Kapitel syv

Fire ord der forandrede verden

 1. Hvor vidtgående var følgerne af fire ord der for længe siden blev skrevet på en væg?

KUN fire ord skrevet på en kalket væg! Og dog skræmte disse fire ord en mægtig konge næsten fra vid og sans. De forkyndte at to konger ville blive styrtet fra tronen, at den ene af dem ville dø, og at en stor verdensmagt ville gå til grunde. De medførte at en anset religiøs orden blev ydmyget. Men vigtigst af alt: de førte til ophøjelsen af den rene tilbedelse af Jehova, og de stadfæstede hans suveræne herredømme på et tidspunkt da de fleste ikke viste nogen særlig agtelse for nogen af delene. Ja, disse ord kaster oven i købet lys over verdensbegivenhederne i dag! Hvordan kan blot fire ord bevirke alt dette? Det vil vi se nærmere på.

 2. (a) Hvad skete der i Babylon efter Nebukadnezars død? (b) Hvem var da ved magten?

² Der var gået flere årtier siden de begivenheder der er beskrevet i det fjerde kapitel i Daniels Bog, havde fundet sted. Den stolte babyloniske kong Nebukadnezars 43 år lange regeringstid endte med hans død i 582 f.v.t. Flere i hans slægt fulgte ham på tronen, men en tidlig død eller snigmord gjorde ende på deres styre. Til sidst overtog en mand ved navn Nabonid tronen ved et oprør. Nabonid var søn af en ypperstepræstinde for måneguden Sin og var sandsynligvis ikke blodsbeslægtet med det babyloniske kongehus. Nogle autoriteter har fremsat den formodning at han giftede sig med en datter af Nebukadnezar for at legitimere sit styre, og at han gjorde deres søn Belsazzar til sin medregent og overlod styret i Babylon til ham i lange perioder ad gangen. Hvis dette er rigtigt, var Belsazzar Nebukadnezars dattersøn. Havde det som hans morfar havde oplevet, lært ham at Jehova er den højeste Gud som kan ydmyge en hvilken som helst konge? Sikkert ikke! — Daniel 4:37.

EN TØJLESLØS FEST

 3. Hvordan kan man beskrive Belsazzars banket?

³ Det femte kapitel i Daniels Bog begynder med beskrivelsen af en stor fest. „Kong Belsazzar afholdt en stor banket for et tusind af sine stormænd, og han drak vin i nærværelse af disse tusind.“ (Daniel 5:1) Som man kan forestille sig, må det have været en kæmpemæssig sal når den kunne rumme alle disse mænd samt kongens medhustruer og konkubiner. En bibelkommentar siger herom: „De babyloniske fester var overdådige, men de endte som regel med at man drak sig berusede. Der var store mængder importeret vin og alle slags lækkerier på bordet. Luften i salen var fyldt med vellugt; sangere og musikere underholdt gæsterne.“ Siddende på en plads hvor alle kunne se ham, præsiderede Belsazzar ved festen mens han drak sin vin. Han drak og drak.

 4. (a) Hvorfor var det mærkeligt at babylonierne festede natten mellem den 5. og 6. oktober 539 f.v.t.? (b) Hvorfor følte babylonierne sig åbenbart sikre til trods for at der befandt sig fjendtlige tropper uden for byens mure?

⁴ Det kan synes mærkeligt at babylonierne var i en sådan feststemning denne nat mellem den 5. og 6. oktober 539 f.v.t. Landet var i krig, og det stod ikke godt til. Nabonid havde for nylig lidt nederlag over for den invaderende medo-persiske hær og havde søgt tilflugt i Borsippa, sydvest for Babylon. Og nu lå Kyros’ tropper lejret lige uden for Babylon. Det lod dog ikke til at Belsazzar og hans stormænd var bekymrede. Babylon var jo uindtagelig! Byens vældige mure rejste sig tårnhøjt over dybe voldgrave som var fyldt med vand fra Eufratfloden der løb gennem byen. I over tusind år havde ingen fjende kunnet indtage byen ved et stormangreb. Hvorfor da bekymre sig? Belsazzar mente måske at larmen fra deres drikkelag ville fortælle fjenden udenfor hvor trygge babylonierne følte sig, og at dette ville tage modet fra angriberne.

 5, 6. Hvad gjorde Belsazzar under påvirkning af vinen, og hvorfor var det en hån mod Jehova?

⁵ Inden længe gjorde det umådeholdne drikkeri sin virkning på Belsazzar. Som Ordsprogene 20:1 siger: „Vinen er en spotter.“ I dette tilfælde fik vinen kongen til at handle yderst tåbeligt. Han befalede at de hellige kar fra Jehovas tempel skulle bringes ind i salen. Disse kar, der var blevet taget som bytte da Nebukadnezar indtog Jerusalem, måtte kun bruges i den rene tilbedelse. Selv de jødiske præster der i sin tid havde fået bemyndigelse til at bruge dem i templet i Jerusalem, havde fået påbud om at bevare sig rene. — Daniel 5:2; jævnfør Esajas 52:11.

⁶ Men Belsazzar havde en endnu mere skamløs handling i tanke. „Da hentede de guldkarrene som var blevet fjernet fra Guds hus’ tempel i Jerusalem, og kongen og hans stormænd, hans medhustruer og hans konkubiner drak af dem. De drak vin, og de priste guder af guld og sølv, kobber, jern, træ og sten.“ (Daniel 5:3, 4) Belsazzar havde altså til hensigt at ophøje sine falske guder over Jehova! Det ser ud til at denne indstilling var typisk for babylonierne. De foragtede nemlig deres jødiske fanger, spottede og latterliggjorde deres gudsdyrkelse og gav dem intet håb om at vende tilbage til deres elskede hjemland. (Salme 137:1-3; Esajas 14:16, 17) Måske mente denne berusede monark at en ydmygelse af disse landflygtige og en krænkelse af deres Gud ville gøre indtryk på hans kvinder og stormænd og få ham til at tage sig stærk ud i deres øjne.a Men hvis Belsazzar følte sig beruset af sin magt, varede det kun kort.

SKRIFTEN PÅ VÆGGEN

 7, 8. Hvordan blev Belsazzars fest afbrudt, og hvilken virkning havde det på kongen?

⁷ „I samme øjeblik,“ siger den inspirerede beretning, „viste der sig fingre af en menneskehånd, og de skrev på kalken på væggen i kongens palads, ud for lampestanderen, og kongen så bagsiden af hånden som skrev.“ (Daniel 5:5) Et frygtindgydende syn! En hånd kom uforklarligt til syne og svævede i luften i nærheden af en oplyst del af væggen. Man kan forestille sig den dybe stilhed der sænkede sig over de forsamlede gæster mens de vendte sig og stirrede på hånden. Den begyndte at skrive et kryptisk budskab på den kalkede væg.b Så ildevarslende, så uforglemmeligt, var dette fænomen at man den dag i dag bruger udtrykket „skriften på væggen“ om et varsel om snarlig undergang.

⁸ Hvordan var virkningen på den stolte konge som havde prøvet at ophøje sig selv og sine guder over Jehova? „Da skiftede kongen ansigtsfarve, og hans tanker forfærdede ham, og hans hofteled blev slappe, og hans knæ slog mod hinanden.“ (Daniel 5:6) Belsazzar havde villet imponere sine undersåtter med sin storhed og majestæt; men nu fremtrådte han ynkelig og rædselsslagen — hans ansigt blegnede, hans hofter skælvede, og hele hans legeme rystede så voldsomt at hans knæ slog mod hinanden. Davids ord, henvendt til Jehova i en sang, havde vist sig at være sande: „Dine øjne er imod de stolte; du ydmyger dem.“ — 2 Samuel 22:1, 28; jævnfør Ordsprogene 18:12.

 9. (a) Hvorfor var Belsazzars frygt ikke det samme som gudsfrygt? (b) Hvilket tilbud gav kongen Babylons vismænd?

⁹ Den frygt der greb Belsazzar, var ikke gudsfrygt, som er dyb ærbødighed for Jehova, den frygt der er visdommens begyndelse. (Ordsprogene 9:10) Nej, det var en sygelig frygt som ikke førte til nogen visdom hos den skælvende monark.c I stedet for at bede den Gud som han lige havde hånet, om tilgivelse råbte han at man skulle føre „besværgerne, kaldæerne og astrologerne“ ind. Han erklærede tilmed: „Den der læser denne skrift og klarlægger dens tydning for mig, skal — uanset hvem han er — klædes i purpur og have en guldkæde om halsen, og han skal herske som den tredje i riget.“ (Daniel 5:7) Den tredje hersker i riget ville få stor magt, kun overgået af de to regerende konger, Nabonid og Belsazzar selv. Denne stilling ville normalt have været forbeholdt Belsazzars ældste søn. Så desperat var kongen efter at få tydet dette overnaturlige budskab!

10. Kunne vismændene tyde skriften på væggen?

¹⁰ Vismændene strømmede ind i festsalen. Der var ingen mangel på dem, for Babylon var gennemsyret af falsk religion, og der var en overflod af templer. Det har ikke skortet på mænd der kunne tage varsler og tyde en kryptisk skrift. Vismændene må have været henrykte for den lejlighed der her bød sig for dem til at vise deres kunst for et fornemt publikum, vinde kongens gunst og opnå en stilling der gav dem stor magt. Men hvad skete der? „De var ikke i stand til at læse skriften eller gøre kongen bekendt med tydningen.“ Hvilket nederlag!d — Daniel 5:8.

11. Hvad var muligvis grunden til at vismændene ikke kunne tyde skriften?

¹¹ Det er uvist om det var selve skriften, det vil sige selve bogstaverne, Babylons vismænd ikke kunne tyde. Hvis det var tilfældet, ville de — samvittighedsløse som de var — frit have kunnet opfinde en hvilken som helst tydning, måske oven i købet en der ville smigre kongen. En anden mulighed er at bogstaverne godt kunne læses, men da aramaisk og hebraisk blev skrevet uden vokaler, kunne hvert ord have haft flere mulige betydninger. Hvis det var tilfældet, var vismændene sikkert ikke i stand til at afgøre hvilke ord der var tale om. Og selv om de havde kunnet det, ville de ikke have været i stand til at forstå ordenes betydning så de kunne tyde dem. Hvordan det end forholdt sig, er én ting dog sikker: Babylons vismænd kom sørgeligt til kort!

12. Hvad var vismændenes fiasko et bevis for?

¹² Vismændene blev altså afsløret som charlataner, og deres højt ansete religiøse orden som et bedrag. Hvilken skuffelse! Da Belsazzar så at hans tillid til disse religiøse mænd havde været forgæves, blev han endnu mere forfærdet, hans ansigt blev endnu blegere, og selv hans stormænd var rådvilde.e — Daniel 5:9.

EN MAND MED INDSIGT TILKALDES

13. (a) Hvorfor foreslog dronningen at Daniel skulle tilkaldes? (b) Hvilken tilværelse førte Daniel nu?

¹³ I dette kritiske øjeblik trådte dronningen selv — øjensynlig kongens mor — ind i festsalen. Hun havde hørt om den tumult der var blevet i salen, og hun kendte en der kunne tyde skriften på væggen. Årtier tidligere havde hendes far, Nebukadnezar, sat Daniel over alle sine vismænd. Dronningen huskede ham som en mand der var i besiddelse af „en ånd ud over det sædvanlige og kundskab og indsigt“. Eftersom det ser ud til at Belsazzar ikke kendte Daniel, er det sandsynligt at profeten havde mistet sin høje stilling ved hoffet efter Nebukadnezars død. Men en fremtrædende stilling var uden betydning for Daniel. Han var sandsynligvis i halvfemserne og tjente stadig Jehova trofast. Til trods for at han havde været i Babylon i cirka 80 år, var han stadig kendt under sit hebraiske navn. Selv dronningen kaldte ham Daniel og brugte ikke det babyloniske navn han engang havde fået. Hun sagde til kongen: „Lad Daniel tilkalde nu, så han kan klarlægge tydningen.“ — Daniel 1:7; 5:10-12.

14. Hvorfor befandt Daniel sig i en vanskelig situation da han så skriften på væggen?

¹⁴ Daniel blev tilkaldt og ført ind til kongen. Det var pinligt at skulle bede denne jøde hvis Gud han lige havde hånet, om en tjeneste. Alligevel prøvede Belsazzar at smigre Daniel ved at tilbyde ham den samme belønning — tredjepladsen i riget — hvis han kunne læse og forklare de mystiske ord. (Daniel 5:13-16) Daniel løftede sine øjne mod håndskriften på væggen, og hellig ånd satte ham i stand til at tyde den. Det var et domsbudskab fra Jehova Gud! Hvordan kunne Daniel udtale den hårde dom over denne forfængelige konge lige op i hans åbne ansigt — og i nærværelse af hans hustruer og stormænd? Det er ikke svært at forestille sig den vanskelige situation Daniel befandt sig i. Lod han sig påvirke af kongens smigrende ord og hans tilbud om rigdom og en fremtrædende stilling? Ville profeten udvande Jehovas domsbudskab?

15, 16. Hvad havde Belsazzar ikke lært af historien, og hvordan begår mange den samme fejl i dag?

¹⁵ Modigt sagde Daniel: „Behold blot dine gaver og giv en anden dine foræringer. Men jeg skal nok læse skriften for kongen og gøre ham bekendt med tydningen.“ (Daniel 5:17) Derpå anerkendte Daniel Nebukadnezars storhed idet han sagde at han havde været en så mægtig konge at han kunne dræbe, slå, ophøje eller ydmyge den han ville. Daniel mindede imidlertid Belsazzar om at det var Jehova, „den højeste Gud“, der havde gjort Nebukadnezar stor. Det var Jehova der havde ydmyget denne mægtige konge da han hovmodede sig. Ja, Nebukadnezar var blevet tvunget til at erkende „at den højeste Gud er hersker over menneskenes rige, og at han sætter den han vil over det“. — Daniel 5:18-21.

¹⁶ Belsazzar „vidste alt dette“. Men alligevel havde han ikke lært af historien. I virkeligheden var han gået endnu videre end Nebukadnezar i sin uberettigede stolthed. Belsazzar havde hånet Jehova direkte. Daniel blotlagde kongens synd og fortalte uden omsvøb Belsazzar i hele den hedenske forsamlings påhør at falske guder „hverken ser eller hører eller ved noget“. Modigt tilføjede han at i modsætning til disse magtesløse guder er Jehova den Gud „i hvis hånd dit åndedræt er“. Den dag i dag gør folk livløse ting til deres guder og sætter penge, karriere, prestige, ja, selv fornøjelser på Guds plads. Men intet af dette kan give os livet. Jehova alene er den som vi alle skylder vores eksistens, og som selve vores åndedræt afhænger af. — Daniel 5:22, 23; Apostelgerninger 17:24, 25.

EN GÅDE LØSES

17, 18. Hvilke fire ord stod skrevet på væggen, og hvad betød de ordret?

¹⁷ Den aldrende profet gjorde nu det som ingen af Babylons vismænd havde kunnet gøre. Han læste og tydede ordene der stod skrevet på væggen. De lød: „MENE, MENE, TEKEL og PARSIN.“ (Daniel 5:24, 25) Hvad betød de?

¹⁸ Ordret betød de: „En mine, en mine, en sekel og halve sekler.“ Hvert ord var navnet på en mønt- og vægtenhed, angivet efter deres værdi, med den mindste til sidst. Meget mystisk! Selv hvis de babyloniske vismænd havde kunnet læse bogstaverne, var det ikke så mærkeligt at de ikke kunne tyde budskabet.

19. Hvordan tydede Daniel ordet „MENE“?

¹⁹ Under indflydelse af Guds hellige ånd forklarede Daniel: „Dette er tydningen af ordet: MENE, Gud har talt dit riges dage og gjort ende på det.“ (Daniel 5:26) Konsonanterne i det første ord kunne læses både som ordet „mine“ og som en form af det aramaiske ord for „talt“ (af „tælle“), afhængigt af de vokaler som læseren indføjede. Daniel vidste at jødernes landflygtighed nærmede sig sin afslutning. Der var allerede gået 68 af de forudsagte 70 år. (Jeremias 29:10) Jehova, der overholder sine tider, havde talt Babylons dage som verdensmagt, og enden var nærmere end nogen af gæsterne ved Belsazzars fest forestillede sig. Ja, tiden var faktisk udløbet — ikke alene for Belsazzar, men også for hans far, Nabonid. Det er måske grunden til at ordet „MENE“ blev skrevet to gange — som tegn på at budskabet gjaldt begge herskere.

20. Hvad var forklaringen på ordet „TEKEL“, og hvordan gjaldt betydningen af det Belsazzar?

²⁰ „TEKEL“ blev derimod kun skrevet én gang og i ental. Dette kunne tyde på at det først og fremmest gjaldt Belsazzar. Det ville også være på sin plads, for det var ham personligt der havde vist en skamløs mangel på respekt for Jehova. Selve ordet betyder „sekel“, men konsonanterne kan også danne ordet „vejet“. Daniel sagde derfor til Belsazzar: „TEKEL, du er blevet vejet på vægten og fundet for let.“ (Daniel 5:27) For Jehova er nationerne lige så ubetydelige som det fine støv på en vægtskål. (Esajas 40:15) De kan ikke hindre hans hensigter i at blive gennemført. Hvad ville én overmodig konge da kunne gøre? Belsazzar havde prøvet at ophøje sig selv over universets Suveræn. Han som kun var et menneske, havde vovet at fornærme Jehova og håne den rene tilbedelse, men var blevet „fundet for let“. Belsazzar fortjente fuldt ud den dom som nu hurtigt nærmede sig!

21. Hvilket tredobbelt ordspil lå gemt i ordet „PARSIN“, og hvad viste ordet med hensyn til Babylons fremtid som verdensmagt?

²¹ Det sidste ord på væggen var „PARSIN“. Da Daniel læste det, brugte han entalsformen, „PERES“, sandsynligvis fordi han henvendte sig til én konge, idet den anden var fraværende. Ordet dannede det afsluttende højdepunkt på Jehovas store gåde, og i sin udlægning gjorde Daniel brug af et tredobbelt ordspil. „Parsin“ betyder ordret „halve sekler“, men bogstaverne giver rum for to andre betydninger — „delinger“ og „persere“. Daniel tydede ordet således: „PERES, dit rige er blevet delt og givet til mederne og perserne.“ — Daniel 5:28.

22. Hvad var Belsazzars reaktion da han hørte løsningen på gåden, og hvad har han måske håbet på?

²² Gåden var løst. Det mægtige Babylon ville snart blive indtaget af mederne og perserne. Skønt Belsazzar må have været rystet over dette domsbudskab, holdt han sit løfte. Han lod sine tjenere klæde Daniel i purpur, lægge en guldkæde om hans hals og udråbe ham til den tredje hersker i riget. (Daniel 5:29) Daniel afslog ikke disse æresbevisninger, for de genspejlede den ære der tilkom Jehova. Det er naturligvis muligt at Belsazzar håbede at han kunne mildne Jehovas dom ved at ære hans profet. Det var dog for sent, og der skulle i hvert fald mere til.

BABYLONS FALD

23. Hvilken gammel profeti var ved at blive opfyldt under Belsazzars fest?

²³ Samtidig med at Belsazzar og hans hoffolk drak til deres guders ære og hånede Jehova, udspilledes et stort drama i mørket uden for paladset. En profeti der var blevet udtalt gennem Esajas næsten to hundrede år tidligere, var ved at blive opfyldt. Jehova havde forudsagt om Babylon: „Al sukken over hende har jeg bragt til ophør.“ Ja, hele den onde bys undertrykkelse af Guds udvalgte folk ville høre op. Hvordan? Samme profeti sagde: „Drag op, Elam! Indled belejring, Medien!“ Elam blev en del af Persien efter profeten Esajas’ tid. På tidspunktet for Belsazzars banket — som også var blevet forudsagt i den samme profeti af Esajas — havde Persiens og Mediens hære sluttet sig sammen og var ’draget op’ mod Babylon og havde ’indledt belejringen’ af den. — Esajas 21:1, 2, 5, 6.

24. Hvilke enkeltheder i forbindelse med Babylons fald havde Esajas forudsagt?

²⁴ Selve navnet på hærføreren var også blevet forudsagt, ligesom hovedpunkterne i strategien. Omkring 200 år i forvejen havde Esajas profeteret at Jehova ville salve en mand ved navn Kyros til at angribe Babylon. I løbet af angrebet ville alle hindringer blive fjernet foran ham. Babylons floder ville blive udtørret, og portene ville stå åbne. (Esajas 44:27–45:3) Og det skete. Kyros’ hær omdirigerede Eufratflodens løb og sænkede derved vandstanden så man kunne vade gennem flodlejet. Skødesløse vagtposter havde ladet portene i bymuren stå åbne. Historikerne har bekræftet at byen blev indtaget mens indbyggerne festede. Babylon blev erobret så godt som uden modstand. (Jeremias 51:30) Men i hvert fald én betydningsfuld person blev dræbt. Daniel fortæller: „Samme nat blev den kaldæiske kong Belsazzar dræbt, og mederen Darius modtog riget i en alder af omkring toogtres år.“ — Daniel 5:30, 31.

HVAD VI KAN LÆRE AF SKRIFTEN PÅ VÆGGEN

25. (a) Hvorfor er det gamle Babylon et passende symbol på vore dages verdensomspændende falske religiøse system? (b) I hvilken forstand har Guds tjenere i nyere tid været i fangenskab i Babylon?

²⁵ Den inspirerede beretning i Daniels Bogs 5. kapitel har stor betydning for os. Som et center for falsk religion er det gamle Babylon et passende billede på den falske religions verdensimperium. I Åbenbaringens Bog fremstilles dette verdensomspændende konglomerat af løgn og bedrag som en blodtørstig skøge der kaldes „Babylon den Store“. (Åbenbaringen 17:5) Uden at ænse advarslerne om dens gudvanærende religiøse dogmer og skikke har denne skøgelignende organisation forfulgt dem der forkynder sandheden fra Guds ord. Ligesom indbyggerne i fortidens Jerusalem og Juda var i landflygtighed i Babylon, var den trofaste rest af salvede kristne så at sige i landflygtighed i „Babylon den Store“ da en forfølgelse, anstiftet af gejstlige, i 1918 praktisk talt standsede deres forkyndelse af Riget.

26. (a) Hvordan faldt „Babylon den Store“ i 1919? (b) Hvilken advarsel bør vi selv give agt på og gøre andre bekendt med?

²⁶ Men pludselig faldt „Babylon den Store“! Det var et næsten lydløst fald — ligesom Babylon i fortiden faldt næsten lydløst i 539 f.v.t. Selv om det var et symbolsk fald, var det ikke desto mindre ødelæggende. Det indtraf i 1919 da Jehovas folk blev udfriet fra det babyloniske fangenskab og atter nød Guds bevågenhed. Dermed var Babylon den Stores magt over Guds folk brudt, og en offentlig afsløring af det store Babylon som et religiøst bedrag tog sin begyndelse. Babylons fald er uopretteligt, og dets endelige ødelæggelse er nær. Jehovas tjenere har derfor ladet advarselen lyde: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder.“ (Åbenbaringen 18:4) Har du lyttet til advarselen? Gør du andre opmærksomme på den?f

27, 28. (a) Hvilken vigtig sandhed tabte Daniel aldrig af syne? (b) Hvilket vidnesbyrd har vi om at Jehova snart vil gribe ind over for den onde verden i dag?

²⁷ Skriften på væggen ses altså også i dag — men den gælder ikke kun „Babylon den Store“. Som vi husker, er der en central sandhed i Daniels Bog: Jehova er universets Suveræn. Han alene har retten til at indsætte en hersker over menneskene. (Daniel 4:17, 25; 5:21) Alt hvad der modarbejder Jehovas hensigter, vil blive fjernet. Det er kun et spørgsmål om tid før Jehova griber ind. (Habakkuk 2:3) For Daniel kom tidspunktet da han var i halvfemserne. Han så da Jehova fjerne en verdensmagt der havde undertrykt Guds folk siden han var dreng.

²⁸ Der er uigendrivelige beviser for at Jehova Gud har indsat en hersker over menneskene på den himmelske trone. At verden har ignoreret denne konge og har modsat sig hans herredømme, er et sikkert vidnesbyrd om at Jehova snart vil udslette alle der modstår hans riges styre. (Salme 2:1-11; 2 Peter 3:3-7) Handler du i overensstemmelse med tidens alvor og sætter din lid til Guds rige? Gør du det, har du virkelig lært noget af skriften på væggen!

[Fodnoter]

HVAD HAR DU LAGT MÆRKE TIL?

• Hvordan blev Belsazzars banket afbrudt natten mellem den 5. og 6. oktober 539 f.v.t.?

• Hvordan lød tydningen af skriften på væggen?

• Hvilken profeti om Babylons fald blev opfyldt under Belsazzars banket?

• Hvilken betydning har beretningen om skriften på væggen for os i dag?

[Helsides illustration på side 98]

[Helsides illustration på side 103]