Kapitel ti

Hvem kan stå sig mod fyrsternes Fyrste?

 1, 2. Hvorfor har det syn som Daniel fik i Belsazzars tredje regeringsår, betydning for os?

DER er gået 57 år siden Jehovas tempel i Jerusalem blev lagt i ruiner. Belsazzar og hans far, Nabonid, hersker i forening over det babyloniske rige, bibelprofetiens tredje verdensmagt.a Guds profet Daniel er i landflygtighed i Babylon, og i „Belsazzars tredje regeringsår“ giver Jehova Daniel et syn der åbenbarer nogle enkeltheder i forbindelse med genoprettelsen af den sande tilbedelse. — Daniel 8:1.

² Det profetiske syn gjorde et dybt indtryk på Daniel og har betydning for os der lever i „endens tid“. Engelen Gabriel siger til Daniel: „Se, jeg gør dig bekendt med hvad der skal ske i fordømmelsens sidste tid, for det gælder endens fastsatte tid.“ (Daniel 8:16, 17, 19, 27) Lad os derfor med interesse undersøge hvad Daniel så, og hvad det betyder for os i dag.

EN VÆDDER MED TO HORN

 3, 4. Hvilket dyr så Daniel stå foran vandløbet, og hvad symboliserer det?

³ Daniel fortæller: „Og i synet så jeg — mens jeg så, befandt jeg mig i borgen Susan, der ligger i provinsen Elam — og i synet så jeg at jeg var ved vandløbet Ulaj.“ (Daniel 8:2) Om Daniel virkelig befandt sig i Susan (eller Susa) — hovedstaden i Elam cirka 350 kilometer øst for Babylon — eller om han kun så sig selv dér i synet, kan ikke siges med sikkerhed.

⁴ Daniel fortsætter: „Da jeg løftede mine øjne så jeg, og se, en vædder stod foran vandløbet, og den havde to horn.“ (Daniel 8:3a) Hvem vædderen forestiller, forbliver ikke et mysterium for Daniel. Engelen Gabriel forklarer nemlig senere: „Vædderen med de to horn som du så, er Mediens og Persiens konger.“ (Daniel 8:20) Mederne kom fra højlandet øst for Assyrien, og perserne levede til at begynde med hovedsagelig som nomader i området nord for Den Persiske Bugt. Efterhånden som det medo-persiske rige voksede, fik dets indbyggere dog en udtalt smag for luksus.

 5. Hvordan blev det horn der „voksede ud sidst“, det højeste?

⁵ „De to horn ragede højt op,“ fortæller Daniel, „og det ene var højere end det andet, og det højeste voksede ud sidst.“ (Daniel 8:3b) Det horn der var højest, og som voksede ud sidst, er et billede på perserne, mens det andet horn er et billede på mederne. I begyndelsen var mederne den dominerende magt, men i 550 f.v.t. vandt persernes hersker, Kyros, en let sejr over den mediske konge Astyages. Kyros forenede de to folks love og skikke, sluttede rigerne sammen og udvidede deres erobringer. Fra da af var der tale om et dobbeltrige.

VÆDDEREN OPTRÆDER OVERLEGENT

 6, 7. Hvordan viste det sig at „ingen dyr kunne stå sig“ imod vædderen?

⁶ Daniel fortsætter sin beskrivelse af vædderen: „Jeg så vædderen stange mod vest og mod nord og mod syd, og ingen dyr kunne stå sig imod den, og der var ingen som kunne udfri af dens vold; og den gjorde som den ville, og den optrådte overlegent.“ — Daniel 8:4.

⁷ I Daniels tidligere syn var Babylon blevet fremstillet ved dyret der kom op af havet og var som en løve med ørnevinger. (Daniel 7:4, 17) Dette symbolske dyr kunne ikke stå sig mod „vædderen“ i det nye syn. Babylon blev indtaget af Kyros den Store i 539 f.v.t. I de følgende knap 50 år kunne „ingen dyr“, ingen riger, stå sig imod det medo-persiske rige — bibelprofetiens fjerde verdensmagt.

 8, 9. (a)  Hvordan ’stangede vædderen mod vest og mod nord og mod syd’? (b) Hvad fortæller Esters Bog om perserkongen Darius I’s efterfølger?

⁸ Den medo-persiske verdensmagt kom „fra solopgangen“ — fra øst — og gjorde som den ville; den ’stangede mod vest og mod nord og mod syd’. (Esajas 46:11) Kambyses II, der efterfulgte Kyros den Store, erobrede Ægypten. Han blev efterfulgt af perserkongen Darius I, der drog mod vest og i 513 f.v.t. gik over Bosporusstrædet og ind på europæisk område i Thrakien, hvis hovedstad var Byzans (nu Istanbul). I 508 f.v.t. underlagde han sig Thrakien, og i 496 f.v.t. erobrede han Makedonien. På Darius’ tid havde den medo-persiske „vædder“ altså erobret områder i tre forskellige retninger: han var gået mod nord ind i Babylonien og Assyrien, mod vest gennem Lilleasien og mod syd til Ægypten.

⁹ Et vidnesbyrd om det medo-persiske riges udstrækning er Bibelens omtale af Darius’ efterfølger, Xerxes I, som „den Ahasverus som regerede over et hundrede og syvogtyve provinser fra Indien til Ætiopien“. (Ester 1:1) Men dette udstrakte rige måtte vige for et andet, og i den forbindelse afslører Daniels syn nogle interessante detaljer der vil styrke vores tro på Guds profetiske ord.

GEDEBUKKEN KASTER VÆDDEREN TIL JORDEN

10. Hvilket dyr i Daniels syn kastede „vædderen“ til jorden?

¹⁰ Vi kan forestille os Daniels overraskelse over det han nu ser. Beretningen lyder: „Mens jeg betragtede det, se, da kom der en gedebuk fra solnedgangen hen over hele jordens flade, og den rørte ikke jorden; og bukken havde et anseligt horn mellem øjnene. Den kom helt hen til vædderen med de to horn, den som jeg havde set stå foran vandløbet, og den løb imod den med forbitret kraft. Og jeg så den nå hen til vædderen, og den fyldtes af bitterhed imod den; og den stødte til vædderen og brød dens to horn af, og der var ingen kraft i vædderen til at stå sig imod den. Og den kastede den til jorden og trampede på den, og der var ingen til at udfri vædderen af dens vold.“ (Daniel 8:5-7) Hvad betyder alt dette?

11. (a)  Hvem var ifølge engelen Gabriel „den lodne buk“ og „det store horn“? (b) Hvem var ’det anselige horn’ et billede på?

¹¹ Hverken Daniel eller vi behøver at gætte os til hvad det betød. Engelen Gabriel oplyser nemlig Daniel om det. Han siger: „Den lodne buk er Grækenlands konge, og det store horn som var mellem dens øjne, er den første konge.“ (Daniel 8:21) I 336 f.v.t. blev Perserrigets sidste konge, Darius III (Kodomannos), kronet. Samme år blev Alexander kronet til konge over Makedonien. Historien viser at Alexander den Store var den forudsagte „første konge“ over Grækenland. Han kom „fra solnedgangen“, fra vest, i 334 f.v.t. og havde fart på. Det var som om han ’ikke rørte jorden’. Han erobrede store områder og kastede „vædderen“ til jorden. Efter at have gjort ende på det medo-persiske herredømme, der havde varet i næsten to hundrede år, blev Grækenland den femte verdensmagt i bibelhistorisk sammenhæng. En bemærkelsesværdig opfyldelse af bibelprofetien!

12. Hvordan blev gedebukkens store horn „brudt af“, og hvad var de fire horn der voksede frem i stedet?

¹² Men Alexanders magt blev kun kortvarig. Der siges videre i beskrivelsen af synet: „Og gedebukken optrådte meget overlegent, men så snart den var blevet mægtig, blev det store horn brudt af, og i stedet for det voksede der fire anselige horn ud mod himmelens fire vinde.“ (Daniel 8:8) Gabriel siger i sin forklaring: „Når dét blev brudt af, så der til sidst fremstod fire i dets sted, vil fire riger fremstå af hans nation, men ikke med hans kraft.“ (Daniel 8:22) Som forudsagt blev Alexander „brudt af“; han døde på toppen af sin sejrrige karriere blot 32 år gammel. Og hans vældige rige blev med tiden delt mellem fire af hans generaler.

ET MYSTISK LILLE HORN

13. Hvad voksede frem af et af de fire horn, og hvordan optrådte det?

¹³ Den næste del af synet strækker sig over mere end 2200 år, for opfyldelsen af det når helt frem til vor tid. Daniel skriver: „Ud af det ene af dem [de fire horn] kom der endnu et horn, et lille et, og det voksede sig meget stort mod syd og mod solopgangen og mod Prydelsen. Og det voksede helt op til himmelens hær og fik nogle af hæren og af stjernerne til at falde ned på jorden, hvorpå det trampede på dem. Ja, selv over for hærens Fyrste optrådte det overlegent, og fra ham blev det stadige offer taget bort, og hans helligdoms grundfæstede sted blev omstyrtet. Og sammen med det stadige offer blev en hær overgivet på grund af overtrædelse. Og sandheden kastedes til jorden, og det handlede og havde fremgang.“ — Daniel 8:9-12.

14. Hvad sagde engelen Gabriel at det symbolske lille horn ville gøre, og hvad ville der ske med dette horn?

¹⁴ Før vi kan forstå hvad disse ord betyder, må vi høre hvad Guds engel siger. Efter at have peget frem til de fire riger der ville opstå af Alexanders rige, siger engelen Gabriel: „I deres riges sidste tid, når overtræderne fuldender deres værk, vil der fremstå en konge med bistert ansigt og med forstand på dobbeltbundet tale. Og hans magt skal blive vældig, men ikke ved hans egen magt, og han skal ødelægge på en måde man undres over, og han skal have fremgang og gennemføre det han har i sinde. Og han skal ødelægge mægtige, også de helliges folk. Og ved sin indsigt vil han få svig til at lykkes i sin hånd. Og han vil hovere i sit hjerte, og han vil ødelægge mange mens de er ubekymrede. Og han vil modstå fyrsternes Fyrste; men han skal knuses, dog ikke ved menneskehånd.“ — Daniel 8:23-25.

15. Hvad sagde engelen at Daniel skulle gøre med hensyn til synet?

¹⁵ „Men du skal holde synet hemmeligt,“ siger engelen til Daniel, „for det gælder først om mange dage.“ (Daniel 8:26) Denne del af synet ville først blive opfyldt „om mange dage“, og Daniel skulle „holde synet hemmeligt“. Åbenbart forblev det et mysterium for Daniel hvad synet betød. Men nu, i vor tid, må disse „mange dage“ være gået. Vi spørger derfor: ’Hvad viser verdenshistorien med hensyn til opfyldelsen af dette profetiske syn?’

DET LILLE HORNS MAGT BLIVER VÆLDIG

16. (a) Fra hvilket symbolsk horn skød det lille horn frem? (b) Hvordan blev Rom bibelprofetiens sjette verdensmagt, men hvorfor er det ikke det symbolske lille horn?

¹⁶ Det lille horn skød frem fra et af de fire symbolske horn — ifølge verdenshistorien var det en udløber af det rige der lå længst mod vest. Dette var general Kassanders hellenistiske rige, Makedonien og Grækenland. Senere blev dette rige indlemmet i general Lysimachos’ rige, Thrakien og Lilleasien. I det andet århundrede før vor tidsregnings begyndelse blev disse vestlige hellenistiske områder underlagt Rom. Og omkring år 30 f.v.t. havde Rom gjort sig til herre over alle de hellenistiske riger og blev derved bibelprofetiens sjette verdensmagt. Men Romerriget var ikke det lille horn i Daniels syn, for dette rige eksisterede ikke frem til „endens fastsatte tid“. — Daniel 8:19.

17.  (a) Hvilken forbindelse er der mellem England og Romerriget? (b) Hvilken forbindelse er der mellem Det Britiske Imperium og Makedoniens og Grækenlands hellenistiske rige?

¹⁷ Hvem er da ifølge verdenshistorien den aggressive „konge med bistert ansigt“? England var en udløber af Romerriget mod nordvest. Frem til begyndelsen af det femte århundrede var der romerske provinser i det der nu er England. I tidens løb gik Romerriget i forfald, men den græsk-romerske civilisations indflydelse fortsatte med at gøre sig gældende i England og andre dele af Europa som havde været under romersk herredømme. Den mexicanske digter, forfatter og nobelpristager Octavio Paz skriver: „Da Romerriget gik i opløsning, trådte Kirken i stedet.“ Og han siger videre: „Både kirkefædrene og senere lærde indpodede græsk filosofi i den kristne lære.“ Og filosoffen og matematikeren Bertrand Russell siger: „Vestens kultur, der er udsprunget af græske kilder, bygger på en filosofisk og videnskabelig tradition, der begyndte i Milet [en græsk by i Lilleasien] for 2500 år siden.“ Man kan derfor sige at Det Britiske Imperiums kultur har rødder i Makedoniens og Grækenlands hellenistiske rige.

18. Hvem er det lille horn der blev „en konge med bistert ansigt“ i „endens tid“? Forklar nærmere.

¹⁸ I 1763 havde Det Britiske Imperium besejret sine store rivaler, Spanien og Frankrig. Fra da af viste det sig tydeligt at være herre på havet og bibelprofetiens syvende verdensmagt. Selv efter at de 13 amerikanske kolonier havde løsrevet sig fra England i 1776 og havde dannet Amerikas Forenede Stater, voksede Det Britiske Imperium og kom til sidst til at dække en fjerdedel af jordens flade og omfatte en fjerdedel af dens befolkning. Den syvende verdensmagt blev endnu stærkere da Amerikas Forenede Stater sammen med England dannede den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt. Økonomisk og militært var denne verdensmagt virkelig blevet „en konge med bistert ansigt“. Det lille horn der blev en ’bister’ politisk magt i „endens tid“, er altså den anglo-amerikanske verdensmagt.

19. Hvad er „Prydelsen“ der nævnes i synet?

¹⁹ Daniel så at det lille horn „voksede sig meget stort“ „mod Prydelsen“. (Daniel 8:9) Det forjættede land, som Jehova gav sit udvalgte folk, var så smukt at det blev kaldt „en pryd for alle lande“, det vil sige for hele jorden. (Ezekiel 20:6, 15) Sandt nok kom England virkelig i besiddelse af Jerusalem, som blev indtaget den 9. december 1917, og fik i 1920 af Folkeforbundet tilkendt mandatet over Palæstina, en ordning som varede indtil den 14. maj 1948. Men synet er profetisk og indeholder mange symbolske udtryk. „Prydelsen“ der nævnes i synet, er ikke et symbol på Jerusalem, men på Guds hellige folks jordiske tilstand i den tid den syvende verdensmagt eksisterer. Lad os se på hvordan den anglo-amerikanske verdensmagt prøver at true de hellige.

’HANS HELLIGDOMS STED’ OMSTYRTES

20. Hvem er „himmelens hær“ og „stjernerne“ som det lille horn prøver at få til at falde ned?

²⁰ Det lille horn „voksede helt op til himmelens hær og fik nogle af hæren og af stjernerne til at falde ned på jorden“. Ifølge engelens forklaring er „himmelens hær“ og „stjernerne“ som det lille horn prøver at få til at falde ned, „de helliges folk“. (Daniel 8:10, 24) Disse ’hellige’ er salvede kristne. Som følge af at de er blevet bragt ind i et nært forhold til Gud gennem den nye pagt, som er sat i kraft ved Jesu Kristi udgydte blod, er de blevet helliget, renset og sat til side til tjeneste for Gud. (Hebræerne 10:10; 13:20) Da Jehova har gjort dem til sin søns medarvinger til det himmelske rige, betragter han dem som hellige. (Efeserne 1:3, 11, 18-20) I Daniels syn er „himmelens hær“ derfor et symbolsk udtryk for den jordiske rest af de 144.000 ’hellige’ der skal regere i himmelen sammen med Lammet. — Åbenbaringen 14:1-5.

21. Hvem befinder sig i en ’helligdom’ som den syvende verdensmagt prøver at ødelægge?

²¹ I dag repræsenterer resten af de 144.000 her på jorden ’det himmelske Jerusalem’ — Guds bylignende rige — og dets tempelordning. (Hebræerne 12:22, 28; 13:14) I den forstand befinder de sig i en ’helligdom’ som den syvende verdensmagt søger at nedtrampe og ødelægge. (Daniel 8:13) Om det der sker med denne helligdom, der også kaldes „[Jehovas] helligdoms grundfæstede sted“, siger Daniel: „Fra ham [Jehova] blev det stadige offer taget bort, og hans helligdoms grundfæstede sted blev omstyrtet. Og sammen med det stadige offer blev en hær overgivet på grund af overtrædelse. Og sandheden kastedes til jorden, og det handlede og havde fremgang.“ (Daniel 8:11, 12) Hvordan blev dette opfyldt?

22. Hvilken alvorlig overtrædelse begik den syvende verdensmagt under den anden verdenskrig?

²² Hvad erfarede Jehovas vidner under den anden verdenskrig? De blev udsat for stærk forfølgelse. Det begyndte i de nazistiske og fascistiske lande. Men inden længe ’blev sandheden kastet til jorden’ i det udstrakte domæne der var underlagt ’det lille horn hvis magt var blevet vældig’. „Hæren“ af rigsforkyndere og deres forkyndelsesarbejde blev forbudt i næsten hele Det Britiske Statssamfund. (Markus 13:10) Da de lande der hørte herunder, udskrev mandskab til militærtjeneste, ville de ikke fritage Jehovas vidner som ordets tjenere og viste således ingen respekt for deres teokratiske udnævnelse. I De Forenede Stater blev Jehovas trofaste tjenere udsat for pøbeloverfald og andre krænkelser. Den syvende verdensmagt søgte i virkeligheden at borttage et lovprisningsoffer — en „frugt af læber“ — som regelmæssigt blev bragt Jehova af hans folk som ’et stadigt offer’ i forbindelse med tilbedelsen af ham. (Hebræerne 13:15) Den syvende verdensmagt begik den „overtrædelse“ at trænge ind på den højeste Guds retmæssige domæne — „hans helligdoms grundfæstede sted“.

23. (a) Hvordan modstod den anglo-amerikanske verdensmagt under den anden verdenskrig „fyrsternes Fyrste“? (b) Hvem er „fyrsternes Fyrste“?

²³ Ved at forfølge „de helliges folk“ under den anden verdenskrig ’optrådte det lille horn overlegent’ „selv over for hærens Fyrste“, eller, som engelen Gabriel siger, ’modstod det fyrsternes Fyrste’. (Daniel 8:11, 25) Benævnelsen „fyrsternes Fyrste“ gælder udelukkende Jehova Gud. Det hebraiske ord sar, der oversættes med „fyrste“, kommer af et udsagnsord der betyder „at herske“. Ordet bruges ikke alene om en kongesøn eller en person af kongelig herkomst, men også om „en øverste“, eller en fører. I Daniels Bog nævnes der fyrster blandt englene, for eksempel Mikael. Gud er den øverste af alle disse fyrster. (Daniel 10:13, 21; jævnfør Salme 83:18.) Kan man forestille sig at nogen ville træde op imod og modstå Jehova — fyrsternes Fyrste?

„HELLIGDOMMEN“ BRINGES I DEN RETTE TILSTAND

24. Hvad forsikres vi om i Daniel 8:14?

²⁴ Ingen kan stå sig imod fyrsternes Fyrste — heller ikke en så ’bister’ konge som den anglo-amerikanske verdensmagt. Kongens forsøg på at ødelægge Guds helligdom lykkes ikke. Efter en periode på „to tusind og tre hundrede aftener og morgener,“ siger engelen, „skal helligdommen bringes tilbage til sin rette tilstand“ eller „stå som den sejrende“. — Daniel 8:13, 14; The New English Bible.

25. Hvor lang tid strækker den profetiske periode på 2300 dage sig over, og hvilken begivenhed må den sættes i forbindelse med?

²⁵ De 2300 dage er en profetisk periode. Der er derfor tale om profetiske år på 360 dage. (Åbenbaringen 11:2, 3; 12:6, 14) De 2300 dage udgør efter denne målestok 6 år, 4 måneder og 20 dage. Hvornår faldt denne tidsperiode? I 1930’erne kom Guds folk ud for voksende forfølgelse i flere lande, og under den anden verdenskrig blev Jehovas vidner voldsomt forfulgt i de lande der hørte under den anglo-amerikanske verdensmagt. Hvorfor? Fordi de holdt fast ved „at adlyde Gud som . . . hersker mere end mennesker“. (Apostelgerninger 5:29) De 2300 dage må derfor sættes i forbindelse med denne krig.b Men hvornår begyndte og sluttede denne profetiske periode?

26. (a) Hvornår kan de 2300 dage tidligst være begyndt? (b) Hvornår endte de 2300 dage?

²⁶ Eftersom „helligdommen“ skulle ’bringes tilbage’ til den tilstand den burde befinde sig i, må de 2300 dage være begyndt på et tidspunkt hvor den, set med Guds øjne, befandt sig i ’den rette tilstand’. Dette kan tidligst have været den 1. juni 1938 da den engelske udgave af Vagttårnet bragte første del af artiklen „Organisation“. Anden del blev bragt i udgaven for 15. juni 1938 (på dansk i udgaverne for 1. og 15. august 1938). Tæller man 2300 dage (ifølge den hebraiske kalender 6 år, 4 måneder og 20 dage) frem fra den 1. eller 15. juni 1938, kommer man til den 8. eller 22. oktober 1944. Den første dag under et særligt stævne som blev holdt i Pittsburgh, Pennsylvania, USA, den 30. september og 1. oktober 1944, talte Vagttårnsselskabets præsident over emnet „Teokratisk ordning i vore dage“. Ved Selskabets årlige forretningsmøde den 2. oktober blev Selskabets vedtægter ændret for at bringe dem i så nær overensstemmelse med den teokratiske ordning som muligt inden for den verdslige lovs rammer. Med offentliggørelsen af disse klarere bibelske retningslinjer var en bedre teokratisk organisation snart indført i Jehovas Vidners menigheder.

27. Hvilket vidnesbyrd har vi om at „det stadige offer“ var begrænset på grund af forfølgelsen under den anden verdenskrig?

²⁷ Mens de 2300 dage gik deres gang under den anden verdenskrig, der begyndte i 1939, var „det stadige offer“ ved Guds helligdom blevet stærkt begrænset på grund af forfølgelse. I 1938 havde Vagttårnsselskabet 39 afdelingskontorer der førte tilsyn med Jehovas vidners arbejde i hele verden, men i 1943 var der kun 21. Væksten i antallet af forkyndere var heller ikke særlig stor i denne periode.

28, 29. (a) Hvilken udvikling fandt sted i Jehovas organisation efterhånden som den anden verdenskrig nærmede sig sin afslutning? (b) Hvad kan man sige om fjendens ondsindede forsøg på at ødelægge „helligdommen“?

²⁸ Som nævnt ovenfor havde Jehovas vidner i den anden verdenskrigs sidste måneder bekræftet deres beslutning om at ophøje Guds herredømme ved at tjene ham som et teokratisk organiseret samfund. Det var med dette mål for øje at omorganiseringen af deres arbejde og hele ledelsesstruktur blev påbegyndt i 1944. Som et yderligere led heri bragte den engelske udgave af Vagttårnet for 15. oktober 1944 en artikel der hed „Organiseret for det afsluttende Arbejde“ (på dansk i udgaven for 15. august 1945). Denne og andre artikler om forkyndelsen i samme periode var et tegn på at de 2300 dage nu var til ende, og at „helligdommen“ atter befandt sig i sin „rette tilstand“.

²⁹ Fjendens ondsindede forsøg på at ødelægge „helligdommen“ var slået fuldstændig fejl. Ja, resten af ’de hellige’ på jorden og deres medarbejdere, ’den store skare’, var gået sejrende ud af kampen. (Åbenbaringen 7:9) Og helligdommen, som befinder sig i sin rette teokratiske tilstand, fortsætter nu med at tjene sit hellige formål.

30. Hvad vil der snart ske med ’kongen med det bistre ansigt’?

³⁰ Den anglo-amerikanske verdensmagt holder stadig stillingen. „Men han skal knuses, dog ikke ved menneskehånd,“ sagde engelen Gabriel. (Daniel 8:25) Meget snart vil denne syvende verdensmagt i bibelprofetien — ’kongen med det bistre ansigt’ — blive knust, ikke af menneskehænder, men af en overmenneskelig hånd eller magt i Harmagedon. (Daniel 2:44; Åbenbaringen 16:14, 16) Det er betagende at vide at Jehova Guds, fyrsternes Fyrstes, suverænitet da vil være hævdet!

[Fodnoter]

HVAD HAR DU LAGT MÆRKE TIL?

• Hvad skildres ved

„vædderen“ med de „to horn“?

„den lodne buk“ med dens „store horn“?

de fire horn der voksede ud i stedet for „det store horn“?

det lille horn der skød frem fra et af de fire horn?

• Hvordan søgte den anglo-amerikanske verdensmagt at ødelægge „helligdommen“ under den anden verdenskrig, og lykkedes det for den?

[Kort/illustration på side 166]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Det medo-persiske rige

MAKEDONIEN

ÆGYPTEN

Memfis

ÆTIOPIEN

Jerusalem

Babylon

Ekbatana

Susa

Persepolis

INDIEN

[Kort/illustration på side 169]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Det græske rige

MAKEDONIEN

ÆGYPTEN

Babylon

Indusfloden

[Kort på side 172]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Romerriget

BRITANNIA

ITALIA

Rom

Jerusalem

ÆGYPTEN

[Helsides illustration på side 164]

[Illustrationer på side 174]

Nogle fremtrædende personer i det anglo-amerikanske verdensrige:

1. George Washington, USA’s første præsident (1789-97)

2. Den engelske dronning Victoria (1837-1901)

3. Woodrow Wilson, præsident i USA (1913-21)

4. David Lloyd George, engelsk premierminister (1916-22)

5. Winston Churchill, engelsk premierminister (1940-45, 1951-55)

6. Franklin D. Roosevelt, præsident i USA (1933-45)