Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Joels Bog og Amos’ Bog
DET eneste han fortæller om sig selv, er at han er „Joel, Petuels søn“. (Joel 1:1) Ud over sit budskab skriver Joel så lidt om andre ting at man ikke med sikkerhed kan sige hvornår hans profeti blev affattet, men man anslår at det var omkring 820 f.v.t. — ni år efter at Uzzija blev konge over Juda. Hvorfor er Joel så tilbageholdende med at fortælle om sig selv? Den mest sandsynlige grund er at han ønsker at fremhæve budskabet, ikke den der har skrevet det.
En anden der virker som profet i kong Uzzijas dage, er Amos, der boede i Juda. Amos „passede kvæg og prikkede morbærfigner“. (Amos 7:14) I modsætning til Joel, som profeterer i Juda, bliver Amos sendt til Israels tistammerige i nord. Amos’ Bog fuldføres i år 804 f.v.t. efter at profeten er vendt tilbage til Juda, og den er skrevet i et enkelt, men malende sprog.
„AK, HVILKEN DAG!“ — HVORFOR?
I et syn ser Joel en invasion af larver, vandregræshopper og kakerlakker. Angriberne omtales som „et talrigt og mægtigt folk“ og som „vældige krigere“. (Joel 1:4; 2:2-7) „Ak, hvilken dag!“ sukker Joel, „for Jehovas dag er nær, og den kommer som en hærgen fra den Almægtige.“ (Joel 1:15) Jehova giver Zions indbyggere denne opfordring: „Vend om til mig af hele jeres hjerte.“ I så fald vil Jehova „have medlidenhed med sit folk“ og fjerne „ham der kommer fra nord“, det vil sige insektangrebet. Men før Jehovas store dag vil Jehova „udgyde [sin] ånd over al slags kød“ og „give varsler på himmelen og på jorden“. — Joel 2:12, 18-20, 28-31.
Jehova udfordrer nationerne ved at sige at de skal ’smede deres plovjern om til sværd og deres beskæreknive om til lanser’ og ruste sig til krig. De får befaling om at „drage op til Josafats Lavning“, hvor de vil blive dømt og tilintetgjort. „Men Juda vil være beboet til fjerne tider.“ — Joel 3:10, 12, 20.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:15; 2:1, 11, 31; 3:14 — Hvad er „Jehovas dag“? Jehovas dag er tiden hvor Jehova eksekverer sin dom over sine fjender. Det vil betyde ødelæggelse for disse fjender, men frelse for de sande tilbedere. Fortidens Babylon erfarede en sådan dag i 539 f.v.t. da den blev erobret af mederne og perserne. (Esajas 13:1, 6) Om kort tid vil der komme endnu en „Jehovas dag“, da han vil eksekvere sin dom over „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium. — Åbenbaringen 18:1-4, 21.
2:1-10, 28 — Hvordan er profetien om invasionen af insekter blevet opfyldt? Bibelen indeholder ikke nogen beretning om et insektangreb i Kana’ans land af den størrelsesorden som nævnes i Joels Bog. Den plage som Joel beskriver, er åbenbart en profeti der fik sin opfyldelse i år 33 da Jehova udgød sin ånd over Jesu første disciple og de begyndte at forkynde et budskab der blev en plage for de falske religiøse ledere. (Apostelgerninger 2:1, 14-21; 5:27-33) Vi har den forret at udføre en lignende gerning i dag.
2:32 — Hvad vil det sige at ’påkalde Jehovas navn’? At påkalde Guds navn vil sige at man kender navnet, nærer dyb respekt for det og stoler fuldt og helt på den der bærer dette navn. — Romerne 10:13, 14.
3:14 — Hvad er „Afgørelsens Lavning“? Det er et symbolsk sted hvor Guds dom eksekveres. Da Josafat, hvis navn betyder „Jehova er dommer“, var konge i Juda, frelste Gud landet fra et angreb af omboende nationers forenede hære ved at skabe forvirring blandt dem. Stedet kaldes derfor også „Josafats Lavning“. (Joel 3:2, 12) I vore dage er Afgørelsens Lavning et symbolsk sted hvor nationerne vil blive knust som druer i en vinperse. — Åbenbaringen 19:15.
Hvad vi kan lære:
1:13, 14. At vise ægte anger og at anerkende Jehova som den sande Gud er en betingelse for frelse.
2:12, 13. Anger skal være oprigtig. Og det at angre indebærer at man ’sønderriver sit hjerte’, ikke ’sine klæder’.
2:28-32. Det er kun dem der „påkalder Jehovas navn“, som vil undslippe på „Jehovas store og frygtindgydende dag“. Hvor kan vi være taknemmelige for at Jehova udgyder sin ånd over al slags kød og hjælper unge og gamle, mænd og kvinder, til at ’profetere’, det vil sige fortælle andre om „Guds storslåede gerninger“! (Apostelgerninger 2:11) Nu hvor Jehovas dag nærmer sig, bør vi da ikke være rige på „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“? — 2 Peter 3:10-12.
3:4-8, 19. Joel forudsagde at nationerne der omgav Juda, ville blive straffet fordi de havde behandlet Guds udvalgte folk dårligt. I overensstemmelse med disse profetiske ord blev fastlandsbyen Tyrus ødelagt af kong Nebukadnezar af Babylon. Da øbyen Tyrus senere blev erobret af Alexander den Store, blev tusinder af byens militærpersoner og fremtrædende borgere dræbt, og 30.000 af dens indbyggere blev solgt som slaver. Filistrene blev udsat for en lignende behandling af Alexander og hans efterfølgere. I det fjerde århundrede f.v.t. lå Edom øde. (Malakias 1:3) Disse opfyldte profetier styrker vores tro på Jehova som den der indfrier sine løfter. De viser også hvad der venter de nationer som forfølger Jehovas tjenere i dag.
3:16-21. „Himmelen og jorden vil ryste,“ og nationerne vil erfare Jehovas ugunstige domme. Men Jehova vil være „et tilflugtssted for sit folk“ og skænke det liv under paradisiske forhold. Bør vi ikke være fast besluttede på at holde os nær til ham nu da den dag hvor han vil eksekvere dom over den onde verden, nærmer sig?
„GØR DIG . . . REDE TIL AT MØDE DIN GUD“
Amos har et budskab til de fjendtlige nationer som omgiver Israel, og til Juda og Israel. Aramæerne, filistrene, tyrierne, edomitterne og moabitterne vil blive tilintetgjort fordi de har behandlet Guds folk grusomt, og det samme vil overgå Judas indbyggere, ’for de har vraget Jehovas lov’. (Amos 2:4) Hvad med tistammeriget Israel? Hendes synder omfatter umoralitet, begærlig undertrykkelse af de fattige og en respektløs behandling af Guds profeter. Amos siger advarende at Jehova vil ’hjemsøge Betels altre’ og ’sønderslå vinterhus og sommerhus’. — Amos 3:14, 15.
Trods de straffe de afgudsdyrkende israelitter allerede har fået, forbliver de genstridige. Amos siger til Israel: „Gør dig . . . rede til at møde din Gud.“ (Amos 4:12) For israelitterne vil Jehovas dag betyde at de skal „vandre i landflygtighed på den anden side af Damaskus“, det vil sige i landflygtighed i Assyrien. (Amos 5:27) Amos møder modstand fra en præst fra Betel, men lader sig ikke afskrække. „Enden er kommet for mit folk Israel,“ siger Jehova til Amos. „Jeg vil ikke længere bære over med det.“ (Amos 8:2) Hverken Sheol eller høje bjerge kan beskytte folket mod Guds domme. (Amos 9:2, 3) Der gives dog løfte om genoprettelse. „Jeg vil føre mit folk Israels fangne tilbage,“ siger Jehova, „og de skal bygge de ødelagte byer og bo i dem, og plante vingårde og drikke deres vin, og anlægge haver og spise deres frugt.“ — Amos 9:14.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
4:1 — Hvem er „Basans køer“ et billede på? Det høje Basanplateau, et område øst for Galilæas Sø, var kendt for dets fortrinlige husdyrracer, deriblandt køer. Områdets frodige græsgange bidrog til dette. Amos sammenlignede de luksuselskende kvinder i Samaria med Basans køer. Disse kvinder pressede åbenbart deres „herrer“, eller ægtemænd, til at udbytte de ringe for at tilfredsstille deres higen efter materielle ting.
4:6 — Hvad ligger der i udtrykket „rene tænder“? Sammen med det parallelle udtryk „mangel på brød“ kan „rene tænder“ hentyde til en hungerperiode, hvor tænderne er rene fordi der ingen mad er.
5:5 — Hvad menes der med at Israel ikke skulle ’søge til Betel’? Jeroboam havde indført kalvedyrkelse i Betel, og byen var siden da blevet et center for falsk tilbedelse. Gilgal og Be’er-Sjeba må ligeledes have været et midtpunkt for afgudsdyrkelse. For at undgå de ulykker der var forudsagt, måtte israelitterne holde op med at foretage pilgrimsrejser til disse steder og i stedet begynde at søge Jehova.
7:1 — Hvad sigter „kongens høhøst“ til? Udtrykket betegner sandsynligvis den skat kongen opkrævede til dækning af udgifter i forbindelse med sit rytteri og sine husdyr. Skatten skulle betales „da efterslætten var begyndt at komme op“. Bagefter kunne folket høste deres afgrøder. Men inden da dannedes der en græshoppesværm som åd deres afgrøder og anden vegetation.
8:1, 2 — Hvad symboliserede „en kurv med sommerfrugt“? Udtrykket betød at Jehovas dag var nær. Sommerfrugt plukkes ved høsttidens, eller landbrugsårets, afslutning. Da Jehova lod Amos se „en kurv med sommerfrugt“, var det et tegn på at enden var nær for Israel. Gud sagde derfor til Amos: „Enden er kommet for mit folk Israel. Jeg vil ikke længere bære over med det.“
Hvad vi kan lære:
1:3, 6, 9, 11, 13; 2:1, 4, 6. Det var med henblik på sin vrede mod Israel, Juda og de seks nabolande at Jehova sagde: ’Jeg tager det ikke tilbage.’ Man kan ikke undslippe Jehovas domme. — Amos 9:2-5.
2:12. Vi bør ikke tage modet fra pionerer, rejsende tilsynsmænd, missionærer eller medlemmer af betelfamilien ved at tilskynde dem til at opgive heltidstjenesten for at kunne leve et såkaldt normalt liv. Vi bør tværtimod opmuntre dem til at fortsætte med deres flittige arbejde.
3:8. Ligesom man gribes af frygt når man hører en løve brøle, sådan følte Amos sig stærkt motiveret til at forkynde da han hørte Jehova sige: „Gå hen og profetér for mit folk Israel.“ (Amos 7:15) Gudsfrygt bør få os til ivrigt at forkynde Rigets budskab.
3:13-15; 5:11. Med Jehovas hjælp var Amos, hvis jævne beskæftigelse var at passe kvæg, i stand til at ’aflægge vidnesbyrd’ for folk som var velhavende og derfor tilfredse med tilværelsen. Jehova kan også udruste os til at forkynde Riget selv i vanskelige distrikter.
4:6-11; 5:4, 6, 14. Til trods for at israelitterne gentagne gange undlod at ’vende om’ til Jehova, blev de tilskyndet til at ’søge Jehova og bevare livet’. Så længe Jehova tålmodigt tillader denne tingenes ordning at eksistere, må vi tilskynde folk til at vende sig til Gud.
5:18, 19. At „længes efter Jehovas dag“ uden at være parat til den er tåbeligt. Det ville være som når en mand flygter for en løve, men møder en bjørn, og på flugt fra bjørnen bliver bidt af en slange. Vi gør klogt i at holde os åndeligt vågne og være parate. — Lukas 21:36.
7:12-17. Vi må frimodigt og uden frygt forkynde budskabet fra Gud.
9:7-10. De utro israelitter nedstammede fra trofaste patriarker og fra dem der blev udfriet af Ægypten som Guds udvalgte folk, men det forhindrede ikke at de havde et lige så dårligt forhold til Gud som kusjitterne. At have et godkendt forhold til den upartiske Gud afhænger ikke af hvem vi stammer fra, men af at vi ’frygter Gud og øver retfærdighed’. — Apostelgerninger 10:34, 35.
Hvad vi bør gøre
Den dag da Gud vil eksekvere dom over Satans verden, er nær. Gud har udgydt sin ånd over sine tjenere og udrustet dem til at advare menneskene om hans dags komme. Bør vi da ikke være stærkt optaget af at hjælpe andre til at lære Jehova at kende og ’påkalde hans navn’? — Joel 2:31, 32.
„Had det onde,“ siger Amos, „og elsk det gode og giv retten en plads i porten.“ (Amos 5:15) Nu mens Jehovas dag nærmer sig, vil det være klogt af os at holde os adskilt fra denne onde verden og at undgå en dårlig omgangskreds. Det kan den gode vejledning i Joels Bog og Amos’ Bog hjælpe os til! — Hebræerne 4:12.
[Illustration på side 12]
Joel profeterede: „Jehovas dag er nær“
[Illustrationer på side 15]
Ligesom Amos bør vi frimodigt og uden frygt forkynde budskabet fra Gud