Guld indeholder ofte en vis mængde sølv. Hvordan man i bibelsk tid skilte de to metaller fra hinanden, vides ikke, men at de blev behandlet forskelligt, synes at fremgå af Ordsprogene 17:3 og 27:21: „Digelen er til sølv og ovnen til guld.“ Salpetersyre blev formentlig først opdaget i det 9. århundrede e.v.t., så før den tid har man lutret guld med andre midler. Hvis der for eksempel var bly i guldet, kunne urenhederne skilles fra som slagger, mens guldet blev holdt tilbage af blyet. Ved langsom kogning blev det smeltede bly afdrevet, og det rene guld blev tilbage. Dette er en proces som kræver temmelig stor dygtighed, for hvis temperaturen er for høj eller kogningen sker for hurtigt, bliver guldet afdrevet sammen med blyet. Smelteren lærer at bedømme og styre lutringsprocessen på grundlag af det smeltede metals farve. (Jf. Sl 12:6; Jer 6:28-30; Ez 22:18-22.) Bibelen hentyder til at sølv blev lutret ved hjælp af lud. — Mal 3:2, 3.

Brugt billedligt. Jehova fremstilles som en der renser og lutrer. Hans ord er gennemlutret. (2Sa 22:31; Sl 18:30; 119:140; Ord 30:5) Dette ord, som har stået prøve, er et af de midler hvormed Gud renser sit folk ved at fjerne enhver syndig urenhed fra det. (Sl 17:3; 26:2; 105:19; Da 12:9, 10; Mal 3:3) De trofaste lutres også gennem ildprøver. (Es 48:10; Da 11:35; Zak 13:9; jf. 1Pe 1:6, 7.) De ugudelige betragtes derimod som værdiløse slagger der bliver skummet af og kastet på slaggedyngen. — Sl 119:119; Ord 25:4, 5; Ez 22:18-20.