Bliv ved med at advare om Jehovas usædvanlige værk
„Jehova vil rejse sig som ved Perazims bjerg, han vil oprøres som i lavningen nær Gibeon.“ — ESAJAS 28:21.
1, 2. Hvilket usædvanligt værk udførte Jehova for sit folk på Davids tid?
I DET 11. århundrede udførte Jehova et højst usædvanligt værk til gavn for sit folk. Denne fremmedartede gerning var et forbillede på noget endnu mere usædvanligt som han vil gøre i nær fremtid. Hvori bestod dette værk i fortiden? Kort efter at David var blevet indsat som konge i Jerusalem, gik nabofolket filistrene til angreb på Israel, og dette fik Jehova til at udføre sin fremmedartede gerning. Først begyndte filistrene at tage på strejftog i Refa’imlavningen. David spurgte Jehova hvad han skulle gøre, og fik besked på at gå til angreb. Han fulgte Jehovas anvisning, og ved Ba’al-Perazim tilføjede han den talstærke filisterhær et stort nederlag. Men filistrene ville ikke erkende nederlaget. De vendte tilbage og foretog flere plyndringer i Refa’imlavningen. Igen søgte David vejledning hos Jehova.
2 Denne gang fik han at vide at han skulle angribe filistrene bagfra med sine tropper. Jehova sagde: „Når du hører lyden af skridt i bakabuskenes toppe, da må du handle beslutsomt, for da er Jehova draget ud foran dig for at slå filistrenes lejr.“ Og sådan gik det. David ventede til Jehova fremkaldte lyden af skridt i bakabuskenes toppe — måske ved hjælp af en kraftig blæst. I samme øjeblik fór David og hans mænd frem fra bagholdet og faldt over de uforberedte filistre, og slog dem stort. De gudebilleder filistrene efterlod på slagmarken blev samlet sammen og tilintetgjort. — 2 Samuel 5:17-25; 1 Krønikebog 14:8-17.
3. Hvorfor var Jehovas fremmedartede værk af interesse for jøderne på Esajas’ tid, og hvorfor bør det være af interesse for kristenheden i dag?
3 Dette var en usædvanlig gerning, et fremmedartet værk, som Jehova udførte mod filistrene til gavn for sin salvede konge. Denne bemærkelsesværdige gerning er af særlig interesse fordi profeten Esajas advarede om at Jehova ville gøre noget lige så usædvanligt og drastisk ved de åndelige drankere i Juda. De troløse religiøse ledere på Esajas’ tid burde derfor give agt. Kristenheden burde også mærke sig hans ord, for det der overgik Juda er et forbillede på kristenhedens endelige skæbne.
„Lejet er for kort“
4, 5. (a) Hvilken malende skildring giver Esajas af den ukomfortable situation datidens religiøse ledere befandt sig i? (b) Hvorfor har kristenheden det i dag ubekvemt?
4 Først afslørede Esajas at de traktater som disse åndelige drankere satte deres lid til, var et bedrag, en løgn. Derefter viste han med et malende billede at de der knyttede deres forhåbninger til denne løgn, havde det temmelig ukomfortabelt. Han sagde: „For lejet er for kort til at man kan strække sig, og det vævede tæppe er for smalt når man vil pakke sig ind.“ (Esajas 28:20) Hvis man strækker sig på en seng der er for kort, kommer fødderne til at rage ud i kulden. Og hvis man trækker knæene op for at få fødderne indenfor i sengen, viser tæppet sig at være for smalt. En stor del af kroppen er stadig utildækket. Uanset hvordan man vender og drejer sig, vil man ligge og fryse.
5 Det var sådan de billedlig talt havde det, de der på Esajas’ tid satte deres lid til en løgnagtig tilflugt. Og de der i dag sætter deres lid til kristenhedens løgnagtige tilflugt har det lige så ubekvemt. De er ude i kulden, så at sige. Der er derfor ingen grund til at søge tryghed i verdslige ordninger for fred og sikkerhed. Under det kommende uvejr af domshandlinger fra Gud vil alliancer med politiske herskere ikke kunne skænke kristenheden nogen varme og tryghed.
Jehovas usædvanlige værk
6. Hvordan ville Jehova handle med Juda, og hvordan vil han handle med kristenheden?
6 Efter at Esajas har givet denne malende beskrivelse af det utro Jerusalems ukomfortable situation — der også passer på kristenheden i dag — siger han videre: „For Jehova vil rejse sig som ved Perazims bjerg, han vil oprøres som i lavningen nær Gibeon, så han kan gøre sin gerning — hans gerning er fremmedartet — og udføre sit værk — hans værk er usædvanligt.“ (Esajas 28:21) Ja, Esajas advarede om at Jehova snart ville rejse sig som han gjorde ved Ba’al-Perazim. Men denne gang ville han vende sig imod sit troløse folk som en rivende flodbølge der bryder igennem et hul i en smuldrende dæmning. Jerusalems pagt med døden ville vise sig at være uden værdi. I nær fremtid vil Jehova handle på lignende måde over for kristenheden, som da vil opdage at dens berusende overenskomster med denne verden er uden betydning. Hele dens mægtige organisation vil blive revet i stykker, og dens tilhængere spredt. Dens falske guder vil blive fuldstændig tilintetgjort.
7. Hvorfor blev Jehovas hensigt med Juda betegnet som fremmedartet og usædvanlig?
7 Hvorfor kalder Esajas Jehovas handlemåde med Jerusalem for et fremmedartet og usædvanligt værk? Jo, på Esajas’ tid var Jerusalem sædet for tilbedelsen af Jehova og byen hvor Jehovas salvede konge residerede. (Salme 132:11-18) Som sådan var den ikke på noget tidspunkt blevet ødelagt. Templet var aldrig blevet nedbrændt. Davids kongehus var aldrig blevet styrtet. Noget sådant var utænkeligt. Og at Jehova skulle overveje at lade dette ske var en højst usædvanlig tanke.
8. Hvilken advarsel gav Jehova om sin kommende ’usædvanlige gerning’?
8 Men Jehova advarede gennem sine profeter om at disse chokerende begivenheder ville indtræffe. (Mika 3:9-12) For eksempel sagde profeten Habakkuk, der levede i det syvende århundrede før vor tidsregning: „Se blandt nationerne, ja, se nøje efter, og se forbløffede på hinanden; bliv forbløffede; for der er en der øver en gerning i jeres dage, en som I ikke vil tro selv om nogen fortæller derom. For se, jeg oprejser kaldæerne, den bitre og fremfusende nation, der drager af sted til jordens vidtstrakte egne for at tage boliger i besiddelse som ikke er dens. Skrækindjagende og frygtindgydende er den.“ — Habakkuk 1:5-7.
9. Hvordan gjorde Jehova det han havde advaret Jerusalem om?
9 I 607 f.v.t. gjorde Jehova som han havde advaret om. Han tillod de babyloniske hære at drage op imod Jerusalem og ødelægge byen og templet. (Klagesangene 2:7-9) Jehova var endog villig til at lade Jerusalem blive ødelagt endnu en gang. Hvorfor? Jo, efter 70 års landflygtighed fik de angrende jøder lov at vende tilbage til deres hjemland, og der blev bygget et nyt tempel i Jerusalem. Men endnu en gang gled jøderne bort fra Jehova. I det første århundrede efter vor tidsregning citerede Paulus Habakkuks ord for datidens jøder, og viste således at profetien ville få en fremtidig opfyldelse. (Apostelgerninger 13:40, 41) Jesus fremsatte også en utvetydig advarsel om at Jerusalem og dets tempel ville blive ødelagt på grund af jødernes mangel på tro. (Mattæus 23:37–24:2) Gav jøderne i det første århundrede agt? Nej. Ligesom deres forfædre afviste de blankt Jehovas advarsel. Og Jehova gentog sin fremmedartede gerning. Jerusalem og dets tempel blev ødelagt i år 70 af de romerske legioner.
10. Hvordan vil Jehova i nær fremtid handle over for kristenheden?
10 Hvorfor skulle man så ikke tro at Jehova vil gøre noget lignende i vor tid? Det er en kendsgerning at han vil gennemføre sin beslutning, selv om den forekommer tvivlerne usædvanlig og fremmedartet. Denne gang vil målet for hans indgriben være kristenheden, der ligesom fortidens Juda hævder at tilbede Gud men som er håbløst fordærvet. Ved den større David, Kristus Jesus, vil Jehova falde over kristenhedens „filistre“ i en time de ikke venter det. Han vil gennemføre sit usædvanlige værk så grundigt at ethvert spor af kristenhedens religiøse systemer udslettes. — Mattæus 13:36-43; 2 Thessaloniker 1:6-10.
Advar om Jehovas værk
11, 12. Hvordan har Jehovas vidner advaret om Jehovas kommende domme?
11 Jehovas vidner har i mange år advaret om denne kommende indgriben fra Jehovas side. De har påpeget at Jerusalems og templets ødelæggelse i 607 f.v.t. og igen i 70 e.v.t. er profetiske advarsler om hvad der venter kristenheden. Desuden har de påvist at kristenheden som følge af sit frafald er blevet en del af den falske religions verdensimperium, Babylon den Store. Af den grund vil Guds domme over Babylon den Store i særlig grad ramme kristenheden, eftersom den er den mest skyldige del af denne samling af religiøse samfund der har Satan som ophav. — Åbenbaringen 19:1-3.
12 Jehovas vidner har henvist til Bibelens profetiske advarsel om at Babylon den Stores politiske elskere vil vende sig imod det når Jehovas tid er inde. Åbenbaringen omtaler symbolsk disse elskere som et skarlagenrødt vilddyrs ti horn, og advarer: „Og de ti horn som du så, og vilddyret, disse vil hade skøgen [Babylon den Store] og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes kød og opbrænde hende med ild.“ (Åbenbaringen 17:16) Kristenheden vil blive brændt og tilintetgjort sammen med al anden falsk religion. Dette vil være Jehovas fremmedartede gerning, hans usædvanlige værk.
13. Hvordan ligner folks reaktioner på Jehovas advarsler i dag dem Esajas mødte?
13 Når Jehovas vidner lader advarselen om denne kommende katastrofe lyde, bliver de ofte mødt med hån og latter. Folk spørger hvem de tror de er, siden de tør sige den slags. Kristenheden forekommer jo så stabil, så veletableret. Ja, nogle synes endda at den har styrket sin stilling! Nogle stater som tidligere har undertrykt kristenhedens religion, har for nylig givet den større handlefrihed! Trods dette bør kristenheden give agt på Esajas’ advarende ord: „Vis jer nu ikke som spottere, for at jeres bånd ikke skal blive stærke, for om en udslettelse, ja en der er truffet afgørelse om, har jeg hørt fra den suveræne Herre, hærstyrkers Jehova, for hele landet.“ — Esajas 28:22; 2 Peter 3:3, 4.
14. I hvilken forstand vil kristenhedens bånd blive stærkere og strammere?
14 Det meste af kristenheden vil blive ved med at spotte og stille sig fjendtligt til Kongen og Riget. (2 Thessaloniker 2:3, 4, 8) Men samtidig vil dens bånd blive stærkere og strammere. Dens udslettelse vil, med andre ord, blive mere og mere vis. Jehova vil ikke fravige sin beslutning om at tilintetgøre kristenheden, lige så lidt som han fraveg sin beslutning om at tillade ødelæggelsen af Jerusalem og dets tempel i 607 f.v.t.
„Gå ud fra hende“
15. Hvordan har retsindige mennesker i dag mulighed for at undslippe?
15 Hvordan kan nogen undgå at dele skæbne med kristenheden? På Israels tid sendte Jehova trofaste profeter til at kalde de retskafne tilbage til den rene tilbedelse. I dag har han sendt sine vidner, der nu tæller millioner, i samme hensigt. De afslører frygtløst den åndeligt døde tilstand der råder i kristenheden. Derved gentager de trofast de plagsomme budskaber der svarer til englenes trompetstød i Åbenbaringsbogen, kapitel 8 og 9. Desuden har de flittigt udbredt den tilskyndelse der gives i Åbenbaringen 18:4: „Gå ud fra hende, mit folk, . . . for at I ikke skal få del i hendes plager.“ Den kvinde der tales om her, er Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, hvoraf kristenheden er den mest fremtrædende del.
16. På hvilken måde er millioner sluppet ud af falsk religion?
16 Siden 1919, og især siden 1922, har en voksende skare sagtmodige mennesker reageret på denne tilskyndelse og forladt Babylon den Store. Først tusinder, siden hundredtusinder, og nu millioner, har skilt sig ud fra falsk religion, især fra kristenheden, og har sluttet sig til den rene tilbedelse. (Esajas 2:2-4) Kun ved således at forlade Babylon den Store kan de undgå at få del i hendes plager, som vil kulminere i hendes ødelæggelse når tiden er inde til at Jehova vil udføre sit usædvanlige værk.
17, 18. Hvordan er Jehova blevet en krone til prydelse og en hæderskrans for sit folk?
17 Profeten Esajas beskriver hvor lykkeligt de der tager standpunkt for den rene tilbedelse er stillet. Han siger: „På den dag vil hærstyrkers Jehova blive en krone til prydelse og en hæderskrans for dem der er tilbage af hans folk, og som en rettens ånd for den der sidder til doms, og som styrke for dem der driver kampen væk fra porten.“ — Esajas 28:5, 6.
18 På grund af de salvede kristnes loyalitet mod sandheden er Jehova en uvisnelig hæderskrans for medlemmerne af den trofaste og kloge trælleskare. Sådan har det især været siden 1926. The Watch Tower for 1. januar (Vagttaarnet 1. februar) det år, understregede behovet for at ære Jehovas navn, i en animerende artikel med titlen: „Hvem vil ære Jehova?“ Siden har de salvede kristne forkyndt dette navn i hele verden som aldrig før. I 1931 blev de endnu tættere knyttet til Jehova, idet de antog navnet Jehovas Vidner. Desuden har en stor skare „andre får“ skilt sig ud fra kristenheden og den øvrige del af Babylon den Store. Også de har antaget Guds navn. Med hvilket resultat? Jehova — og ikke en midlertidig national selvstændighed — er blevet en krone til prydelse for over fire millioner mennesker i over 212 lande og øområder. Det er en ære for disse mennesker at bære den eneste levende og sande Guds navn. — Åbenbaringen 7:3, 4, 9, 10; 15:4.
„Over ham skal Jehovas ånd hvile“
19. Hvem er „den der sidder til doms“, og hvordan er Jehova blevet „en rettens ånd“ for ham?
19 For Jesus, „den der sidder til doms“, er Jehova blevet „en rettens ånd“. Da Jesus var på jorden nægtede han at lade sig beruse af den ånd der følger med indgåelsen af verdslige alliancer. I dag er han som Jehovas indsatte Konge fyldt med hellig ånd, og kan derfor klarsynet træffe ligevægtige afgørelser. Følgende profetier er blevet opfyldt på Jesus: „Over ham skal Jehovas ånd hvile, visdoms og forstands ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og Jehovas frygts ånd.“ (Esajas 11:2) Ja, gennem Jesus vil Jehova „gøre ret til målesnor, og retfærdighed til nivellérlod“. (Esajas 28:17) De åndeligt berusede fjender vil blive nedkæmpet og udslettet, mens Jehovas hellige navn og universelle suverænitet vil blive hævdet.
20, 21. Hvordan berører profetien i Esajas 28:1-22 dig?
20 Denne profeti i Esajas 28 har stor betydning for os i dag! Hvis vi holder afstand til kristenhedens åndelige drankere og holder fast ved den rene tilbedelse, vil vi blive beskyttet når Jehova gør sin fremmedartede gerning og udfører sit usædvanlige værk. Vi glæder os over at have fået indblik i dette; og vi er lykkelige for at vide at når alt dette sker, vil alle være blevet tvunget til at erkende at hærstyrkers Jehova har grebet ind for at frelse sit trofaste folk og for at hævde og ophøje sig selv ved Jesus Kristus! — Salme 83:17, 18.
21 Må alle sande kristne derfor frygtløst fortsætte med at advare om at Jehova snart vil gøre sin fremmedartede gerning. Lad os blive ved med at fortælle om hans usædvanlige værk. Og lad os, mens vi gør dette, vise alle at vort håb er urokkeligt knyttet til Guds rige ved hans indsatte Konge. Måtte vor nidkærhed, beslutsomhed og loyalitet bidrage til den evige lovprisning af den almægtige Gud, Jehova. — Salme 146:1, 2, 10.
Husker du?
◻ Hvorfor befinder kristenheden sig i en ukomfortabel situation?
◻ Hvad havde Jehova til hensigt at gøre med Jerusalem, og hvorfor var dette „fremmedartet“ og „usædvanligt“?
◻ Hvordan har Jehovas vidner advaret kristenheden, og hvilken reaktion har de mødt?
◻ Hvordan undgår man at dele skæbne med kristenheden?
[Illustration på side 24]
Jehova vil gentage sin fremmedartede gerning, denne gang over for kristenheden