Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Tilgiv af hjertet
    Vagttårnet – 1999 | 15. oktober
    • 15, 16. (a) Hvordan beskrev Mika Jehova Gud? (b) Hvad vil det sige at Gud „forbigår overtrædelse“?

      15 Lad os aldrig glemme at vi skal efterligne Gud med hensyn til at tilgive. (Efeserne 4:32–5:1) Om hans indstilling til at tilgive og glemme fejl skrev profeten Mika: „Hvem er en Gud som du, der tilgiver brøde og forbigår overtrædelse hos sin arvelods rest? Han holder ikke fast ved sin vrede for evigt, for han har behag i loyal hengivenhed.“ — Mika 7:18.

      16 At Jehova beskrives som en der „forbigår overtrædelse“, betyder ikke at han er ude af stand til at huske overtrædelserne. Tænk på Samson og David, der begge begik alvorlige overtrædelser. Gud var i stand til at huske disse synder lang tid senere; vi kender endda til nogle af deres synder fordi Gud lod dem nedskrive i Bibelen. Men vor tilgivende Gud viste disse to mænd barmhjertighed, og de er blevet fremhævet for os som troshelte vi bør efterligne. — Hebræerne 11:32; 12:1.

      17. (a) Hvad kan hjælpe os til at bære over med andres fejl og forseelser? (b) I hvilken forstand efterligner vi Jehova hvis vi bestræber os for at gøre det? (Se fodnoten.)

      17 Ja, Jehova var i stand til at ’forbigå’ eller ’bære over med’a overtrædelser, sådan som David gentagne gange bad ham om. (2 Samuel 12:13; 24:10) Kan vi efterligne Gud på dette område og villigt bære over med de fejl og forseelser vore trosfæller begår fordi de er ufuldkomne? Forestil dig at du sidder i et jetfly der er på vej til startbanen for at lette. Du kigger ud ad vinduet og ser en bekendt der står nær startbanen og barnligt rækker tunge. Du er klar over at hun er vred, og spekulerer på om det er dig hun rækker tunge ad. Men måske tænker hun slet ikke på dig. Lidt efter, da flyet er i luften og drejer for at vinde højde, passerer du højt hen over kvinden, der nu kun ses som en lille prik. Efter en time er du mange hundrede kilometer væk, og hendes fornærmende gestus ligger langt bag dig. På samme måde vil det ofte være lettere for os at tilgive hvis vi forsøger at være som Jehova og forstandigt bærer over med andres overtrædelse. (Ordsprogene 19:11) Vil fornærmelsen ikke synes uden betydning om ti år eller når vi er to hundrede år inde i tusindårsriget? Hvorfor så ikke bare overse den?

  • Tilgiv af hjertet
    Vagttårnet – 1999 | 15. oktober
    • a En forsker forklarer at den hebraiske metafor der bruges i Mika 7:18, „henviser til en rejsende som går videre uden at lægge mærke til en genstand som han ikke ønsker at vise opmærksomhed. Tanken er ikke at Gud ikke lægger mærke til synd, eller at han betragter synd som noget ligegyldigt eller noget der ikke har større betydning, men at han i visse tilfælde ikke bemærker synden i den hensigt at straffe; at han ikke straffer, men tilgiver.“ — Dommerne 3:26; 1 Samuel 16:8.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del