“Jeg vil gøre dem til én nation”

1, 2. (a) Hvorfor har de deporterede jøder sikkert bange anelser? (b) Hvorfor vil de blive overrasket? (c) Hvilke spørgsmål vil vi få svar på?

UNDER Guds ledelse har Ezekiel formidlet flere profetier til de deporterede i Babylon ved hjælp af nogle handlinger han har udført for øjnene af dem. Den første profetiske handling Ezekiel udførte, indeholdt et domsbudskab. Det gjorde den anden og den tredje også – og så videre. (Ezek. 3:24-26; 4:1-7; 5:1; 12:3-6) Faktisk har alle de profetier han har overbragt jøderne ved hjælp af tegn, været alvorlige budskaber om Guds dom over dem.

² Derfor kan man forestille sig at de deporterede har meget bange anelser da de ser at Ezekiel igen stiller sig op foran dem for at udføre en profetisk handling. ‘Hvilke fordømmelser vil vi blive udsat for denne gang?’ tænker de sikkert. Men de vil blive overrasket. Den profetiske handling Ezekiel nu begynder at udføre, er helt anderledes. Den indeholder ikke et dystert domsbudskab, men et løfte om en lys fremtid. (Ezek. 37:23) Hvad er det for et budskab Ezekiel overbringer til de deporterede? Hvad betyder det? Og hvordan berører det Guds tjenere i dag? Det vil vi finde ud af.

 3. (a) Hvad skildrede den stav der var “for Juda”? (b) Hvordan kan vi sige at “Efraims stav” stod for tistammeriget?

³ Jehova gav Ezekiel besked på at tage to stave. På den ene skulle han skrive “for Juda” og på den anden “for Josef, Efraims stav”. (Læs Ezekiel 37:15, 16). Hvad skildrede de to stave? Den stav der var “for Juda”, repræsenterede tostammeriget, Juda og Benjamin. Konger som hørte til Judas slægtslinje, havde regeret over de to stammer. Præstedømmet havde også været knyttet til disse stammer, for præsterne tjente i templet i Jerusalem. (2. Krøn. 11:13, 14; 34:30) Altså var både Davids kongeslægt og det levitiske præstedømme knyttet til tostammeriget Juda. “Efraims stav” stod for tistammeriget Israel. På hvilken måde var den stav forbundet med Efraim? Jo, den første konge over tistammeriget var Jeroboam, og han var fra Efraims stamme. Efterhånden blev Efraim den førende stamme i Israel. (5. Mos. 33:17; 1. Kong. 11:26) Læg mærke til at tistammeriget Israel ikke havde nogen konger af Davids slægt eller nogen levitiske præster.

 4. Hvad illustrerer det som Ezekiel gør med de to stave? (Se indledningsbilledet).

⁴ Ezekiel fik så denne besked om de to stave: “Før dem nu sammen så de bliver til én stav.” De deporterede jøder kiggede spændt på Ezekiel og spurgte ham: “Vil du ikke fortælle os hvad det du gør, betyder?” Han svarede at det han viste dem, illustrerede noget Jehova selv ville gøre. Jehova sagde om stavene: “Jeg vil gøre dem til én stav så de bliver forenet i min hånd.” – Ezek. 37:17-19.

 5. Hvad betyder Ezekiels profetiske handling? (Se boksen “De to stave der blev sat sammen”).

⁵ Jehova forklarede nu hvad det betød at de to stave blev sat sammen. (Læs Ezekiel 37:21, 22). Både deporterede jøder fra tostammeriget Juda og deporterede jøder fra tistammeriget Israel (Efraim) ville blive ført tilbage til Israels land, og her ville de blive “én nation”. – Jer. 30:1-3; 31:2-9; 33:7.

 6. Hvordan bliver denne profeti suppleret af den anden profeti vi finder i Ezekiel, kapitel 37?

⁶ De genoprettelsesprofetier vi finder i Ezekiels Bog, kapitel 37, supplerer hinanden på en forbløffende måde! Jehova er den Gud der genskaber liv (vers 1-14), men også den der genskaber enhed (vers 15-28). Det opmuntrende budskab vi får ud af disse to profetier, er: Døden kan overvindes, og det samme kan splittelser.

 7. Hvordan bekræfter den beretning vi finder i 1. Krønikebog 9:2, 3, udtalelsen “for Gud er alting muligt”?

⁷ Set med menneskers øjne var det totalt umuligt at befri og forene de deporterede.a Men “for Gud er alting muligt”. (Matt. 19:26) Jehova opfyldte det han havde forudsagt. Fangenskabet i Babylon sluttede i 537 f.v.t., og derefter vendte jøder fra begge de to riger tilbage til Jerusalem for at genindføre den sande tilbedelse. Det bekræftes af den inspirerede beretning: “Nogle af Judas, Benjamins, Efraims og Manasses efterkommere bosatte sig i Jerusalem.” (1. Krøn. 9:2, 3; Ezra 6:17) Præcis som Jehova havde forudsagt, blev nogle som hørte til tistammeriget Israel, ført sammen, eller forenet, med nogle som hørte til tostammeriget Juda.

 8. (a) Hvad havde Esajas profeteret om? (b) Hvilke to vigtige ting fremgår af Ezekiel 37:21?

⁸ Omkring 200 år tidligere havde Esajas profeteret om hvad der ville ske med Israel og Juda efter deres fangenskab. Han havde forudsagt at Jehova ville føre “dem der er fordrevet fra Israel” og “Judas spredte folk” tilbage fra “jordens fire hjørner”, også “ud fra Assyrien”. (Esa. 11:12, 13, 16) Og Jehova gjorde virkelig hvad han havde forudsagt – han førte “israelitterne ud fra de nationer” de var blevet ført væk til. (Ezek. 37:21) Læg her mærke til to vigtige ting: På dette tidspunkt omtaler Jehova ikke længere de deporterede som “Juda” og “Efraim”, men som “israelitterne”, altså et samlet folk. Desuden bliver israelitterne omtalt som nogle der ikke bare kom ud fra én nation, Babylon, men ud fra flere nationer, ja, de kom “fra alle retninger”.

 9. Hvordan hjalp Jehova de deporterede til at blive forenet efter at de var vendt tilbage?

⁹ Hvordan hjalp Jehova de deporterede til at blive forenet efter at de var vendt tilbage til Israel? Han sørgede for at de fik åndelige hyrder, deriblandt statholderen Zerubbabel, ypperstepræsten Josva og Ezra og Nehemias. Han gav dem også profeterne Haggaj, Zakarias og Malakias. Alle disse trofaste mænd gjorde deres yderste for at opmuntre nationen til at følge Guds anvisninger. (Neh. 8:2, 3) Jehova beskyttede også sit genforenede folk ved at forhindre at israelitternes fjender fik gennemført de onde planer de lagde. – Est. 9:24, 25; Zak. 4:6.

10. Hvad fik Satan held til at gøre?

¹⁰ Men til trods for alt hvad Jehova i sin kærlighed gjorde for israelitterne, holdt de fleste af dem sig ikke nær til den rene tilbedelse. De bibelbøger der er skrevet efter at de deporterede vendte hjem, fortæller hvad der skete. (Ezra 9:1-3; Neh. 13:1, 2, 15) Inden der var gået hundrede år efter deres hjemkomst, var israelitterne kommet så langt væk fra den rene tilbedelse at Jehova måtte appellere til dem: “Vend tilbage til mig.” (Mal. 3:7) Da Jesus kom til jorden, var jøderne splittet i forskellige sekter der var anført af illoyale hyrder. (Matt. 16:6; Mark. 7:5-8) Satan havde haft held til at forhindre dem i at opnå fuldstændig enhed. Men Jehova havde forudsagt at der ville komme enhed, og det ville gå i opfyldelse. Hvordan?

11. (a) Hvad åbenbarede Jehova i forbindelse med sin profeti om enhed? (b) Hvad prøvede Satan igen at gøre efter at han var blevet kastet ud af himlen?

¹¹ Læs Ezekiel 37:24. Jehova åbenbarede at profetien om enhed ikke ville få sin fulde opfyldelse blandt hans folk før ‘hans tjener David’, Jesus, var begyndt at herske som Konge, og det skete i 1914.b (2. Sam. 7:16; Luk. 1:32) På det tidspunkt var det bogstavelige Israel blevet erstattet af det åndelige Israel, de salvede kristne. (Jer. 31:33; Gal. 3:29) Satan, som nu var blevet kastet ud af himlen, gjorde igen alt for at sabotere enheden blandt Guds folk. (Åb. 12:7-10) Da bror Russell døde i 1916, så Satan en mulighed for at skabe splid blandt de salvede ved hjælp af nogle frafaldne. Men i løbet af kort tid forlod disse frafaldne organisationen. Satan sørgede også for at de brødre der førte an, blev sat i fængsel, men selv det gjorde ikke ende på Jehovas folk. De salvede kristne der var trofaste mod Jehova, holdt sammen og bevarede enheden.

12. Hvorfor har Satan ikke haft held til at splitte det åndelige Israel?

¹² I modsætning til det bogstavelige Israel har medlemmerne af det åndelige Israel altså bevaret enheden trods alle Satans forsøg på at splitte dem. Hvorfor har Satan ikke haft held med sig? Fordi de salvede har gjort hvad de kunne for at rette sig efter Jehovas normer og derfor er blevet beskyttet af deres Konge, Jesus Kristus, der hele tiden sejrer over Satan. – Åb. 6:2.

13. Hvilken vigtig sandhed lærer vi af profetien om de to stave der blev sat sammen?

¹³ Hvad betyder profetien om de to stave der blev samlet, for os i dag? Lad os huske at pointen med profetien var at illustrere at to grupper ville blive samlet til én. Frem for alt understreger profetien at det er Jehova der skaber enheden. Hvilken vigtig sandhed om den rene tilbedelse lærer vi så af den profetiske illustration om de to stave der blev sat sammen? Det kan siges kort og godt: Jehova vil selv sørge for at hans tilbedere “bliver forenet”. – Ezek. 37:19.

14. Hvordan har profetien om stavene der blev sat sammen, fået en større opfyldelse siden 1919?

¹⁴ Siden 1919, efter at Guds folk var blevet åndeligt renset og var på vej ind i et åndeligt paradis, er profetien om de to stave der blev sat sammen, begyndt at få sin større opfyldelse. Dengang havde de fleste af dem der blev ført sammen i enhed, det håb at blive konger og præster i himlen. (Åb. 20:6) I symbolsk forstand var disse salvede som den stav der var “for Juda” – en nation der omfattede konger af Davids slægt og præster af Levis stamme. Men senere kom flere og flere der havde et jordisk håb, og sluttede sig til disse åndelige jøder. De var som “Efraims stav” – og ‘Efraim’ var en nation der ikke omfattede nogen konger af Davids slægt eller præster af Levis stamme. De to grupper tjener enigt sammen som Jehovas folk under deres fælles Konge, Jesus Kristus. – Ezek. 37:24.

15. Hvordan bliver de profetiske udtalelser i Ezekiel 37:26, 27 opfyldt i dag?

¹⁵ Ud fra Ezekiels profeti forstår vi også at mange mennesker ville slutte sig til de salvede i den rene tilbedelse. Jehova sagde om sit folk: “Jeg vil ... gøre dem talstærke”, og “mit telt skal være over dem”. (Ezek. 37:26, 27, fdn.) Disse udtalelser leder tanken hen på noget apostlen Johannes hørte i en profeti omkring 700 år efter Ezekiels tid: “Han der sidder på tronen, vil slå sit telt op” over “en stor skare”. (Åb. 7:9, 15) I dag bor de salvede og den store skare sammen under Guds beskyttende telt som én samlet nation, Guds folk.

16. Hvilken profeti udtalte Zakarias om at det åndelige Israel skulle forenes med dem der har et jordisk håb?

¹⁶ At de åndelige jøder ville blive forenet med dem der har et jordisk håb, blev også forudsagt af Zakarias, der selv var en af de deporterede som var vendt tilbage. Han skrev at “ti mænd fra ... nationerne” ville “gribe fat i en jødes kappe” og sige: “Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.” (Zak. 8:23) Betegnelsen ‘en jøde’ hentyder altså ikke til en enkelt person. Der står “jer” fordi det drejer sig om en hel gruppe af personer. Det er de åndelige jøder, som i dag er den salvede rest. (Rom. 2:28, 29) De “ti mænd” står for dem der har et jordisk håb. De ‘griber fat i’ de salvede og ‘går med’ dem. (Esa. 2:2, 3; Matt. 25:40) Udtrykkene “gribe fat i” og “gå med jer” understreger hvor fuldstændigt de to grupper bliver forenet.

17. Hvordan beskrev Jesus den enhed vi glæder os over i dag?

¹⁷ Måske var det netop Ezekiels profeti om to grupper der bliver til én, Jesus havde i tanke da han beskrev sig selv som en hyrde under hvis ledelse fårene ville blive samlet. Hans får (de salvede) ville blive samlet med ‘de andre får’ (dem der har et jordisk håb) så de blev “én hjord”. (Joh. 10:16; Ezek. 34:23; 37:24, 25) Både Jesus’ ord og de gamle profeters ord passer virkelig godt på den smukke åndelige enhed vi glæder os over i dag uanset hvilket fremtidshåb vi har! Falsk religion er splittet i utallige grupper, men vi oplever en enhed der er et sandt mirakel.

18. Hvordan fremgår det af Ezekiel 37:28 at det er livsvigtigt for Guds folk ikke at være “en del af verden”?

¹⁸ De sidste ord i Ezekiels profeti om de to grupper der bliver til én, viser hvorfor vi kan være sikre på at vores enhed aldrig vil blive brudt. (Læs Ezekiel 37:28). Jehovas folk er forenet fordi hans helligdom, den rene tilbedelse, er “hos dem”. Og hans helligdom vil være hos dem lige så længe de bliver ved med at være hellige, adskilt fra Satans verden. (1. Kor. 6:11; Åb. 7:14) Jesus understregede hvor vigtigt det er ikke at være en del af verden. I en indtrængende bøn for sine disciple sagde han: “Hellige Far, våg over dem ... så de kan være ét ... De er ikke en del af verden ... Gør dem hellige ved hjælp af sandheden.” (Joh. 17:11, 16, 17) Læg mærke til hvordan Jesus forbinder det at “være ét” med ikke at være “en del af verden”.

19. (a) Hvordan viser vi at vi gerne vil “efterligne Gud”? (b) Hvad understregede Jesus den sidste aften før han døde?

¹⁹ Dette er det eneste sted hvor der står at Jesus kaldte Gud for “Hellige Far”. Jehova er helt igennem ren og retfærdig. Han befalede israelitterne i fortiden: “I skal være hellige, for jeg er hellig.” (3. Mos. 11:45) Det bud vil vi adlyde i alt hvad vi gør, fordi vi gerne vil “efterligne Gud”. (Ef. 5:1; 1. Pet. 1:14, 15) Når ordet “hellig” bruges om mennesker, betyder det “sat til side”, eller “skilt ud”. Det Jesus understregede den sidste aften før sin død, var altså at hans disciple ville blive ved med at være forenede så længe de holdt sig på afstand af denne verden og dens splittelser.

20, 21. (a) Hvad styrker vores tillid til at Jehova vil beskytte os? (b) Hvad er du besluttet på?

²⁰ Den helt unikke enhed der er så tydelig blandt Jehovas Vidner i hele verden i dag, beviser at Jehova har opfyldt den bøn Jesus bad: ‘Våg over dem på grund af den onde.’ (Læs Johannes 17:14, 15). Ja, når vi ser at Satan ikke har kunnet ødelægge Guds folks enhed, styrker det virkelig vores tillid til at Gud vil beskytte os. I Ezekiels profeti erklærede Jehova at de to stave ville blive forenet i hans hånd. Jehova ville altså mirakuløst forene sit folk mens han beskyttede dem i sin hånd – uden for Satans rækkevidde.

²¹ Hvad skal vi så være besluttede på? At blive ved med at gøre vores yderste for at bidrage til den skønne enhed vi oplever i dag. På hvilken vigtig måde kan vi alle sammen gøre det? Ved at vi hele tiden er optaget af den rene tilbedelse ved Jehovas åndelige tempel. Hvad indebærer det? Det vil vi se på i de næste kapitler.