„Lad ikke hænderne synke“
„Lad ikke hænderne synke. Jehova din Gud er i din midte. Som en vældig kriger vil han frelse.“ — Zefanias 3:16, 17.
1. Hvad har en bibelforsker sagt om Zefanias’ profeti?
ZEFANIAS’ profeti skulle ikke kun få sin opfyldelse i det syvende og sjette århundrede før vor tidsregning. Professor C. F. Keil skrev i sin kommentar til denne bog i Bibelen: „Zefanias’ profeti . . . begynder ikke blot med et universelt domsbudskab over hele verden, for senere at beskrive den dom der ville ramme Juda på grund af dets synder og verdens nationer som følge af deres fjendskab mod Jehovas folk; hele profetien beskriver Jehovas store og frygtelige dag.“
2. Hvilke lighedspunkter er der mellem forholdene på Zefanias’ tid og situationen i kristenheden i dag?
2 I dag går Jehovas dom ud på at samle nationerne til ødelæggelse i langt større målestok end på Zefanias’ tid. (Zefanias 3:8) Især de nationer der hævder at være kristne er forkastelige i Guds øjne. Ligesom Jerusalem måtte betale en frygtelig pris for sin troløshed mod Jehova, sådan vil kristenheden også komme til at stå Gud til regnskab for sin forkvaklede opførsel. De domme Gud udtalte over Juda og Jerusalem på Zefanias’ tid, gælder i endnu højere grad kristenhedens kirker og sekter. Også de har besmittet den rene tilbedelse med deres gudvanærende læresætninger, hvoraf mange er af hedensk oprindelse. De har i vor tid ofret millioner af deres sunde og raske sønner på krigens alter. Desuden blander indbyggerne i det modbilledlige Jerusalem deres såkaldte kristendom med astrologi, spiritisme og nedværdigende kønslig umoralitet der minder om ba’alsdyrkelsen. — Zefanias 1:4, 5.
3. Hvad kan man sige om mange verdslige ledere og politiske myndigheder i vor tid, og hvad profeterede Zefanias?
3 Mange af kristenhedens politiske ledere elsker at være kendt som kirkegængere. Men i lighed med Judas „fyrster“ er der flere af dem der udnytter folk og derfor minder om „brølende løver“ og glubske „ulve“. (Zefanias 3:1-3) Deres politiske lakajer „fylder deres herrers hus med vold og svig“. (Zefanias 1:9) Bestikkelse og korruption er meget udbredt. Et stigende antal politiske myndigheder, både inden for og uden for kristenheden, ’hoverer’ over Hærstyrkers Jehovas folk, hans vidner, og behandler det som en foragtelig „sekt“. (Zefanias 2:8; Apostelgerninger 24:5, 14) Zefanias fremsatte følgende profeti om sådanne politiske ledere: „Hverken deres sølv eller deres guld vil kunne udfri dem på Jehovas heftige vredes dag; og ved hans nidkærheds ild bliver hele jorden fortæret, for han gør ende, ja forfærdende ende, på alle der bor på jorden.“ — Zefanias 1:18.
„Skjult på Jehovas vredes dag“
4. Hvad viser at nogle vil overleve Jehovas store dag, men hvad kræver det af dem?
4 Ikke alle Judas indbyggere blev udslettet i det syvende århundrede før vor tidsregning. Der vil ligeledes være nogle som overlever Jehovas store dag. Til dem har Jehova sagt følgende gennem sin profet Zefanias: „Før forordningen føder, før dagen er fløjet bort som avner, før Jehovas brændende vrede kommer over jer, før Jehovas vredes dag kommer over jer, søg Jehova, alle I sagtmodige på jorden, som har handlet efter hans lovbud. Søg retfærdighed, søg sagtmodighed. Måske kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“ — Zefanias 2:2, 3.
5. Hvem var her i endens tid de første der reagerede på Zefanias’ advarsel, og hvordan har Jehova brugt dem?
5 Her i endens tid for denne verden var resten af de åndelige israelitter, de salvede kristne, de første til at tage imod denne profetiske indbydelse. (Romerne 2:28, 29; 9:6; Galaterne 6:16) Eftersom de har søgt retfærdighed og sagtmodighed og har vist respekt for Jehovas lovbud, er de blevet udfriet fra Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, og har siden 1919 atter erfaret Guds gunst. Siden da, og især siden 1922, har denne trofaste rest frygtløst forkyndt Jehovas domme over kristenhedens kirker og sekter og politiske nationer.
6. (a) Hvad profeterede Zefanias om den trofaste rest? (b) Hvordan er denne profeti gået i opfyldelse?
6 Zefanias profeterede følgende om denne trofaste rest: „Jeg vil lade et sagtmodigt og ringestillet folk blive tilbage i din midte, og de vil søge tilflugt i Jehovas navn. De der bliver tilbage af Israel vil ikke begå nogen uretfærdighed, og de vil ikke tale løgn, og i deres mund vil der ikke findes en svigefuld tunge; for de vil finde føde og lægge sig, og ingen vil få dem til at skælve.“ (Zefanias 3:12, 13) Disse salvede kristne har altid sørget for at Jehovas navn har været i forgrunden, men det er især sket siden 1931, da de antog navnet Jehovas Vidner. (Esajas 43:10-12) Ved at fremhæve spørgsmålet om Jehovas suverænitet har de æret Guds navn, og det har vist sig at være et tilflugtssted for dem. (Ordsprogene 18:10) Jehova har givet dem rigeligt med åndelig føde, og de bor uden frygt i et åndeligt paradis. — Zefanias 3:16, 17.
’Et navn og en lovsang blandt alle jordens folkeslag’
7, 8. (a) Hvilken anden profeti er blevet opfyldt på resten af det åndelige Israel? (b) Hvad har millioner erkendt, og hvad er din egen holdning i den forbindelse?
7 ’Restens’ store kærlighed til Jehovas navn og de retfærdige principper i hans ord er ikke gået ubemærket hen. Sandhedssøgende mennesker har set forskellen mellem den salvede rests adfærd og det fordærv og hykleri der kendetegner denne verdens politiske og religiøse ledere. Jehova har velsignet ’dem der er blevet tilbage af [det åndelige] Israel’. Han har vist dem den ære at lade dem bære sit navn, og han har udvirket at de har et godt omdømme blandt jordens folkeslag. Det forholder sig som Zefanias profeterede: „’Til den tid bringer jeg jer hjem, ja, til den tid når jeg samler jer sammen. For jeg vil gøre jer til et navn og til en lovsang blandt alle jordens folkeslag, når jeg fører jeres fangne tilbage for øjnene af jer,’ har Jehova sagt.“ — Zefanias 3:20.
8 Siden 1935 er der bogstavelig talt millioner der har fået øjnene op for at Jehova velsigner den salvede rest. De er glade for at slutte sig til disse åndelige jøder eller israelitter, og siger: „Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.“ (Zakarias 8:23) Disse „andre får“ betragter den salvede rest som „den trofaste og kloge træl“ der af Jesus Kristus er sat over „alt hvad han ejer [på jorden]“. De tager med taknemmelighed mod den åndelige føde som denne trælleskare tilbereder „i rette tid“. — Johannes 10:16; Mattæus 24:45-47.
9. Hvilket „sprog“ har millioner lært at tale, og hvilket stort arbejde udfører de andre får „skulder ved skulder“ med resten af de salvede?
9 Sammen med ’resten’ lærer millioner af „andre får“ at tale ’det rene sprog’, hvilket blandt andet giver sig udslag i deres livsform.a Jehova profeterede følgende gennem Zefanias: „Da giver jeg folkene et nyt sprog, et der er rent, for at de alle kan påkalde Jehovas navn og tjene ham skulder ved skulder.“ (Zefanias 3:9) Ja, de andre får tjener Jehova „skulder ved skulder“ sammen med de salvede medlemmer af ’den lille hjord’ i udførelsen af det presserende arbejde med at forkynde „denne gode nyhed om riget . . . til et vidnesbyrd for alle nationerne“. — Lukas 12:32; Mattæus 24:14.
’Jehovas dag vil komme’
10. Hvad har den salvede rest altid været overbevist om, og hvad vil den som skare betragtet opleve?
10 Den salvede rest har altid haft apostelen Peters inspirerede udtalelse i tanke: „Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter det som langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring. Dog vil Jehovas dag komme som en tyv.“ (2 Peter 3:9, 10) Medlemmerne af den trofaste trælleskare har aldrig tvivlet på at Jehovas dag vil komme i vor tid. Denne store dag vil begynde med eksekveringen af Guds domme over kristenheden, det modbilledlige Jerusalem, samt den øvrige del af Babylon den Store. — Zefanias 1:2-4; Åbenbaringen 17:1, 5; 19:1, 2.
11, 12. (a) Hvilken anden del af Zefanias’ profeti er blevet opfyldt på resten? (b) Hvordan har den salvede rest reageret på opfordringen: „Lad ikke hænderne synke“?
11 Den trofaste rest glæder sig over at den i 1919 blev udfriet fra det åndelige fangenskab under Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Denne rest har erfaret opfyldelsen af følgende profeti af Zefanias: „Råb af glæde, Zions datter! Bryd ud i jubelråb, Israel! Fryd dig og jubl af glæde af et helt hjerte, Jerusalems datter! Jehova har fjernet dommene over dig. Han har ryddet din fjende af vejen. Israels konge, Jehova, er i din midte. Du skal ikke længere frygte ulykke. På den dag bliver der sagt til Jerusalem: ’Frygt ikke, Zion. Lad ikke hænderne synke. Jehova din Gud er i din midte. Som en vældig kriger vil han frelse.’“ — Zefanias 3:14-17.
12 De der udgør den salvede rest har med overbevisning og uden frygt udført den opgave de har fået af Gud, og de har rigelige beviser for at Jehova er i deres midte. De har forkyndt den gode nyhed om Riget og har bekendtgjort Jehovas domme over kristenheden og den øvrige del af Babylon den Store, ja hele Satans onde tingenes ordning. I årene siden 1919 har de i tykt og tyndt adlydt Guds befaling: „Frygt ikke, Zion. Lad ikke hænderne synke.“ De har ikke ladet hænderne synke, men har uddelt milliarder af traktater, blade, bøger og brochurer der forkynder Jehovas rige. De har været et trosstyrkende eksempel for de andre får der siden 1935 har stillet sig på deres side.
Lad ikke dine hænder synke
13, 14. (a) Hvorfor trak nogle jøder sig tilbage fra at tjene Jehova, og hvordan kom dette til udtryk? (b) Hvad vil være uklogt af os, og i hvilket arbejde bør vi ikke lade vore hænder synke?
13 Hvordan kan vi hente praktisk hjælp i Zefanias’ profeti mens vi bliver ved med at nære forventning til Jehovas store dag? For det første må vi passe på ikke at blive ligesom de jøder på Zefanias’ tid der trak sig tilbage fra at følge Jehova fordi de tvivlede på at Jehovas dag var nær. Disse jøder talte måske ikke højt om den tvivl de nærede, men deres handlinger viste at de egentlig ikke troede at Jehovas store dag var nær. De koncentrerede sig om at samle sig velstand i stedet for at blive ved med at nære forventning til Jehova. — Zefanias 1:12, 13; 3:8.
14 Tiden er ikke inde til at lade tvivl slå rod i vort hjerte. Det vil være meget uklogt i tankerne og i hjertet at udskyde Jehovas dag. (2 Peter 3:1-4, 10) Vi må ikke trække os tilbage fra at følge Jehova eller ’lade vore hænder synke’ i tjenesten for ham, ved at vi „arbejder med ugidelig hånd“ i forkyndelsen af „den gode nyhed“. — Ordsprogene 10:4; Markus 13:10.
Overvind ligegyldighed
15. Hvad kunne få os til at lade hænderne synke i tjenesten for Jehova, og hvordan blev dette problem forudsagt af Zefanias?
15 For det andet bør vi være på vagt så vi ikke svækkes af ligegyldighed. I mange vestlige lande kan den manglende interesse for åndelige emner medføre at nogle forkyndere af den gode nyhed bliver modløse. En sådan ligegyldighed fandtes også på Zefanias’ tid. Jehova sagde gennem sin profet: „Jeg vil rette min opmærksomhed mod de mænd der . . . siger i deres hjerte: ’Jehova gør hverken godt eller ondt.’“ (Zefanias 1:12) I værket Cambridge Bible for Schools and Colleges skriver A. B. Davidson at denne passage henviser til folk der er „sunket ned i apatisk ligegyldighed eller måske endog er skeptiske over for tanken om at en højere magt vil gribe ind i menneskenes anliggender“.
16. Hvilken holdning præger mange medlemmer af kristenhedens kirker, men hvilken opmuntring giver Jehova os?
16 I store dele af verden, især i de mere velstående lande, er folk præget af ligegyldighed. End ikke medlemmer af kristenhedens kirker tror på nogen måde at Jehova Gud vil gribe ind i menneskers anliggender i vor tid. De afviser med et skeptisk smil vore bestræbelser for at forkynde den gode nyhed om Riget, eller siger blot: „Det har ingen interesse.“ Under sådanne forhold kan det være en stor udfordring at fortsætte i forkyndelsesarbejdet. Det sætter vor udholdenhed på prøve. Men gennem Zefanias’ profeti indgyder Jehova sit trofaste folk nyt mod, og siger: „Lad ikke hænderne synke. Jehova din Gud er i din midte. Som en vældig kriger vil han frelse. Han vil glæde sig over dig med fryd. Han bliver stille i sin kærlighed. Han vil juble over dig med glædesråb.“ — Zefanias 3:16, 17.
17. Hvilket godt eksempel bør de nye blandt de andre får følge, og hvordan?
17 Det fremgår tydeligt af Jehovas folks historie i nyere tid at resten af de salvede og nogle af de ældre iblandt os der tilhører de andre får, har udført et vældigt indsamlingsarbejde her i de sidste dage. Alle disse trofaste kristne har i mange år vist udholdenhed. De har ikke ladet den ligegyldighed der præger flertallet i kristenheden tage modet fra dem. Måtte de nye blandt de andre får heller ikke blive mismodige over den åndelige ligegyldighed der i vor tid er så fremherskende i mange lande. Måtte de ikke ’lade deres hænder synke’ eller sløje af. Måtte de bruge hver en lejlighed til at tilbyde Vagttårnet, Vågn op! og andre gode publikationer der er blevet udarbejdet for at hjælpe de symbolske får til at lære om Jehovas dag og de velsignelser der vil følge efter.
Fremad, mens vi venter på den store dag!
18, 19. (a) Hvilken opmuntring til at holde ud finder vi i Mattæus 24:13 og Esajas 35:3, 4? (b) Hvordan vil vi blive velsignet hvis vi forenede går fremad i Jehovas tjeneste?
18 Jesus sagde: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 24:13) Lad os derfor ikke have „slappe hænder“ eller „vaklende knæ“ mens vi venter på Jehovas store dag! (Esajas 35:3, 4) Zefanias’ profeti indeholder følgende trøstende ord om Jehova: „Som en vældig kriger vil han frelse.“ (Zefanias 3:17) Ja, Jehova vil føre ’den store skare’ frelst gennem den sidste fase af „den store trængsel“ når han giver sin søn ordre til at knuse de politiske nationer der har ’hoveret’ over hans folk. — Åbenbaringen 7:9, 14; Zefanias 2:10, 11; Salme 2:7-9.
19 Mens Jehovas store dag nærmer sig, lad os da nidkært gå fremad og tjene ham „skulder ved skulder“! (Zefanias 3:9) Så vil vi, sammen med utallige andre, kunne se frem til at „blive skjult på Jehovas vredes dag“ og blive vidne til helligelsen af hans navn.
[Fodnote]
a En udførlig forklaring af hvad ’det rene sprog’ omfatter findes i Vagttårnet for 1. april 1991, side 20-25, og 1. maj 1991, side 10-20.
Spørgsmål til repetition
◻ I hvilken henseende svarer den religiøse situation inden for kristenheden til situationen på Zefanias’ tid?
◻ Hvordan ligner mange politiske ledere i dag de verdslige „fyrster“ på Zefanias’ tid?
◻ Hvilke løfter i Zefanias’ Bog er blevet opfyldt på ’resten’?
◻ Hvad har millioner indset?
◻ Hvorfor bør vi ikke lade vore hænder synke i tjenesten for Jehova?
[Illustrationer på side 15]
Den trofaste rest af salvede kristne har i lighed med Zefanias frygtløst forkyndt Jehovas domme
[Illustrationer på side 18]
De „andre får“ har ikke ladet folks ligegyldighed gøre dem modløse