Strategisk beliggenhed. Byen var på grund af sin beliggenhed strategisk vigtig. Fra den havde man frit udsyn over den frugtbare vestlige del af Jizre’elsletten (Esdrelonsletten, også kaldet „Megiddos Slette“; 2Kr 35:22; Zak 12:11) og kunne således kontrollere de vigtige handelsruter og hærveje der krydsedes her. Både Bibelen og den verdslige historie beretter om mange nationers hære som udkæmpede afgørende slag ved Megiddo på grund af dens strategiske beliggenhed. Her „ved Megiddos vande“ besejrede dommeren Barak Jabins vældige hærstyrker under Sisera, som rådede over ikke færre end 900 stridsvogne med jernleer. (Dom 4:7, 13-16; 5:19) Det var i Megiddo at kong Ahazja af Juda døde efter at han på Jehus befaling var blevet dødeligt såret i nærheden af Jibleam. (2Kg 9:27) Det var også i Megiddo kong Josias af Juda blev dødeligt såret da han rykkede ud mod farao Nekos ægyptiske hær, der var på vej for at hjælpe assyrerne ved Eufratfloden. — 2Kg 23:29, 30; 2Kr 35:22.

Zakarias’ profeti (12:11) omtaler en stor klage „på Megiddos Slette“. Dette sigter muligvis til en klage som blev holdt over kong Josias, der faldt her. (2Kg 23:29, 30) Megiddo er her i Zakarias’ Bog stavet lidt anderledes på hebraisk end andre steder; i stedet for det normale Meghiddōʹ står der her Meghiddōnʹ, en lang form svarende til den der findes i Åbenbaringen 16:16. — Se HAR-MAGEDON.