Udfordringerne ved at forkynde fra hus til hus
„Ved hjælp af vor Gud tog [vi] mod til os til at fremholde Guds gode nyhed for jer med megen kamp.“ — 1 THESS. 2:2.
1. Hvilke udfordringer stod Jeremias over for, og hvordan kunne han klare dem?
JEREMIAS var et menneske med de samme følelser som vi. Da Jehova gav ham den opgave at være „profet for nationerne“, indvendte Jeremias: „Ak, suveræne Herre Jehova! Se, jeg ved jo ikke hvordan jeg skal tale, for jeg er kun en dreng.“ I tillid til Jehova tog han ikke desto mindre imod opgaven. (Jer. 1:4-10) I over 40 år kæmpede han mod ligegyldighed, afvisning, latterliggørelse og endda fysisk vold. (Jer. 20:1, 2) Somme tider havde han mest lyst til at give op. Alligevel blev han ved med at forkynde et upopulært budskab for et folk hvoraf de fleste ikke ville lytte. Med styrke fra Gud udrettede Jeremias noget han aldrig havde kunnet klare på egen hånd. — Læs Jeremias 20:7-9.
2, 3. Hvordan står Guds tjenere i dag over for udfordringer der minder om dem Jeremias kom ud for?
2 Mange af Guds tjenere i dag kan udmærket sætte sig ind i hvordan Jeremias havde det. Ikke så få af os har på et tidspunkt tænkt: ’Jeg ville aldrig nogen sinde kunne forkynde fra hus til hus!’ Men da vi forstod at det er Guds vilje at vi forkynder den gode nyhed, overvandt vi frygten og gik i gang med at forkynde. På grund af forskellige omstændigheder har mange af os måske i perioder haft svært ved at blive ved med at forkynde. Det kan ikke nægtes at det er en udfordring at tage forkyndelsen op og at fortsætte med at forkynde helt frem til enden. — Matt. 24:13.
3 Du har måske i nogen tid studeret Bibelen med Jehovas Vidner og er også kommet til menighedens møder, men tøver med at begynde at forkynde fra hus til hus. Eller du er måske et døbt Jehovas vidne der finder det svært at være med i arbejdet fra dør til dør, selvom du rent fysisk er i stand til det. Tænk på at mennesker med vidt forskellig baggrund har lært at klare udfordringerne ved at forkynde fra hus til hus. Det kan du også — med Jehovas hjælp.
Hvordan vi tager mod til os
4. Hvad var det der gav apostelen Paulus mod til at forkynde den gode nyhed?
4 Du er uden tvivl klar over at det verdensomspændende forkyndelsesarbejde ikke udføres ved menneskers kraft eller visdom, men ved Guds ånd. (Zak. 4:6) Det samme gælder de enkelte kristnes tjeneste. (2 Kor. 4:7) Tænk på apostelen Paulus. Med tanke på en lejlighed hvor han og hans medarbejder var blevet mishandlet af modstandere, skrev han: ’Efter at vi først havde lidt og var blevet forsmædeligt behandlet i Filippi, tog vi ved hjælp af vor Gud mod til os til at fremholde Guds gode nyhed for jer med megen kamp.’ (1 Thess. 2:2; Apg. 16:22-24) Vi har måske svært ved at forestille os at en nidkær forkynder som Paulus havde tidspunkter hvor det var en kamp for ham at forkynde. Men ligesom det er tilfældet med enhver anden forkynder, måtte Paulus støtte sig til Jehova for at få mod til at forkynde den gode nyhed. (Læs Efeserbrevet 6:18-20). Hvordan kan vi efterligne Paulus?
5. Hvordan kan vi få mod til at forkynde?
5 En måde vi kan tage mod til os på, er ved at benytte os af bønnen. En pioner har sagt: „Jeg beder om at jeg må kunne tale med overbevisning, jeg beder om at jeg må kunne nå ind til folks hjerte, og jeg beder om at jeg må kunne finde glæde ved tjenesten. Det er jo Jehovas arbejde, og ikke vores eget, så vi kan ikke udrette noget uden hans hjælp.“ (1 Thess. 5:17) Vi må alle blive ved med at bede om Guds hellige ånds hjælp for at få mod til at forkynde. — Luk. 11:9-13.
6, 7. (a) Hvilket syn fik Ezekiel, og hvad betød det? (b) Hvad kan Guds tjenere i dag lære af Ezekiels syn?
6 Ezekiels Bog peger på noget andet der kan hjælpe os til at tale med frimodighed. I et syn gav Jehova Ezekiel en bogrulle der var beskrevet på begge sider med „klagesange og suk og veråb“, og befalede ham at spise den idet han sagde: „Menneskesøn, få din mave til at spise den, så du kan fylde dine indvolde med denne rulle som jeg giver dig.“ Hvad betød dette syn? At Ezekiel helt og fuldt tog det budskab han skulle fremholde, til sig. Det skulle så at sige blive en del af ham selv og berøre hans inderste følelser. Profeten siger videre: „Jeg spiste den så, og den blev sød som honning i min mund.“ For Ezekiel var det en fornøjelse — som at spise honning — at forkynde Guds budskab offentligt. Han betragtede det som et stort privilegium at repræsentere Jehova og at fuldføre sin gudgivne opgave selvom det betød at han skulle fremholde et magtfuldt budskab som mange ikke kunne lide at høre. — Læs Ezekiel 2:8–3:4, 7-9.
7 Guds tjenere i dag kan lære noget vigtigt af dette syn. Vi skal også fremholde et magtfuldt budskab for nogle der ikke altid værdsætter det vi gør. Hvis vi fortsat skal betragte den kristne tjeneste som et privilegium fra Gud, må vi blive ved med at indtage åndelig føde. Overfladiske eller tilfældige studievaner er ikke nok til at vi helt og fuldt kan tilegne os Guds ord. Kunne du forbedre kvaliteten eller regelmæssigheden af din bibellæsning og dit personlige studium? Kunne du oftere tage dig tid til at grunde over det du læser? — Sl. 1:2, 3.
Indled bibelske samtaler
8. Hvilken fremgangsmåde har hjulpet nogle forkyndere til at indlede bibelske samtaler i tjenesten fra hus til hus?
8 Mange forkyndere synes at den vanskeligste del af hus til hus-forkyndelsen er den allerførste kontakt med den besøgte. Nogle steder er det ganske rigtigt en udfordring at komme i snak med folk. Nogle forkyndere kan bedst lide at indlede en samtale ved dørene med et par velvalgte ord og derefter give den besøgte en traktat, sådan som det foreslås i rammen. Titlen på traktaten eller tegningen på forsiden fanger måske den besøgtes opmærksomhed, og så kan man kort nævne formålet med besøget og stille et spørgsmål. Denne fremgangsmåde kan varieres ved at man viser den besøgte tre-fire forskellige traktater og foreslår at han vælger en der interesserer ham. Vores mål er naturligvis ikke blot at afsætte traktater eller at vise dem ved alle døre, men at indlede bibelske samtaler der fører til et bibelstudium.
9. Hvorfor er det så vigtigt at være godt forberedt?
9 Uanset hvilken fremgangsmåde du bruger, vil god forberedelse hjælpe dig til at være mindre nervøs og mere begejstret når du går fra hus til hus. En pioner siger: „Jeg har det bedre i tjenesten hvis jeg er godt forberedt. Så får jeg lyst til at fremholde min præsentation.“ En anden pioner siger: „Når jeg sætter mig godt ind i de publikationer jeg vil tilbyde, glæder jeg mig til at bruge dem.“ Det er gavnligt at tænke over hvad man vil sige, men mange finder at det er en større hjælp at øve fremholdelsen højt. Det hjælper dem til at give Jehova det bedste de har. — Kol. 3:23; 2 Tim. 2:15.
10. Hvordan kan samlingerne blive praktisk anvendelige og gavnlige?
10 Gode samlinger hjælper os til at være mere effektive i forkyndelsen og finde større glæde ved den. Hvis dagsteksten har direkte forbindelse med forkyndelsen, kan man kort læse og drøfte den. Den broder der har samlingen, bør imidlertid bruge tilstrækkelig lang tid på at drøfte eller demonstrere en enkel fremholdelse der passer godt til distriktet, eller på at give andre praktiske oplysninger der kan bruges i forkyndelsen den dag. Det vil hjælpe de tilstedeværende til at forkynde på en virkningsfuld måde. Hvis ældstebrødre og andre der leder disse samlinger, har forberedt sig godt, er det muligt at nå dette og alligevel slutte samlingen inden for den tildelte tid. — Rom. 12:8.
Betydningen af at lytte
11, 12. Hvordan kan det at lytte med oprigtig interesse hjælpe os til at nå ind til folk med den gode nyhed? Giv nogle eksempler.
11 Det er ikke kun god forberedelse, men også ægte personlig interesse for andre der hjælper os til at indlede bibelske samtaler og få god kontakt med folk i forkyndelsen. Vi kan blandt andet vise denne interesse ved den måde vi lytter på. En rejsende tilsynsmand siger: „Det er forbløffende hvor tiltrækkende det virker at være tålmodig og vise at man gerne vil lytte, og det er et kærligt udtryk for varm, personlig interesse.“ At vi lytter med oprigtig interesse, er måske netop det der får den besøgte til at åbne sig, som den følgende oplevelse viser.
12 I et åbent brev der blev bragt i avisen Le Progrès i Saint-Étienne i Frankrig fortalte en kvinde at der kom to og bankede på hendes dør kort efter at hun havde mistet sin tre måneder gamle datter i døden. „Jeg genkendte dem straks som Jehovas Vidner,“ skrev hun. „Jeg var parat til høfligt at afvise dem, men så lagde jeg mærke til at den brochure de tilbød mig, handlede om hvorfor Gud tillader lidelser. Jeg besluttede at invitere dem ind, for jeg var sikker på at deres argumenter ikke holdt. . . . Vidnerne blev i lidt over en time. De lyttede til mig med stor medfølelse, og da de gik, havde jeg det så meget bedre at jeg gav dem lov til at komme igen.“ (Rom. 12:15) Med tiden tog denne kvinde imod et bibelstudium. Det er værd at lægge mærke til at det hun huskede fra det første besøg, ikke var hvad forkynderne havde sagt, men hvordan de havde lyttet.
13. Hvordan kan vi tilpasse vores fremholdelse af den gode nyhed efter dem vi træffer?
13 Når vi lytter med oprigtig interesse, giver vi i virkeligheden folk lejlighed til at fortælle os hvorfor de har brug for Guds rige. På den måde får vi langt bedre mulighed for at forkynde for dem. Du har sikkert lagt mærke til at de fleste forkyndere der har gode resultater, forstår at lytte. (Ordsp. 20:5) De viser at de er oprigtigt interesseret i dem de træffer i forkyndelsen. De lægger ikke blot mærke til deres navne og adresser, men også til deres interesser og behov. Når én stiller et spørgsmål, undersøger de emnet og vender hurtigt tilbage for at fortælle hvad de har fundet ud af. Ligesom Paulus tilpasser de deres fremholdelse af budskabet efter dem de træffer. (Læs Første Korintherbrev 9:19-23). Denne oprigtige interesse får folk til at føle sig tiltrukket af den gode nyhed, og den genspejler „vor Guds inderlige medfølelse“. — Luk. 1:78.
Bevar en positiv indstilling
14. Hvordan kan vi genspejle Jehovas egenskaber når vi udfører vores tjeneste?
14 Jehova har vist at han værdsætter os som enkeltpersoner idet han har givet os en fri vilje. Selvom han er den almægtige Gud, tvinger han ikke nogen til at tjene ham. I stedet appellerer han til os på grundlag af kærlighed og velsigner dem der med glæde tager imod det han tilvejebringer. (Rom. 2:4) Hver gang vi som hans tjenere aflægger et vidnesbyrd, må vi være rede til at fremholde den gode nyhed på en måde der er vor barmhjertige Gud værdig. (2 Kor. 5:20, 21; 6:3-6) Det forudsætter at vi bevarer en positiv indstilling til dem der bor i vores distrikt. Hvad kan hjælpe os til at tackle denne udfordring?
15. (a) Hvad sagde Jesus at hans apostle skulle gøre hvis folk afviste budskabet? (b) Hvad kan hjælpe os til at koncentrere os om at finde dem der fortjener det?
15 Jesus lærte sine disciple at de ikke skulle bekymre sig for meget hvis nogle afviste budskabet, men i stedet koncentrere sig om at finde dem der fortjente det. (Læs Mattæus 10:11-15). En hjælp til at gøre dette er at sætte sig nogle små, opnåelige mål. En broder sammenligner sig selv med en guldgraver. Hans motto er: „Jeg glæder mig til at finde guld i dag.“ En anden broder har det mål „at træffe ét venligt menneske hver uge og i løbet af nogle få dage vende tilbage for at forny interessen“. Nogle forkyndere prøver at læse mindst ét skriftsted ved hvert besøg. Hvilket realistisk mål kunne du sætte dig?
16. Hvilke grunde har vi til at blive ved med at forkynde?
16 Værdien af hus til hus-forkyndelsen kan ikke udelukkende måles efter hvordan folk i distriktet reagerer. Forkyndelsen spiller ganske vist en central rolle for at de retsindige kan blive frelst, men den tjener også andre vigtige formål. Den kristne tjeneste giver os mulighed for at vise vores kærlighed til Jehova. (1 Joh. 5:3) Den hjælper os til at undgå blodskyld. (Apg. 20:26, 27) Den advarer de ugudelige om at „[Guds] doms time er kommet“. (Åb. 14:6, 7) Og frem for alt er det gennem forkyndelsen af den gode nyhed at Jehovas navn nu lovsynges på hele jorden. (Sl. 113:3) Uanset om folk lytter eller ej, må vi derfor blive ved med at lade budskabet om Riget lyde. Og alt det vi gør for at forkynde den gode nyhed, er noget der glæder Jehovas hjerte. — Rom. 10:13-15.
17. Hvad vil folk snart blive tvunget til at indse?
17 I dag ignorerer mange vores forkyndelsesarbejde, men snart vil de komme til at se det i et andet lys. (Matt. 24:37-39) Jehova forsikrede Ezekiel om at når de domme han forkyndte, blev eksekveret, skulle Israels oprørske hus ’vide at der havde været en profet iblandt dem’. (Ez. 2:5) Når Gud eksekverer sine domme over den nuværende tingenes ordning, vil folk også blive tvunget til at indse at det budskab Jehovas Vidner forkyndte offentligt og fra hus til hus, virkelig stammede fra den eneste sande Gud, Jehova, og at Jehovas Vidner virkelig gik bud for ham. Hvor er det en stor forret at få lov til at bære hans navn og forkynde hans budskab i denne betydningsfulde tid! Lad os med styrke fra ham fortsat tage udfordringerne ved hus til hus-forkyndelsen op.
Hvad vil du svare?
• Hvordan kan vi få mod til at forkynde?
• Hvad kan hjælpe os til at indlede bibelske samtaler i forkyndelsen fra hus til hus?
• Hvordan kan vi vise at vi er oprigtigt interesseret i andre?
• Hvad kan hjælpe os til at bevare en positiv indstilling til folk i distriktet?
[Ramme/illustration på side 9]
En måde at indlede bibelske samtaler på
Indledning:
◼ Efter at du har hilst på den besøgte, kan du give ham en traktat og sige: „Når jeg kommer i dag, er det fordi jeg gerne vil fortælle dig noget opmuntrende om dette vigtige emne.“
◼ Eller du kan give ham en traktat og sige: „Jeg besøger dig ganske kort i dag fordi jeg godt kunne tænke mig at høre hvad du mener om dette emne.“
Hvis den besøgte tager imod traktaten:
◼ Uden at holde en lang pause kan du stille et let spørgsmål baseret på traktatens titel.
◼ Lyt opmærksomt til svaret; forsøg at forstå den besøgtes synspunkter. Kommentér venligt hans svar.
Hvis samtalen kan fortsættes:
◼ Læs og drøft et eller flere skriftsteder, idet du tilpasser fremholdelsen efter den besøgtes interesser og behov.
◼ Hvis den besøgte viser interesse, kan du tilbyde læsestof og om muligt vise hvordan et bibelstudium foregår. Træf aftale om genbesøg.