Jesu liv og tjeneste

Jesu disciple forberedes til at modstå forfølgelse

EFTER at Jesus har instrueret sine apostle om hvordan de skal udføre forkyndelsesarbejdet, advarer han dem om at de vil møde modstandere. Han siger: „Se, jeg sender jer som får ud blandt ulve . . . Tag jer i agt for mennesker; for de vil overgive jer til lokale domstole, og de vil piske jer i deres synagoger. Ja, I vil blive slæbt for landshøvdinger og konger for min skyld.“

Skønt Jesu disciple vil blive udsat for voldsom forfølgelse giver han dem følgende forsikring: „Når de overgiver jer, da vær ikke bekymrede for hvordan I skal tale eller hvad I skal sige, for det I skal sige vil blive givet jer i samme time; for det er ikke bare jer der taler, men det er jeres Faders ånd der taler gennem jer.“

„Endvidere,“ fortsætter Jesus, „vil broder overgive broder til døden, og en fader sit barn, og børn vil sætte sig op imod forældre og bringe død over dem.“ Han tilføjer: „I vil blive genstand for alles had på grund af mit navn; men det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“

Eftersom forkyndelsesarbejdet er yderst vigtigt lægger Jesus vægt på at man udviser agtpågivenhed for at kunne bevare sin frihed til at udføre dette arbejde. „Når de forfølger jer i én by, da flygt til en anden,“ siger han, „for jeg skal sige jer en sandhed: I vil afgjort ikke blive færdige med Israels byer før Menneskesønnen kommer.“

Sandt nok var det Jesu tolv apostle der blev advaret og modtog oplæring og opmuntring, men ordene var også henvendt til dem der skulle deltage i det verdensomspændende forkyndelsesarbejde efter hans død og opstandelse. Det ses ved at Jesus fortalte sine disciple at de ville blive „genstand for alles had“. De ville altså ikke blot blive hadet af de israelitter som de umiddelbart blev sendt ud at forkynde for. Desuden blev apostlene heller ikke slæbt for landshøvdinger og konger dengang Jesus sendte dem ud på deres korte forkynderrejse, og de blev for øvrigt heller ikke overgivet til døden af deres egen familie.

Da Jesus sagde at hans disciple ikke ville blive færdige med at forkynde „før Menneskesønnen kommer“, var det en profeti om at hans disciple ikke ville blive færdige med at forkynde om Guds oprettede rige på hele den beboede jord før den herliggjorte konge Jesus Kristus ville fremstå som Jehovas domsfuldbyrder i Harmagedon.

Jesus fortsætter sin forkyndervejledning med ordene: „En discipel står ikke over sin lærer, en træl heller ikke over sin herre.“ Jesu disciple må derfor forvente at blive udsat for samme dårlige behandling og samme forfølgelse som han selv blev udsat for fordi han forkyndte Guds rige. Han giver dog denne formaning: „Vær ikke bange for dem som dræber legemet, men som ikke kan dræbe sjælen; frygt hellere for ham der kan ødelægge både sjæl og legeme i Gehenna.“

Hvad dette angår satte Jesus eksemplet. Han udholdt frygtløst døden frem for at gå på kompromis og blive illoyal over for den der sidder inde med al magt, Jehova Gud. Ja, Jehova kan ikke blot ødelægge et menneskes „sjæl“ (der i denne sammenhæng betyder ens fremtidsudsigter som en levende sjæl), men han kan også oprejse et menneske og give det evigt liv. Et storslået udtryk for hvilken kærlig og medfølende himmelsk Fader Jehova er!

Derefter opmuntrer Jesus sine disciple med en billedtale der fremhæver Jehovas kærlige omsorg for dem. „Sælges to spurve ikke for en ringe mønt?“ spørger han. „Dog falder ikke én af dem til jorden uden jeres Faders viden. Men på jer er endog alle hovedhår talt. Vær derfor ikke bange: I er mere værd end mange spurve.“

Det budskab om Riget som Jesus bemyndiger sine disciple til at udbrede vil splitte husstande, idet nogle af familiens medlemmer måske vil lytte til det mens andre vil afvise det. „Tro ikke at jeg er kommet for at bringe fred på jorden,“ forklarer han, „jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd.“ Det kræver derfor mod af et familiemedlem at tage imod sandheden ud fra Bibelen. „Den der holder mere af fader eller moder end af mig, er mig ikke værdig,“ bemærker Jesus, „og den der holder mere af søn eller datter end af mig, er mig ikke værdig.“

Med sine afsluttende ord forklarer Jesus at de der tager imod hans disciple, også tager imod ham. „Og enhver som blot giver en af disse små et bæger koldt vand at drikke fordi den pågældende er en discipel — jeg siger jer sandheden: han skal afgjort ikke gå glip af sin belønning.“ Mattæus 10:16-42.

● Hvilke advarsler giver Jesus sine disciple?

● Hvilken opmuntring og trøst giver han dem?

● Hvorfor kan man sige at Jesu vejledning også henvender sig til nutidens kristne?

● På hvilken måde står en discipel af Jesus ikke over sin lærer?