtmisbrug, bagvaskelse og andre alvorlige synder. — Ezekiel 22:1-16.
19. På hvilken måde ville Judas indbyggere blive smeltet, og hvorfor havde de fortjent at blive udslettet?
19 Jehova ville også smelte Judas indbyggere i en ovn, ikke for at lutre dem, men på grund af sin brændende vrede. (Ezekiel 22:17-22) De sammensvorne profeter, de lovløse præster, de begærlige fyrster og det uretfærdige folk blev alle fordømt og havde alle fortjent denne dom. Da ikke én iblandt dem ville stå op for retfærdighed, ville Gud udslette dem med sin vredes ild. — Ezekiel 22:23-31.
En velfortjent straf
20. Over hvilke symbolske kvinder skulle Guds vrede udgydes, og hvem var de et billede på?
20 Udgydelsen af Guds vrede skildres dernæst som en straf der eksekveres over to symbolske kvinder som havde gjort sig skyldige i åndeligt ægteskabsbrud. Den ene var Ohola, tistammeriget Israel med hovedstaden Samaria. Hun var „den ældste“ fordi hun bestod af de fleste af Israels stammer, blandt andet dem der udgik fra Jakobs to ældste sønner, Ruben og Simeon. Hendes søster var Oholiba, tostammeriget Juda med hovedstaden Jerusalem. Ohola betyder „hendes telt“. Oholiba betyder „mit telt er i hende“, et passende navn eftersom Guds telt eller tempel lå i Juda. — Ezekiel 23:1-4.
21. Hvori søgte Ohola tryghed, og hvordan er dette til advarsel for os?
21 Ohola (Israel) blev udslettet da hun blev omstyrtet af assyrerne i 740 f.v.t. Hvad havde hun da gjort? (Læs Ezekiel 23:5-7.) Ohola havde troløst søgt tryghed i politiske alliancer, men dette resulterede i at hun antog sine allieredes afgudsdyrkelse og ’besmittede sig med deres uhumske guder’. Vi bør tage Oholas åndelige ægteskabsbrud som en advarsel, så vi aldrig indgår verdslige forbindelser der kan ødelægge vor tro. — Jakob 4:4; 1 Johannes 2:15-17.
22. Hvad gør kristenheden, i lighed med Ohola og Oholiba, og hvordan vil det gå den?
22 Oholiba (Juda) der syndede i endnu større omfang end sin søster, blev udslettet af babylonierne i 607 f.v.t. Hendes børn faldt for sværdet eller blev ført bort som fanger, og selv blev hun vanæret blandt nationerne. Ligesom Ohola og Oholiba begår kristenheden åndeligt ægteskabsbrud, en synd mod den Gud den foregiver at tilbede. De mange protestantiske trossamfund har besmittet sig endnu mere med verdens kommercielle og politiske magter end deres storesøster, katolicismen. Jehova vil derfor sørge for at hele kristenheden bliver udslettet. Så vil alle vide at han er den suveræne Herre Jehova. Vi vil blive styrket i vor beslutning om at afvise upassende forbindelser med verden hvis vi husker at kristenhedens forbundsfæller snart vil vende sig imod den og eksekvere Guds dom over den, eftersom den udgør den fremtrædende del af Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. — Ezekiel 23:8-49; Åbenbaringen 17:1-6, 15-18.
Hyklerne er lamslåede
23. Hvordan blev Jerusalem skildret i Guds budskab til Ezekiel i slutningen af december 609 f.v.t., og hvad skulle der ske med byen?
23 Netop den dag i slutningen af december da Nebukadnezar indledte sin halvandet år lange belejring af Jerusalem (den 10. tebet, 609 f.v.t.), gav Gud Ezekiel endnu et budskab i billeder. Heri blev det belejrede Jerusalem skildret som en gryde hvori byens indbyggere skulle „koges“. Moralske urenheder havde bevirket at denne symbolske gryde var begyndt at ’ruste’. „Stykke for stykke“ skulle synderne føres ud af Jerusalem, og byens ve ville ikke være slut før den var blevet tilintetgjort. Jehova havde dømt Jerusalem efter dens onde gerninger, og den måtte udslettes, ligesom kristenheden vil blive det. — Ezekiel 24:1-14.
24. (a) Hvorfor viste Ezekiel intet tegn på sorg da hans hustru døde? (b) Hvordan vil kristenheden reagere og hvad må den erkende når den rammes af Jehovas „sværd“?
24 Nu skulle Ezekiel gøre noget usædvanligt. (Læs Ezekiel 24:15-18.) Hvorfor måtte profeten ikke vise sorg når hans hustru døde? For at tilkendegive hvor lamslåede jøderne ville blive når Jerusalem, dens indbyggere og templet blev udslettet. Ezekiel havde allerede sagt tilstrækkeligt om dette og ville ikke fremholde Guds budskab igen før han hørte om Jerusalems fald. På samme måde vil kristenheden og dens hykleriske tilhængere være lamslåede når de rammes af undergangen, og efter at ’den store trængsel’ er begyndt vil den salvede vægterskare allerede have sagt tilstrækkeligt om deres udslettelse. (Mattæus 24:21) Men når Guds „sværd“ rammer kristenheden vil hverken disse lamslåede ’kristne’ eller andre være i tvivl om at ’han er Jehova’. — Ezekiel 24:19-27.
Hvad vil du svare?
◻ Hvad skete der da Jehova svang sit „sværd“ mod Juda og Israel?
◻ Hvordan bør det berøre os at Zedekias brød sin ed over for Nebukadnezar?
◻ Hvad er Guds „sværd“?
◻ Hvilken episode i forbindelse med Nebukadnezar viser at ingen kan holde Jehovas „sværd“ tilbage?
◻ Hvad skete der som en opfyldelse af Ezekiel 21:25-27?
◻ Hvad blev forudskildret ved at Ezekiel ikke gav udtryk for sorg da hans hustru døde?
[Illustration på side 18]
Hvilken profeti begyndte at gå i opfyldelse da kong Zedekias brød den ed han havde svoret over for Nebukadnezar og blev taget til fange?