Lad broderkærligheden vare ved!

„Lad broderkærligheden vare ved.“ — HEBRÆERNE 13:1.

 1. Hvad ville du gøre for at holde ild i en kamin en kold aften, og hvilket ansvar har vi alle?

DET er faretruende koldt udenfor, og temperaturen falder. Den eneste varmekilde i huset er den ild der brænder i kaminen. Livet afhænger af om du kan holde ilden ved lige. Vil du i den situation blot sidde passivt og se på at flammerne dør ud og de glødende kul bliver til udbrændt aske? Naturligvis ikke. Du vil utrætteligt blive ved med at lægge brænde på så ilden ikke går ud. I en vis forstand har vi alle en lignende opgave hvad angår en langt vigtigere „ild“, den ild der brænder i vore hjerter, nemlig vor kærlighed.

 2. (a) Hvorfor kan det siges at kærligheden er blevet kold her i de sidste dage? (b) Hvor vigtig er egenskaben kærlighed for sande kristne?

² Vi lever på en tid hvor kærligheden, ifølge Jesu profeti, ville blive kold hos dem der bekender sig som kristne rundt om i verden. (Mattæus 24:12) Jesus henviste her til den vigtigste form for kærlighed, nemlig kærligheden til Jehova Gud og til hans ord, Bibelen. Også andre former for kærlighed er ved at kølnes. Bibelen har forudsagt at mange i „de sidste dage“ ville være „uden naturlig hengivenhed“. (2 Timoteus 3:1-5) Og hvor er det sandt. Familien burde være en oase med rigeligt af naturlig hengivenhed, men selv i familien er det blevet almindeligt at udsætte hinanden for vold og misbrug, nogle gange med en forfærdende brutalitet. I denne verdens isnende kulde har de kristne fået påbud om at elske hinanden, ja, at vise hinanden selvopofrende kærlighed og sætte hensynet til andre over deres egne interesser. Denne kærlighed må være så tydelig at alle kan få øje på den, for den skal være den sande kristne menigheds kendetegn. — Johannes 13:34, 35.

 3. Hvad er broderkærlighed, og hvad indebærer det at lade den vare ved?

³ Apostelen Paulus blev inspireret til at fremsætte følgende påbud: „Lad broderkærligheden vare ved.“ (Hebræerne 13:1) Ifølge et opslagsværk betegner det græske ord der her oversættes med ’broderkærlighed’ (filadelfiʹa), „inderlig kærlighed, det at vise venlighed og medfølelse, det at yde hjælp“. Og hvad mente Paulus da han sagde at vi bør lade denne kærlighed vare ved? Det samme værk siger: „Den må aldrig blive kold.“ Det er altså ikke nok at nære kærlighed til vore brødre; den må også komme til udtryk. Vi må desuden lade den vare ved så den aldrig bliver kold. Er det svært? Ja, men Jehovas ånd kan hjælpe os til at opdyrke broderkærlighed og til at bevare den. Lad os betragte tre måder hvorpå vi kan holde liv i den kærlighed der brænder i vore hjerter.

Vis medfølelse

 4. Hvad er medfølelse?

⁴ Hvis du gerne vil have større kærlighed til dine kristne brødre og søstre, må du først og fremmest kunne føle med dem, vise dem empati i de prøvelser og udfordringer de kommer ud for i livet. Apostelen Peter understregede dette da han skrev: „I [skal] alle være enssindede, idet I viser medfølelse, nærer broderlig hengivenhed, har inderlig medlidenhed, er ydmyge af sind.“ (1 Peter 3:8) Det græske ord der her oversættes med „viser medfølelse“, indeholder tanken om at ’lide sammen med’ en anden. En græskkyndig siger om dette ord: „Det betegner evnen til at leve sig ind i andres følelser som var de ens egne.“ Det er altså vigtigt at kunne vise empati. En trofast, ældre tjener for Jehova har engang sagt: „Empati er når jeg i mit hjerte kan føle din smerte.“

5. Hvordan ved vi at Jehova er medfølende?

⁵ Ejer Jehova en sådan medfølelse? Ja, det gør han. Vi læser for eksempel følgende vedrørende hans folk Israels lidelser: „I al deres kval var det en kval for ham.“ (Esajas 63:9) Jehova iagttog ikke blot deres trængsler; han følte med sit folk. Hvor stærke følelser han nærer, kommer meget godt til udtryk i det han siger til sit folk i Zakarias 2:8: „Den der rører jer, rører min øjesten.“a En bibelkommentator siger følgende om dette skriftsted: „Øjet er et af de mest sammensatte og følsomme organer; og øjets pupil — den åbning hvorigennem himmelens lys trænger ind så vi kan se — er den mest ømfindtlige del af øjet og samtidig den vigtigste. Intet kan mere præcist beskrive den store omsorg Jehova har for dem han elsker.“

 6. Hvordan har Jesus Kristus vist medfølelse?

⁶ Jesus har også altid vist stor medfølelse. Der siges gentagne gange at han „fik inderligt ondt af“ de medmennesker som var syge eller plagede. (Markus 1:41; 6:34) Han gjorde det også klart at når nogen undlader at behandle hans salvede disciple venligt, føler han det som om det er ham selv der får denne behandling. (Mattæus 25:41-46) I dag er han vor himmelske „ypperstepræst“ og kan „føle med vore svagheder“. — Hebræerne 4:15.

 7. Hvordan kan det gavne os at vise medfølelse når en broder eller søster irriterer os?

⁷ Er det ikke en trøstende tanke at Jesus kan „føle med vore svagheder“? Vi ønsker derfor også at kunne føle med hinanden. Det er selvfølgelig langt lettere at have øje for andres svagheder. (Mattæus 7:3-5) Men næste gang en broder eller søster irriterer dig, prøv så at forestille dig at du selv var i samme situation som den pågældende, at du havde den samme baggrund, den samme personlighed og de samme fejl at kæmpe med. Er du sikker på at du så ikke ville have begået de samme fejl, eller måske nogle der var endnu værre? I stedet for at forvente urimelig meget af andre bør vi være medfølende, for det vil hjælpe os til at være rimelige ligesom Jehova, der „husker at vi er støv“. (Salme 103:14; Jakob 3:17) Han kender vore begrænsninger og forventer aldrig mere af os end vi med rimelighed kan klare. (Jævnfør Første Kongebog 19:5-7.) Lad os derfor vise andre den samme medfølelse.

 8. Hvordan bør vi reagere når en broder eller søster er udsat for modgang?

⁸ Paulus skrev at menigheden er som et legeme med forskellige lemmer der må arbejde sammen i enhed. Han tilføjede: „Hvis ét lem lider, lider alle de andre lemmer sammen med det.“ (1 Korinther 12:12-26) Vi må kunne lide eller føle med dem der gennemlever en eller anden prøvelse. De ældste fører an på dette område. Paulus skrev: „Hvem er svag, uden at jeg er svag? Hvem bringes til snublen og fald, uden at jeg er optændt?“ (2 Korinther 11:29) Ældste og rejsende tilsynsmænd efterligner Paulus på dette område. I foredrag, i hyrdearbejdet og også når de tager sig af udvalgssager, forsøger de at være medfølende. Paulus gav følgende råd: „Græd med dem der græder.“ (Romerne 12:15) Når fårene fornemmer at hyrderne virkelig føler med dem, forstår deres begrænsninger og kan sætte sig ind i det de må igennem, er de som regel mere villige til at tage imod råd, vejledning og tugt. De vil være mere opsatte på at overvære møderne, forvissede om at de dér vil finde ’ny styrke for deres sjæle’. — Mattæus 11:29.

Vis værdsættelse

 9. Hvordan viser Jehova at han sætter pris på vore gode sider?

⁹ Noget andet der kan give broderkærligheden næring, er værdsættelse. For at værdsætte andre må vi fokusere på deres gode egenskaber og sætte pris på det de gør. Derved efterligner vi Jehova. (Efeserne 5:1) Han tilgiver os daglig de mange mindre synder vi begår. Han tilgiver os endog alvorlige synder så længe vi viser ægte sindsændring. Og når først han har tilgivet vore synder, husker han dem ikke længere. (Ezekiel 33:14-16) Salmisten spurgte: „Hvis du vogtede på misgerninger, Jah, Jehova, hvem kunne da bestå?“ (Salme 130:3) Jehova fokuserer tværtimod på det gode vi gør i tjenesten for ham. — Hebræerne 6:10.

10. (a) Hvorfor er det farligt hvis ægtefæller holder op med at sætte pris på hinanden? (b) Hvad bør man gøre hvis man er ved at miste værdsættelsen af sin ægtefælle?

¹⁰ Det er især vigtigt at følge dette eksempel i familien. Når forældre viser at de sætter pris på hinanden, slår de tonen an i familien. I denne tid hvor ægteskaber rask væk opløses, er det alt for let at tage sin ægtefælle for givet, overdrive ufuldkommenhederne og bagatellisere de gode træk. En sådan negativ tankegang underminerer ægteskabet og gør det til en glædesløs byrde. Hvis du er ved at miste værdsættelsen af din ægtefælle, så spørg dig selv: ’Har min ægtefælle slet ingen gode egenskaber?’ Tænk på hvorfor du blev forelsket i og giftede dig med vedkommende. Er alle disse grunde til at elske dette ganske særlige menneske virkelig forsvundet? Bestemt ikke. Gør derfor en ihærdig indsats for at værdsætte din ægtefælles gode sider, og lad din værdsættelse komme til udtryk i ord. — Ordsprogene 31:28.

11. Hvad må ægtefæller undgå hvis kærligheden mellem dem skal være uden hykleri?

¹¹ Værdsættelse kan også hjælpe ægtefæller til at holde deres kærlighed fri for hykleri. (Jævnfør Andet Korintherbrev 6:6; Første Petersbrev 1:22.) Når en sådan kærlighed næres af ægte værdsættelse, vil der aldrig forekomme mishandling bag lukkede døre eller ord der virker sårende og ydmygende. Man vil aldrig give hinanden den kolde skulder så der går flere dage uden at man siger et venligt ord til hinanden, og man vil afgjort ikke bruge fysisk vold. (Efeserne 5:28, 29) De ægtefæller der værdsætter hinanden, viser hinanden ære. Og det ikke blot når de er sammen med andre, men når som helst Jehova kan se dem, hvilket vil sige til hver en tid. — Ordsprogene 5:21.

12. Hvorfor bør forældre give udtryk for at de sætter pris på deres børns gode sider?

¹² Børn har også brug for at føle sig værdsat. Dermed være ikke sagt at forældrene skal overøse dem med tom smiger, men de bør rose deres børn for deres gode egenskaber og det de udretter. Jehova har selv sat eksemplet idet han gav udtryk for at han godkendte Jesus. (Markus 1:11) I en af Jesu lignelser skildrer han sig selv som en Herre der roste to ’gode og trofaste trælle’, selv om der var forskel på hvad de havde fået betroet, og derfor også forskel på hvad de hver især havde udrettet. (Mattæus 25:20-23; jævnfør Mattæus 13:23.) Kloge forældre er på samme måde opmærksomme på at rose hvert barns gode egenskaber, evner og indsats. De undgår dog at lægge så stor vægt på resultater at deres børn hele tiden føler sig tvunget ud i et præstationsræs. De ønsker ikke at opirre deres børn under opvæksten eller gøre dem mismodige. — Efeserne 6:4; Kolossenserne 3:21.

13. Hvem fører an med at vise værdsættelse af den enkelte i menigheden?

¹³ I den kristne menighed fører ældste og rejsende tilsynsmænd an med hensyn til at vise værdsættelse af den enkelte i Guds hjord. Det er en vanskelig opgave, for de har også det tunge ansvar at optugte i retfærdighed, hjælpe overtrædere på fode igen i mildhedens ånd og om nødvendigt give alvorlig vejledning. Hvordan bevarer de den rette ligevægt? — Galaterne 6:1; 2 Timoteus 3:16.

14, 15. (a) Hvordan var Paulus ligevægtig hvad angik det at give alvorlig vejledning? (b) Hvordan kan kristne tilsynsmænd afveje behovet for at rette det forkerte med behovet for at rose? Belys med et eksempel.

¹⁴ Paulus’ eksempel er til stor hjælp. Han var en fremragende lærer, ældste og hyrde. Han måtte hjælpe menigheder der havde alvorlige problemer, og han afholdt sig ikke frygtsomt fra at give alvorlig vejledning når det var nødvendigt. (2 Korinther 7:8-11) Når man tager et overblik over Paulus’ tjeneste, ser man at han irettesatte med sparsomhed og kun når situationen gjorde det påkrævet eller tilrådeligt. Derved viste han at han ejede visdommen fra Gud.

¹⁵ Hvis man sammenligner en ældstes tjeneste i menigheden med et musikstykke, kan irettesættelse og retledning svare til en enkelt tone der passer ind i helheden. Denne tone har også sin plads. (Lukas 17:3; 2 Timoteus 4:2) Men forestil dig en melodi der kun indeholdt denne ene tone som blev gentaget igen og igen. Den ville hurtigt begynde at skurre i ørerne. På samme måde forsøger kristne ældste at give alsidig undervisning så den bliver varieret. De begrænser ikke deres undervisning til at gøre opmærksom på problemer. Den gennemgående tone er positiv. Ligesom Jesus Kristus har kærlige ældste først og fremmest øje for at rose, ikke for at finde noget at kritisere. De værdsætter den slidsomme indsats deres medkristne udfører. De har tillid til at den enkelte i det store og hele gør sit bedste for at tjene Jehova. Og ældste er hurtige til at give udtryk for at de ser sådan på det. — Jævnfør Andet Thessalonikerbrev 3:4.

16. Hvordan virkede det at Paulus var medfølende og satte pris på sine medkristne?

¹⁶ De fleste af de kristne som Paulus betjente, har uden tvivl følt at han satte pris på dem og havde medfølelse med dem. Hvordan ved vi det? Jo, vi ved hvilke følelser de nærede for Paulus. De var ikke bange for ham, selv om han havde stor myndighed. Nej, han var imødekommende, og de elskede ham. Da han skulle rejse fra et bestemt område, ’faldt de ældste Paulus om halsen og kyssede ham ømt’. (Apostelgerninger 20:17, 37) Både ældste og alle andre kristne kan være taknemmelige for det eksempel Paulus har sat, et eksempel vi kan efterligne ved at vise at vi sætter pris på hinanden.

Vis loyal hengivenhed

17. Hvilken god virkning har det når man viser kærlighed i menigheden?

¹⁷ Det at vise nogen en venlighed kan i høj grad fyre op under broderkærligheden. Som Jesus sagde, er der „mere lykke ved at give end ved at modtage“. (Apostelgerninger 20:35) Når vi giver andre noget åndeligt eller materielt eller giver af vores tid og kræfter, vil det glæde både dem og os. Sådanne udtryk for kærlighed virker desuden smittende. Når nogle i menigheden viser kærlighed, føler andre sig tilskyndet til at gøre det samme. Og før man ved af det, vil broderkærligheden blomstre. — Lukas 6:38.

18. Hvad ligger der i udtrykket „loyal hengivenhed“, som blandt andet bruges i Mika 6:8?

¹⁸ Jehova opfordrede indtrængende sit folk Israel til at vise indbyrdes hengivenhed. I Mika 6:8 læser vi: „Han har fortalt dig, o menneske, hvad der er godt. Og hvad kræver Jehova af dig andet end at du øver ret og elsker loyal hengivenhed og vandrer beskedent med din Gud?“ Hvad vil det sige at ’elske loyal hengivenhed’? Det hebraiske ord der her oversættes med loyal hengivenhed (chæʹsædh), er i flere danske og engelske bibeloversættelser blevet oversat med „barmhjertighed“. Ifølge bibelopslagsværket The Soncino Books of the Bible betegner dette ord „mere end det abstrakte . . . ord barmhjertighed. Der er tale om ’barmhjertighed omsat i gerninger’, det at man personligt viser kærlig omsorg, ikke blot for de fattige og nødlidende, men for alle sine medmennesker.“ En anden bibelforsker siger således at chæʹsædh betyder „kærlighed vist i gerning“.

19. (a) På hvilke områder kunne vi tage initiativet til at vise andre i menigheden kærlighed? (b) Hvordan har du mærket broderkærligheden?

¹⁹ Vores broderkærlighed er ikke noget teoretisk eller abstrakt. Den er yderst håndgribelig. Vær derfor på udkig efter anledninger til at gøre noget for dine brødre og søstre. Vær ligesom Jesus, der ikke udelukkende ventede på at folk skulle komme til ham for at bede om hjælp, men ofte selv tog initiativet. (Lukas 7:12-16) Vær især opmærksom på dem der har mest brug for hjælp. Er der ældre eller svagelige som har brug for et besøg, eller som måske skal have hjælp til at købe ind? Er der „faderløse“ som har brug for opmærksomhed? Er der nedtrykte som har brug for et lyttende øre eller nogle trøstende ord? Lad os, alt efter vore muligheder, tage os tid til at vise andre en sådan venlighed. (Job 29:12; 1 Thessaloniker 5:14; Jakob 1:27) Vi må ikke glemme at i en menighed der består af ufuldkomne mennesker, er et af de vigtigste udslag af kærlighed at vi er tilgivende, at vi ikke nærer uvilje mod andre selv om vi har en grund til klage. (Kolossenserne 3:13) Når vi er rede til at tilgive, er det med til at holde menigheden fri for splittelser, nag og stridigheder, noget der virker som en våd klud der slukker broderkærlighedens glød.

20. Hvordan kan vi hele tiden ransage os selv?

²⁰ Det er livsvigtigt at vi alle er besluttede på at lade broderkærlighedens flamme brænde i vort hjerte. Lad os blive ved med at ransage os selv. Har vi medfølelse med andre? Viser vi at vi sætter pris på dem? Viser vi dem venlighed? Så længe vi gør det, vil kærlighedens luer hjælpe os til at holde varmen i brodersamfundet, uanset hvor iskold og ufølsom denne verden bliver. „Lad broderkærligheden vare ved“ nu og for altid! — Hebræerne 13:1.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvad er broderkærlighed, og hvorfor må vi lade den vare ved?

◻ Hvordan hjælper medfølelse os til at bevare broderkærligheden?

◻ Hvilken rolle spiller værdsættelse i forbindelse med broderkærlighed?

◻ Hvordan vil broderkærligheden trives i den kristne menighed når vi viser andre venlighed?

[Ramme på side 16]

Kærlighed i gerning

For nogle år siden var en mand som i nogen tid havde studeret Bibelen med Jehovas vidner, stadig noget skeptisk hvad angik broderkærligheden. Han vidste at Jesus havde sagt: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Han havde dog svært ved at tro at det virkelig forholdt sig sådan. Men en dag så han kristen kærlighed i gerning.

Manden, der sad i kørestol, var på en lang rejse. I Betlehem i Israel overværede han et møde i en af Jehovas Vidners menigheder. Her insisterede et arabisk Jehovas vidne på at en kristen broder der også var på besøg som turist, overnattede hjemme hos ham og hans familie, og bibelstudieeleven blev også inviteret med. Før de gik i seng, spurgte bibelstudieeleven sin vært om det var i orden at han satte sig ud på verandaen næste morgen for at se solopgangen. Det modsatte hans vært sig på det kraftigste. Næste dag forklarede denne arabiske broder hvad årsagen var. Gennem en tolk forklarede han at hvis hans naboer vidste at han havde gæster med en jødisk baggrund, hvilket bibelstudieeleven havde, ville de brænde ham og hans familie inde. Helt overvældet spurgte bibelstudieeleven ham derpå: „Hvorfor løb du denne risiko?“ Den arabiske broder så ham i øjnene og uden at gøre brug af tolken sagde han blot: „Johannes 13:35.“

Det gjorde et dybt indtryk på bibelstudieeleven at opleve en sådan broderkærlighed, og kort efter blev han døbt.

[Illustration på side 18]

Paulus’ udadvendte væsen gjorde ham imødekommende og afholdt