Vær ydmyg og føjelig over for kærlige hyrder!
„Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige.“ — HEBRÆERNE 13:17.
1, 2. Hvilke skriftsteder viser at Jehova og Jesus er kærlige hyrder?
JEHOVA GUD og hans søn, Jesus Kristus, er kærlige hyrder. Esajas profeterede: „Se! Den suveræne Herre Jehova, han kommer som en der er stærk, og hans arm hersker for ham. . . . Som en hyrde vil han passe sin flok. Med sin arm vil han samle lammene; og i sin favn vil han bære dem. Dem der giver die vil han lede med nænsomhed.“ — Esajas 40:10, 11.
2 Denne genoprettelsesprofeti fik sin første opfyldelse da en jødisk rest vendte tilbage til Juda i 537 f.v.t. (2 Krønikebog 36:22, 23) Og den fik endnu en opfyldelse da den salvede rest blev udfriet fra „Babylon den Store“ i 1919 af den større Kyros, Jesus Kristus. (Åbenbaringen 18:2; Esajas 44:28) Han er Jehovas „arm“ der „hersker for ham“, indsamler fårene og vogter dem som en omsorgsfuld hyrde. Jesus selv erklærede: „Jeg er den rigtige hyrde, og jeg kender mine får, og mine får kender mig.“ — Johannes 10:14.
3. Hvordan viser Jehova kærlig interesse for den måde hans får bliver behandlet på?
3 Profetien i Esajas 40:10, 11 understreger hvor omsorgsfuld og nænsom en hyrde Jehova er for sit folk. (Salme 23:1-6) Under sin jordiske tjeneste viste også Jesus kærlig omsorg for sine disciple og for folk i almindelighed. (Mattæus 11:28-30; Markus 6:34) Både Jehova og Jesus tog til orde imod den ubarmhjertige og hårde indstilling der kendetegnede Israels hyrder, eller ledere, som groft forsømte og udnyttede deres hjorde. (Ezekiel 34:2-10; Mattæus 23:3, 4, 15) Jehova lovede: „Jeg vil frelse mine får, og de skal ikke længere være til rov; og jeg vil dømme mellem får og får. Og jeg vil sætte én hyrde over dem, og han skal være hyrde for dem, nemlig min tjener David. Han skal være hyrde for dem, ja, han skal være deres hyrde.“ (Ezekiel 34:22, 23) I denne endens tid er Jesus Kristus, den større David, den hyrde som Jehova har sat over alle sine tjenere på jorden, både de salvede kristne og de „andre får“. — Johannes 10:16.
Gaver fra Jehova til menigheden
4, 5. (a) Hvilken dyrebar gave har Jehova givet sit folk på jorden? (b) Hvilken gave har Jesus givet sin menighed?
4 Ved at sætte „én hyrde“ — Jesus Kristus — over sine tjenere på jorden gav Jehova den kristne menighed en dyrebar gave. Denne gave i form af en himmelsk Fører var der blevet profeteret om i Esajas 55:4: „Se! Som vidne for folkestammer har jeg givet ham, som fører og leder for folkestammer.“ Både salvede kristne og medlemmer af ’den store skare’ bliver indsamlet blandt alle nationer, stammer, folk og tungemål. (Åbenbaringen 5:9, 10; 7:9) De udgør en international menighed, „én hjord“ under „én hyrde“, Jesus Kristus.
5 Også Jesus har givet sin menighed på jorden en dyrebar gave. Han har sørget for trofaste underhyrder der efterligner både ham og Jehova ved at vise hjorden inderlig omsorg. Apostelen Paulus omtalte denne kærlige gave i sit brev til de kristne i Efesus. Han skrev: „’Da han steg op til det høje bortførte han fanger; han gav gaver i form af mennesker.’ . . . Han gav nogle som apostle, nogle som profeter, nogle som evangelieforkyndere, nogle som hyrder og lærere, med henblik på at bringe de hellige i den rette tilstand til en tjenestegerning, til opbyggelse af Messias’ legeme.“ — Efeserne 4:8, 11, 12.
6. Hvordan bliver de salvede tilsynsmænd der tjente i ældsterådene, skildret i Åbenbaringen 1:16, 20; og hvad kan der siges om udnævnte ældste der tilhører de andre får?
6 Disse „gaver i form af mennesker“ er tilsynsmænd, eller ældste, der ved den hellige ånd er blevet udnævnt af Jehova og hans søn til at vise fårene kærlig omsorg. (Apostelgerninger 20:28, 29) Til at begynde med var disse tilsynsmænd alle sammen salvede kristne mænd. I Åbenbaringen 1:16, 20 bliver de der tjente i ældsterådene i den salvede menighed, symboliseret ved „stjerner“ eller „engle“ i Kristi højre hånd, hvilket viser at de var under hans myndighed og ledelse. I denne endens tid, hvor der bliver færre og færre salvede tilsynsmænd på jorden, tilhører størstedelen af de kristne ældste i menighederne imidlertid de andre får. Eftersom de er udnævnt af repræsentanter for Det Styrende Råd under den hellige ånds ledelse, kan de også siges at befinde sig i den rigtige hyrdes, Jesu Kristi, højre hånd, altså under hans ledelse. (Esajas 61:5, 6) Da de ældste i vores menigheder underordner sig Kristus, menighedens hoved, fortjener de vores fulde samarbejde. — Kolossenserne 1:18.
Vær lydig og føjelig
7. Hvilket råd gav apostelen Paulus os med hensyn til vores indstilling til de kristne tilsynsmænd?
7 Vores himmelske hyrder, Jehova Gud og Jesus Kristus, forventer at vi er lydige og underlægger os de underhyrder som de har tildelt ansvarsfulde poster i menigheden. (1 Peter 5:5) Under inspiration skrev apostelen Paulus: „Husk på dem som fører an iblandt jer, dem som har talt Guds ord til jer, og efterlign deres tro idet I nøje betragter udfaldet af deres adfærd. Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab; sørg for at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for det ville være til skade for jer.“ — Hebræerne 13:7, 17.
8. Hvad opfordrer Paulus os til ’nøje at betragte’, og hvorfor skal vi ’være lydige’?
8 Læg mærke til at Paulus opfordrer os til ’nøje at betragte’ udfaldet af de ældstes adfærd og til at efterligne deres tro. Desuden råder han os til at være lydige og føjelige over for disse udnævnte mænd. Bibelforskeren R.T.France forklarer at det græske grundord der her er oversat med „vær lydige“, ikke er „det udtryk der normalt bruges om at være lydig; grundbetydningen er ’at være eller blive overbevist’, som vil føre til at man villigt accepterer deres ledelse“. Vi adlyder de ældste fordi Guds ord befaler os at gøre det, men også fordi vi er overbeviste om at de har både Rigets og vores interesser på sinde. Det vil være til gavn for os hvis vi villigt accepterer deres ledelse.
9. Hvorfor er det nødvendigt at vi ikke blot er lydige, men også „føjelige“?
9 Hvad så hvis vi i et bestemt tilfælde ikke er overbeviste om at det klogeste vil være at følge de ældstes anvisninger? Det er dér føjeligheden kommer ind i billedet. Det er nemt at adlyde så længe det hele er indlysende og vi er enige i de anvisninger der gives. Men vi viser at vi virkelig er føjelige hvis vi gør som vi får anvist selvom vi ikke helt forstår den vejledning der gives. Peter, der senere blev en apostel, viste en sådan føjelig og medgørlig indstilling. — Lukas 5:4, 5.
Fire grunde til at samarbejde villigt
10, 11. På hvilken måde har tilsynsmænd „talt Guds ord“ til deres medkristne i det første århundrede og i dag?
10 I Hebræerbrevet 13:7, 17, der er citeret ovenfor, nævner apostelen Paulus fire grunde til at vi bør være lydige og føjelige over for de kristne tilsynsmænd. Den første er at de har „talt Guds ord“ til os. Husk at Jesus har givet disse „gaver i form af mennesker“ for at „bringe de hellige i den rette tilstand“. (Efeserne 4:11, 12) Han bragte de kristne i det første århundrede i den rette tilstand ved at korrigere deres tankegang og adfærd. Det gjorde han ved hjælp af trofaste underhyrder, hvoraf nogle blev inspireret til at skrive breve til menighederne. Han brugte sådanne salvede tilsynsmænd til at lede og opbygge de første kristne. — 1 Korinther 16:15-18; 2 Timoteus 2:2; Titus 1:5.
11 I dag leder Jesus os ved hjælp af „den trofaste og kloge træl“, der er repræsenteret ved Det Styrende Råd og de udnævnte ældste. (Mattæus 24:45) Af respekt for „overhyrden“, Jesus Kristus, følger vi Paulus’ vejledning: ’Agt på dem som slider i det iblandt jer og præsiderer iblandt jer i Herren og formaner jer.’ — 1 Peter 5:4; 1 Thessaloniker 5:12; 1 Timoteus 5:17.
12. Hvordan våger tilsynsmændene over vores sjæle?
12 En anden grund til at samarbejde med de kristne tilsynsmænd er at „de våger over [vores] sjæle“. Hvis de opdager noget i vores indstilling eller adfærd der kan true vores åndelighed, er de hurtige til at give os den nødvendige vejledning med henblik på at bringe os i den rette tilstand. (Galaterne 6:1) Det græske ord der er oversat med „våger over“, betyder ordret „er søvnløse“, „afholder sig fra søvn“. Ifølge en bibelforsker „hentyder det til hyrdens utrættelige årvågenhed“. Ud over at de ældste utrætteligt bevarer deres åndelige årvågenhed, kan det også ske at de ligger søvnløse af bekymring for vores åndelige velbefindende. Bør vi ikke villigt samarbejde med sådanne kærlige underhyrder, der gør deres bedste for at efterligne den nænsomme omsorg som „fårenes store hyrde“, Jesus Kristus, viser? — Hebræerne 13:20.
13. Hvem skal tilsynsmændene og alle andre kristne stå til regnskab, og på hvilke måder?
13 En tredje grund til at vi bør samarbejde villigt med tilsynsmændene, er at de våger over os „som de der skal aflægge regnskab“. Tilsynsmændene véd at de er underhyrder, der tjener under de himmelske hyrder, Jehova Gud og Jesus Kristus. (Ezekiel 34:22-24) Jehova er fårenes ejer. „Han købte [dem] med blodet af sin egen søn“, og Han kræver de udnævnte tilsynsmænd til regnskab for om de behandler hans hjord „skånsomt“. (Apostelgerninger 20:28, 29) Vi skal derfor alle stå Jehova til regnskab for hvordan vi reagerer på hans vejledning. (Romerne 14:10-12) Vores lydighed mod de udnævnte ældste vidner også om at vi underordner os Kristus, menighedens hoved. — Kolossenserne 2:19.
14. Hvad kunne føre til at kristne tilsynsmænd kom til at udføre deres tjeneste „sukkende“, og hvad ville resultatet blive?
14 Paulus nævnte en fjerde grund til at vi ydmygt bør underordne os de kristne tilsynsmænd. Han skrev: „For at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for det ville være til skade for jer.“ (Hebræerne 13:17) Det store ansvar kristne ældste har i forbindelse med at undervise, udføre hyrdearbejde, føre an i forkyndelsesarbejdet, tage sig af deres familier og klare problemer i menigheden, lægger en tung byrde på deres skuldre. (2 Korinther 11:28, 29) Hvis ikke vi samarbejder med dem, gør vi blot deres byrde endnu tungere. Det ville få dem til at blive mismodige og udføre deres opgaver „sukkende“. Hvis vi lægger en usamarbejdsvillig ånd for dagen, mishager det Jehova, og det kunne blive til skade for os. Når vi i stedet viser den rette respekt og villigt samarbejder, kan de ældste udføre deres pligter med glæde, og det vil bidrage til enheden og hjælpe alle til at koncentrere sig om forkyndelsen af Riget. — Romerne 15:5, 6.
Vis at du er føjelig!
15. Hvordan kan vi vise at vi er lydige og føjelige?
15 Der er mange praktiske måder hvorpå vi kan samarbejde med de udnævnte tilsynsmænd. Har de ældste af hensyn til ændrede omstændigheder i distriktet arrangeret samlinger på dage og tidspunkter der kræver at vi laver om på vores vaner? Så lad os gøre en indsats for at støtte de nye arrangementer. Det kan føre til uventede velsignelser. Er tjenestetilsynsmanden på besøg i vores bogstudiegruppe? Lad os have så stor en andel som muligt i forkyndelsen i den uge. Har vi fået en opgave på Den Teokratiske Skole? Vi bør gøre alt hvad vi kan, for at være til stede og holde opgaven. Har tilsynsmanden for vores bogstudiegruppe bekendtgjort at det er vores gruppe der skal gøre rent i rigssalen? Lad os give ham vores fulde støtte, alt efter hvad vores helbred og kræfter rækker til. På disse og mange andre måder viser vi at vi underordner os de mænd som Jehova og hans søn har udnævnt til at tage sig af hjorden.
16. Hvorfor kan det ikke retfærdiggøres at vi bliver opsætsige, selvom en ældste ikke følger vejledningen?
16 Nogle gange følger en ældste måske ikke anvisningerne fra den trofaste trælleskare og dens Styrende Råd. Hvis det varer ved, må han stå til regnskab over for Jehova, „[vores] sjæles hyrde og tilsynsmand“. (1 Peter 2:25) Men uanset hvilke fejl nogle ældste begår, vil det aldrig kunne retfærdiggøre at vi får en opsætsig indstilling. Jehova velsigner ikke ulydighed og oprør. — 4 Mosebog 12:1, 2, 9-11.
Jehova velsigner os når vi villigt samarbejder
17. Hvilken holdning bør vi have til vores tilsynsmænd?
17 Jehova Gud véd at de mænd han har udnævnt som tilsynsmænd, er ufuldkomne. Alligevel gør han brug af dem, og ved hjælp af sin ånd leder han sit folk på jorden. For de ældste — og alle os andre — gælder det at „den kraft som er ud over det normale, [er] Guds og ikke fra os selv“. (2 Korinther 4:7) Vi bør derfor takke Jehova for det han udfører ved hjælp af vores trofaste tilsynsmænd, og vi bør lægge en samarbejdsvillig indstilling for dagen.
18. Hvad er det et udtryk for når vi underordner os vores tilsynsmænd?
18 Tilsynsmændene gør deres bedste for at leve op til den beskrivelse Jehova giver af hyrder som han sætter over sin hjord i de sidste dage: „Jeg vil give jer hyrder efter mit hjerte, og de vil give jer føde i form af kundskab og indsigt.“ (Jeremias 3:15) Det er helt sikkert at de ældste i vores menigheder gør en rosværdig indsats for at undervise og beskytte Jehovas får. Lad os fortsætte med at vise vores taknemmelighed for det de gør, ved at samarbejde villigt med dem og ved at være lydige og føjelige. Når vi gør det, er det et udtryk for at vi værdsætter de himmelske hyrder, Jehova Gud og Jesus Kristus.
Repetition
• Hvordan har Jehova og Jesus Kristus vist sig at være kærlige hyrder?
• Hvorfor er det nødvendigt at være føjelige og ikke blot lydige?
• På hvilke praktiske måder kan vi vise at vi er føjelige?
[Illustration på side 27]
Kristne ældste underordner sig Kristi ledelse
[Illustrationer på side 29]
Der er mange måder hvorpå vi kan vise at vi underordner os Jehovas udnævnte hyrder