2. del — Det grusomme Assyrerrige — bibelhistoriens andet verdensrige

Arkæologernes fund af det gamle Assyriens kongepaladser kan styrke din tillid til Bibelens historiske nøjagtighed. Hvad har disse opdagelser vist om Bibelens historie, og hvilken betydning bør de have for dig?

ASSYRERNE var et brutalt og krigerisk folkefærd. Deres oprindelige hjemland lå i den nordlige del af den mesopotamiske slette. Her grundlagde de et stort og skånselsløst imperium. Bibelen henviser mange gange til dette folk og omtaler det som Judas og Israels fjende.

Et yderligere kendskab til dette oldtidsrige vil i høj grad hjælpe os til en bedre forståelse af Bibelen. Selv Assyriens egen historieskrivning bekræfter Bibelens historiske og profetiske pålidelighed.

Men hvorfra stammer assyrerne? Dette stærke folk, der afbildede sig selv med stort skæg og kraftige øjenbryn, nedstammede fra Assur, Noas barnebarn. Faktisk betyder det hebraiske ord for „Assur“ også „assyrere“. Nimrod, der i Bibelen kaldes „en vældig jæger i opposition til Jehova“, grundlagde byerne Nineve og Kala. Disse to byer blev senere, sammen med Assur og Khorsabad, assyriske hovedstæder. — 1 Mosebog 10:8-12, 22.

Nahums bog indledes med ordene: „Budskabet mod Nineve“, Assyriens hovedstad. Nahum profeterede mod Nineve fordi den var blevet en ’blodskyldig by . . . fuld af bedrag og røveri’. (Nahum 1:1; 3:1) Var det en overdrivelse? Nej, langtfra!

Assyrernes grusomhed var uden fortilfælde. Deres paladsudsmykninger skildrer hvordan de udplyndrede, afbrændte og nedslagtede i det ene land efter det andet. Kong Assurnasirpal pralede af at have beklædt en søjle med sine fjenders hud. Han siger: „Mange fanger iblandt dem lod jeg gå op i luer . . . På nogle af dem skar jeg næsen, ørerne og fingrene af, på mange stak jeg øjnene ud. Jeg lavede én stabel af de levende og en anden af hovederne. . . .“

Den religiøse indflydelse

Oldtidens assyrere var ikke desto mindre usædvanlig religiøse. Der er blevet sagt om dem: „Krigsførelse var nationens beskæftigelse, og præsterne var stadige anstiftere af krig. De forsørgedes hovedsagelig med sejrsbytte . . . Denne plyndrerslægt var usædvanlig religiøs.“ — Ancient Cities af W. B. Wright, side 25.

Assyrerne havde overtaget deres religion fra Babylon. I værket The Illustrated Bible Dictionary hedder det: „Den assyriske religion adskilte sig kun lidt fra den babyloniske, hvorfra den stammede.“ Et assyrisk segl, der i dag er udstillet på British Museum i London, fremstiller deres nationale gud Assur med tre hoveder. Troen på treheder af guder indtog en fremtrædende plads i assyrernes gudsdyrkelse. Når man desuden tager deres brutalitet og grusomhed i betragtning, er det derfor intet under at den bibelske profet Nahum skrev at den eneste sande Gud, Jehova, „tager hævn og fyldes af forbitrelse“ over for assyrerne. — Nahum 1:2.

Da Nineve endelig faldt blev den så grundigt ødelagt at man i århundreder ikke engang vidste hvor den havde ligget. Nogle kritikere latterliggjorde Bibelen og sagde at Nineve aldrig havde eksisteret. Men det havde den. Den blev genopdaget, og arkæologerne gjorde spændende fund.

Fundet af store paladser

I 1843 forestod den franske konsulære repræsentant Paul-Émile Botta, en udgravning ved Khorsabad, hvor han håbede at have fundet Nineve. I stedet opdagede han et storslået palads der havde tilhørt „Sargon, Assyriens konge“, som er omtalt ved navn i Esajas 20:1. Kritikere havde hævdet at Bibelen tog fejl fordi den var det eneste oldtidsdokument der omtalte denne konge. Men Sargon havde levet, for arkæologer afdækkede hans palads med 200 værelser, foruden en fantastisk skat af inskriptioner og andre genstande. Disse fund omfattede Sargons annaler der bekræfter begivenheder omtalt i Bibelen, set med assyrernes øjne. Siden midten af det 19. århundrede har Sargon været en af de bedst kendte assyriske konger, selv om mange detaljer stadig mangler at blive bekræftet.

I 1847 opdagede Austin Henry Layard kong Sankeribs palads i Nineve, omkring 19 kilometer sydvest for Khorsabad. Dette er den Sankerib der fór voldsomt frem mod Jerusalem og som 13 gange nævnes ved navn i Bibelen. Layard undersøgte 71 af værelserne i dette palads, der var rigt udsmykket med billeder der viser kampscener, sejrstog og religiøse ceremonier.

Endnu mere forbløffende var det at arkæologerne fandt Sankeribs egne annaler — årsberetninger om begivenheder, skrevet på lercylindre eller prismer. Et af disse prismer opbevares på Det Orientalske Institut ved Chicagos Universitet, mens et andet, Taylor-prismet, findes på British Museum.

Hvad viste disse fund? At Bibelens udtalelser om dette folk og de begivenheder det var indblandet i, er sande — også hvad angår navnene på de assyriske herskere!

De assyriske konger

Navnene på disse gamle konger lyder måske særprægede, men det er en god idé at stifte bekendtskab med i det mindste syv af dem, da de er nært forbundet med nogle af de begivenheder der omtales i Bibelen.

Salmanassar III efterfulgte sin fader Assurnasirpal på tronen. Hans berømte sorte obelisk, der blev fundet i Nimrud (Kala) og som er udstillet på British Museum, har et relief der viser kong Jehu af Israel i færd med at betale Salmanassar tribut, måske gennem en udsending. — Jævnfør de forhold der omtales i Anden Kongebog 10:31-33.

På et senere tidspunkt i det niende århundrede, omkring år 844 f.v.t., blev profeten Jonas sendt til byen Nineve for at advare den om en kommende ødelæggelse.a Byen omvendte sig og blev skånet. Skønt vi ikke ved nøjagtig hvem der var konge i Nineve på dette tidspunkt, er det interessant at bemærke at Assyriens aggressivitet i denne periode var aftagende.

Tiglat-Pileser III (også kaldet Pul) er den første assyriske konge som Bibelen omtaler ved navn. Han trængte i Menahems regeringstid (791-780 f.v.t.) ind i Israels Nordrige. Bibelen siger at Menahem betalte ham et tusind talenter sølv for at trække sig tilbage. — 2 Kongebog 15:19, 20.

I Tiglat-Pilesers egne annaler, som man fandt i Kala, bekræftes denne bibelske udtalelse med ordene: „Jeg modtog tribut fra . . . Menahem af Samaria.“

Samarias fald

Samaria og Israels tistammerige havde ikke alene modstand fra assyrerne men også fra himmelens og jordens Skaber, Jehova Gud. De havde vendt sig fra tilbedelsen af ham til den løsslupne tilbedelse af Ba’al. (Hoseas 2:13) Skønt de gennem Jehovas profeter fik mange advarsler, nægtede de at vende om. Profeten Hoseas blev derfor inspireret til at skrive: „Samaria og dets konge skal bringes til tavshed, som en afbrækket kvist på vandets overflade.“ (Hoseas 10:7; 2 Kongebog 17:7, 12-18) Bibelen siger at det var assyrerne der bragte denne profeti om Israel til opfyldelse — og som vi skal se bekræftes dette af assyrernes egne optegnelser.

Salmanassar V, der efterfulgte Tiglat-Pileser, indtog Israels nordlige tistammerige og belejrede den stærkt befæstede hovedstad, Samaria. Efter tre års forløb faldt byen (740 f.v.t.), sådan som Jehovas profeter havde forudsagt. — Mika 1:1, 6; 2 Kongebog 17:5.

Sargon II efterfulgte Salmanassar og var måske den der fuldførte Samarias indtagelse, idet man mener at hans første regeringsår falder sammen med det år byen faldt. Bibelen siger at kongen af Assyrien efter Samarias fald „førte Israel i landflygtighed til Assyrien“. (2 Kongebog 17:6) Dette bekræftes af en assyrisk inskription der er fundet i Khorsabad. Sargon udtaler: „Jeg belejrede og indtog Samaria og førte 27.290 af indbyggerne bort som bytte.“

Bibelen oplyser endvidere at efter at israelitterne var blevet ført bort, anbragte Assyriens konge folk fra andre områder i landet „og lod dem bosætte sig i Samarias byer i stedet for Israels sønner; og de tog så Samaria i besiddelse og boede i dets byer“. — 2 Kongebog 17:24.

Blev dette også bekræftet af de assyriske optegnelser? Ja. Sargons egne annaler, der er optegnet på Nimrud-prismen, siger: „Jeg genopbyggede Samaria . . . Jeg førte folk hertil fra de lande som jeg selv havde indtaget.“ — Illustrations of Old Testament History, R. D. Barnett, side 52.

Jerusalem reddes

Sankerib, Sargons søn og efterfølger, er velkendt af bibellæsere. I 732 f.v.t. førte denne militaristiske konge en mægtig krigsmaskine mod det sydlige rige, Juda.

Bibelen beretter at „Assyriens konge Sankerib [drog] op mod alle Judas befæstede byer og erobrede dem“. Dette gjorde Jerusalems konge Ezekias bange og han sendte bud „til Assyriens konge ved Lakisj“ og tilbød at betale sig fri med en stor tribut. — 2 Kongebog 18:13, 14.

Bekræfter Sankerib at han havde været i Lakisj? Ja. På store paneler i det kæmpemæssige palads som arkæologerne udforskede i Nineve, er der afbildet scener af denne belejring. Disse detaljerede paneler, der findes på British Museum, viser angrebet på Lakisj. Indbyggerne strømmer ud for at overgive sig. Fanger føres forbi. Nogle bliver hængt på pæle. Andre hylder Sankerib, den samme person der omtales i den bibelske beretning. En kileskriftinskription fortæller: „Sankerib, verdens konge, konge af Assyrien, sad på en nimedu-trone og lod byttet fra Lakisj føre forbi.“

Bibelen siger at Ezekias betalte en tribut bestående af „tre hundrede talenter sølv og tredive talenter guld“. (2 Kongebog 18:14, 15) Dette bekræftes i Sankeribs annaler, hvor han dog hævder at have modtaget „800 talenter sølv“.

Til trods for at der blev erlagt en sådan betaling, stod den assyriske konges sendebud uden for Jerusalems mure og spottede Jehova Gud, og truede hans hellige by. Gennem Esajas, der befandt sig inde i Jerusalem, sagde Jehova om Sankerib: „Han kommer ikke ind i denne by eller skyder en pil derind, og han møder den ikke med skjold eller opkaster belejringsvold imod den. Ad den vej han kom, vender han tilbage, og i denne by kommer han ikke ind.“ — 2 Kongebog 18:17–19:8, 32, 33.

Standsede Jehova Sankerib som han havde lovet? Selv samme nat blev 185.000 assyrere slået ihjel af Guds engel! Sankerib trak sig bort og vendte tilbage til Nineve, hvor han senere blev dræbt af to af sine sønner mens han var i færd med at tilbede sin Gud Nisrok. — 2 Kongebog 19:35-37.

Man kan selvfølgelig ikke forvente at den hovmodige Sankerib ville prale af at have mistet sine tropper. Men det han siger er interessant. I hans annaler, der både findes på et prisme i Det Orientalske Institut og på Taylor-prismet, hedder det: „Hvad angår Ezekias, jøden som ikke ville underkaste sig mit åg, belejrede jeg 46 af hans stærke, befæstede byer samt utallige andre små byer i deres omgivelser, og indtog (dem) . . . Ham selv gjorde jeg til fange i Jerusalem, hans kongelige residens, som en fugl i et bur. . . .“ Sankerib siger at „mit herredømmes frygtindgydende pragt“ overvældede Ezekias. Men han siger ikke at han tog Ezekias til fange eller indtog Jerusalem, sådan som han havde sagt om de „stærke, befæstede byer“ og „små byer“. Hvorfor ikke? For, som Bibelen viser, blev Sankeribs elitetropper udslettet.

Asarhaddon, en af Sankeribs yngre sønner og hans efterfølger, nævnes tre gange i Bibelen — i Anden Kongebog, i Ezras bog og i Esajas’ bog. Bibelens beretning fortæller at assyrerne tog Judas konge Manasse til fange. Arkæologer har fundet en assyrisk liste over dem der betalte tribut til Asarhaddon, hvor „kong Manasse af Juda“ også nævnes. — 2 Krønikebog 33:11.

Assurbanipal, søn af Asarhaddon, menes at være „den store og ærede Asenappar“ der nævnes i Ezra 4:10. Under ham nåede det assyriske rige sin største udstrækning.

Et verdensriges undergang

Assyrien var blevet dømt til ødelæggelse på grund af sin ondskab. Jehovas profet Nahum havde skrevet at dens hovedstad Nineve ville blive indtaget gennem „flodportene . . . og paladset . . . gå i opløsning“. Man ville plyndre den for sølv og guld, byen ville blive lagt øde, og folk ville sige: „Nineve er blevet hærget! Hvem vil vise den deltagelse?“ — Nahum 2:6-10; 3:7.

Gik også dette i opfyldelse? Vi vil lade Nineves erobrere svare. I 632 f.v.t. hævnede babylonierne og mederne sig på den assyriske hovedstad. Babylons krønike siger: „De tilegnede sig talrigt, utalligt bytte fra byen. De lagde byen i ruin og forfald.“

To store ruinhøje markerer i dag det sted hvor Assyriens stolte hovedstad engang lå. De er et tavst vidnesbyrd om at ingen nation — ikke engang det stolte og krigeriske Assyrien — kan hindre at Jehovas profetier får deres opfyldelse.

[Fodnote]

[Kort på side 24]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

ASSYRERRIGET

Nineve

Babylon

Damaskus

Samaria

Lakisj

Jerusalem

ÆGYPTEN

ARABIEN

Det Store Hav

[Kildeangivelse]

Udarbejdet efter kort fra Pictorial Archive (Near Eastern History) Est. og Survey of Israel

[Illustration på side 25]

Kong Assurbanipal udgyder et drikoffer over nedlagte løver. Minder det dig om Nimrod?

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af British Museum, London

[Illustrationer på side 26]

Et assyrisk relief der viser at den befæstede jødiske by Lakisj bliver angrebet ved hjælp af en belejringsmaskine

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af British Museum, London

Tell Lakisj. Denne vigtige forpost mod sydvest beskyttede det judæiske bjergland indtil assyrerne belejrede Lakisj og indtog den

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Illustration på side 27]

Relief af Sargon II (til venstre) med ansigtet vendt mod en assyrisk embedsmand der muligvis er kronprins Sankerib

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af British Museum, London