Hvor længe har de ugudelige igen?
’Hvorfor forholder du, Jehova, dig tavs når en ugudelig opsluger en der er mere retfærdig end han?’ — HABAKKUK 1:13.
1. Hvornår vil jorden blive fyldt med kundskab om Jehovas herlighed?
VIL Gud nogen sinde udslette de ugudelige? Og hvor meget længere skal vi i så fald vente før det sker? Det er spørgsmål som folk overalt i verden stiller. Hvor kan vi finde svarene? I nogle profetiske udtalelser fra Gud angående hans fastsatte tid. De forsikrer os om at Jehova inden længe vil eksekvere sin dom over alle ugudelige. Derefter vil jorden blive ’fyldt med kundskab om Jehovas herlighed, som vandene dækker havets bund’. Dette profetiske løfte findes i Guds hellige ord, i Habakkuks Bog, kapitel 2, vers 14.
2. Hvilke tre domsbudskaber fra Gud indeholder Habakkuks Bog?
2 Habakkuks Bog er skrevet omkring år 628 f.v.t. og består af tre domsbudskaber fra Jehova Gud. To af de tre domme er allerede blevet eksekveret. Den første var Jehovas dom over Judas selvrådige indbyggere, og den anden var hans dom over det undertrykkende Babylon. Vi kan derfor have fuld tillid til at den tredje af disse domme fra Gud også vil blive eksekveret, og vi kan forvente at det vil ske meget snart. Af hensyn til de retskafne der lever her i de sidste dage, vil Gud udslette alle de ugudelige. De sidste af dem vil dø i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, der indtræffer inden længe. — Åbenbaringen 16:14, 16.
3. Hvordan vil det med usvigelig sikkerhed gå vor tids ugudelige?
3 ’Krigen på Guds store dag’ nærmer sig hastigt. Og lige så sikkert som Jehova i fortiden eksekverede sine domme over Juda og Babylon, lige så sikkert vil han i vor tid eksekvere sin dom over de ugudelige. Men lad os engang forestille os at vi befinder os i Juda på Habakkuks tid. Hvad foregår der i landet?
Et urohærget land
4. Hvilken forfærdende nyhed hører Habakkuk?
4 Lad os forestille os at Jehovas profet Habakkuk sidder på det flade tag af sit hus og nyder den kølige aftenbrise. Ved siden af sig har han et musikinstrument. (Habakkuk 1:1; 3:19, efterskrift) Nu hører Habakkuk en forfærdende nyhed. Kong Jojakim af Juda har ladet profeten Urija slå ihjel og hans lig kaste hen på det jævne folks begravelsesplads. (Jeremias 26:23) Ganske vist havde Urija mistet sin tillid til Jehova og var frygtsomt flygtet til Ægypten. Men Habakkuk er klar over at Jojakims voldshandling ikke udspringer af et ønske om at ære Jehova. Det fremgår af at kongen groft tilsidesætter Guds lov og hader profeten Jeremias og andre der tjener Jehova.
5. Hvordan er den åndelige tilstand i Juda, og hvad gør Habakkuk derfor?
5 Habakkuk ser røg stige op fra tagene på de nærliggende huse. Folk brænder røgelse, ikke som et led i tilbedelsen af Jehova, men som et led i den afgudsdyrkelse som fremmes af den ugudelige kong Jojakim. Hvilken skændsel! Habakkuks øjne fyldes med tårer, og han beder indtrængende: „Hvor længe, Jehova, skal jeg råbe om hjælp uden at du hører? Hvor længe skal jeg skrige til dig om vold uden at du frelser? Hvorfor lader du mig se på fortræd, og hvorfor er du kun tilskuer til elendighed? Og hvorfor er der hærgen og vold foran mig, og hvorfor bliver der strid, og hvorfor opstår der kiv? Af den grund bliver loven uden kraft, og det der er ret kommer aldrig frem. For den ugudelige omringer den retfærdige; af den grund kommer retten fordrejet frem.“ — Habakkuk 1:2-4.
6. Hvad er der sket med loven og retfærdigheden i Juda?
6 Ja, overalt er der hærgen og vold. Uanset hvor Habakkuk vender sig hen, ser han elendighed, strid og kiv. ’Loven er blevet uden kraft, og det der er ret kommer aldrig frem.’ Retfærdigheden sejrer aldrig! I stedet ’omringer den ugudelige den retfærdige’ og omgår de love som ellers skulle beskytte de uskyldige. Ja, ’retten fordrejes’. Det er en meget sørgelig situation!
7. Hvad er Habakkuk besluttet på?
7 Habakkuk overvejer tingenes tilstand. Vil han give op? Nej, bestemt ikke! Han tænker tilbage på al den forfølgelse Guds trofaste tjenere er blevet udsat for, og beslutter loyalt at forblive trofast som Jehovas profet. Habakkuk vil fortsætte med at forkynde Jehovas budskab, om det så skal koste ham livet.
Jehova øver en „gerning“ som synes utrolig
8, 9. Hvilken utrolig „gerning“ vil Jehova gøre?
8 I et syn ser Habakkuk afgudsdyrkerne, der vanærer Gud. Hør hvad Jehova siger til dem: „Se blandt nationerne, ja, se nøje efter, og se forbløffede på hinanden.“ Habakkuk undrer sig sikkert over at Gud henvender sig til de ugudelige med disse ord. Så hører han Jehova sige til dem: „Bliv forbløffede; for der er en der øver en gerning i jeres dage, en som I ikke vil tro selv om nogen fortæller derom.“ (Habakkuk 1:5) Det er i virkeligheden Jehova selv der ’øver denne gerning som de ikke vil tro’. Men hvad er det for en gerning?
9 Habakkuk lytter opmærksomt til det næste Gud siger, som vi læser i Habakkuk 1:6-11. Det er Jehovas budskab, og ingen falske guder eller livløse gudebilleder kan hindre det i at blive opfyldt: „Se, jeg oprejser kaldæerne, den bitre og fremfusende nation, der drager af sted til jordens vidtstrakte egne for at tage boliger i besiddelse som ikke er dens. Skrækindjagende og frygtindgydende er den. Dens ret og dens værdighed udgår fra den selv. Og dens heste er hurtigere end leoparder og mere aggressive end ulve om aftenen. Ja, dens stridsheste stamper ivrigt, og dens stridsheste kommer langvejsfra. De flyver af sted som ørnen der haster efter noget at spise. Fuldtallig kommer den for at øve vold. I forening er ansigterne som østenvinden, og den samler fanger som sand. Og den håner konger, og magthavere er til latter for den. Den ler ad hver en befæstet by, for den dynger jord op og indtager den. Da stryger den af sted som vinden og passerer og bliver således skyldig. Denne dens kraft tilskrives dens gud.“
10. Hvem vil Jehova ’oprejse’?
10 Der er her tale om en profetisk advarsel fra den Allerhøjeste. Jehova oprejser kaldæerne, dette hærgende babyloniske folk. På sin march gennem „jordens vidtstrakte egne“ vil det tage mange, mange boliger i besiddelse. Hvor forfærdende! Den kaldæiske nation er „skrækindjagende og frygtindgydende“. Den laver sine egne uforanderlige love. ’Dens ret udgår fra den selv.’
11. Hvad kendetegner de babyloniske styrker der rykker frem mod Juda?
11 Babylons heste er hurtigere end leoparder. Dens ryttere er mere aggressive end sultne ulve der jager om natten. „Dens stridsheste stamper ivrigt“ i utålmodighed efter at komme af sted. Fra det fjerne Babylon sætter de kursen mod Juda. Som en ørn der haster efter noget at spise, flyver kaldæerne af sted, og snart vil de slå ned på deres bytte. Men er der kun tale om et strejftog hvor nogle få soldater vil gøre indfald? Nej, bestemt ikke! ’Fuldtallige kommer kaldæerne for at øve vold,’ som en vældig hærskare der myldrer frem for at forvolde ødelæggelse. Deres ansigter gløder af iver mens de hurtigt som østenvinden rider mod vest, mod Juda og Jerusalem. De babyloniske hærstyrker tager mange fanger, ja, de „samler fanger som sand“.
12. Hvilken holdning præger babylonierne, og hvad gør denne frygtindgydende fjende sig skyldig i?
12 Den kaldæiske hær håner konger og spotter magthavere, for ingen af dem formår at standse dens ubarmhjertige fremmarch. Den „ler ad hver en befæstet by“, for alle fæstninger falder når babylonierne „dynger jord op“ for at opkaste en angrebsvold. Til Jehovas fastsatte tid vil denne frygtindgydende fjende ’stryge af sted som vinden’. Når den angriber Juda og Jerusalem, gør den sig skyldig i at skade Guds folk. Efter en stormende sejr vil den kaldæiske hærfører pralende sige: ’Denne kraft tilskrives vor gud.’ Men han bliver klogere!
Et velfunderet håb
13. Hvorfor er Habakkuk fyldt med håb og fortrøstning?
13 Efterhånden som Habakkuk får større forståelse af Jehovas hensigt, fatter han nyt håb. I fuld tillid priser han Jehova. Ifølge Habakkuk 1:12 siger profeten: „Er du ikke fra urtid, Jehova? Min Gud, min Hellige, du dør ikke.“ Nej, Jehova er Gud „fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid“, ja, for evigt. — Salme 90:1, 2.
14. Hvad har de frafaldne i Juda bedrevet?
14 Profeten, der tænker over det syn Gud har givet ham, og glæder sig over den indsigt han derved har fået, fortsætter: „Jehova, du har sat den til at eksekvere dom; og du, vor Klippe, har bestemt den til at retlede.“ Gud har fældet en ugunstig dom over Judas frafaldne, og de vil blive retledt, tugtet strengt, af Jehova. De burde have set hen til ham som deres Klippe, deres eneste sande fæstning, tilflugt og frelse. (Salme 62:7; 94:22; 95:1) Men Judas frafaldne ledere kommer ikke nær til Gud, og de fortsætter med at undertrykke Jehovas fredelige tjenere.
15. I hvilken forstand er Jehovas øjne „for rene til at se på ondskab“?
15 Denne situation foruroliger Jehovas profet meget. Derfor siger han til Jehova: „Dine øjne er for rene til at se på ondskab; og du kan ikke være tilskuer til elendighed.“ (Habakkuk 1:13) Ja, Jehovas øjne „er for rene til at se på ondskab“, det vil sige til at tolerere overtrædelser.
16. Hvad er i korte træk indholdet af Habakkuk 1:13-17?
16 Habakkuk stiller derfor nogle tankevækkende spørgsmål: „Hvorfor er du kun tilskuer til dem der handler forræderisk, forholder dig tavs når en ugudelig opsluger en der er mere retfærdig end han? Og hvorfor gør du mennesket lig med havets fisk, lig med mylderet som ingen hersker over? Alle disse trækker han op med fiskekrog; han slæber dem bort med sit vod, og han samler dem i sit net. Af den grund fryder han sig og jubler. Af den grund bringer han slagtoffer til sit vod og røgoffer til sit net; for ved hjælp af dem er hans andel fed og hans føde nærende. Skal han da fortsat tømme sit vod og til stadighed dræbe nationer uden at vise medfølelse?“ — Habakkuk 1:13-17.
17. (a) Hvordan tjener babylonierne Guds hensigt når de angriber Juda og Jerusalem? (b) Hvad vil Jehova åbenbare for Habakkuk?
17 Når babylonierne angriber Juda og dets hovedstad, Jerusalem, handler de i overensstemmelse med deres egne ønsker. De vil ikke være klar over at de tjener som Guds redskab hvormed han eksekverer sin retfærdige dom over et troløst folk. Det er let at se hvorfor Habakkuk har svært ved at forstå at Gud vil lade de ugudelige babyloniere eksekvere sin dom. Disse skånselsløse kaldæere tilbeder ikke Jehova. De betragter mennesker på linje med fisk og myldrende smådyr, nogle der blot skal fanges og undertrykkes. Men Habakkuk vil ikke forblive rådvild. Snart vil Jehova lade sin profet forstå at babylonierne vil få deres straf for deres grådige plyndringer og hensynsløse blodsudgydelser. — Habakkuk 2:8.
Parat til at høre hvad Jehova nu siger
18. Hvad kan vi lære om Habakkuks indstilling ud fra det der står i Habakkuk 2:1?
18 Netop nu venter Habakkuk imidlertid på at høre hvad Jehova yderligere har at sige til ham. Profeten siger beslutsomt: „Jeg vil blive stående på min post, og jeg vil holde stand på fæstningsmuren, og jeg vil spejde for at se hvad han vil udtale gennem mig og hvad jeg skal svare på min retledning.“ (Habakkuk 2:1) Habakkuk er stærkt interesseret i hvad Gud yderligere vil sige gennem ham som sin profet. Hans tro på Jehova som en Gud der ikke tolererer ondskab, får ham til at spekulere på hvorfor det onde tager overhånd. Men han er villig til at lære. Er vi også det? Når vi undrer os over at ondskaben tolereres, bør vores tillid til Jehova Guds retfærdighed hjælpe os til at bevare ligevægten og vente på ham. — Salme 42:5, 11.
19. Hvordan blev Guds ord til Habakkuk om de egensindige jøder opfyldt?
19 I overensstemmelse med sit løfte til Habakkuk eksekverede Gud dommen over det egenrådige jødiske folk ved at lade babylonierne invadere Juda. I 607 f.v.t. ødelagde de Jerusalem og templet, dræbte både unge og gamle og tog mange fanger. (2 Krønikebog 36:17-20) Efter lang tids landflygtighed i Babylon vendte en trofast rest af jøder tilbage til deres hjemland og fik til sidst genopbygget templet. Men derefter viste jøderne sig igen troløse mod Jehova — navnlig da de forkastede Jesus som Messias.
20. Hvordan anvendte Paulus Habakkuk 1:5 på dem der forkastede Jesus?
20 Ifølge Apostelgerninger 13:38-41 forklarede apostelen Paulus jøderne i Antiochia hvad det ville betyde at forkaste Jesus og dermed lade hånt om hans sonoffer. Idet Paulus citerede Habakkuk 1:5 fra den græske Septuaginta-oversættelse, advarede han: „Se derfor til at det der er sagt hos Profeterne ikke kommer over jer: ’I skal se det, I foragtere, og undre jer og forsvinde, for jeg øver en gerning i jeres dage, en gerning som I slet ikke vil tro, selv om nogen fortæller jer derom i detaljer.’“ I overensstemmelse med Paulus’ ord fik Habakkuk 1:5 endnu en opfyldelse da de romerske hære ødelagde Jerusalem og templet i år 70 e.v.t.
21. Hvad har jøderne på Habakkuks tid ment om udsigten til at Gud ville ’øve den gerning’ at lade babylonierne ødelægge Jerusalem?
21 For jøderne på Habakkuks tid var det utænkeligt at Gud ville ’øve den gerning’ at lade babylonierne ødelægge Jerusalem, for byen var center for tilbedelsen af Jehova og det sted hvor hans salvede konges trone stod. (Salme 132:11-18) I denne egenskab var Jerusalem aldrig tidligere blevet ødelagt. Dets tempel var aldrig blevet nedbrændt. Davids kongehus var aldrig blevet omstyrtet. Det var umuligt at forestille sig at Jehova ville tillade noget sådant at ske. Men gennem Habakkuk advarede Gud om at disse chokerende begivenheder ville indtræffe. Og historien viser at de indtraf, ganske som forudsagt.
Guds utrolige „gerning“ i vor tid
22. Hvad går Jehovas utrolige „gerning“ ud på i vor tid?
22 Vil Jehova i vor tid øve en „gerning“ som synes utænkelig? Det kan vi være forvissede om, selv om mange tvivler og finder det svært at tro på. Denne gang vil Jehovas gerning bestå i at kristenheden udslettes. Ligesom fortidens Juda hævder kristenheden at tilbede Gud, men er i bund og grund blevet fordærvet. Inden længe vil Jehova sørge for at ethvert spor af kristenhedens religiøse ordning fjernes sammen med hele „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium. — Åbenbaringen 18:1-24.
23. Hvad tilskynder Guds ånd nu Habakkuk til at gøre?
23 Jehova havde flere opgaver til Habakkuk før Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. Hvad ville Gud nu sige til sin profet? Habakkuk ville få noget at høre som ville få ham til at tage sit musikinstrument og lade sin bøn komme til udtryk i form af klagesange til Jehova. Først ville Guds ånd imidlertid få profeten til at udtale nogle opsigtsvækkende veråb. Vi vil ganske givet sætte pris på at få indsigt i den dybe betydning af disse profetiske ord om Guds fastsatte tid. Lad os derfor sætte os ind i det der videre siges i Habakkuks profeti.
Husker du dette?
● Hvordan var tilstandene i Juda på Habakkuks tid?
● Hvilken „gerning“ som syntes utrolig, øvede Jehova på Habakkuks tid?
● Hvad kunne Habakkuk grunde sit håb på?
● Hvilken utrolig „gerning“ vil Gud øve i vor tid?
[Illustration på side 9]
Habakkuk spekulerede på hvorfor Gud tillod ondskab. Gør du også det?
[Illustration på side 10]
Habakkuk forudsagde at babylonierne ville bringe en ulykke over Juda
[Illustration på side 10]
Udgravede ruiner fra Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t.