Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Malakias’ Bog
DET genopbyggede tempel i Jerusalem har stået færdigt i over 70 år. Men efterhånden har jødernes forhold til Gud nået et lavpunkt. Selv præsterne er sunket dybt. Hvem vil gøre dem opmærksomme på hvor galt det virkelig står til, og forsøge at genopvække dem åndeligt? Jehova overdrager profeten Malakias opgaven.
Malakias’ Bog, den sidste bog i De Hebraiske Skrifter, er skrevet i en magtfuld stil og indeholder profetier inspireret af Gud. Hvis vi giver agt på Malakias’ profetiske ord, er vi bedre forberedt på „Jehovas store og frygtindgydende dag“, hvor den nuværende ugudelige ordning bliver bragt til ophør. — Malakias 4:5.
PRÆSTERNE „HAR FÅET MANGE TIL AT SNUBLE“
Jehova udtrykker sine følelser over for Israel med ordene: „Jeg elsker jer.“ Men præsterne viser foragt for Guds navn. Hvordan? „Ved at frembære besmittet brød på [hans] alter“ og bringe „et halt eller et sygt dyr“ som offer. — Malakias 1:2, 6-8.
Præsterne „har fået mange til at snuble over loven“. Folk „handler . . . troløst mod hinanden“. Nogle har taget fremmede hustruer. Andre har ’handlet troløst imod deres ungdoms hustru’. — Malakias 2:8, 10, 11, 14-16.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
2:2 — Hvad vil det sige at Jehova ’forbandede velsignelserne’ fra de ulydige præster? Han sørgede for at de velsignelser sådanne præster bad om, blev til forbandelser.
2:3 — I hvilken forstand ville der blive ’spredt skarn’ på præsternes ansigter? Ifølge Moseloven skulle skarnet fra offerdyr bringes uden for lejren og brændes. (3 Mosebog 16:27) At der blev ’spredt skarn’ på præsternes ansigter, betød at Jehova foragtede og afviste ofrene og dem der frembar dem.
2:13 — Hvem var det der dækkede Jehovas alter med tårer? Det gjorde de hustruer som kom til templet og udøste deres hjerte for Jehova. Hvad sørgede de over? At deres jødiske ægtemænd ulovligt havde ladet sig skille og havde forladt dem, sandsynligvis for at gifte sig med fremmede kvinder der var yngre.
Hvad vi kan lære:
1:10. Jehova fandt ikke behag i offergaverne fra de havesyge præster, der krævede betaling for selv ganske enkle tjenesteydelser som at lukke dørene eller tænde op på alteret. Det er vigtigt at det vi gør for Jehova, blandt andet i forkyndelsen, er motiveret af uselvisk kærlighed til Gud og vores medmennesker, aldrig af et ønske om fortjeneste! — Mattæus 22:37-39; 2 Korinther 11:7.
1:14; 2:17. Jehova tolererer ikke hykleri.
2:7-9. De der har den forret at undervise i menigheden, må sikre sig at den lære de fører, stemmer med Guds hellige ord og med de publikationer der forklarer Bibelen, og som udgives af „den trofaste husholder“. — Lukas 12:42; Jakob 3:11.
2:10, 11. Jehova forventer at hans tjenere tager hans vejledning alvorligt og kun gifter sig „i Herren“. — 1 Korinther 7:39.
2:15, 16. En sand tjener for Gud skal holde sit ægteskabsløfte til „sin ungdoms hustru“.
’DEN SANDE HERRE VIL KOMME TIL SIT TEMPEL’
„Pludselig vil den sande Herre“, Jehova Gud, „komme til sit tempel“ sammen med „pagtens sendebud“, Jesus Kristus. Gud vil ’nærme sig sit folk til dom’ og „være et hastigt vidne mod“ lovovertrædere af enhver slags. Desuden skal der skrives „en bog til minde om dem som frygter Jehova“. — Malakias 3:1, 3, 5, 16.
Den dag der er „brændende som en ovn“, vil komme og fortære alle de ugudelige. Før dagens komme vil der blive sendt en profet som skal „vende fædres hjerte til sønner, og sønners hjerte til fædre“. — Malakias 4:1, 5, 6.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
3:1-3 — Hvornår kom „den sande Herre“ og „pagtens sendebud“ til templet, og hvem blev sendt forud for dem? Repræsenteret ved en udsending kom Jehova til sit tempel og rensede det den 10. nisan i år 33. Den dag gik Jesus ind på tempelområdet og jog dem ud der købte og solgte. (Markus 11:15) Det skete tre og et halvt år efter at Jesus var blevet salvet som kommende konge. Tilsvarende ser det ud til at Jesus tre og et halvt år efter at han var blevet indsat som konge i himmelen, ledsagede Jehova til det åndelige tempel og fandt at Guds folk havde behov for at blive renset. I det første århundrede blev Johannes Døber sendt ud for at berede jøderne til Jesu Kristi komme. I nyere tid blev et sendebud sendt i forvejen for at berede vejen da Jehova skulle komme til sit åndelige tempel. Helt tilbage i 1880’erne begyndte nogle få Bibelstudenter at lære oprigtige mennesker mange af Bibelens grundsandheder.
3:10 — Svarer det at bringe Jehova „hele tienden“ til at vi giver Jehova alt hvad vi har? Jesu død ophævede Moseloven, så det kræves ikke at vi betaler tiende af vore midler. Men det at give tiende har en symbolsk betydning. (Efeserne 2:15) Det svarer ikke til at vi giver alt hvad vi har. Israelitterne gav tiende år efter år, men vi giver Jehova alt én gang for alle, nemlig når vi indvier os til ham og symboliserer vores indvielse ved at lade os døbe. Fra da af er det Jehova der ejer alt hvad vi har. Men han giver os mulighed for at udvælge en del af det vi har — en symbolsk tiendedel — til tjenesten for ham, nemlig det som vores forhold og vores hjerter motiverer os til at give. De ofre vi bringer Jehova, indbefatter den tid og energi og de ressourcer vi bruger i arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple. Ofrene omfatter også at vi overværer de kristne møder, besøger vores syge og ældre trosfæller og støtter den sande tilbedelse økonomisk.
4:3 — På hvilken måde vil Jehovas tjenere „træde de ugudelige ned“? Guds folk her på jorden vil ikke bogstaveligt „træde de ugudelige ned“, det vil sige være med til at eksekvere Guds dom over dem. Det er sikkert et billedligt udtryk for at Jehovas jordiske tjenere helhjertet vil være med til at fejre sejren når Satans verden er borte. — Salme 145:20; Åbenbaringen 20:1-3.
4:4 — Hvorfor bør vi huske „Moses’ lov“? Kristne er ikke underlagt Moseloven, men den udgjorde „en skygge af kommende goder“. (Hebræerne 10:1) Når vi sætter os ind i Moselovens indhold, kan vi derfor se hvordan dens profetiske elementer blev opfyldt. (Lukas 24:44, 45) Desuden indeholder Loven „billedlige gengivelser af det der er i himlene“. Det er vigtigt at granske dem hvis vi skal forstå den kristne lære og se hvordan vores adfærd skal være. — Hebræerne 9:23.
4:5, 6 — Hvem skildres ved „profeten Elias“? Det forudsiges at „Elias“ skal føre folket tilbage til den rette tilstand og berede de enkeltes hjerter. I det første århundrede identificerede Jesus Kristus Johannes Døber med „Elias“. (Mattæus 11:12-14; Markus 9:11-13) Hans nutidige modstykke sendes „før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer“. Det nutidige modstykke til Elias er „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45) Denne skare salvede kristne har været travlt beskæftiget med at føre andre ind i et godt forhold til Gud.
Hvad vi kan lære:
3:10. Hvis vi undlader at give Jehova det bedste vi har, er det vores egen skyld at vi ikke får hans velsignelse.
3:14, 15. Præsternes dårlige eksempel fik jøderne til at betragte tjenesten for Gud som nytteløs. De der varetager et ansvar i den kristne menighed, skal være gode eksempler. — 1 Peter 5:1-3.
3:16. Jehova lægger mærke til dem der frygter ham og er trofaste mod ham. Han husker dem og vil bevare dem når han bringer Satans ugudelige verden til ophør. Lad os derfor aldrig vakle i vores beslutning om at forblive uangribelige i Guds øjne. — Job 27:5.
4:1. Den dag Jehova kræver alle til regnskab, vil udfaldet blive det samme for såvel „rod“ som „gren“. Børn vil blive bedømt på samme måde som deres forældre. Det understreger at forældre har et stort ansvar for deres mindreårige børn! Kristne fædre og mødre må flittigt søge Guds godkendelse og bevare et godt forhold til ham. — 1 Korinther 7:14.
„Frygt den sande Gud“
Hvem vil blive frelst på „Jehovas store og frygtindgydende dag“? (Malakias 4:5) „For jer som frygter mit navn,“ siger Jehova, „skal retfærdighedens sol skinne med lægedom i sine vinger, og I skal gå ud og stampe som staldkåde fedekalve.“ — Malakias 4:2.
„Retfærdighedens sol“, Jesus Kristus, ’skinner’ på dem der viser ærefrygt for Guds navn, og de kan glæde sig over Jehovas gunst. (Johannes 8:12) De mærker også „lægedom“ — åndelig helbredelse nu og fuldstændig helbredelse, både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt, i Guds nye verden. (Åbenbaringen 22:1, 2) I deres begejstring vil de være som „staldkåde fedekalve“. Udsigten til disse velsignelser bør få os til at følge kong Salomons opfordring: „Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ — Prædikeren 12:13.
[Illustration på side 26]
Profeten Malakias tjente Gud nidkært og hengivent
[Illustration på side 29]
Det vi lærer andre, skal stemme med Bibelens ord
[Illustration på side 29]
Jehovas tjenere holder deres ægteskabsløfte