VIN OG STÆRKE DRIKKE

På Bibelens grundsprog er der flere ord som betegner vin af en eller anden slags (hebr.: tīrōsjʹ [1Mo 27:28, 37; Ho 2:8, 9, 22]; hebr.: chæʹmær [5Mo 32:14; Es 27:2], det tilsvarende aram. chamarʹ [Da 5:1, 2, 4, 23], samt gr.: gleuʹkos [Apg 2:13]). Det hyppigst anvendte ord for „vin“ i Bibelen er dog det hebraiske ord jaʹjin. Det forekommer første gang i 1 Mosebog 9:20-24, hvor det berettes at Noa plantede en vingård efter Vandfloden og blev beruset af vinen derfra. Det græske ord oiʹnos (der stort set svarer til det hebraiske jaʹjin) forekommer første gang dér hvor Jesus forklarer at det ikke er klogt at bruge gamle skindsække til ny, ikke færdiggæret vin fordi det tryk der opstår som følge af gæringen, vil få de gamle skindsække til at sprænges. — Mt 9:17; Mr 2:22; Lu 5:37, 38.

Om forskellige stærke, alkoholiske drikke, øjensynlig fremstillet af granatæbler, dadler, figner og lignende, bruges som regel det hebraiske ord sjekharʹ. (4Mo 28:7; 5Mo 14:26; Sl 69:12) I Højsangen 8:2 sigter det hebraiske ord ‛asīsʹ til „friskpresset saft“ af granatæbler, men i andre passager viser sammenhængen at ordet bruges om vin. (Es 49:26; Joel 1:5) Det hebraiske ord soʹvæ’ betyder muligvis øl. — Es 1:22; Na 1:10.

Vinfremstilling. I Palæstina blev druerne høstet i august eller september, afhængigt af sorten og klimaet i området. Vinhøsten var stort set overstået når løvhyttefesten blev fejret i det tidlige efterår. (5Mo 16:13) Når druerne var plukket, blev de hældt over i kalkstenskar eller -trug, hvorefter nogle mænd som regel knuste dem med de bare fødder mens de sang. (Es 16:10; Jer 25:30; 48:33) Ved denne forholdsvis blide presningsmetode blev stilke og kerner ikke beskadiget, og kun lidt af garvesyren i skallerne blev presset ud. Resultatet blev derfor en vin af høj kvalitet, en vin der var blød og rund i smagen. (Høj 7:9) Somme tider pressede man druerne ved hjælp af tunge sten i stedet for at træde dem med fødderne. — Se PERSE.

Den første „most“, eller friske saft, der flyder fra de knuste druer, giver den ædleste og bedste vin hvis den holdes adskilt fra den saft der udvindes under tryk. Inden for seks timer efter at druerne er blevet knust, mens saften stadig står i karrene, begynder gæringen, og den fortsætter gennem flere måneder. Alkoholindholdet i de rene vine ligger på mellem 8 og 16 procent, men procenten kan øges ved senere tilsætning af alkohol. Hvis sukkerindholdet i druerne er lavt og gæringen fortsætter for længe, eller hvis vinen ikke er tilstrækkelig beskyttet mod iltning, kan den udvikle sig til eddikesyre, eller vineddike. — Rut 2:14.

I lagringsperioden blev vinen opbevaret i krukker eller skindsække. (Jer 13:12) Disse beholdere var sikkert forsynede med en lille åbning på en sådan måde at kuldioxiden (der opstod når sukkeret omdannedes til alkohol ved gæringen) kunne slippe ud uden at luftens ilt trængte ind og påvirkede vinen. (Job 32:19) Mens vinen fik lov at stå uforstyrret, blev den gradvis klarere og dannede bundfald, og dens duft og smag blev bedre. (Lu 5:39) Derefter blev vinen som regel hældt over på andre kar. — Es 25:6; Jer 48:11; se BUNDFALD.

Anvendelse. Fra de tidligste tider har man drukket vin til maden. (1Mo 27:25; Præ 9:7) Vin nævnes ofte sammen med brød og andre fødevarer. (1Sa 16:20; Høj 5:1; Es 22:13; 55:1) Melkizedek bragte Abraham „brød og vin“. (1Mo 14:18-20) Jesus drak vin til måltiderne når der var mulighed for det. (Mt 11:19; Lu 7:34) Der hørte vin til festmåltider (Est 1:7; 5:6; 7:2, 7, 8), bryllupper (Joh 2:2, 3, 9, 10; 4:46) og andre festlige lejligheder (1Kr 12:39, 40; Job 1:13, 18). Der var vin i de kongelige forråd (1Kr 27:27; 2Kr 11:11), og vin var den drik konger og landshøvdinger sædvanligvis nød. (Ne 2:1; 5:15, 18; Da 1:5, 8, 16) Rejsende havde ofte vin med som en del af deres proviant. — Jos 9:4, 13; Dom 19:19.

På grund af vinens udbredte anvendelse var den også en handelsvare. (Ne 13:15) Særlig berømt var „vin fra Helbon“ (som kongerne af Persien foretrak) og „Libanons vin“. (Ez 27:18; Ho 14:7) De arbejdere der fældede træer til opførelsen af templet, fik vin som en del af deres løn. (2Kr 2:8-10, 15) Vin blev betragtet som en udmærket gave til højerestående personer (1Sa 25:18; 2Sa 16:1, 2), og den tiende der skulle gives som underhold til præsterne og levitterne, indbefattede vin. (5Mo 18:3, 4; 2Kr 31:4, 5; Ne 10:37, 39; 13:5, 12) Vin var også en af de udsøgte ting man bragte Jehova som offer i forbindelse med tilbedelsen af ham. — 2Mo 29:38, 40; 3Mo 23:13; 4Mo 15:5, 7, 10; 28:14; 1Sa 1:24; 10:3; Ho 9:4.

Vin hørte oprindelig ikke med til påskemåltidet, men blev indført senere, måske efter hjemkomsten fra landflygtigheden i Babylon. Derfor var der vin på bordet da Jesus fejrede påsken for sidste gang sammen med sine apostle, og han benyttede denne vin da han indstiftede højtiden til minde om sin død. Det røde „drueblod“ var et passende symbol på Jesu eget offerblod. Ved samme lejlighed omtalte Jesus vinen som „denne frugt af vintræet“, og da det var omkring syv måneder efter druehøsten, kan der ikke være nogen tvivl om at det var gæret druesaft han anvendte. — 1Mo 49:11; Mt 26:18, 27-29.

Som lægen Lukas beretter, omtalte Jesus vinens medicinske værdi, idet den er antiseptisk og mildt desinficerende. (Lu 10:34) Bibelen anbefaler også vin som et middel mod visse fordøjelsesvanskeligheder. Paulus gav Timoteus dette råd: „Drik ikke længere vand, men brug lidt vin for din mave og dine hyppige svagheder.“ (1Ti 5:23) Det var et udmærket råd. Dr. Salvatore P. Lucia, professor i medicin ved University of California School of Medicine, skriver: „Vin er den ældste diætdrik og det vigtigste lægemiddel der har været i konstant brug gennem hele menneskehedens historie. . . . Ja, kun få andre tilgængelige midler er blevet anbefalet i så stor udstrækning for deres helbredende virkning.“ — Wine as Food and Medicine, 1954, s. 5; se også SYGDOMME OG SYGDOMSBEHANDLING.

Mange tror fejlagtigt at alkoholiske drikke virker stimulerende, men sandheden er at de virker bedøvende og dulmende på centralnervesystemet. „I kan give stærke drikke til den der er ved at forgå, og vin til dem hvis sjæl er bitter,“ siger ordsproget — ikke som en stimulans der vil bevirke at de bliver sig deres sørgelige situation endnu mere bevidst, men som et beroligende middel der lader dem ’glemme deres elendighed’. (Ord 31:6, 7) Blandt romerne var det fra gammel tid skik at give forbrydere vin tilsat et bedøvende middel for at dulme smerten ved henrettelsen. Måske var det derfor de romerske soldater tilbød Jesus vin tilsat myrra da de pælfæstede ham. — Mr 15:23.

Vin er tydeligvis en af de gaver Jehova har velsignet menneskene med. Vinen „fryder det dødelige menneskes hjerte“, den gør hjertet „muntert“. (Sl 104:15; Est 1:10; 2Sa 13:28; Præ 2:3; 10:19; Zak 10:7) Mens Daniel holdt sorg, drak han derfor ikke vin. (Da 10:2, 3) Rigeligt med vin, symboliseret ved ’vinstokken’ i det kendte udtryk ’hver skal sidde under sin vinstok og sit figentræ’, betegner velstand og tryghed under Jehovas retfærdige herredømme. (1Kg 4:25; 2Kg 18:31; Es 36:16; Mik 4:4; Zak 3:10) Vin nævnes også blandt de velsignelser Jehova har lovet sit genrejste folk. — Joel 3:18; Am 9:13, 14; Zak 9:17.

Bør nydes med måde. Det er et bibelsk princip at man skal være mådeholden i alt. Ikke engang honning er en undtagelse — nydt med måde er det godt, men det er skadeligt at spise for meget. (Ord 25:27) Det samme gælder vin og stærke drikke. Det er gaver fra Jehova som skal benyttes i overensstemmelse med hans forskrifter. Umådehold og manglende respekt for Bibelens principper i brugen af disse gaver medfører Jehovas mishag og fører til udsvævelse og død. Bibelen udtaler sig meget klart i denne sag, både i de forskrifter den giver, og ved de eksempler den anfører. — Ord 23:29-31; se BERUSELSE.

I visse tilfælde kan det være utilrådeligt og sundhedsfarligt at drikke alkohol, selv i små mængder. Det kan også være at man vil afholde sig fra alkohol for ikke at blive en snublesten for andre; man gør det af kærlighed og af hensyn til dem. — Ro 14:21.

Jehova forbød under dødsstraf præsterne og levitterne at drikke alkohol under nogen form mens de gjorde tjeneste i teltboligen eller templet. (3Mo 10:8, 9; Ez 44:21) Når de ikke var i tjeneste, måtte de drikke alkohol med måde. (1Kr 9:29) Det var også et guddommeligt påbud at nasiræere ikke måtte drikke nogen form for alkohol mens de var underlagt nasiræerløftet. (4Mo 6:2-4, 13-20; Am 2:12) Eftersom Samson skulle være nasiræer fra fødselen, måtte hans moder ikke røre vin eller stærke drikke under sit svangerskab. (Dom 13:4, 5, 7, 14) Under varetagelsen af deres pligter måtte konger og andre i ledende stillinger give agt på formaningen: „Det sømmer sig ikke for konger at drikke vin, eller for magthavere at sige: ’Hvor er de stærke drikke?’“ for at de ikke skulle „glemme hvad der er forordnet, og fordreje retten for alle de nødstedte“. (Ord 31:4, 5) Tilsynsmænd i den kristne menighed må ikke være ’fordrukne spektakelmagere’; heller ikke menighedstjenere må være „forfaldne til megen vin“, men „bør på samme måde [som tilsynsmændene] være alvorlige“. — 1Ti 3:3, 8.

Brugt billedligt. Da det gamle Babylon handlede som Jehovas domsfuldbyrder, gjorde det alle nationerne ’berusede i vin’, et symbol på Jehovas vrede mod nationerne. (Jer 51:7) Andre skriftsteder viser at Jehovas fjender tvinges til at drikke af bægeret med Guds vrede, som kaldes ’vin der skummer’, „forbitrelsens vin“ og „Guds harmes vin“. (Sl 75:8; Jer 25:15; Åb 14:10; 16:19) En bitter drik der intet har at gøre med Guds vrede, er den „[åndelige] utugts vin“ som „Babylon den Store“ får alle nationerne til at drikke. — Åb 14:8; 17:2; 18:3, 13.