BYG

[hebr.: se‛orahʹ; gr.: krithēʹ].

En betydningsfuld og vidt udbredt kornsort af slægten Hordeum der har været dyrket lige siden oldtiden. Byg var et af de værdifulde næringsmidler israelitterne kunne glæde sig til i det forjættede land, der endnu den dag i dag er „et land med hvede og byg“. — 5Mo 8:8.

Det hebraiske ord for byg (se‛orahʹ) er beslægtet med ordet for „hår“ (se‛arʹ) og beskriver de lange, tynde stakke der er så karakteristiske for byggens aks. Det er en særdeles hårdfør plante, der er bedre i stand til at udstå tørke og tilpasse sig forskellige klimaer end nogen anden kornsort. Som fuldvoksen måler den ca. 1 m og har blade der er noget bredere end hvedens.

Byghøsten spiller en betydelig rolle i de dramatiske begivenheder der skildres i Ruts Bog. I Israel såede man byggen i bul måned (oktober-november) efter at tidligregnen var begyndt og jorden kunne pløjes. (Es 28:24, 25) Byg modnes hurtigere end hvede (2Mo 9:31, 32), og høsten fandt sted i det tidlige forår i måneden nisan (marts-april), først i den varme Jordandal og derefter i de højereliggende, mere tempererede områder, indtil den nåede højlandet øst for Jordan i måneden ziv (april-maj). Byghøsten betegnede således en bestemt årstid (Rut 1:22; 2Sa 21:9), og dens begyndelse faldt sammen med påsken. Det førstegrødeneg præsten skulle svinge den 16. nisan, var et bygneg. — 3Mo 23:10, 11.

Byg var ikke så meget værd som hvede. Ifølge det syn Johannes fik (Åb 6:6), var hvede tre gange så meget værd som byg. Byg var så almindelig, og der var så rigeligt af den, at den blev brugt til foder for Salomons heste. (1Kg 4:28) Endnu i vore dage bruges byg til hestefoder. Den blev også malet til mel til brødbagning, dog somme tider iblandet mel af andre kornsorter. Brødene var ofte runde af form. — 2Kg 4:42; Ez 4:9, 12; Joh 6:9, 13.

Skønt byg uden tvivl var hyppig fattigmandskost fordi den var billigere, er der intet som tyder på at byg blev ringeagtet blandt israelitterne, heller ikke af dem der havde råd til hvede. Byg var således indbefattet i den proviant man fandt det passende at bringe kong David og hans følge efter at de under Absaloms oprør var ankommet til Gilead. (2Sa 17:27-29) Salomon sendte 20.000 kor (4.400.000 l) byg foruden lige så meget hvede og store mængder olie og vin til kong Hiram af Tyrus som underhold til hans tjenere der arbejdede med at tilvejebringe materialer til templet. (2Kr 2:10, 15) Kong Jotam af Juda krævede en tribut af Ammons konge som indbefattede 10.000 kor (2.200.000 l) byg. (2Kr 27:5) Nogle mænd som efter Jerusalems fald forsøgte at undgå døden for snigmorderen Jisjmaels hånd, forsikrede ham om at de havde „skjulte forråd på marken, hvede og byg og olie og honning“. — Jer 41:8.

Byg var ikke desto mindre et almindeligt og simpelt næringsmiddel, og nogle bibelkommentatorer mener at det var disse egenskaber der tænktes på da Gideons beskedne hær symboliseredes ved „et rundt bygbrød“ som en midjanit så i en drøm. — Dom 7:13, 14.

Hoseas tilbagekøbte sin troløse hustru, Gomer, for 15 sølvstykker (hvis sekel, 200 kr.) og halvanden homer (330 l) byg (Ho 1:3; 3:1, 2), en pris der ifølge nogle kommentatorer svarer til prisen for en træl, nemlig 30 sølvsekel (400 kr.). (2Mo 21:32) Det „skinsygens kornoffer“ som en mand ifølge Moseloven skulle bringe hvis han mistænkte sin hustru for utroskab, bestod i en tiendedel efa (2,2 l) bygmel. (4Mo 5:14, 15) Byg blev også brugt til angivelse af en marklods værdi, idet dens officielle værdi blev ansat efter hvor megen byg der krævedes for at tilså den. — 3Mo 27:16.