HAZAEL

(Haʹzael) [Gud så].

En betydelig aramæerkonge der åbenbart kom på tronen i kong Joram af Israels regeringstid (ca. 917-905 f.v.t.) (2Kg 8:7-16) og døde i kong Joasj af Israels regeringstid (ca. 859-845 f.v.t.). (2Kg 13:24, 25) Hazael var ikke af kongelig æt, men havde haft en høj stilling hos sin forgænger, kong Ben-Hadad II af Aram. — 2Kg 8:7-9.

Nogle år før Hazael overtog magten, havde Jehova pålagt Elias at ’salve Hazael til konge over Aram’. Grunden til dette var at Israel havde syndet mod Gud, og at Hazael skulle eksekvere hans dom over nationen. — 1Kg 19:15-18.

Hazael blev ikke bogstaveligt salvet med olie, men blev, i overensstemmelse med det hverv Elias havde fået, udpeget til konge af Elias’ efterfølger, profeten Elisa. Det skete da aramæerkongen Ben-Hadad II blev syg og sendte Hazael til Damaskus, hovedstaden i Aram, hvortil Elisa var kommet. Hazael skulle tage en gave med og spørge Elisa om kongen ville overleve sin sygdom. Elisa sagde til Hazael: „Gå hen og sig til [Ben-Hadad]: ’Du vil afgjort komme dig.’“ Profeten fortsatte imidlertid: „Men Jehova har vist mig at han visselig vil dø,“ og han sagde videre til Hazael: „Jehova har vist mig dig som konge over Aram.“ Da Hazael var vendt tilbage og kongen spurgte ham hvad Elisa havde svaret, sagde han: „Han sagde til mig: ’Du vil afgjort komme dig.’“ Men dagen efter kvalte han kongen med et vådt tæppe og begyndte at regere i hans sted. — 2Kg 8:7-15.

Elisas ord til Hazael har voldt en del vanskeligheder. Ifølge marginalnoterne i den masoretiske tekst, og ifølge den græske Septuaginta, den latinske Vulgata, den syriske Pesjitta og 18 hebraiske håndskrifter, lyder svaret i vers 10: „Sig til ham: ’Du vil afgjort komme dig,’“ mens hovedteksten i den masoretiske tekst lyder: „Sig: ’Du vil afgjort ikke komme dig.’“

Hvis man følger den første læsemåde, kan man opfatte Elisas svar som en slags gåde hvormed han ville sige at Ben-Hadad ganske vist ikke ville dø af sin sygdom, men at han alligevel ville miste livet (hvilket han gjorde for Hazaels hånd). Uanset hvordan Elisas svar har lydt, overbragte Hazael kongen den første del af det mundtligt idet han sagde til ham at han ville komme sig, mens resten af svaret blev givet i form af en voldshandling. — 2Kg 8:10.

Hazael undertrykker Israel. Kort efter at Hazael var blevet konge, kom det til krig mellem ham og Israels og Judas konger ved Ramot-Gilead. Kong Joram af Israel blev ved denne lejlighed såret, men selve kampens udfald nævnes ikke i beretningen. (2Kg 8:25-29; 2Kr 22:1-6) Efter Jorams død, da Jehu var kommet på tronen, begyndte Hazael at tage stykke for stykke af Israels land, og han indtog efterhånden Gilead og Basan øst for Jordan. (2Kg 10:32, 33) Dette banede tilsyneladende vejen for hans senere invasion i Juda rige. Han indtog filisterbyen Gat og belavede sig derefter på at drage mod Jerusalem. Men kong Joasj af Juda købte ham med kostbarheder fra templet og paladset så han trak sig tilbage og Jerusalem blev skånet. — 2Kg 12:17, 18.

Især efter at Jehus søn Jehoahaz var kommet på tronen, blev Israel stærkt undertrykt af Hazael, og dermed opfyldtes Elisas profeti om at Hazael ville overgive israelitternes befæstede steder til ilden, dræbe deres udvalgte mænd med sværdet, knuse deres børn og sprætte livet op på deres gravide kvinder. (2Kg 13:3, 22; 8:12) Gud tillod dog ikke Aram at knuse Israel fuldstændigt. (2Kg 13:4, 5) Efter Hazaels død vandt kong Joasj af Israel tre sejre over Hazaels søn Ben-Hadad III, hvorved han genvandt de byer som Hazael havde taget fra hans fader, kong Jehoahaz. (2Kg 13:23-25) Senere siges der at kong Jeroboam II af Israel „genvandt Damaskus og Hamat for Juda i Israel“. — 2Kg 14:28.

Nævnt i gamle indskrifter. Hazael nævnes i en historisk indskrift der er fundet i det nuværende Afis, ca. 40 km sydvest for Aleppo. Indskriften oplyser samstemmende med Bibelen at hans søn Ben-Hadad III, her kaldt „Barhadad“, efterfulgte ham på tronen.

Salmanassar III beretter i sine annaler om sine felttog mod Aram og sine sejre over Hazael. Et sted i disse annaler bliver Hazael kaldt „søn af ingen“, uden tvivl fordi han ikke var kongesøn, men bemægtigede sig Damaskus’ trone ved at myrde kong Ben-Hadad II. I en af disse indskrifter står der: „I det 18de af mine regeringsår satte jeg over Eufrat for 16de gang. Hazael af Damaskus satte sin fortrøstning til sine troppemasser og opbød sine tropper i stort omfang. Han gjorde bjergtoppen Saniru, som er det forreste af (Anti)libanon, til sin stærke fæstning. Jeg kæmpede med ham; jeg tilføjede ham nederlag. Jeg bragte 16000 af hans soldater til fald med våben; jeg fratog ham 1121 af hans kampvogne og 470 af hans rideheste tilligemed hans lejr. Han begav sig højere op for at redde livet; jeg fulgte efter ham. Jeg indesluttede ham i hans kongestad Damaskus; jeg omhuggede hans plantager (og) gik så langt frem som til Hauranbjergene; jeg ødelagde og hærgede byer uden tal og lod dem gå op i luer. Jeg tog bytte fra dem uden tal.“ — Babylonske og Assyriske Kongers Historiske Indskrifter ved O. E. Ravn, 1934, s. 90, 91.

Salmanassar III forsøgte også at indtage selve Damaskus, men det lykkedes ham tilsyneladende ikke. Det skulle åbenbart først lykkes for Tiglat-Pileser III i aramæerkongen Rezins dage. Derved opfyldtes Jehovas profeti ved Amos: „Jeg vil sende ild mod Hazaels hus, og den skal fortære Ben-Hadads tårnborge. Og jeg sprænger Damaskus’ portslå.“ — Am 1:4, 5; 2Kg 16:9.