23. Hvorfor måtte „Messias, Føreren,“ dø, og hvornår skulle det ske?

²³ Hvad skulle der ske i den halvfjerdsindstyvende uge? Gabriel havde sagt at der var fastsat „halvfjerds uger“ „til at gøre ende på overtrædelsen og bringe synd til ophør og skaffe soning for brøde og indføre varig retfærdighed og sætte segl på syn og profet og salve Det Allerhelligste“. For at dette kunne ske måtte „Messias, Føreren,“ dø. Hvornår? Gabriel sagde: „Efter de toogtres uger vil Messias blive ryddet bort uden at have noget. . . . Og han skal lade pagten stå ved magt for de mange i én uge; og i midten af ugen vil han få slagtoffer og offergave til at ophøre.“ (Daniel 9:26a, 27a) Det kritiske tidspunkt ville altså indtræffe „i midten af ugen“, i midten af den sidste af de halvfjerds åruger.

24, 25. (a) Hvornår døde Jesus som forudsagt, og hvad ophørte ved hans død og opstandelse? (b) Hvad muliggjorde Jesu død?

²⁴ Jesu Kristi offentlige tjeneste begyndte i den sidste del af år 29 og varede i tre og et halvt år. Som forudsagt blev han „ryddet bort“ om foråret i år 33 da han døde på marterpælen, hvorved han gav sit liv som en løsesum for alle mennesker. (Esajas 53:8; Mattæus 20:28) Da den opstandne Jesus frembar værdien af sit opofrede menneskeliv for Gud i himmelen, var de slagtofre og offergaver som Moseloven foreskrev, ikke længere nødvendige. Selv om de jødiske præster fortsatte med at frembære ofre indtil templet i Jerusalem blev ødelagt i år 70, var disse ofre ikke længere antagelige for Gud. De var blevet erstattet af et bedre offer, et som aldrig behøvede at blive gentaget. Som apostelen Paulus skrev: „[Kristus] har frembåret ét slagtoffer for synder for bestandig . . . For med ét offer har han gjort dem der helliges, fuldkomne for bestandig.“ — Hebræerne 10:12, 14.

26. (a) Hvilken pagt ’stod ved magt i én uge’ skønt Lovpagten var blevet fjernet? (b) Hvad skete der ved udløbet af den halvfjerdsindstyvende uge?

²⁶ Jehova fjernede altså Lovpagten ved hjælp af Kristi død i år 33. Hvordan kunne man da sige at Messias ville „lade pagten stå ved magt for de mange i én uge“? Fordi der her var tale om Abrahamspagten. Gud lod de velsignelser som denne pagt medførte for Abrahams hebraiske efterkommere, strække sig frem til afslutningen af den halvfjerdsindstyvende uge. Men da de ’halvfjerds åruger’ var udløbet, i år 36, forkyndte apostelen Peter for den gudhengivne italienske centurion Kornelius, hans husstand og andre ikkejøder. Fra da af blev den gode nyhed forkyndt blandt folk fra nationerne. — Apostelgerninger 3:25, 26; 10:1-48; Galaterne 3:8, 9, 14.