Et bittert nederlag for Xerxes

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I GRÆKENLAND

DEN intetanende turist interesserer sig sikkert mest for de varme kilder og svovlspyende gejsere der har lagt navn til Thermopylæ, som betyder „de varme porte“. Det ville nok forbavse ham hvis han hørte at denne kystslette engang var næsten ufremkommelig. Han vil sikkert blive endnu mere forbløffet hvis han fik at vide at Thermopylæ og farvandet ved den sydligere ø Salamis engang var skueplads for begivenheder som udgør stærke vidnesbyrd om at Bibelens profetier er bemærkelsesværdigt pålidelige.

I et tilbageblik og i lyset af opfyldelserne fascineres man over Daniels Bogs detaljerede profetiske beskrivelser af de hændelser der udspandt sig disse to steder. De udgør overbevisende vidnesbyrd om at Bibelen er Guds ord. I Daniels Bog, kapitel 11, omtales et slående eksempel. Daniel modtog de profetiske oplysninger „i mederen Darius’ første år“, altså omkring år 538 f.v.t. (Daniel 11:1) Men opfyldelsen af det han fik at vide, strakte sig over mange hundrede år.

Daniel 11:2 profeterer om en bestemt persisk konge: „Se, der skal fremstå endnu tre konger i Persien, og en fjerde, der vil samle sig større rigdom end alle de andre. Og så snart han er blevet stærk ved sin rigdom, vil han opbyde alt imod det græske rige.“

Efter Kyros II, Kambyses II og Darius I fremstod ’den fjerde konge’, Xerxes I, som tilsyneladende er identisk med den Ahasverus der optræder i Esters Bog i Bibelen. Gik det virkelig sådan at han ’opbød alt imod det græske rige’, og hvad blev udfaldet?

Xerxes — en beslutsom erobrer

Xerxes havde haft nok at se til med eftervirkningerne af det nederlag hans far, Darius, havde lidt ved Marathon.a Han tilbragte de første år efter sin tronbestigelse med at knuse opstande i sit storrige og blive „stærk ved sin rigdom“.

Men ønsket om at besejre Grækenland spøgte stadig i Xerxes’ tanker, og ærgerrige hoffolk pustede til ilden. Fra 484 f.v.t. samlede han i løbet af tre år en af de største hære der efter sigende havde været opstillet indtil da, med mandskab fra alle satrapier og stater under persisk herredømme. Ifølge den græske historiker Herodot mønstrede Xerxes’ land- og søstyrker det utrolige opbud af 2.641.610 soldater.b

I mellemtiden var grækerne begyndt at træffe deres forholdsregler. De var en søfartsnation, men savnede en ordentlig flåde. Truet af et persisk angreb fulgte Athen rådet fra oraklet i Delfi om at forsvare sig med „mure af træ“ og tog fat på at opbygge en orlogsflåde.

Den fremtrædende athenske politiker Themistokles overtalte byens folkeforsamling til at bevilge hele indtægten fra store sølvfund i de statsejede miner i Laureion til bygning af 200 trierer, skibe med tre rækker årer. Efter nogen indledende ubeslutsomhed blev Sparta sat i spidsen for et forbund bestående af cirka 30 græske bystater.

I mellemtiden var Xerxes i færd med det gigantforetagende at overføre angrebsstyrken til Europa. Proviant måtte skaffes i byerne langs marchruten. Blot ét måltid til hele hæren kostede 400 talenter guld. Flere måneder i forvejen var herolder blevet sendt i forvejen for at skaffe korn, kvæg og fjerkræ til kongens bord. Kun Xerxes nød den luksus at bo i telt; resten af hæren lå lejret under åben himmel.

Kæmpehæren skulle først krydse Hellespont (nu kaldt Dardanellerne), det smalle stræde der skiller Asien fra Europa. Efter at to pontonbroer var blevet knust under en storm, befalede Xerxes i et raserianfald at Hellesponts vande skulle have 300 piskeslag, brændemærkes og lægges i lænker, og han lod brokonstruktørerne halshugge. Da der var konstrueret to nye broer over Hellespont, tog det hæren en hel uge at komme over.

Thermopylæ — en dyrebar landstrimmel

Midt på året 480 f.v.t. rykkede den persiske storkonges hær med støtte fra flåden frem langs Thessaliens kyst. Grækernes forenede styrker havde omsider besluttet sig for at gå i stilling ved Thermopylæ, en smal strimmel land hvor bjergene fra landets indre dengang løb ud i en stejl skråning små 15 meter fra stranden.c

Perserne ville være nødt til at passere denne indsnævring i en så smal kolonne at en kampvant troppestyrke kunne holde dem i skak. En avantgarde på 7000 græske krigere under kong Leonidas af Sparta tog opstilling ved passet nær Thermopylæ. Imens lå den græske flåde med 270 krigsfartøjer ud for kysten, ved Artemision, og holdt øje med den persiske flåde uden at indlade sig i kamp med den.

Xerxes nåede til Thermopylæ tidligt i august, fuldt overbevist om at alene hans hærs talmæssige overlegenhed ville skræmme grækerne på flugt. Da disse stod fast, beordrede han mederne og elamitterne til at rydde passet; men angriberne blev slået tilbage med svære tab, og elitestyrken „De 10.000 Udødelige“, som Xerxes sendte frem under anførsel af satrappen Hydarnes, havde ikke bedre held med sig.

Efialtes, et mareridt

Netop som det så ud til at det persiske angreb var kørt fast, tilbød den griske thessaliske bonde Efialtes, hvis navn betyder „mareridt“, at vise vej over højdedraget så perserne kunne komme ned bag den græske hær. Næste morgen blev den græske bagtrop angrebet af perserne. Spartanerne indså at nederlaget var uundgåeligt, men bed så heftigt fra sig at mange af angriberne, som blev pisket frem, blev trampet ihjel eller drevet ud i vandet. Kong Leonidas og alle hans mænd, omkring 1000, faldt i Hydarnes’ sejrrige fremstød.

Den persiske hær drev sammen med resterne af marinen athenerne hjem. Xerxes marcherede ned i Attika, idet han plyndrede og anstiftede brande hvor han kom frem. Athenerne blev evakueret til den nærliggende ø Salamis over det farvand hvor den græske flåde lå. Efter to ugers belejring faldt Athens akropolis. Alle forsvarerne blev dræbt, og helligdommene blev nedbrudt, brændt og udplyndret.

Salamis — hvor „træmurene“ viste hvad de duede til

Græske orlogsskibe var allerede stødt sammen med den persiske armada i en række forbitrede, men uafgjorte, træfninger i farvandet ud for Thermopylæ. Den græske flåde stod sydover i takt med tilbagetrækningen på land. Nu var den samlet i Salamisbugten, hvor Themistokles begyndte at lægge en slagplan.

Han vidste at de 300 fønikiske krigsskibe der udgjorde kernen i den persiske flåde, ikke blot var større, men også mere manøvredygtige end de mere solide, men mindre, græske trierer. Den persiske flåde talte 1200 fartøjer, mens der kun var 380 i den græske flåde. Desuden var de græske søfolk ikke så erfarne som deres persiske modstandere. Men sundet mellem Salamis og Attikas kyst var så smalt at højst 50 skibe kunne rykke frem på linje. Hvis perserne kunne lokkes ind i dette stræde, ville deres overlegne antal og manøvredygtighed blive neutraliseret. Sagnet vil vide at Themistokles fremprovokerede slaget ved at sende Xerxes et bedragerisk budskab hvori han tilrådede ham at angribe før den græske flådestyrke kunne undslippe.

Og sådan gik det. Alle de persiske krigsskibe rundede Attikas spids og stævnede mod sundet, fuldt kampklare med rækker af roere samt marinesoldater bevæbnet med lanser og buer. Den sejrssikre Xerxes havde ladet sin trone stille op på et bjerg hvorfra han havde bekvem udsigt til slaget.

Et bittert nederlag

I det snævre stræde opstod der stor forvirring blandt de sammentrængte persere. På et trompetstød fra Salamis’ bakker stødte de græske fartøjer frem i god slagorden. Triererne vædrede de persiske skibe, knuste skrogene og tvang dem ind i hinanden. Sværdsvingende græske marineinfanterister bordede de medtagne fjendtlige fartøjer.

Attikas strande blev oversået med vragtømmer og maltrakterede lig. I kølvandet på det katastrofale nederlag mønstrede Xerxes sine tilbageværende skibe og satte kurs hjemover. Hans felttog var slut for det år; men han efterlod et betragteligt kontingent soldater som overvintrede dér under befaling af hans svoger Mardonios.

Ivrige bibellæsere ser nederlaget ved Salamis som et tidligt forvarsel om at den græske „gedebuk“ i Daniels profeti senere ville besejre „vædderen med de to horn“, Medo-Persien. (Daniel 8:5-8) Og endnu vigtigere: Bibelens profetier giver Guds tjenere vished for at menneskers forgæves magtkamp til sin tid vil blive bragt til ophør ved Jesu Kristi kongedømme. — Esajas 9:6; Daniel 2:44.

[Fodnoter]

[Ramme/illustration på side 25]

Trieren — et frygtindgydende krigsskib

Athenernes maritime overlegenhed i Ægæerhavet i det femte århundrede før vor tidsregning skyldes hovedsagelig trieren eller triremen, et slankt fartøj der førte sejl undervejs til sit bestemmelsessted, men blev drevet af roere under søslag. Hver galej medførte en deling soldater, som dog ikke nødvendigvis skulle entre fjendtlige skibe. I stedet forsøgte man at lade de 170 roere drive skibet fremad og vædre modstanderen med en metalovertrukken od i stævnen.

[Kildeangivelse]

Det Græske Søfartsmuseum/ Foto: P. Stolis

[Kort på side 26]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

XERXES’ KAMPSTYRKE

THESSALIEN

ARTEMISION

THERMOPYLÆ

ATTIKA

SALAMIS

MARATHON

ATHEN

LAUREION

SPARTA

HELLESPONT

[Kildeangivelse]

Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.