„Udråb dette blandt nationerne“

 1. Hvorfor kan Jehovas ord til hans profet sammenlignes med en løves brøl?

HAR du nogen sinde hørt en løve brøle? Dens brøl siges at være højere end lyden af et trykluftbor. Hvad ville du gøre hvis du hørte en løve brøle lige i nærheden af dig midt i nattens stilhed? Du ville reagere prompte! Amos, som er en af de 12 profeter hvis skrifter vi ser nærmere på, brugte dette billede: „En løve brøler! Hvem frygter da ikke? Den suveræne Herre Jehova taler! Hvem profeterer da ikke?“ (Amos 3:3-8) Hvis du hørte Jehova selv tale, ville du sikkert gøre som Amos. Han handlede øjeblikkelig og profeterede mod Israels tistammerige.

 2. (a) Hvordan kan du følge Amos’ eksempel med hensyn til at udføre din opgave? (b) Hvad vil vi se på i dette kapitel?

² Du siger måske: ’Jamen jeg er ikke profet!’ Du føler måske at du slet ikke er kvalificeret, for du er ikke blevet oplært som profet. Men tænk engang på Amos! Da afgudspræsten Amazja ville jage ham bort fra Israel, sagde Amos til ham: „Jeg var ikke profet og jeg var heller ikke profetsøn, men jeg passede kvæg og prikkede morbærfigner.“ (Amos 7:14) Selvom han var af ganske jævn herkomst, var han villig til at påtage sig hvervet som profet for Jehova. Hvad med dig? Er du klar over at du har fået en opgave der i nogen grad ligner de 12 profeters? Du skal forkynde Guds budskab til vor tid og skal desuden undervise og gøre disciple. Hvor alvorligt tager du denne opgave? Hvad er det for et budskab du skal forkynde, ’udråbe’, blandt nationerne? Hvor grundig er du? Hvad er afgørende for om din forkyndelse lykkes? Lad os se på svarene.

 3. Hvordan kan du deltage i et arbejde som det de 12 profeter udførte?

³ Har du virkelig fået en opgave som profeternes? Du har sikkert ikke hørt ’løven brøle’ i den forstand at du er blevet direkte inspireret af Jehova, men du har dog gennem hans ord, Bibelen, hørt det presserende budskab om at Jehovas dag nærmer sig hastigt. Som nævnt i kapitel 1 i denne bog har ordet „profet“ flere betydninger. Selvom du ikke er profet i samme betydning som Amos og de andre af fortidens profeter, kan du stadig tale om fremtiden. Hvordan? Ved at forkynde de profetiske budskaber du har læst om i Bibelen, deriblandt de 12 profeters budskaber. Nu er tiden inde til at gøre det!

 4. Hvordan opfyldes profetien i Joel 2:28-32 i dag?

⁴ Vi kan også betragte opgaven under en anden synsvinkel. Over for profeten Joel talte Jehova om en tid da mange forskellige slags mennesker ville „profetere“: „Efter dette vil jeg udgyde min ånd over al slags kød, og jeres sønner og jeres døtre skal profetere. Jeres gamle mænd vil drømme drømme. Jeres unge mænd vil se syner.“ (Joel 2:28-32) På pinsedagen i år 33 anvendte apostelen Peter disse vers på udgydelsen af den hellige ånd over dem der var forsamlet i en sal i Jerusalem, en begivenhed som førte til at de begyndte at tale om „Guds storslåede gerninger“. (Apostelgerninger 1:12-14; 2:1-4, 11, 14-21) Gå nu frem til vor tid. Her har Joels profeti siden begyndelsen af 1900-tallet fået en større opfyldelse. Salvede kristne — mænd og kvinder, gamle og unge — begyndte da at „profetere“, det vil sige at forkynde „Guds storslåede gerninger“. Det gjorde de blandt andet ved at forkynde den gode nyhed om Guds rige, som nu var blevet oprettet i himmelen.

 5. (a) Hvilken enestående forret har vi alle? (b) Hvad menes der med udtrykket „vore læbers tyre“?

⁵ „En stor skare“, de såkaldte „andre får“, som ikke er avlet af den hellige ånd til at være Guds sønner, siger nu til Jesu Kristi salvede disciple: „Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.“ (Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16; Zakarias 8:23) Uanset om du har håb om evigt liv i himmelen eller på jorden, har du den enestående forret at bringe dine „læbers tyre“ som et offer. (Hoseas 14:2) Hvad betyder dette udtryk fra Hoseas’ profeti? „Tyre . . . var de bedste dyr man kunne bringe som et takoffer,“ siger bibelforskeren C.F. Keil. Apostelen Paulus hentydede til Hoseas 14:2 da han skrev: „Lad os gennem ham altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ (Hebræerne 13:15) Ja, med udtrykket „vore læbers tyre“ menes det bedste der kommer fra vore læber, de ord hvormed vi lovpriser Jehova.

 6. Hvorfor bør vi undersøge kvaliteten af vore lovprisningsofre?

⁶ Vi bringer Jehova lovprisningsofre når vi beder til ham, når vi kommenterer ved de kristne møder og giver udtryk for vores taknemmelighed mod ham, og når vi taler begejstret om ham til andre i forkyndelsen. Vi kunne dog hver især spørge os selv: ’Hvordan er kvaliteten af de ofre jeg bringer?’ Ud fra det du har læst i Malakias’ Bog, er du sikkert kommet til at foragte præsterne, der skamløst ofrede mangelfulde dyr på Guds alter. Gennem Malakias måtte Jehova gøre dem opmærksomme på den dårlige kvalitet af deres ofre, for de mente ikke selv at de viste foragt for Jehovas bord. (Malakias 1:8) Vi gør klogt i at undersøge kvaliteten af vore ofre for at sikre os at den er den allerbedste og ikke lader noget tilbage at ønske.

 7. Hvilken side af vores budskab kræver det mod at forkynde?

⁷ Du har sikkert opdaget at det kræver mod at bringe sine „læbers tyre“ som et offer i forkyndelsen. Det er fordi det budskab vi kommer med til folk, har to forskellige sider. På den ene side forkynder vi et budskab som absolut ikke er populært. Profeten Joel sagde til Guds folk: „Udråb dette blandt nationerne: ’I skal hellige en krig! Opvæk de vældige krigere! Lad dem træde frem! Lad dem drage op, alle stridsmændene!’“ (Joel 3:9) Anvendt på vor tid er det i sandhed en udfordring til nationerne. Der er tale om en krigserklæring fra Jehovas side over for alle som modstår ham — og der er tale om en retfærdig krig! Mens han giver sit folk påbud om at „smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive“, siger han til de fjendtlige nationer at de skal ’smede deres plovjern om til sværd og deres beskæreknive om til lanser’. (Mika 4:3; Joel 3:10) Ja, Guds fjender må forberede sig på at møde universets Skaber i krig. Det er ikke noget behageligt budskab at skulle overbringe.

 8. Hvorfor sammenlignes „Jakobs rest“ med en løve?

⁸ I profeten Mikas budskab sammenlignes de der ofrer ’deres læbers tyre’, med en løve. Han siger: „Jakobs rest skal blandt nationerne . . . blive som en løve blandt skovens dyr, som en ungløve blandt fåreflokke; den både nedtramper og sønderriver når den går igennem; og der er ingen som udfrier.“ (Mika 5:8) Hvorfor er det en passende sammenligning? Fordi Guds folk i vor tid, under ledelse af den salvede rest, må udvise en løves mod i forkyndelsen af advarselsbudskabet for nationerne.a

 9. (a) Hvornår vil du have brug for en løves mod? (b) Hvordan kan du få mod når du står over for fjender eller møder ligegyldighed?

⁹ Er du modig som en løve når du forkynder den del af budskabet som udgør en advarsel? Du har brug for et sådant mod, ikke blot når du står over for myndighedspersoner, men også når du taler med dine kammerater i skolen eller på arbejdspladsen eller med din familie. (Mika 7:5-7; Mattæus 10:17-21) Hvordan kan du få mod når du står over for fjender eller møder ligegyldighed? Hør hvordan Mika kunne udføre den krævende opgave at advare om både Samarias og Jerusalems ødelæggelse: „Jeg, jeg er fyldt med kraft, med Jehovas ånd, og med ret og med styrke, til at fortælle Jakob om hans oprør og Israel om hans synd.“ (Mika 1:1, 6; 3:8) Du kan også blive „fyldt med kraft“, for du kan ligesom Mika få rigeligt af Guds ånd, som netop giver kraft. (Zakarias 4:6) Ved at sætte din lid til Jehova i bøn vil du kunne forkynde et budskab der vil få det til at ringe for ørerne af enhver der hører det. — 2 Kongebog 21:10-15.

10. Hvordan kan vi efterligne Zefanias når vi forkynder budskabet om „Jehovas dag“?

¹⁰ Vi vil naturligvis gerne være modige, men vi må også være taktfulde når vi forkynder advarselsbudskabet. En tjener for Gud bør være „mild“, eller „taktfuld“, over for alle, selv når budskabet drejer sig om „Jehovas dag“. (2 Timoteus 2:24; fodnote; Joel 2:1, 11; Zefanias 1:14) Her kan vi igen lære noget af de 12 profeter. De forkyndte frimodigt Jehovas domsbudskaber, men tog samtidig hensyn til dem som havde et lyttende øre. Profeten Zefanias lagde for eksempel ikke fingrene imellem når han talte til de forhærdede fyrster (eller: fornemme) på hans tid, men udtalte ingen fordømmelse over den trofaste kong Josias. (Zefanias 1:8) Kan vi hjælpe dem vi forkynder for, ved ikke at have en negativ indstilling til dem, men ved at betragte dem positivt, som mulige ’får’? — Mattæus 25:32-34.

11. (a) Hvad er den anden side af det budskab vi kommer med? (b) Hvordan kan du efterligne de 12 profeter når du forkynder Jehovas dag?

¹¹ Hvad er den anden side af det budskab vi kommer med? Den finder vi beskrevet i Mikas Bog, kapitel 5. „Jakobs rest skal midt blandt mange folkeslag blive som duggen fra Jehova, som rigelige regnskyl på planterne; den håber ikke på nogen eller venter på menneskenes sønner.“ (Mika 4:1; 5:7) På grund af den gode nyhed som „Jakobs rest“, det åndelige Israels rest, og dens medarbejdere forkynder „blandt mange folkeslag“, virker disse forkyndere forfriskende som „duggen fra Jehova“ og som „rigelige regnskyl på planterne“. Det skulle være muligt at lære noget af de sidste 12 bøger i De Hebraiske Skrifter om denne anden side af vores budskab da disse profeter ikke blot forkyndte en ødelæggelse, men også en genoprettelse. Lægger du i din forkyndelse vægt på den positive side af budskabet om Jehovas dag?

12, 13. (a) Hvad betyder det at Guds folk sammenlignes med insektsværme? (b) Hvordan forstår du Joel 2:7, 8?

¹² Hvordan forkynder du så de to forskellige sider af dette budskab? Profeten Joel sammenlignede Guds folks forkyndelse med en række insektplager, for eksempel en hærgende græshoppesværm. (Joel 1:4) Men hvorfor siger vi at Jehovas folk er som insektsværme? Fordi disse sværme i Joel 2:11 betegnes som ’Jehovas kampstyrke’. (I Åbenbaringens Bog sammenlignes Guds folk billedligt med græshopper. Se Åbenbaringen 9:3, 4). De insekter Joel beskriver, var som en fortærende ild. Foran dem var landet som „Edens have“, bag dem som „en øde ørken“. (Joel 2:2, 3) Hvordan kan du vise at du forstår betydningen af Joels profeti?

¹³ Tænk på hvor ihærdige og grundige disse små skabninger er. Joel beskriver dem således: „Som vældige krigere løber de frem. Som stridsmænd stiger de op på muren. Og enhver går frem ad de veje han skal, og de forlader ikke deres stier. Og de skubber ikke til hinanden. De går frem som en våbenfør mand ad sin banede vej; og falder nogen for kastespyd, afbryder de ikke fremrykningen.“ (Joel 2:7, 8) Ingen ’mur’ af modstand hindrer deres fremrykning eller standser den plage de forvolder. Hvis ’nogen falder for kastespyd’, som når loyale kristne bliver dræbt af fjenden, fortsætter andre arbejdet og fuldfører den opgave Jehova har tildelt dem. Er du besluttet på fortsat at forkynde Jehovas dag indtil han siger at arbejdet er færdigt? Er du også besluttet på at fortsætte arbejdet selvom nogle trofaste kristne bukker under i kampen?

14. Hvordan kan du bidrage til at forkyndelsen udføres grundigt?

¹⁴ Ihærdighed og grundighed er nøgleordene. Hvordan kan du personligt bidrage til at forkyndelsen udføres ihærdigt og grundigt, som beskrevet i Joels profeti? Ved at deltage i hus til hus-arbejdet og derefter vende tilbage for at undervise dem der har vist interesse. Du vil også vende tilbage for at besøge dem der ikke var hjemme. På den måde viser du at du forstår dette profetiske billede. Og når du forkynder for folk på gaden, møder du måske dem du ikke ellers træffer. Det er også muligt at du i dit distrikt kan hjælpe fremmede der er kommet fra et andet land.b Er du vågen for alle disse muligheder så du er med til at gøre arbejdet grundigt i dag?

15. Hvordan tog folk imod det de 12 profeter forkyndte?

¹⁵ Hvordan tager folk imod budskabet om Jehovas frygtindgydende dag? Du skal ikke være overrasket over at møde modstand eller ligegyldighed. Det erfarede mange af fortidens profeter, som i de fleste tilfælde havde et alvorligt advarselsbudskab at overbringe. (Jeremias 1:17-19; 7:27; 29:19) Men til trods herfor kunne flere af dem se positive resultater. Det lykkedes for i det mindste fem — Jonas, Mika, Zefanias, Haggaj og Zakarias — at tale til nogles hjerte så de angrede deres synder og vendte om.

16. Hvilket resultat førte Mikas anstrengelser som profet til?

¹⁶ Det var sandsynligvis Zefanias’ forkyndelse der fik kong Josias til at iværksætte en genoprettelse af den rene tilbedelse. Mika forkyndte frimodigt et domsbudskab for de øverste i Juda, og kong Ezekias handlede efter Mikas ord. (Mika 3:1-3) Nogle af de ældste på Jeremias’ tid brugte Ezekias som et eksempel til efterfølgelse da de sagde at han ’frygtede Jehova og søgte at stemme ham mildere’. (Jeremias 26:18, 19; 2 Kongebog 18:1-4) Under kong Ezekias fejrede judæerne og de som var kommet fra det nordlige rige, påsken og de usyrede brøds højtid, og de forlængede oven i købet højtiden til at vare en uge mere. Hvad blev resultatet af denne tilbagevenden til den sande tilbedelse? „Der blev stor fryd i Jerusalem.“ (2 Krønikebog 30:23-26) Mika havde påbegyndt forkyndelsen af Guds domsbudskab for det frafaldne folk under kong Akaz, og han kunne se resultatet af sine anstrengelser da Akaz’ søn Ezekias reagerede positivt.

17. Hvad blev det muligt for Haggaj og Zakarias at gøre?

¹⁷ Vi kan også betragte profeterne Haggaj og Zakarias. De forkyndte for de hjemvendte jøder, som var blevet apatiske og selvoptagne. (Haggaj 1:1, 2; Zakarias 1:1-3) På det tidspunkt de to profeter begyndte deres profetgerning, var der gået 16 år siden man havde lagt grundvolden til templet. Folket ’havde travlt med deres egne huse’, mens Jehovas hus lå „i ruiner“. Men Haggaj sagde nu: „’Vær stærkt, hele folket i landet,’ lyder Jehovas udsagn, ’og arbejd.’“ Hvad skete der så? Jehova vakte landshøvdingen Zerubbabels og ypperstepræsten Josuas ånd og „ånden i hele den rest der var tilbage af folket“, og som følge heraf kunne de fuldføre arbejdet på templet. — Haggaj 1:9, 12, 14; 2:4.

18, 19. (a) Hvordan tager folk i nogle lande imod budskabet om Jehovas dag? (b) Hvordan ser du selv på behovet for at advarselsbudskabet forkyndes for alle mennesker?

¹⁸ De fleste af de 12 profeter forkyndte for nogle som oprindelig var indviet til Jehova. Vi forkynder måske for nogle der aldrig har kendt den sande Gud, men vi kan alligevel lære noget af at se på profeternes resultater. I vor tid tager mennesker overalt i verden imod det presserende budskab om Jehovas dag. Vi ser resultater som dem Zakarias forudsagde: „Mange nationer vil på den dag slutte sig til Jehova, og de skal blive mit folk; og jeg vil bo i din midte.“ (Zakarias 2:11) I dag finder Guds folk respons blandt „mange nationer“, helt bogstaveligt. (Åbenbaringen 7:9) Zakarias forudsagde: „Mange folkeslag og mægtige nationer skal komme og søge Hærstyrkers Jehova i Jerusalem for at formilde Jehovas ansigt.“ De beskrives som „ti mænd af alle nationers tungemål“ der ville gribe fat i en åndelig jødes kappeflig og sige: „Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.“ — Zakarias 8:20-23.

¹⁹ Læg mærke til udtrykket „alle nationers tungemål“. Bibelen og bibelske publikationer bliver nu oversat til mange sprog, og Jehovas Vidner oplærer forkyndere til at undervise folk af „alle nationers tungemål“. (Mattæus 28:19, 20; Apostelgerninger 1:8) Du har måske lært et andet sprog for netop at hjælpe nogle i dit distrikt som taler dette sprog. Der er også en hel del der har været villige til at lære et eller to nye sprog og er flyttet til lande hvor mange med glæde tager imod den gode nyhed. Ville det være muligt for dig at flytte til sådanne frugtbare områder for at ’udråbe budskabet blandt nationerne’. Overvej det nøje under bøn. Hvis der er børn i familien, så tal sammen på familieplan om muligheden for at flytte til et andet område, så alle i familien, også børnene, bliver ved med at holde sig målet for øje.

20. Hvad følte Jehova for Nineves indbyggere, og hvordan udtrykte han det?

²⁰ En anden profet som fandt hørende ører, endda i et usædvanligt distrikt, er Jonas. Befolkningen i Nineve, ja kongen selv, tog velvilligt imod Jonas’ budskab og troede på Jehova. Gud selv spurgte: „Skulle jeg . . . ikke ynkes over Nineve, den store by, hvori der er flere end et hundrede og tyve tusind mennesker som ikke kender forskel på højre og venstre?“ (Jonas 4:11) Tænk på disse ord i forbindelse med dit eget motiv til at forkynde Jehovas frygtindgydende dag for andre. Er du Jehova taknemmelig for den frelse han har udvirket ved hjælp af genløsningen? Føler du dig forpligtet som en indviet tjener for Jehova? (1 Korinther 9:16, 17) Disse to ting er grunde nok til at forkynde Jehovas dag, men hertil kommer så at du sikkert „ynkes“ over dem du forkynder for. Du vil føle sand glæde når du efterligner Guds barmhjertighed og den tilskynder dig til at tale med folk om denne dag!

21. Hvad kan vi lære af Amos’ svar på Amazjas trussel?

²¹ Vi kender ikke meget til hvordan Joels, Obadias’, Nahums, Habakkuks og Malakias’ budskaber blev modtaget. Men vi kender til mindst én reaktion som Amos mødte. Han mødte stærk modstand hos præsten Amazja, der anklagede ham for at have dannet en sammensværgelse mod kongen og ville forbyde ham at forkynde i Betel. (Amos 7:10-13) Amos besvarede modigt denne anklage. I dag er der også fremtrædende gejstlige der prøver at få politiske ledere til at forfølge Jehovas folk og måske oven i købet forbyde deres gavnlige virksomhed. Vil du efterligne Amos og frimodigt forkynde den gode nyhed trods modstand?

22. På hvilket grundlag kan vi sige at vores opgave som forkyndere er lykkedes i vores distrikt?

²² Selvom de 12 profeters budskaber blev modtaget på forskellig måde, fuldførte de alle deres opgave. Det vigtigste er ikke hvordan folk tager imod vores budskab, men at vi bringer „vore læbers tyre“, det bedste vi har, som et „lovprisningsoffer“ til Jehova. (Hoseas 14:2; Hebræerne 13:15) Så kan vi overlade resultatet til ham. Han vil drage de retsindige til sig. (Johannes 6:44) På den måde vil vores opgave som forkyndere af det guddommelige budskab lykkes, uanset om folk tager imod det eller ej. Vi kan være forvissede om at „den der bringer godt nyt, den der forkynder fred“, vil være et smukt syn for dem der værdsætter den gode nyhed og tager imod den. Men endnu vigtigere: Det vil være et smukt syn i Jehovas øjne. (Nahum 1:15; Esajas 52:7) Lad os være besluttede på — nu da Jehovas dag hastigt nærmer sig — fortsat at gøre det som profeten Joel forudsagde ville ske i vor tid: „Udråb dette blandt nationerne: ’I skal hellige en krig! Opvæk de vældige krigere!’“ Den krig er Guds krig mod nationerne. — Joel 3:9.