SIN

Et navn på en ørken og en by.

1. Et ørkenområde som israelitterne drog ud i ca. en måned efter udgangen af Ægypten, efter at de var brudt op fra Elim, og en lejrplads ved Det Røde Hav. Før de nåede frem til Sinaj Bjerg, slog de lejr flere andre steder, deriblandt i Dofka, Alusj og Refidim. (2Mo 16:1; 17:1; 4Mo 33:9-15) Det var i Sins Ørken at israelitterne begyndte at knurre og klage fordi de ikke fik kød at spise; det var her Jehova lod en flok vagtler ’dække lejren’, og her at israelitterne for første gang fik manna at spise. Desuden var det her sabbatsloven blev sat i kraft. — 2Mo 16:2-30.

Sins Ørken lå øjensynlig langs Sinajhalvøens sydvestgrænse, men den nøjagtige beliggenhed kendes ikke. Geografer foretrækker i almindelighed at identificere den med en sandstrækning der er kendt som Debbet er-Ramleh, og som løber langs foden af Sinajplateauet. Denne ørkenslette ligger også nær Dofkas formodede beliggenhed.

2. Sin var en af de ægyptiske byer der ville få det sværd at mærke som kong Nebukadnezar af Babylon bragte over landet. (Ez 30:6, 10, 15, 16) Den kaldes „Ægyptens fæstning“. I den latinske Vulgata identificeres den med Pelusium, en teori som i dag forsvares af nogle forskere. Pelusium var en gammel fæstningsby der indtog en nøglestilling i forsvaret mod invasioner fra det asiatiske kontinent. Det er almindeligt anerkendt at den lå der hvor Tell el Farama nu ligger, ca. 32 km sydøst for Port Said på Middelhavets kyst. Karavaner eller hære der drog ned langs Filisterlandets kyst, opdagede derfor at denne fæstning bevogtede indgangen til Ægypten. Assyrerkongen Assurbanipal omtaler dette i sine annaler. I dag er stedet omgivet af sand og sumpe.