HOSEAS’ BOG

En bog i De Hebraiske Skrifter, skrevet af „Hoseas, Be’eris søn“. (Ho 1:1) I bogen sidestilles Hoseas’ eget ægteskabelige forhold med Guds forhold til Israel. (Kap. 1-3) Den viser at en rent formel gudsdyrkelse ikke har Jehovas godkendelse. (6:6) Den fremhæver endvidere Guds barmhjertighed og loyale hengivenhed. — 2:19; 11:1-4; 14:4.

Hvornår og hvor bogen er skrevet. Hoseas begyndte sin profetgerning på et tidspunkt da kong Uzzija af Juda (829-778 f.v.t.) og kong Jeroboam II af Israel (ca. 844-804 f.v.t.) herskede samtidig, det vil sige på et tidspunkt ikke senere end 804 f.v.t. da Jeroboams regering endte. (Ho 1:1) Hans profetgerning fortsatte frem til og ind i kong Ezekias af Judas regeringstid, og Ezekias begyndte at herske omkring år 745 f.v.t. Det vil sige at Hoseas har virket i mindst 59 år, men uden tvivl længere, da han virkede nogen tid under både Jeroboam II og Ezekias. Skønt Hoseas profeterede om Samarias fald (13:16), fortæller han ikke om profetiens opfyldelse, hvilket han sandsynligvis ville have gjort hvis nedskrivningen af bogen havde strakt sig indtil år 740 f.v.t., tidspunktet for Samarias fald. Bogen er derfor sandsynligvis fuldført på et tidspunkt mellem 745 og 740 f.v.t., og man mener at den er skrevet i området omkring Samaria.

Den historiske baggrund. Hoseas’ Bog beskæftiger sig hovedsagelig med Israels tistammerige, også kaldet Efraim efter den mest fremtrædende stamme. (Disse to navne bruges synonymt i bogen.) Da Hoseas begyndte at profetere under kong Jeroboam II’s regering, var der materiel velstand i landet. Folket havde imidlertid afvist kundskab om Gud. (Ho 4:6) Man gjorde sig skyldig i onde gerninger som blodsudgydelse, tyveri, utugt og ægteskabsbrud og praktiserede ba’alsdyrkelse og kalvedyrkelse. (2:8, 13; 4:2, 13, 14; 10:5) Efter kong Jeroboams død ophørte velstanden, og der kom dårlige tider med uro og politiske snigmord. (2Kg 14:29–15:30) Den trofaste Hoseas profeterede også under disse forhold. Til sidst, i 740 f.v.t., måtte Samaria bukke under for assyrerne, og hermed ophørte tistammeriget. — 2Kg 17:6.

Hoseas’ hustru og børn. På Jehovas bud tog Hoseas sig „en skøgehustru og skøgebørn“. (Ho 1:2) Det betyder ikke at profeten giftede sig med en prostitueret eller umoralsk kvinde som allerede havde børn der var født uden for ægteskab. Det betyder at kvinden først ville blive utro og få sådanne børn efter at hun havde indgået ægteskab med profeten. Hoseas ægtede Gomer, der „fødte ham en søn“, og denne søn blev kaldt Jizre’el. (1:3, 4) Derefter fødte Gomer en datter, Lo-Ruhama, og derefter igen en søn, der fik navnet Lo-Ammi, begge øjensynlig som følge af hendes utroskab da profeten ikke nævnes specielt i forbindelse med disse børns fødsel. (1:6, 8, 9) Navnet Lo-Ruhama betyder „der er ikke blevet vist hende barmhjertighed“, og Lo-Ammi betyder „ikke mit folk“, idet disse navne var et tegn på at Jehova misbilligede det utro Israels handlinger. Derimod havde navnet på det første barn, Jizre’el, en gunstig betydning, „Gud vil så sæd“, og blev anvendt om folket i en genoprettelsesprofeti. — 2:21-23.

Efter disse børns fødsel forlod Gomer åbenbart Hoseas til fordel for sine elskere, men der siges intet om at profeten gav hende et skilsmissebrev. Øjensynlig blev hun senere svigtet af sine elskere og sank ned i fattigdom og trældom, for Hoseas 3:1-3 tyder på at profeten købte hende som var hun en trælkvinde, og tog hende tilbage som hustru. Hans forhold til Gomer danner en parallel til Jehovas forhold til Israel, som Jehova var villig til at tage tilbage efter at det havde angret og var vendt om fra sin åndelige utroskab. — Ho 2:16, 19, 20; 3:1-5.

Nogle bibelforskere betragter Hoseas’ ægteskab som noget han så i et syn, en trance eller en drøm, og ikke noget virkeligt. Profeten hverken siger eller antyder imidlertid at der var tale om et syn eller en drøm. Andre betragter ægteskabet som en allegori eller lignelse, men Hoseas omtalte det ikke i symbolske vendinger eller i billedsprog. Hvis man tager beretningen om Hoseas’ ægteskab med Gomer og om hendes tilbagevenden til profeten bogstaveligt, får den større vægt og betydning når den anvendes historisk og direkte på Israel. Det er ikke en overfortolkning af den enkle bibelske beretning, og det stemmer med at Jehova udvalgte Israel, at folket begik åndeligt ægteskabsbrud, og at det derefter angrede og vendte om til Gud.

Stil. Hoseas’ stil er kortfattet, til tider endog abrupt. Tanken skifter hurtigt. Han giver udtryk for stærke følelser, og han lægger kraft i sine irettesættelser, advarsler og opfordringer, men der er også indtrængende anmodninger om anger og omvendelse. Bogen indeholder et væld af billeder. — Ho 4:16; 5:13, 14; 6:3, 4; 7:4-8, 11, 12; 8:7; 9:10; 10:1, 7, 11-13; 11:3, 4; 13:3, 7, 8, 15; 14:5-7.

Kanonisk. Hoseas’ Bog kommer som den første af de såkaldt små profeter i danske bibler, i gamle hebraiske tekster og i gamle Septuaginta-tekster. Ifølge Hieronymus hed en af jødernes hellige bøger Tolvprofetbogen, og den må have indbefattet Hoseas’ Bog for at antallet af bøger kunne komme op på 12. Meliton, der levede i det 2. århundrede, efterlod et katalog indeholdende disse bøger, og det samme gjorde Origenes og andre.

Stemmer med andre bibelbøger. Hoseas’ Bog er i harmoni med de tanker der udtrykkes andre steder i Bibelen. (Sml. fx Ho 6:1 med 5Mo 32:39; Ho 13:6 med 5Mo 8:11-14; 32:15, 18.) Den henviser til begivenheder der er beskrevet i andre bibelbøger, som for eksempel hændelserne i forbindelse med Jakob (Ho 12:2-4, 12; 1Mo 25:26; 32:24-29; 29:18-28; 31:38-41), israelitternes udgang af Ægypten (Ho 2:15; 11:1; 12:13), deres troløshed i forbindelse med Ba’al-Peor (Ho 9:10; 4Mo 25) og deres anmodning om en jordisk konge (Ho 13:10, 11; 1Sa 8:4, 5, 19-22).

Citeret i De Kristne Græske Skrifter. Jesus citerede to gange fra Hoseas 6:6 idet han sagde: „Jeg ønsker barmhjertighed, og ikke slagtoffer.“ (Mt 9:13; 12:7) Det var Hoseas 10:8 han havde i tanke da han udtalte dommen over Jerusalem (Lu 23:30), og disse ord forekommer igen i Åbenbaringen 6:16. Paulus og Peter gjorde begge brug af ordene i Hoseas 1:10 og 2:23. (Ro 9:25, 26; 1Pe 2:10) Paulus citerede Hoseas 13:14 (LXX) da han talte om opstandelsen og udbrød: „Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?“ — 1Kor 15:55; sml. også Hoseas 14:2 med Hebræerne 13:15.

Opfyldte profetier. De profetiske ord i Hoseas 13:16 om Samarias fald blev opfyldt. Profetierne i Hoseas’ Bog viste også at Israel ville blive svigtet af sine elskere blandt nationerne. (Ho 8:7-10) De var ikke til nogen hjælp da Samaria blev ødelagt og Israels befolkning blev ført bort som fanger af assyrerne i 740 f.v.t. — 2Kg 17:3-6.

Hoseas forudsagde at Gud ville sende ild mod Judas byer. (Ho 8:14) I kong Ezekias’ 14. regeringsår „drog Assyriens konge Sankerib op mod alle Judas befæstede byer og erobrede dem“. (2Kg 18:13) Hoseas profeterede imidlertid også at Jehova ville frelse Juda. (Ho 1:7) Dette skete da Jehova forhindrede Sankeribs planlagte angreb mod Jerusalem idet Jehovas engel slog 185.000 mand i den assyriske hær ihjel på én nat. (2Kg 19:34, 35) Men en endnu mere forfærdelig „ild“ kom da Jerusalem og Judas byer blev ødelagt af Babylons konge Nebukadnezar i 607 f.v.t. — 2Kr 36:19; Jer 34:6, 7.

I overensstemmelse med genoprettelsesprofetierne i Hoseas’ Bog blev en rest fra Juda og Israel samlet og fik lov at vende hjem fra landflygtigheden i Babylon i 537 f.v.t. (Ho 1:10, 11; 2:14-23; 3:5; 11:8-11; 13:14; 14:1-8; Ezr 3:1-3) Paulus anvendte ordene i Hoseas 1:10 og 2:23 for at fremhæve Guds ufortjente godhed mod „barmhjertighedens kar“, og Peter hentydede også til disse skriftsteder. Dette viser at profetierne også gælder en barmhjertig indsamling af en åndelig rest. — Ro 9:22-26; 1Pe 2:10.

Der findes også en messiansk profeti i Hoseas’ Bog. Mattæus citerede ordene i Hoseas 11:1, „fra Ægypten kaldte jeg min søn“, og anvendte dem på Jesus, der som barn blev ført til Ægypten og senere bragt tilbage til Israel. — Mt 2:14, 15.

[Ramme på side 938]

HOVEDPUNKTER I HOSEAS’ BOG

Profetier der hovedsagelig er rettet til Israel (Nordriget, også kaldet Efraim), og som understreger Jehovas store barmhjertighed

Skrevet af Hoseas. Fuldført efter år 745 f.v.t., kort før israelitterne blev ført i landflygtighed af assyrerne

Jehovas forhold til Israel anskueliggjort ved Hoseas’ familieliv (1:1–3:5)

Hoseas får besked på at gifte sig med en kvinde som derefter viser sig at være utugtig. Dette skildrer Israels troløshed over for Jehova

Med sin hustru, Gomer, får Hoseas en søn som kaldes Jizre’el. Gomers to næste børn, Lo-Ruhama (som betyder „der er ikke blevet vist hende barmhjertighed“) og Lo-Ammi (som betyder „ikke mit folk“), fødes åbenbart som følge af hendes ægteskabsbrud. Navnenes betydning viser at Jehova ikke længere vil vise Israel barmhjertighed, og at han har forkastet sit troløse folk

Efter at Israel har erfaret Guds dom fordi det troløst har vendt sig til ba’alsdyrkelsen, vil det blive genoprettet og igen modtage velsignelse som en opfyldelse af betydningen af navnet Jizre’el („Gud vil så sæd“)

Hoseas får påbud om at tage sin utro hustru tilbage. Det gør han, men han begrænser hendes handlefrihed og forbyder hende at bedrive utugt — et vidnesbyrd om Israels situation frem til den tid hvor folket vendte om til Jehova

Profetiske domme udtalt over Israel (og Juda) på grund af deres troløshed mod Jehova (4:1–13:16)

Ved at bedrage, myrde, stjæle, begå ægteskabsbrud, dyrke afguder og bedrive åndelig utugt viser folket at det er uden kundskab om Gud; det vil derfor blive krævet til regnskab

Israels afgudsdyrkelse, moralske fordærv og tåbelige bestræbelser for at indgå politiske alliancer med fjendtlige magter (Ægypten og Assyrien), i stedet for at stole på Jehova, vil føre til ødelæggelse af landet, og de overlevende vil blive ført til Assyrien

Opfordring til at vende om til Jehova (14:1-9)

Israelitterne tilskyndes til at bede Jehova om tilgivelse, til at ofre deres læbers tyre og ikke længere søge beskyttelse ved hjælp af politiske alliancer og stridsheste

Hvis de vender om til Jehova, vil de blive helbredt, han vil elske dem af egen fri vilje, og han vil velsigne dem med vækst og fremgang