ADMINISTRATION

Det at lede, styre eller forvalte noget, eventuelt med et særligt mål for øje; også konkret om den forvaltende myndighed. Ordet „administration“ forekommer ikke i De Hebraiske Skrifter, men tanken om at administrere eller forvalte udtrykkes flere steder.

Ved begyndelsen af menneskehedens historie bemyndigede Gud det fuldkomne menneske til at tage sig af jorden og råde over dyrene. (1Mo 1:26-28) Efter menneskets oprør, og især efter Vandfloden, udvikledes en patriarkalsk forvaltningsform der blev fremherskende. Patriarkerne forvaltede familieanliggender og ejendom og håndhævede adfærdsnormer.

Under israelitternes 40 års ørkenvandring var Moses’ forvaltning af Israels nationale anliggender i overensstemmelse med Guds vilje et strålende eksempel på god administration. En del af myndigheden blev overdraget til pålidelige mænd som tjente under Moses. (2Mo 18:19-26) Inden for præsteskabet hvilede hovedansvaret for administrationen på ypperstepræsten (4Mo 3:5-10), men andre havde til opgave at forestå og føre tilsyn med visse sider af tjenesten ved helligdommen. (4Mo 3:25, 26, 30-32, 36, 37; 4:16) Efter bosættelsen i det forjættede land blev nationens anliggender varetaget af dommere der virkede under Guds ledelse. — Dom 2:16, 18; Rut 1:1.

Med indførelsen af kongedømmet udvikledes en mere fuldstændig statsadministration. Under kong David blev den administrative struktur opbygget med embedsmænd der sorterede direkte under kongen og tilsynsførende der tjente ude i landet. (1Kr 26:29-32; 27:1, 16-22, 25-34) Præsteskabet blev også grundigt organiseret under Davids regering; nogle blev sat til at føre tilsyn med arbejdet i teltboligen, og andre blev indsat som forstandere og dommere, portvagter, sangere og musikere, og præsterne blev inddelt i 24 skifter som skulle udføre tjenesten ved teltboligen. (1Kr 23:1-5; 24:1-19) Under Salomon blev administrationen udbygget endnu mere, og organiseringen af tempelbyggeriet er et fremtrædende eksempel på god og dygtig administration. — 1Kg 4:1-7, 26, 27; 5:13-18.

Andre nationer udviklede også komplekse statsforvaltninger, som det fremgår af de forskellige klasser af embedsmænd kong Nebukadnezar samlede til indvielsen af sin guldbilledstøtte. (Da 3:2, 3) Daniel selv blev ’gjort til hersker’ (af aram. sjeletʹ) over provinsen Babylon, og under ham blev „forvaltningen“ (aram.: ‛avīdhahʹ) overdraget til Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego. — Da 2:48, 49.

I De Kristne Græske Skrifter tales der ofte om den rette udøvelse af den underordnede myndighed der er overdraget til dem som har fået til opgave at forestå gennemførelsen og håndhævelsen af Guds udtrykte vilje blandt hans folk. Dette omtales som et tilsynshverv og en husholdergerning. (Lu 16:2-4; 1Kor 9:17; Ef 3:2; Kol 1:25; Tit 1:7) Det vigtigste her er ansvaret over for Gud (Sl 109:8; Apg 1:20), men der lægges også vægt på at der tages hensyn til dem som er underlagt denne administration. — 1Pe 4:10; se HUSHOLDER.

Hvori består den „administration“ som Gud har gennemført siden år 33?

I sin ufortjente godhed har Gud truffet beslutning om „en administration [gr.: oikonomiʹan, ordr.: „husholdning“, „husforvaltning“] ved udløbet af de fastsatte tider, nemlig at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden“. (Ef 1:10; jf. Lu 12:42, fdn.) Denne „administration“ eller forvaltning, som Gud har været i færd med at gennemføre siden pinsedagen i år 33, tager sigte på at forene alle hans fornuftbegavede skabninger. Det første trin i Guds „administration“ er igen at sammenfatte „det i himlene“, det vil sige at berede en menighed af rigsarvinger som skal leve i himmelen under Jesus Kristus som deres åndelige hoved. (Ro 8:16, 17; Ef 1:11; 1Pe 1:4) Det andet trin i ’administrationen’ er igen at sammenfatte „det på jorden“, at berede dem der skal leve i et jordisk paradis. — Joh 10:16; Åb 7:9, 10; 21:3, 4.