Jehova vil ikke tøve

„Hvis [synet] tøver, da bevar forventningen om det; for det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ — HABAKKUK 2:3.

 1. Hvilken beslutsomhed har Jehovas tjenere vist, og hvad har det fået dem til at gøre?

„JEG vil blive stående på min post.“ Det var den faste beslutning som Guds profet Habakkuk gav udtryk for. (Habakkuk 2:1) Jehovas tjenere i det 20. århundrede har vist den samme beslutsomhed. De har reageret nidkært på den opfordring der lød ved et vigtigt stævne i september 1922: „Vi lever nu i Verdens mest betydningsfulde Tid. Se! Kongen regerer! I er hans Budbringere. Derfor, forkynd, forkynd, forkynd om Kongen og hans Rige!“

 2. Hvad kunne de salvede sige da de var blevet genrejst til livlig aktivitet efter den første verdenskrig?

² Efter den første verdenskrig genrejste Jehova den trofaste salvede rest til en tilstand af livlig aktivitet. Ligesom Habakkuk kunne hver enkelt af dem sige: „Jeg vil holde stand på fæstningsmuren, og jeg vil spejde for at se hvad han vil udtale gennem mig.“ Det hebraiske ord for „spejde“ eller „holde vagt“ bruges i flere profetier.

„Det vil ikke være forsinket“

 3. Hvorfor må vi holde os vågne og være på vagt?

³ Når Jehovas vidner i dag lader advarselen lyde, må de give agt på de afsluttende ord i Jesu store profeti: „Hold jer derfor vågne; I ved jo ikke hvornår husets herre kommer, om det bliver sent på dagen eller ved midnat eller ved hanegal eller tidligt om morgenen, for at han ikke, når han pludselig kommer, finder jer sovende. Men hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Hold jer vågne.“ (Markus 13:35-37) Ligesom Habakkuk, og i overensstemmelse med Jesu ord, må vi holde os vågne og være på vagt.

 4. Hvordan ligner vores situation den Habakkuk befandt sig i omkring 628 f.v.t.?

⁴ Habakkuk har antagelig fuldført sin bog omkring 628 f.v.t., endnu før Babylon var blevet det dominerende verdensrige. Jehovas budskab om dommen over det frafaldne Jerusalem havde lydt i mange år, men der var endnu ingen klare vidnesbyrd om hvornår denne dom ville blive eksekveret. Hvem skulle have troet at det ville ske kun cirka 21 år senere, og at Babylon ville blive brugt som Jehovas domsfuldbyrder? I dag kender vi heller ikke ’dagen og timen’ for afslutningen på denne tingenes ordning. Men Jesus har givet os følgende formaning: „I [må] vise jer parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — Mattæus 24:36, 44.

 5. Hvilken særlig opmuntring indeholder Guds ord i Habakkuk 2:2, 3?

⁵ Jehova gav med god grund Habakkuk denne opflammende befaling: „Skriv synet ned og lad det stå tydeligt på tavler, for at den der oplæser det kan gøre det flydende. For synet rækker frem til den fastsatte tid, og det iler af sted mod enden, og det lyver ikke. Hvis det tøver, da bevar forventningen om det; for det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ (Habakkuk 2:2, 3) I dag griber ondskaben og volden mere og mere om sig, og det viser at vi befinder os umiddelbart før „Jehovas store og frygtindgydende dag“. (Joel 2:31) Jehovas eget udsagn er derfor meget opmuntrende: „Det vil ikke være forsinket!“

 6. Hvordan kan vi overleve den forestående domseksekvering?

⁶ Hvordan kan vi overleve denne forestående domseksekvering? Jehova svarer ved at sammenligne de retfærdige og de uretfærdige: „Se! Hans sjæl er opblæst; den er ikke retskaffen i ham. Men den retfærdige skal leve ved sin trofasthed.“ (Habakkuk 2:4) Stolte og grådige herskere og folkeslag har vædet historien med blodet af millioner af uskyldige ofre, navnlig i de to verdenskrige og i etniske stridigheder. I modsætning hertil har Guds fredselskende salvede tjenere holdt trofast ud. De udgør „den retfærdige nation der bevarer en trofast adfærd“. Denne nation og dens medarbejdere, de „andre får“, adlyder i forening formaningen: „Hav tillid til Jehova til alle tider, for i Jah Jehova har vi en varig klippe.“ — Esajas 26:2-4; Johannes 10:16.

 7. Hvordan viser vi at vi har forstået den belæring Paulus uddrager af Habakkuk 2:4?

⁷ I sit brev til hebræerne citerede apostelen Paulus Habakkuk 2:4, idet han skrev til Jehovas folk: „I behøver udholdenhed for at I, efter at have gjort Guds vilje, kan erfare opfyldelsen af løftet. For endnu ’en ganske kort tid’, og ’han som kommer vil ankomme og vil ikke tøve’. ’Men min retfærdige skal leve som følge af tro’, og ’hvis han unddrager sig har min sjæl ikke behag i ham’.“ (Hebræerne 10:36-38) Det er ikke tiden til at lade hænderne synke eller blive smittet af den materialistiske, forlystelsessyge indstilling der præger Satans verden. Hvad må vi gøre indtil den ’ganske korte tid’ udløber? Ligesom Paulus må vi der hører til Jehovas hellige nation, ’række efter det der er foran og jage frem mod målet’, det evige liv. (Filipperne 3:13, 14) Ligesom Jesus må vi ’holde ud for at opnå den glæde der ligger foran os’. — Hebræerne 12:2.

 8. Hvem er den „mand“ der omtales i Habakkuk 2:5, og hvorfor vil hans forehavende ikke lykkes?

⁸ Habakkuk 2:5 beskriver ’en våbenfør mand’ der i modsætning til Jehovas tjenere ikke når sit mål selv om han har ’gjort sin sjæl rummelig som Sheol’. Hvem er denne mand som „aldrig mættes“? Med samme begærlighed som Babylon på Habakkuks tid fører denne kollektive „mand“ bestående af politiske magter — det være sig fascistiske, nazistiske, kommunistiske eller endda såkaldt demokratiske magter — krige for at udvide sine grænser. Han fylder også Sheol, graven, med uskyldige sjæle. Men det lykkes ikke denne forræderiske, kollektive „mand“, der er en del af Satans verden og er beruset af selvsikkerhed, at „samle sig alle nationerne og tilrive sig alle folkeslagene“. Kun Jehova Gud er i stand til at forene hele menneskeheden, og det vil han gøre ved det messianske rige. — Mattæus 6:9, 10.

Det første af fem dramatiske veer

 9, 10. (a) Hvad bekendtgør Jehova nu gennem Habakkuk? (b) Hvordan er situationen i dag med hensyn til uretfærdig vinding?

⁹ Gennem sin profet Habakkuk bebuder Jehova nu fem såkaldte veråb, domme der skal eksekveres for at jorden kan beredes som bolig til Guds trofaste tjenere. Disse retsindige ’fremfører et ordsprog’ fra Jehova. Vi læser i Habakkuk 2:6: „Ve den der tilegner sig meget som ikke tilhører ham — hvor længe? — og som belæsser sig tungt med pantsatte ting!“

¹⁰ Det der her sigtes til, er uretfærdig vinding. I verden omkring os bliver de rige rigere og de fattige fattigere. Narkohandlere og bedragere samler sig store formuer, mens mange almindelige mennesker må sulte. En fjerdedel af jordens befolkning siges at leve under fattigdomsgrænsen. I mange lande er leveforholdene forfærdende. De der længes efter retfærdighed på jorden, udbryder: „Hvor længe“ skal disse uretfærdige forhold få lov at fortsætte? Men afslutningen er nær! Synet „vil ikke være forsinket“.

11. Hvad siger Habakkuk om udgydelsen af menneskeblod, og hvad viser at der er stor blodskyld på jorden i dag?

¹¹ Profeten siger til den ugudelige: „Fordi du selv har taget bytte fra mange nationer, vil alle de der er tilbage af folkeslagene tage bytte fra dig, for der er udgydt menneskeblod og øvet vold mod jorden, staden og alle indbyggerne deri.“ (Habakkuk 2:8) Vi ser en forfærdende blodskyld på jorden i dag. Jesus sagde rent ud: „Alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ (Mattæus 26:52) Men alene i det 20. århundrede har blodskyldige nationer og etniske grupper været skyld i over hundrede millioner menneskers død. Ve dem der medvirker til dette blodbad!

Det andet ve

12. Hvori består det andet ve Habakkuk omtaler, og hvorfor kan vi være sikre på at uærlig vinding ikke vil være til nogen nytte?

¹² Det andet ve, der er omtalt i Habakkuk 2:9-11, gælder „den der skaffer sig ond vinding til sit hus for at anbringe sin rede højt oppe og undslippe ulykkens greb“. Uærlig vinding vil ikke være til nogen nytte, som det også fremgår af salmistens ord: „Frygt ikke fordi en mand skaffer sig rigdom, fordi hans hus’ herlighed øges, for ved sin død kan han slet intet tage med sig; hans herlighed følger ikke med ham ned.“ (Salme 49:16, 17) Apostelen Paulus giver følgende kloge råd: „Befal dem som er rige i den nuværende tingenes ordning ikke at være hovmodige, men at sætte deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem.“ — 1 Timoteus 6:17.

13. Hvorfor bør vi fortsat lade Guds advarsel lyde?

¹³ Det er meget vigtigt at Guds domsbudskaber forkyndes i dag! Da farisæerne protesterede mod at folkeskarerne hyldede Jesus som „den der kommer som kongen i Jehovas navn“, svarede han: „Jeg siger jer: Hvis disse tav, ville stenene råbe.“ (Lukas 19:38-40) Og hvis Guds tjenere i dag forsømte at afsløre verdens ugudelighed, ville „en sten . . . udstøde klageskrig fra muren“. (Habakkuk 2:11) Lad os derfor modigt fortsætte med at lade Guds advarsel lyde!

Det tredje ve og spørgsmålet om blodskyld

14. Hvilken blodsudgydelse har verdens religioner stået bag?

¹⁴ Det tredje ve der omtales af Habakkuk, drejer sig om blodskyld. I Habakkuk 2:12 står der: „Ve den der bygger en by med blodsudgydelse og grundfæster en stad på uret!“ I denne tingenes ordning går uret og blodsudgydelse ofte hånd i hånd. Det er værd at bemærke at verdens religioner har stået bag historiens mest grufulde krige. Vi kan blot nævne korstogene, hvori såkaldte kristne kæmpede mod muslimer; den katolske inkvisition i Spanien og Latinamerika; Trediveårskrigen i Europa mellem protestanter og katolikker; og de blodigste af alle konflikter, nemlig de to verdenskrige der er blevet udkæmpet i vort århundrede, og som begge begyndte i såkaldt kristne lande.

15. (a) Hvilken kurs følger nationerne fortsat med kirkernes støtte eller accept? (b) Kan De Forenede Nationer bringe rustningskapløbet til ophør?

¹⁵ Noget af det værste der skete under den anden verdenskrig, var nazisternes masseudryddelse af millioner af jøder og andre uskyldige i Europa. Først for nylig har det romersk-katolske hierarki i Frankrig bekendt at det undlod at sætte sig imod at hundredtusinder blev sendt til de nazistiske dødslejre. Alligevel forbereder nationerne sig stadig på flere blodsudgydelser, med kirkernes støtte eller accept. Den internationale udgave af bladet Time skrev for nylig følgende om den russisk-ortodokse kirke: „Den genoplivede kirke øver også en afgørende indflydelse på et område hvor det engang var utænkeligt: den russiske krigsmaskine. . . . Velsignelse af jetfly og kaserner er næsten blevet en rutine. I Danilovskij-klosteret i Moskva, sædet for det russiske patriarkat, gik kirken i november så langt som til at velsigne Ruslands kernevåbenarsenal.“ Kan De Forenede Nationer forhindre at verden opruster med dæmoniske krigsvåben? Næppe. Ifølge Londonavisen Guardian har en modtager af Nobels fredspris udtalt: „Det der er virkelig foruroligende, er at de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd er verdens fem største våbenproducenter.“

16. Hvad vil Jehova gøre ved de krigsførende nationer?

¹⁶ Vil Jehova eksekvere dom over de krigsførende nationer? I Habakkuk 2:13 står der: „Se! Kommer det ikke fra Hærstyrkers Jehova at folkeslag slider for at ilden kan have nok, og at folkestammer slider sig trætte til ingen nytte?“ Ja, „Hærstyrkers Jehova“ vil bruge sine hærstyrker af engle i himmelen som sit redskab når han tilintetgør de krigeriske folkeslag og nationer.

17. I hvilket omfang vil kundskaben om Jehova fylde jorden efter at han har eksekveret dommen over de voldelige nationer?

¹⁷ Hvad vil der ske efter at Jehova har eksekveret dommen over disse voldelige nationer? Habakkuk 2:14 giver os svaret: „Jorden skal fyldes med kundskab om Jehovas herlighed, som vandene dækker havets bund.“ Hvilke herlige fremtidsudsigter! Ved Harmagedon vil Jehovas suverænitet blive hævdet for evigt. (Åbenbaringen 16:16) Han lover at han vil ’herliggøre sine fødders sted’, nemlig jorden. (Esajas 60:13) Hele menneskeheden vil lære at følge Guds vej i deres liv, så kundskaben om Jehovas vidunderlige hensigter vil fylde jorden som vandene der dækker havets bund.

Det fjerde og det femte ve

18. Hvilket fjerde ve bekendtgør Habakkuk, og hvordan genspejler det sig i verdens moralske forfatning i dag?

¹⁸ Det fjerde ve beskrives i Habakkuk 2:15 med disse ord: „Ve den der får sine kammerater til at drikke, idet du blander din forbitrelse og vrede deri, så det virker berusende, for at se på deres nøgne kønsdele!“ Dette henleder tanken på den lastefulde, fordærvede tilstand i vor tids verden. Dens umoralitet, som selv såkaldt frisindede trossamfund går ind for, griber mere og mere om sig. Seksuelt overførte sygdomme som for eksempel aids hærger i hele verden. Nutidens egoistiske generation afspejler ikke „Jehovas herlighed“, men synker dybere og dybere ned i fordærvet og nærmer sig eksekveringen af Guds dom. Denne forbryderiske verden er ’mættet med vanære frem for ære’ og vil snart komme til at drikke af Jehovas vredes bæger, der er et billede på hans vilje med den. ’Der vil komme vanære over dens ære.’ — Habakkuk 2:16.

19. Hvad fokuserer optakten til det femte ve på, og hvilken betydning har disse ord i vor tid?

¹⁹ Som optakt til det femte ve advares der kraftigt mod at tilbede udskårne billeder. Jehova lader profeten udtale disse magtfulde ord: „Ve den der siger til en træklods: ’Vågn op!’ til en umælende sten: ’Vågn!’ og: ’Den skal lære os’! Se, den er belagt med guld og sølv, og der er ingen som helst ånde i dens indre.“ (Habakkuk 2:19) Den dag i dag bøjer både såkaldt kristne og ikkekristne sig for deres krucifikser, madonnaer, ikoner og andre billeder af mennesker eller dyr. Ingen af disse billeder kan vågne op til dåd og frelse deres tilbedere når Jehova kommer for at eksekvere dom. Deres overtræk af guld og sølv blegner og er for intet at regne i sammenligning med den evige Gud Jehovas pragt og hans levende skabningers herlighed. Lad os lovsynge hans uforlignelige navn for evigt!

20. Hvilken tempelordning har vi den glædelige forret at tjene i?

²⁰ Ja, vor Gud, Jehova, er værdig til al pris. Lad os i dyb ærefrygt for ham følge denne alvorlige advarsel mod afgudsdyrkelse. Men hør! Jehova taler stadig: „Jehova er i sit hellige tempel. Vær stille for ham, hele jorden!“ (Habakkuk 2:20) Profeten tænkte uden tvivl på Jerusalems tempel, men vi har i dag den forret at tilbede Jehova i en langt mere storslået, åndelig tempelordning, hvori vor Herre Jesus Kristus er indsat som ypperstepræst. Her, i dette tempels jordiske forgårde, mødes vi, her tjener vi, her vender vi os til Gud i bøn, og her giver vi Jehova den ære der tilkommer hans hellige navn. Og der er usigelig glæde forbundet med at tilbede vor kærlige himmelske Fader af hele vort hjerte.

Husker du dette?

● Hvordan bør vi lade os påvirke af Jehovas ord: „Det vil ikke være forsinket“?

● Hvordan gælder de veer som Habakkuk udtaler, vor tid?

● Hvorfor bør vi fortsat lade Guds advarsel lyde?

● I hvilken tempelforgård har vi den forret at tjene?

[Illustrationer på side 15]

Guds tjenere i dag er ligesom Habakkuk klar over at Jehova ikke vil tøve

[Illustrationer på side 18]

Værdsætter du den forret det er at tilbede Jehova i forgården til hans åndelige tempel?

[Kildeangivelse på side 16]

Foto: U.S. Army