JEHOVA ER DER
Dette er en gengivelse af navnet Jehwahʹ Sjamʹmah, der anvendes om den by som profeten Ezekiel så i det syn han beskriver i kapitlerne 40-48 i sin bog. (Ez 48:35) Byen beskrives som kvadratisk (4500 lange alen [2331 m] på hver led), med 12 porte som hver bærer navnet på en af Israels stammer. (Ez 48:15, 16, 31-34) Byen i Ezekiels profeti skal tilhøre „hele Israels hus“. (Ez 45:6) Navnet Jehova-Sjamma, eller „Jehova er der“, betyder at Jehova repræsentativt vil være til stede i byen, ligesom der i andre skriftsteder, som for eksempel Salme 46:5; 132:13, 14; Esajas 24:23; Joel 3:21 og Zakarias 2:10, 11, billedligt siges at Jehova, hvem ’himlenes himle ikke kan rumme’, bor på et sted eller i en by på jorden. — 1Kg 8:27; se også HØVDING.