Hvad Bibelen siger om fred og sikkerhed

Mange tager det for gode varer at verden er på vej mod større enhed og dermed fred og sikkerhed. De håber at disse bestræbelser vil forandre verden til det bedre. Men Bibelen gør opmærksom på at også usynlige faktorer spiller ind.

EMNET fred og sikkerhed er af særlig interesse for kristne på grund af det apostelen Paulus under inspiration skrev til en kristen menighed i det første århundrede. Hans ord står at læse i Første Thessalonikerbrev 5:3: „Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil pludselig undergang komme over dem ligesom veerne over den gravide; og de skal afgjort ikke undslippe.“ Dette skriftsted giver anledning til nogle betydningsfulde spørgsmål.

Fred og sikkerhed — en optakt til hvad?

Læser man ovenstående ord af Paulus i deres sammenhæng, bemærker man at de der siger „fred og sikkerhed“ ikke er lysvågne kristne, men nogle som ikke er vågne for hvad der egentlig foregår. Uden at vide af det befinder de sig i en farlig situation fordi de antager at der er grund til optimisme. Om de kristne skrev Paulus derimod: „Med hensyn til tiderne og perioderne, brødre, har I ikke behov for at der skrives til jer.“ (1 Thessaloniker 5:1) Ja, vi bør være opmærksomme på Guds tidsplan. Hvorfor? Fordi Paulus sagde at et tidspunkt med pludselig undergang, kaldet „Jehovas dag“, ville komme „nøjagtig som en tyv om natten“. — 1 Thessaloniker 5:2.

Hvad omfatter denne forudsagte udtalelse om fred og sikkerhed? Tydeligvis andet og mere end at der tales om det. Man har talt om fred næsten lige så længe som man har udkæmpet krige. Paulus’ ord må pege frem til en tid hvor nationerne tilsyneladende indfører fred og sikkerhed på en enestående måde. Men det vil være hule ord. En overfladisk fred og sikkerhed der ender med pludselig undergang kan selvsagt ikke være en virkelig fred eller en ægte sikkerhed.

Jesus talte også om denne pludselige undergang. Han kaldte den „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. Flere hundrede år tidligere havde også profeten Daniel omtalt denne begivenhed og beskrevet den som „en trængselstid som der ikke har været så længe der har været nationer til og frem til den tid“. — Mattæus 24:21; Daniel 12:1.

Uanset hvad man kalder denne svære tid, viser profetierne at ethvert spor af Satans jordiske ordning vil blive fjernet. De forudsagte udtalelser om fred og sikkerhed har ikke Guds billigelse, men fører til det stik modsatte! — Jævnfør Zefanias 3:8.

Tidsfaktoren åbenbares

Opfyldes Paulus’ profetiske advarsel af de skridt man på det seneste har taget hen imod større verdensenhed og de forhåbninger om fred og sikkerhed dette har vakt? Som dette blad hyppigt har påpeget, har vi siden 1914 været vidner til opfyldelsen af talrige bibelprofetier der hænger sammen med Jesu nærværelse som konge i himmelen. (Mattæus, kapitel 24, 25; 2 Timoteus 3:1-5; Åbenbaringen 6:1-8) Jesus nævnte at Jehovas dag, hvor pludselig undergang kommer over de onde, vil indtræffe mens der stadig lever nogle af den generation der oplevede begyndelsen på denne tid. — Lukas 21:29-33.

Apostelen Paulus bragte også tidsfaktoren på bane. Han sagde: „Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil pludselig undergang komme over dem.“ Disse ord af Paulus viser tydeligt at den store trængsel indtræffer bedst som man taler om fred og sikkerhed. Uforudset, som en tyv om natten, rammer undergangen dem når de mindst venter det, når deres opmærksomhed er rettet mod den fred og sikkerhed de håber på. Vi kan ikke her og nu sige med bestemthed at den øjeblikkelige fred og sikkerhed opfylder Paulus’ ord, eller afgøre hvor meget der endnu skal tales om fred og sikkerhed, men det at emnet nu drøftes i et omfang uden fortilfælde varskor kristne om nødvendigheden af at holde sig konstant vågne.

Et ’sammenstød’ mellem verdensmagterne

Også profeten Daniel kom ind på tidsfaktoren da han talte om „en trængselstid“. Han viste at trængselstiden ville indtræffe ved afslutningen på en langvarig konflikt mellem to magtblokke, den ene kaldet „nordens konge“ og den anden „sydens konge“. (Daniel 11:5-43) Siden afslutningen på den anden verdenskrig har disse magtblokke været repræsenteret ved en kapitalistisk „sydens konge“ og en socialistisk „nordens konge“.

Daniel forudsagde at den uforsonlige kappestrid mellem disse to blokke, sådan som vi har kendt det i 45 år, ville være et ’sammenstød’, altså en magtkamp. Dette sammenstød lader til at være taget af i styrke på det seneste. For eksempel erklærede den sovjetiske udenrigsminister i maj sidste år den kolde krig for afsluttet. I juni henviste tidsskriftet Time til et topmøde mellem De Forenede Stater og Sovjetunionen og bemærkede: „Nogle af aftalerne om våbenkontrol og kernevåbenafprøvning ville for få år siden være blevet opfattet som en forbløffende præstation. Nu forekommer de, selv i forening, at være et antiklimaks.“

Tiden vil vise om denne tilsyneladende fordragelighed mellem de to supermagter er midlertidig eller varig. Men ét er sikkert: Den periode Jesus omtalte, er langt fremskreden. Og verdensbegivenhederne tyder på at vi nærmer os de begivenheder apostelen Paulus og profeten Daniel forudsagde. Selv om kristenhedens kirker har haft indflydelse på en del af den nylige politiske udvikling, vil det ikke medføre varig fred. Vidnesbyrdene viser at udviklingen vil føre til det stik modsatte for verdens nationer.

[Illustrationer på side 6]

Tiden vil vise hvor længe den tilsyneladende fordragelighed mellem de to supermagter vil vare

[Kildeangivelse]

USSR’s FN-mission