“Jeg vil sætte én hyrde over dem”

1-3. Hvorfor er Ezekiel tung om hjertet, og hvad inspirerer Gud ham til at nedskrive?

DET er nu det sjette år Ezekiel er i eksil.a Profeten er tung om hjertet mens han tænker på hvor slemt det står til med styret i Juda, hans elskede hjemland der ligger flere hundrede kilometer væk. I hans tid er flere konger kommet og gået.

² Ezekiel blev født midt i den trofaste kong Josijas regeringstid. Der er ingen tvivl om at Ezekiel har været begejstret da han hørte om den kampagne Josija havde gennemført for at ødelægge gudebillederne i Juda og genindføre den rene tilbedelse. (2. Krøn. 34:1-8) Men Josijas indsats førte ikke til permanente reformer, for han blev efterfulgt af konger der for de flestes vedkommende blev ved med at dyrke afguder. Det er ikke overraskende at nationen under så dårlige konger sank dybere og dybere ned i åndeligt og moralsk fordærv. Er alt håb ude? På ingen måde!

³ Jehova inspirerer sin trofaste tjener til at nedskrive en profeti – den første af mange – om Messias, den fremtidige Hersker og Hyrde der permanent vil genindføre ren tilbedelse og tage sig af Jehovas får med stor omsorg. Det vil være godt at gå i dybden med disse profetier, for opfyldelsen af dem har at gøre med vores evige liv. Nu vil vi se på fire profetier om Messias som findes i Ezekiels Bog.

 4. Hvilken profeti udtalte Ezekiel, og hvordan lagde Jehova op til den?

⁴ Omkring 612 f.v.t. kom “Jehovas ord” til Ezekiel i form af en profeti der viser hvor omfattende Messias’ styre er, og understreger at det er hans rige man må stole på. Jehova lagde op til profetien ved at bede Ezekiel om at fortælle de andre jøder der var i eksil, en profetisk gåde som illustrerede hvor illoyale Judas konger var, og understregede behovet for en retfærdig hersker, nemlig Messias. – Ezek. 17:1, 2.

 5. Hvad er hovedtrækkene i gåden?

⁵ Læs Ezekiel 17:3-10. Her er gåden i hovedtræk: En ‘stor ørn’ napper det øverste skud på et cedertræ af og tager det med til “købmændenes by”. Derefter tager ørnen “en stikling af landets egne planter” og sætter den i en frugtbar mark “ved rigeligt vand”. Stiklingen spirer og bliver et ‘vintræ der breder sig’. Dernæst dukker en anden “stor ørn” op. Vintræets rødder strækker sig “ivrigt” ud mod den anden ørn i et forsøg på at blive flyttet til et andet sted med rigeligt vand. Jehova fordømmer vintræets opførsel og siger at dets rødder vil blive revet op, og at træet vil “tørre helt ud”.

 6. Forklar hvad gåden betyder.

⁶ Hvad betød gåden? (Læs Ezekiel 17:11-15). I 617 f.v.t. belejrede kong Nebukadnesar af Babylon (den første “store ørn”) Jerusalem. Han fjernede Judas konge Jojakin (“træets øverste skud”) fra tronen og tog ham med til Babylon (“købmændenes by”). Nebukadnesar satte Sidkija (en kongelig “stikling af landets egne planter”) på tronen i Jerusalem. Han lod Judas nye konge sværge i Guds navn og forpligte sig til at være en loyal vasalkonge. (2. Krøn. 36:13) Men Sidkija brød sin ed. Han gjorde oprør mod Babylon og opsøgte Egyptens Farao (den anden ‘store ørn’) for at få militær støtte, men forgæves. Jehova fordømte den illoyale Sidkija fordi han brød sin ed. (Ezek. 17:16-21) Det endte med at Sidkija blev afsat som konge, og han døde i et fængsel i Babylon. – Jer. 52:6-11.

 7. Hvad kan vi lære af den profetiske gåde?

⁷ Hvad kan vi lære af denne profetiske gåde? For det første må vi holde ord hvis vi vil tilbede Jehova på en ren måde. “Lad blot jeres ‘ja’ betyde ja og jeres ‘nej’ betyde nej,” sagde Jesus. (Matt. 5:37) Hvis vi bliver bedt om at sværge at vi vil sige sandheden – for eksempel under en retssag – tager vi vores ed meget alvorligt. For det andet må vi passe på hvem vi vælger at vise tillid. Bibelen siger advarende: “Sæt ikke jeres lid til fyrster eller til en menneskesøn, som ikke kan frelse nogen.” – Sl. 146:3.

8-10. Hvordan beskrev Jehova den fremtidige messianske Konge, og hvordan bliver profetien opfyldt? (Se også boksen “En profeti om Messias – det majestætiske cedertræ”).

⁸ Der er dog en hersker der fortjener vores fulde tillid. Efter at Jehova havde fremsat den profetiske gåde om skuddet der blev plantet om, fortsatte han i det samme poetiske billedsprog for at beskrive den fremtidige Konge, Messias.

⁹ Hvad profetien siger. (Læs Ezekiel 17:22-24). Nu er det ikke store ørne men Jehova selv der går i aktion. Han vil tage et spinkelt skud “fra det høje cedertræ og plante det ... på et højt og knejsende bjerg”. Skuddet vil vokse sig stort og blive “et majestætisk cedertræ”, og “alle slags fugle” kan søge ly der. “Alle markens træer” vil vide at det er Jehova der har fået dette majestætiske træ til at trives.

¹⁰ Hvordan profetien opfyldes. Jehova tog sin Søn, Jesus Kristus, fra Davids kongelige slægtslinje (“det høje cedertræ”) og plantede ham på det himmelske Zions Bjerg (“et højt og knejsende bjerg”). (Sl. 2:6; Jer. 23:5; Åb. 14:1) Jehova tog altså sin Søn, der af sine fjender blev regnet for at være “den ubetydeligste af menneskene”, og ophøjede ham ved at give ham “hans far Davids trone”. (Dan. 4:17; Luk. 1:32, 33) Ligesom et majestætisk cedertræ vil den messianske Konge, Jesus Kristus, hæve sig højt over hele jorden og sørge for velsignelser til alle sine undersåtter. Her er den Hersker der virkelig er værdig til vores tillid. I skyggen af cedertræet, Jesus’ styre som Konge, vil mennesker der adlyder Gud, kunne “leve uforstyrret, uden frygt for noget ondt”. – Ordsp. 1:33.

11. Hvilken vigtig lære kan vi drage af profetien om “et spinkelt skud” der bliver “et majestætisk cedertræ”?

¹¹ Hvad vi kan lære af profetien. Den spændende profeti om “et spinkelt skud” der bliver “et majestætisk cedertræ”, hjælper os til at svare på et meget vigtigt spørgsmål: Hvem er den rigtige at vise tillid? Det er ikke klogt at stole på menneskers regeringer og deres militærmagt. Hvis vi vil finde ægte tryghed, må vi sætte hele vores lid til den messianske Konge, Jesus Kristus. Den himmelske regering som han leder med stor dygtighed, er menneskenes eneste håb. – Åb. 11:15.

12. Hvordan gjorde Jehova det klart at han ikke havde svigtet sin pagt med David?

¹² Ud fra Guds forklaring på den profetiske gåde om de to ørne forstod Ezekiel at Sidkija, en illoyal konge i Davids kongeslægt, ville blive afsat som konge og taget med til Babylon som fange. Måske tænkte profeten: ‘Hvad så med Guds pagt med David, der garanterede at en konge fra Davids slægtslinje ville herske for evigt?’ (2. Sam. 7:12, 16) Hvis Ezekiel har haft den slags spekulationer, behøvede han ikke at vente længe på svaret. Omkring 611 f.v.t., i det syvende år af eksilet, mens Sidkija stadig var konge i Juda, “kom Jehovas ord” til Ezekiel. (Ezek. 20:2) Jehova fik ham til at udtale en anden profeti om Messias, en der gjorde det klart at Gud ikke havde svigtet sin pagt med David. Profetien viste det stik modsatte, nemlig at den fremtidige messianske Hersker ville have den juridiske ret til at regere som Davids arving.

13, 14. Hvad er hovedtrækkene i den profeti der er nedskrevet i Ezekiel 21:25-27, og hvordan opfyldes profetien?

¹³ Hvad profetien siger. (Læs Ezekiel 21:25-27). I utvetydige vendinger taler Jehova nu gennem Ezekiel til den ‘onde høvding over Israel’. Tiden til hans straf er kommet. Jehova fortæller denne onde konge at hans ‘turban’ og hans ‘krone’ (symboler på kongemagt) vil blive taget fra ham. Og så vil de magthavere der har været “lave”, blive ophøjet, og de der har været “høje”, vil blive ydmyget. De magthavere der vil blive ophøjet, vil beholde herredømmet, men kun indtil “den der har retten til det, kommer”, og så vil Jehova overdrage Riget til ham.

¹⁴ Hvordan profetien opfyldes. Ved Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. blev det “høje” kongedømme i Juda med Jerusalem som hovedstad ydmyget. Babylonierne ødelagde byen og tog den afsatte kong Sidkija til fange. Nu hvor der ikke længere var nogen fra Davids kongelige slægtslinje på tronen i Jerusalem, blev de “lave” hedenske (ikkejødiske) nationer ophøjet. De fik kontrollen over jorden – men kun i en begrænset periode. “Nationernes fastsatte tider” sluttede i 1914 da Jehova overdrog kongedømmet til Jesus Kristus. (Luk. 21:24) Som kong Davids legitime arving havde Jesus virkelig “retten” til det messianske rige.b (1. Mos. 49:10) Jehovas løfte til David om at give ham en permanent arving til et evigt rige blev altså opfyldt på Jesus. – Luk. 1:32, 33.

15. Hvorfor kan vi have fuldstændig tillid til Kongen, Jesus Kristus?

¹⁵ Hvad vi kan lære af profetien. Vi kan have fuldstændig tillid til Kongen, Jesus Kristus. Hvorfor? Fordi Jesus, i modsætning til verdens herskere som måske er blevet valgt af mennesker eller selv har tilrevet sig magten, er blevet udvalgt af Jehova og har fået “overdraget et rige” som han har den juridiske ret til. (Dan. 7:13, 14) Der er ingen tvivl om at den Konge som Jehova selv har udnævnt, fortjener vores tillid!

16. Hvilke følelser har Jehova for sine får, og hvordan behandlede “Israels hyrder” på Ezekiels tid fårene?

¹⁶ Jehova, som er den øverste Hyrde, er meget optaget af hvordan hans får – hans tilbedere på jorden – har det. (Sl. 100:3) Når han betror omsorgen for sine får til hyrder i menigheden, mænd der har fået myndighed, følger han nøje med i hvordan de behandler fårene. Forestil dig så hvilke følelser det har vakt i Jehova at betragte “Israels hyrder” på Ezekiels tid. Disse ledere styrede “hårdt og tyrannisk”. Fårene led under det, og mange forlod den rene tilbedelse. – Ezek. 34:1-6.

17. Hvordan reddede Jehova sine får?

¹⁷ Hvad ville Jehova gøre? “Jeg vil kræve dem til regnskab,” sagde han om Israels tyranniske herskere. Og så lovede han: “Jeg vil redde mine får.” (Ezek. 34:10) Jehova holder altid ord. (Jos. 21:45) I 607 f.v.t. reddede han sine får ved at rive disse selviske hyrder væk fra magten ved hjælp af den invaderende babyloniske hær. Halvfjerds år senere reddede han sine får ud fra Babylon og førte dem tilbage til deres hjemland så de kunne genindføre den sande tilbedelse der. Men Jehovas får var stadig sårbare, for de var underlagt verdslige herskere, og “nationernes fastsatte tider” ville vare i mange hundrede år endnu. – Luk. 21:24.

18, 19. Hvilken profeti udtalte Ezekiel i 606 f.v.t.? (Se indledningsbilledet).

¹⁸ Allerede i 606 f.v.t., omkring et år efter Jerusalems ødelæggelse og årtier før israelitterne kom tilbage fra deres eksil i Babylon, inspirerede Jehova Ezekiel til at komme med en profeti der viser hvor meget fårenes glæde og evige fremtid betyder for den øverste Hyrde. Profetien beskriver hvordan den messianske Hersker som en hyrde vil tage sig af Jehovas får.

¹⁹ Hvad profetien siger. (Læs Ezekiel 34:22-24). Gud ville “sætte én hyrde”, som han kaldte “min tjener David”, over sine får. Ordene “én hyrde” sammen med ordet “tjener” i ental viser at den Hersker der er tale om, ikke ville genoprette et dynasti af konger i Davids slægtslinje men derimod være Davids permanente arving. Denne Hyrde og Hersker ville sørge for mad til Guds får og ville “være høvding iblandt dem”. Jehova vil “indgå en fredspagt” med sine får. “Velsignelserne skal strømme ned som regn”, og fårene vil føle sig trygge og åndeligt forfriskede, og de vil trives. Og det er ikke kun mennesker imellem der vil være fred. Der vil også være fred mellem mennesker og dyr! – Ezek. 34:25-28.

20, 21. (a) Hvordan opfyldes profetien om “min tjener David”? (b) Hvad betyder Ezekiels ord om “en fredspagt” for vores fremtid?

²⁰ Hvordan profetien opfyldes. Ved at kalde denne Hersker “min tjener David” pegede Gud frem til Jesus, den efterkommer af David der har den juridiske ret til at herske. (Sl. 89:35, 36) Mens Jesus var på jorden, var det tydeligt at han var “den rigtige hyrde”, for han gav sit liv “for fårene”. (Joh. 10:14, 15) Men nu er han Hyrde i himlen. (Hebr. 13:20) I 1914 indsatte Gud Jesus på tronen som Konge og betroede ham ansvaret for at være hyrde for Guds får på jorden og give dem mad. Kort tid efter, i 1919, udnævnte den nyindsatte Konge “den trofaste og kloge træl” til at sørge for mad til ‘tjenestefolkene’ – Guds loyale tilbedere som har det himmelske eller det jordiske håb. (Matt. 24:45-47) Under Kristus’ ledelse har den trofaste træl sørget for at Guds får hele tiden har rigeligt med åndelig mad. Denne åndelige mad har hjulpet dem til at fremme freden og trygheden i det åndelige paradis der udvikler sig mere og mere.

²¹ Hvad betyder Ezekiels ord om “en fredspagt” og en regn af velsignelser for vores fremtid? I den kommende nye verden vil de der tilbeder Jehova, komme til at opleve alle de velsignelser der følger med ‘fredspagten’. I et bogstaveligt, globalt paradis vil krig, kriminalitet, sult, sygdom og vilde dyr aldrig mere udgøre en trussel mod trofaste mennesker. (Esa. 11:6-9; 35:5, 6; 65:21-23) Synes du ikke det er fantastisk at tænke på at du har mulighed for at leve evigt i et paradis her på jorden, hvor Guds får vil “bo trygt uden at nogen gør dem bange”? – Ezek. 34:28.

22. Hvilke følelser har Jesus for fårene, og hvordan kan de mænd der er udnævnt som hyrder i menigheden, efterligne ham?

²² Hvad vi kan lære af profetien. Ligesom sin Far har Jesus stor omsorg for fårene. Som Hyrde og Konge sørger han for at hans Fars får er velforsynede med åndelig mad, og at der er fred og tryghed i det åndelige paradis. Hvor er det godt at have så omsorgsfuld en Konge! De mænd Jehova har udnævnt som hyrder i menigheden, må vise fårene den samme omsorg som Jesus. Ældste skal “villigt” og “af iver” tage sig af fårene og være gode eksempler som fårene kan efterligne. (1. Pet. 5:2, 3) En ældstebror må aldrig behandle et af Jehovas får dårligt! Husk hvad Jehova sagde om de hårdhjertede hyrder i Israel på Ezekiels tid: “Jeg vil kræve dem til regnskab.” (Ezek. 34:10) Den øverste Hyrde holder øje med hvordan hans får bliver behandlet – og det samme gør hans Søn.

23. Hvilket løfte gav Jehova angående nationen Israel, og hvordan opfyldte han det?

²³ Jehova ønsker at de der tilbeder ham, skal tjene enigt sammen. I en profeti om hvordan den rene tilbedelse ville blive genoprettet, lovede Gud at han ville samle sit folk – repræsentanter for både tostammeriget Juda og tistammeriget Israel. Han ville igen gøre det til “én nation”, illustreret ved to “stave” der bliver til “én stav” i hans hånd. (Ezek. 37:15-23) Som en opfyldelse af profetien førte Gud Israel tilbage til det lovede land i 537 f.v.t. som en forenet nation.c Men denne enhed var kun en forsmag på en meget større og mere varig enhed der skulle komme. Efter at Jehova havde lovet at forene Israel, overbragte han Ezekiel en profeti om hvordan den fremtidige Hersker ville forene sande tilbedere på hele jorden og knytte dem sammen med et bånd der ville vare for evigt.

24. Hvordan beskriver Jehova den messianske Hersker, og hvordan vil denne Konges styre være?

²⁴ Hvad profetien siger. (Læs Ezekiel 37:24-28). Jehova omtaler igen den messianske Hersker som “min tjener David”, som “hyrde” og som “høvding”, men nu kalder han ham også for “konge”. (Ezek. 37:22) Hvordan vil denne Konges styre være? Hans styre vil være permanent. Udtrykkene “for evigt” og “evig pagt” viser at der ikke vil være nogen ende på de velsignelser som Kongens styre vil føre med sig.d Hans styre vil være kendetegnet af enhed. Når de loyale undersåtter er forenet under “én konge”, vil de alle følge samme “forordninger”, og de vil ‘bo i landet’ sammen. Hans styre vil give Kongens undersåtter et nærmere forhold til Jehova Gud. Jehova vil indgå en “fredspagt” med disse undersåtter. Han vil være deres Gud, og de vil være hans folk. Og hans helligdom vil være “hos dem til evig tid”.

25. Hvordan opfyldes profetien om den messianske Konge?

²⁵ Hvordan profetien opfyldes. I 1919 blev trofaste salvede forenet under “én hyrde”, den messianske Konge, Jesus Kristus. Og senere blev “en stor skare” fra “alle nationer, stammer, folk og sprog” forenet med deres salvede trosfæller. (Åb. 7:9) De er blevet samlet som “én hjord” under “én hyrde”. (Joh. 10:16) Uanset om de har et himmelsk eller et jordisk håb, følger de alle lydigt Jehovas forordninger. Det gør at de bor sammen i et åndeligt paradis som et forenet globalt brodersamfund. Jehova har velsignet dem med fred, og hans helligdom, som skildrer den rene tilbedelse, er iblandt dem. Jehova er deres Gud, og de er stolte af at tilbede ham – nu og for evigt!

26. Hvordan kan du bidrage til enheden i det åndelige paradis?

²⁶ Hvad vi kan lære af profetien. Det er et privilegium at være forenet i et internationalt brodersamfund der er optaget af den rene tilbedelse af Jehova. Men det er et privilegium der medfører et ansvar – vi må selv bidrage til enheden. Derfor må vi alle gøre vores del for at bevare harmonien i trosspørgsmål og opførsel. (1. Kor. 1:10) For at det kan lade sig gøre, tager vi ivrigt til os af den samme åndelige mad, vi følger de samme bibelske normer, og vi deltager i det samme vigtige arbejde med at forkynde om Riget og gøre disciple. Men det der virkelig er nøglen til vores enhed, er kærlighed. Når vi bestræber os for at opdyrke kærlighed og lade den komme til udtryk i dens mange facetter – derunder empati, forståelse og tilgivelse – bidrager vi til enheden. “Kærligheden,” siger Bibelen, “er et fuldkomment bånd der binder [os] sammen.” – Kol. 3:12-14; 1. Kor. 13:4-7.

27. (a) Hvilke følelser vækker det i dig at læse profetierne om Messias i Ezekiels Bog? (b) Hvad vil vi se på i de næste kapitler?

²⁷ Vi er dybt taknemmelige for de profetier om Messias der findes i Ezekiels Bog! Når vi læser disse profetier og mediterer over dem, bliver vi forsikret om at vores elskede Konge, Jesus Kristus, fortjener vores tillid, at han har den juridiske ret til at herske, er en omsorgsfuld hyrde og vil beskytte vores enhed med et stærkt bånd der vil vare for evigt. Tænk hvor stort et privilegium det er at vi kan være undersåtter under den messianske Konge! Lad os huske at disse profetier om Messias indgår i det overordnede tema i Ezekiels Bog: genindførelsen af den rene tilbedelse. Jesus er den Jehova bruger til at samle sine tjenere som ét folk og til at genindføre den sande tilbedelse iblandt dem. (Ezek. 20:41) I de næste kapitler vil vi se nærmere på dette spændende tema og på hvordan man kan følge det gennem Ezekiels Bog.