„Vend tilbage til mig, så vil jeg vende tilbage til jer“
HELE familien var taget på skovtur i det grønne. Det yngste barn, Peter, løb ned ad en bakke efter et egern. Pludselig blev det overskyet, og det begyndte at regne. Først småregnede det, derefter piskede det ned. Familien samlede i al hast deres sager og løb hen imod bilen. Med ét gik det op for dem at Peter var væk.
Imens forsøgte Peter at komme tilbage til sin familie. Han kunne ikke se en hånd frem for sig, og stien op ad bakken var smattet på grund af regnen. Det var som om jorden forsvandt under ham, og pludselig kurede han ned i et dybt, skjult hul. Siderne var for glatte til at han kunne klatre op ved egen hjælp.
Regnvandet strømmede ned ad bakken og fyldte hullet med mudder. Peter var i fare for at drukne. Hans far fandt ham imidlertid og trak ham op af hullet med et tov. Senere fik Peter skældud fordi han havde strejfet omkring. Men han kunne sagtens klare reprimanden, for han sad indsvøbt i tæpper i sin mors favn.
Denne hændelse minder om det der sker for nogle blandt Guds folk. De er faldet i denne tingenes ordnings dybe hul og forsøger desperat at kravle op og vende tilbage til trygheden i Jehovas organisation. Det er dejligt at vide at Jehova er barmhjertig og er parat til at ’sænke et tov ned’ og hjælpe os op i sikkerhed!
Jehovas barmhjertighed
Efter fuldførelsen af tempelbyggeriet på det gamle Israels tid bad Salomon en indvielsesbøn hvori han anmodede Jehova om at lytte til de bønner der blev rettet imod templet. Han sagde derefter: „Hvis de [israelitterne] synder imod dig (for der er intet menneske som ikke synder), og du vredes på dem og overgiver dem til fjenden, . . . og de så kommer til fornuft i det land som de blev bortført til, og vender om og i landet der tilhører dem som har taget dem til fange, anmoder dig om nåde . . . da må du i himmelen, det sted hvor du bor, høre deres bøn og deres indtrængende anmodning og tage dig af deres ret.“ — 1 Kongebog 8:46-49.
Salomons bøn blev opfyldt ved mange lejligheder i løbet af Israels historie. Igen og igen kom Guds folk på afveje og vendte ham ryggen. Når de erkendte deres fejl, vendte om og søgte ham, tilgav han dem. (5 Mosebog 4:31; Esajas 44:21, 22; 2 Korinther 1:3; Jakob 5:11) Gennem Malakias opsummerede Jehova sit folks historie gennem tusind år med ordene: „Siden jeres forfædres dage er I veget bort fra mine forordninger og har ikke holdt dem. Vend tilbage til mig, så vil jeg vende tilbage til jer.“ — Malakias 3:7.
Hvad der kan lede på afveje
Ligesom i tilfældet med israelitterne kommer mange blandt Guds folk i dag ud af kurs og lader sig føre bort fra Jehovas organisation. Hvorfor? Nogle bliver optaget af tilsyneladende harmløse gøremål, ligesom da Peter fulgte efter egernet. Det var det der skete for Ada. Hun beretter: „Der var tradition for at alle vi kolleger spiste frokost sammen på en restaurant i nabolaget. Da de inviterede mig på en kop kaffe efter fyraften var det derfor ikke svært at tage med. Jeg tænkte som så at eftersom det ikke gik ud over møderne eller tjenesten, var det i orden. Men jeg havde ikke gjort mig det klart at jeg måske overtrådte princippet i Første Korintherbrev 15:33.
Snart begyndte jeg at gå til ridning sammen med arbejdskammeraterne om lørdagen. Derefter gik jeg i biografen og teatret med dem. Det førte til at jeg gik glip af nogle af møderne. Til sidst holdt jeg helt op med at forkynde og at komme til møderne. Da det gik op for mig hvad der var sket, havde jeg ikke længere forbindelse med organisationen.“
I andre tilfælde kan det være en skjult synd der får en person til at føle sig uværdig til at tjene Gud. (Salme 32:3-5) Eller man tager måske anstød af noget ens medkristne siger eller gør, idet man glemmer at ’der ikke er noget menneske som ikke synder’, som Salomon sagde. — 1 Kongebog 8:46; Jakob 3:2.
Atter andre bliver nedslåede når de irettesættes. (Hebræerne 12:7, 11) Materialismen har fået mange til at holde op med at tjene Gud. Ofte har de i deres jagt på verdslig succes engageret sig så meget i verdsligt arbejde at de ikke har haft tid til tjenesten for Gud. (Mattæus 13:4-9; 1 Timoteus 6:9, 10) Er deres situation håbløs?
Vil du tage imod Jehovas fremstrakte hånd?
Ved en lejlighed sagde Jesus noget der var vanskeligt at forstå og som fik nogle til at tage anstød. Beretningen fortæller: „Mange af hans disciple [trak] sig tilbage og færdedes ikke mere sammen med ham. Så sagde Jesus til de tolv: ’Vil I også gå?’ Simon Peter svarede ham: ’Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord.’“ (Johannes 6:66-68) Jesu apostle erkendte klogeligt at det ville være katastrofalt at forlade Jesus.
Nogle af dem der er faldet fra, er med tiden kommet til en lignende konklusion. De har erkendt at det var helt forkert at forlade Guds organisation og at de kun hos Jehova og Kristus kan finde den vejledning der fører til evigt liv. Når de først er kommet til den erkendelse, bør de også indse at det aldrig er for sent at komme på bedre tanker, at bede Jehova om tilgivelse og vende tilbage til ham. Det var Jehova selv der kom med indbydelsen: „Vend tilbage til mig, så vil jeg vende tilbage til jer.“ — Malakias 3:7.
Hvordan kan en oprigtig kristen ellers finde lykke, om ikke ved at tjene Jehova? Hvis en kristen kommer på afveje efter at have været tilknyttet Guds organisation i nogen tid, hvad venter der ham så udenfor? Han vil hurtigt indse at han nu er en del af en verden, som bliver mere og mere rå. Han vil befinde sig i en tingenes ordning som er fuld af hykleri, løgn, bedrag og umoralitet, en verden der er lige så farlig og ubehagelig at opholde sig i som det mudderhul hvori lille Peter nær var omkommet. Når han kommer til fornuft og erkender at hans evige liv er i fare, bør han omgående søge hjælp for at redde sig ud af situationen. Men det kan godt være svært at vende tilbage.
Har du forsøgt at vende tilbage til Jehova og har fundet det vanskeligt? Så acceptér at du har brug for hjælp. Og tro på at dine brødre og søstre i Guds organisation er villige til at hjælpe. Men du må gøre en ihærdig indsats så Jehova kan se at du mener det alvorligt. Det er på høje tid at ’komme til fornuft’ og ’vende om til Jehova’. — 1 Kongebog 8:47.
Hjælp at hente
Ada fortæller hvad der hjalp hende til at vende om til Jehova: „Netop på det rette tidspunkt blev jeg inviteret til et kredsstævne af den søster som havde studeret med mig. Hun var rigtig sød! Og hun bebrejdede mig slet ikke! Hun viste mig stor kærlighed. Der var gået et år siden mit sidste møde, men jeg havde spekuleret på hvor tom verden var og på at der kun gemte sig græmmelse, frustration og umoralitet bag alt glimmeret. Jeg besluttede derfor at overvære stævnet. Da jeg kom til teatret hvor det blev holdt, satte jeg mig i et mørkt hjørne på bagerste række og forsøgte at skjule mig. Jeg ønskede ikke at brødrene skulle se mig og stille spørgsmål.
Programmet indeholdt imidlertid netop den vejledning jeg havde brug for. Og da det var forbi var jeg besluttet på ikke alene at vende tilbage til Jehovas folk men også at vie mig til ham af hele mit hjerte. Brødrene tog imod mig med åbne arme, og ’den fortabte søn’ vendte tilbage.“ (Lukas 15:11-24) Alt dette er nu lang tid siden, og Ada har efterhånden været 25 år i heltidstjenesten.
For en anden der kom på gale veje gik det ligesådan. Nogle ældste gav José en vejledning som snarere afspejlede deres private opfattelser end Bibelens principper. José blev derfor nedslået og såret og endte med at blive uvirksom. I otte år havde han ingen kontakt med Guds folk, og i løbet af den tid giftede han sig med en ikketroende og blev far til nogle børn. Han tillod ligefrem at et af børnene blev døbt i den katolske kirke.
Men han fik hjælp da kredstilsynsmanden kom på hyrdebesøg hos ham og opfordrede de ældste til at gøre det samme. Han genvandt fodfæstet og var glad for at se sin kone fatte interesse for sandheden. José tjener i dag som ældste i menigheden. Som disse to erfaringer viser, holder Jehova ikke velsignelserne tilbage fra dem der reagerer på hans kærlige opfordring til at vende om.
For at få del i disse velsignelser må man dog først og fremmest påskønne den hjælp der tilbydes og tage imod den. I de fleste menigheder kan brødrene huske dem som er gået i stå og besøger dem fra tid til anden for at hjælpe dem. Ved at tage imod denne håndsrækning viser man værdsættelse af Jehovas barmhjertighed. — Jakob 5:19, 20.
Det er på høje tid at tage imod Jehovas invitation: „Vend tilbage til mig.“ (Malakias 3:7; Esajas 1:18) Du skal ikke vente længere. Verdensudviklingen har taget fart. Det bedste sted at være i de stormfyldte tider der venter forude, er i Jehovas organisation, i sikkerhed under hans beskyttelse. Kun de der søger tilflugt hos Jehova kan gøre sig håb om at blive skjult på hans vredes store dag. — Zefanias 2:2, 3.
[Illustration på side 30]
Vil du tage imod Jehovas indbydelse: „Vend tilbage til mig“?