-
Jehovas velsignelse over vort „land“Vagttårnet – 1999 | 1. marts
-
-
15. Hvoraf fremgår det at ikke alle tager imod Guds livgivende foranstaltninger, og hvordan går det disse?
15 Det er naturligvis ikke alle der i dag kommer i kontakt med Jehovas livgivende vand, budskabet om liv, der tager imod det. Det samme vil gælde de opstandne i Kristi tusindårsrige. (Esajas 6:10; 65:20; Åbenbaringen 21:8) Engelen nævner derfor at det ikke var alle dele af havet der blev sunde. Disse sumpede, livløse steder „overgives til saltet“. (Ezekiel 47:11) I Harmagedon vil alle der har valgt at forblive i en åndeligt livløs og syg tilstand, blive ’overgivet til saltet’, det vil sige udslettet for evigt. (Åbenbaringen 19:11-21) De der trofast har drukket af det livgivende vand, kan derimod gøre sig håb om at overleve og se den endelige opfyldelse af denne profeti.
-
-
Jehovas velsignelse over vort „land“Vagttårnet – 1999 | 1. marts
-
-
18 I tusindårsriget vil alle sygdomme — fysiske, mentale og følelsesmæssige — blive helbredt. Dette skildres ved at de symbolske træer er „til lægedom for nationerne“. Takket være de foranstaltninger der formidles af Kristus og de 144.000, vil ’ingen indbygger sige: „Jeg er syg.“’ (Esajas 33:24) Til den tid vil floden vokse sig større end nogen sinde før. Den må blive bredere og dybere for at kunne rumme vand nok til de millioner, måske milliarder, af opstandne der vil drikke af dette rene, livgivende vand. I Ezekiels syn forårsagede floden at Det Døde Hav blev sundt og førte til liv overalt hvor vandet kom hen. I Paradiset vil mænd og kvinder blive levende i ordets fulde betydning, idet de vil blive helbredt for den nedarvede adamitiske død hvis de udviser tro på de velsignelser der tilflyder dem som følge af genløsningen. Åbenbaringen 20:12 forudsiger at „skriftruller“ til den tid vil blive åbnet og give endnu større lys og forståelse som de opstandne vil få gavn af. Sørgeligt nok er der selv i Paradiset nogle der ikke ønsker at blive helbredt. Sådanne oprørere vil blive ’overgivet til saltet’, det vil sige tilintetgjort for evigt. — Åbenbaringen 20:15.
-