Daniels bog — profetisk og ægte

DEN bibelske beretning lyder: „I kong Belsazzar af Babylons første år havde Daniel en drøm og så nogle syner i sit hoved mens han lå på sin seng. Derpå skrev han drømmen ned. Han gav en fuldstændig beretning om det alt sammen.“ — Daniel 7:1.

Dette skrev Daniel i sidste halvdel af det sjette århundrede f.v.t., foruden at han nedskrev andre drømme og syner der berører os i dag. Vi har „en fuldstændig beretning“ om disse syner i Daniels profetiske bog.

En sand profet

Kristus selv aflagde vidnesbyrd om at Daniel var en profet. Interessant nok viste han dette i sin egen profeti om tegnet på sin „nærværelse og afslutningen på tingenes ordning“. Derved henførte han den endelige opfyldelse af Daniels profeti til vor tid, hvor vi netop erfarer opfyldelsen af de forskellige dele af tegnet, såsom krige mellem nationerne, fødevaremangel, jordskælv og andre verdensomspændende veer. — Mattæus 24:3-8, 15.

Jesus sagde: „Mange falske profeter skal fremstå og vildlede mange; . . . denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme. Derfor, når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse og som er omtalt ved profeten Daniel, idet den står på et helligt sted, (lad læseren bruge dømmekraft,) så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene . . . Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ — Mattæus 24:11-34.

Det at Jesus, umiddelbart inden han henviste til „profeten Daniel“, advarede sine disciple om at der ville fremstå falske profeter, er et vidnesbyrd om at han regnede Daniel for at være en sand Guds profet. I den foregående artikel har vi set at nogle af Daniels inspirerede profetiske udtalelser, for eksempel de der forudsagde Nebukadnezars midlertidige vanvid og Babylons fald, blev opfyldt i Daniels egen levetid. Men Daniel forudsagde også ting der ville indtræffe flere århundreder senere. Hvilke langtrækkende profetier findes der da i Daniels bog?

Messias’ fremståen og død

En profeti der afgjort viser at Daniel var en sand profet, er profetien om de 70 åruger. Den lyder i uddrag: „Der er fastsat halvfjerds uger over dit folk og over din hellige by, til at gøre ende på overtrædelsen og bringe synd til ophør og skaffe soning for brøde . . . Og du skal vide og have den indsigt at fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger [i alt 69 uger]. . . . Og efter de toogtres uger [det vil sige 7 + 62, eller efter den 69. uge] vil Messias blive ryddet bort . . . Og han skal lade pagten stå ved magt for de mange i én uge [den 70. uge]; og i midten af ugen vil han få slagtoffer og offergave til at ophøre.“ — Daniel 9:24-27.

Mange jødiske, katolske og protestantiske bibellærde er enige om at udtrykket „uger“ i denne profeti er ensbetydende med åruger. I den danske autoriserede oversættelse af 1931 hedder det: „Halvfjerdsindstyve uger er fastsat over dit folk,“ og i en fodnote hertil står der: „Åruger, altså 490 år.“ Disse 490 år begyndte i 455 f.v.t., da Nehemias fik bemyndigelse af den persiske konge Artaxerxes til at „genrejse og genopbygge Jerusalem“. (Nehemias 2:1-8) Niogtres åruger senere, det vil sige i år 29 e.v.t., blev Jesus døbt og salvet, og blev således Kristus, den salvede, Messias. „I midten af ugen [den 70. uge],“ i år 33 e.v.t., blev han „ryddet bort“. Hans offerdød skaffede soning for menneskehedens synder, hvorved Moselovens dyreofre blev bragt „til at ophøre“.a

Ud fra denne pålidelige profeti vidste det jødiske folk i det første århundrede at „de halvfjerds åruger som Daniel havde fastsat, var ved at udløbe; det overraskede ingen at høre Johannes Døber bekendtgøre at Guds rige var kommet nær“. — Manuel Biblique, af Bacuez og Vigouroux.

Dyrelignende verdensmagter

En anden langtrækkende profeti af yderste vigtighed for mennesker i dag er forudsigelsen af at en række verdensmagter, symboliseret ved frygtindgydende dyr, ville efterfølge hinanden, hvorefter de måtte vige pladsen for Guds rige.

Daniel beretter: „I mit syn om natten så jeg . . . fire store dyr kom[me] op af havet, det ene forskelligt fra det andet. Det første var som en løve . . . Og se: Endnu et dyr, det andet, lignede en bjørn. . . . og se: Endnu et dyr, som en leopard . . . Efter dette så jeg videre i nattesynerne, og se: Et fjerde dyr, frygtindgydende og skrækkeligt og overmåde stærkt. . . . Disse store dyr, hvoraf der er fire, er fire konger der skal fremstå af jorden. Men den Allerhøjestes hellige vil modtage riget, og de skal tage riget i besiddelse til fjerne tider.“ — Daniel 7:2-18.

At disse dyr virkelig repræsenterer verdensmagter, ses klart ud fra et andet syn Daniel havde. Han forklarer dette syn idet han skriver: „Vædderen med de to horn som du så, er Mediens og Persiens konger, og den lådne buk er Grækenlands konge.“ — Daniel 8:20, 21.

På samme måde repræsenterer de fire dyr i Daniel, kapitel 7, fire verdensmagter der skulle afløse hinanden fra Daniels tid og frem til den tid hvor Guds rige ville blive indsat. Daniel oplevede selv at det babyloniske verdensrige (løven) faldt, og at dets efterfølger Medo-Persien (bjørnen) begyndte at regere. Hans langtrækkende profeti forudsagde at Medo-Persien ville falde og afløses af Grækenland (leoparden), der til gengæld ville blive afløst af „et fjerde dyr“, det romerske imperium og dets udløber, den anglo-amerikanske verdensmagt.b

Daniel forudsagde nøjagtigt hvilke verdensriger der ville afløse hinanden, riger der i deres begær efter verdensherredømmet alle har udgydt blod ligesom vilddyr. Den retfærdige regering som Daniel også profeterede om, vil om kort tid erstatte de nuværende politiske regeringer. I et syn så Daniel „den gamle af dage“, Jehova Gud, give Menneskesønnen, Jesus, der var Messias, „herredømme og ære og kongemagt, og alle folkeslag, folkestammer og tungemål skal tjene ham“. Vil dette medføre en varig løsning på menneskehedens problemer? Ja, for Jesu herredømme bliver her beskrevet som „et varigt herredømme der ikke skal forsvinde, og hans rige er et som ikke vil blive ødelagt“. — Daniel 7:13, 14; jævnfør Mattæus 16:27, 28; 25:31.

Både de profetier der gik i opfyldelse kort efter at de blev udtalt og de langtrækkende profetier der kort er behandlet i disse to artikler, er blot en smagsprøve på de drømme, syner og profetier Daniels bog indeholder. Disse eksempler vidner om at Daniels profetiske bog er ægte — verdenshistorie skrevet på forhånd. Opfyldelsen af disse profetier fortsætter her i det 20. århundrede og danner grundlag for et vidunderligt håb for fremtiden, hvilket de næste numre af dette blad vil behandle.

[Fodnoter]

[Ramme på side 6]

Skrevet på et senere tidspunkt?

IFØLGE Bibelen er Daniels bog skrevet af profeten Daniel, hvilket tidsfæster bogens nedskrivning til det sjette århundrede f.v.t. (Daniel 7:1) Men de profetier den indeholder er så forbløffende at mange har betvivlet at de blev skrevet før de omtalte begivenheder fandt sted. Både ikke-kristne bibelkommentatorer og bibelkommentatorer der kalder sig kristne, har betvivlet ægtheden af Daniels bog. De foretrækker at tro at den er skrevet på et senere tidspunkt, omkring makkabæertiden, en teori der oprindelig blev fremført af en antikristen filosof fra det tredje århundrede e.v.t. ved navn Porfyrios. Hvilke argumenter bliver anført til støtte for denne teori, og hvor meget hold er der i dem?

Ud fra den forudsætning at al profeteren er umulig hævdede Porfyrios at bogen der bærer Daniels navn, i virkeligheden blev skrevet af en ukendt jøde i løbet af makkabæertiden i det andet århundrede f.v.t., det vil sige efter at mange af de profetiske begivenheder som Daniels bog omtaler, havde fundet sted. Porfyrios havde en teori om at bedrageren der skrev i Daniels navn havde til hensigt at styrke jødernes moral på det tidspunkt i det andet århundrede f.v.t. hvor det makkabæiske oprør mod seleukiderne fandt sted. Men kan den respektfulde og ikke-voldelige opførsel som Daniel og hans tre hebraiske venner udviste i Babylon, på nogen måde betragtes som en tilskyndelse til væbnet oprør? Absolut ikke. (Daniel 1:8; 2:49; 3:16-18, 30) At „Messias, Føreren“ fremstod nøjagtig til tiden i år 29 e.v.t., ved afslutningen af de 69 åruger som omtales i Daniel 9:25, får også Porfyrios’ påstand om at bogen kan tidsfæstes til det 2. århundrede f.v.t., til at tage sig tåbelig ud.

Ifølge den jødiske historiker Josefus blev De hebraiske Skrifters kanon, der indbefatter Daniels bog, fastlagt på Ezras tid i det femte århundrede f.v.t. Hvordan kan man da hævde at Daniels bog først blev skrevet på et senere tidspunkt, nemlig i det andet århundrede f.v.t.? Desuden har Dødehavsrullerne vist at Daniels bog var almindeligt accepteret i jødiske kredse i det andet århundrede f.v.t. som hørende til Skrifterne. Ville dette have været tilfældet hvis bogen blot havde været et samtidigt værk?

Et andet argument som Porfyrios og mange blandt den højere bibelkritik kommer med, er at Daniels bog indeholder historiske unøjagtigheder. Deres teori går ud fra at Daniels bog blev skrevet i det andet århundrede f.v.t. Men på det tidspunkt afviste kritiske jøder Første Makkabæerbog som uegnet til at blive indlemmet i den bibelske kanon, selv om de betragtede den som historisk nøjagtig. Lærde jøder, der havde adgang til værker af verdslige historikere såsom Herodot, ville bestemt også have afvist Daniels bog hvis den havde været historisk ukorrekt. Ydermere har arkæologiske opdagelser bekræftet Belsazzars eksistens og andre detaljer i Daniels bog som Porfyrios og mange blandt den højere bibelkritik betragtede som fejlagtige.

Angående Porfyrios’ påstand om at Daniels bog blev skrevet efter at de omtalte begivenheder havde fundet sted, skriver Philip R. Davies fra Instituttet for Bibelforskning ved universitetet i Sheffield i England: „Det er sørgeligt at Daniels bog af mange bliver dømt som et helt klart forsøg på at bedrage et (formodentlig) lettroende publikum, et bedrag der skulle tjene en god hensigt ved hjælp af uhæderlige midler . . . Jeg finder det svært at tilskrive bogens første læsere en sådan lettroenhed. Hvis der foreligger lettroenhed i denne sag er det mere sandsynligt at den skal findes blandt de rationalistiske kritikere.“ — Journal for the Study of the Old Testament, nr. 17, 1980.

Det virker næppe overraskende at en nyplatonisk filosof ville benægte at en bibelskribent var inspireret af Gud til at profetere om fremtidige begivenheder. Men at bibelkommentatorer der hævder at være kristne, forsøger at underminere folks tillid til en af Bibelens vigtige profetiske bøger, er sørgeligt. Det afslører manglende tro på den der siger: „Fra første færd har jeg forkyndt fremtiden, i fortiden forkyndte jeg det, der endnu ikke er sket.“ — Esajas 46:10, Jesaja.

[Diagram på side 5]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Daniel 9:24-27

70 uger (490 år)

69 uger (483 år)

 1 uge (7 år)

455 f.v.t. — „Fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem . . .“

 29 e.v.t. — „indtil Messias, Føreren . . .“

 33 e.v.t. — „Messias [vil] blive ryddet bort . . .“

 36 e.v.t. — „Og han skal lade pagten stå ved magt . . . i én uge“

[Illustrationer på side 7]

Babylon

Medo-Persien

Grækenland

Rom/Anglo-Amerika