Tag profeterne som eksempel — Zefanias
1. Hvordan var forholdene da Zefanias var profet, og hvordan er han et godt eksempel for os?
1 Det var i midten af det syvende århundrede f.v.t., og i Juda dyrkede man helt åbenlyst Ba’al. Den onde kong Amon var kort forinden blevet myrdet, og nu regerede den unge kong Josias. (2 Krøn. 33:21–34:1) I denne periode lod Jehova Zefanias forkynde et domsbudskab. Zefanias var muligvis et medlem af det judæiske kongehus, men han udvandede alligevel ikke Jehovas domsbudskab over for de judæiske ledere. (Zef. 1:1; 3:1-4) Vi må ligesom Zefanias vise mod og ikke tillade at vores familie påvirker vores tilbedelse af Jehova på en negativ måde. (Matt. 10:34-37) Hvilket budskab forkyndte Zefanias, og med hvilke resultater?
2. Hvad må vi gøre for at blive skjult på Jehovas vredes dag?
2 Søg Jehova. Jehova er den eneste der kan udfri mennesker på sin vredes dag. Zefanias opfordrede derfor folket i Juda til at søge Jehova, søge retfærdighed og søge sagtmodighed mens der endnu var tid. (Zef. 2:2, 3) Det samme gælder i dag. Ligesom Zefanias tilskynder vi andre til at søge Jehova, men vi må også selv gøre noget aktivt og være besluttede på aldrig at ’trække os tilbage fra at følge Jehova’. (Zef. 1:6) Vi søger Jehova ved nøje at studere hans ord og ved at bede om hans ledelse. Vi søger retfærdighed ved at leve et moralsk rent liv. Vi søger sagtmodighed ved villigt at underordne os og ved hurtigt at følge den vejledning vi får fra Jehovas organisation.
3. Hvorfor skal vi bevare en positiv indstilling til forkyndelsen?
3 Gode resultater. Nogle af judæerne reagerede positivt på Zefanias’ domsbudskab, men en der virkelig gjorde noget, var den unge Josias, der begyndte at søge Jehova mens han endnu var en dreng. Senere kæmpede Josias ihærdigt for at fjerne afgudsdyrkelsen i landet. (2 Krøn. 34:2-5) På samme måde i dag. Selvom nogle af Rigets sædekorn falder langs vejen, på klippegrund eller blandt tornede planter, er der også nogle der falder i den gode jord og bærer frugt. (Matt. 13:18-23) Vi kan være sikre på at Jehova fortsat vil velsigne vores bestræbelser når vi er travlt optaget af at forkynde Riget. — Sl. 126:6.
4. Hvorfor skal vi ’blive ved med at nære forventning til Jehova’?
4 Der var nogle i Juda der troede at Jehova aldrig ville gribe ind. Men Jehova forsikrede alle om at hans store dag var nær. (Zef. 1:12, 14) Det var kun dem der søgte tilflugt hos Jehova, der ville blive udfriet. (Zef. 3:12, 17) Mens vi ’bliver ved med at nære forventning til Jehova’, lad os da sammen med vores trosfæller glæde os over at tjene vores store Gud! — Zef. 3:8, 9.