„Jeg skammer mig ikke over den gode nyhed“
„Jeg skammer mig ikke over den gode nyhed; den er nemlig en Guds kraft til frelse for enhver som tror.“ — ROMERNE 1:16.
1. Hvordan modtages en god nyhed som regel, men hvordan ville mennesker uden tro betragte den gode nyhed om Guds rige?
DET nogle betragter som en god nyhed, opfatter andre måske ikke som sådan. I almindelighed vil en der bringer godt nyt blive budt hjertelig velkommen, og alle vil være ivrige efter at høre hvad han har at fortælle. Bibelen har imidlertid forudsagt at den gode nyhed om Guds rige og frelsesbudskabet ikke vil tiltale denne verdens mennesker, der er uden tro. — Jævnfør Andet Korintherbrev 2:15, 16.
2. Hvad sagde apostelen Paulus om den gode nyhed han forkyndte, og hvorfor er hans budskab stadig en god nyhed i dag?
2 Apostelen Paulus var en af dem der blev sendt ud for at forkynde en god nyhed for andre. Hvordan betragtede han sin opgave? Han sagde: „Jeg for mit vedkommende [er] ivrig efter at forkynde den gode nyhed også for jer i Rom. For jeg skammer mig ikke over den gode nyhed.“ (Romerne 1:15, 16) Hvis denne nyhed skal blive ved med at være god, næsten 2000 år efter at apostelen Paulus viderebragte den til de kristne i Rom, må den være af varig værdi. Og det er den; den beskrives som „en evigvarende god nyhed“. — Åbenbaringen 14:6.
3, 4. Hvorfor sagde apostelen Paulus at han ikke skammede sig over den gode nyhed?
3 Hvorfor sagde apostelen Paulus at han ikke skammede sig over den gode nyhed? Hvorfor ville nogen skamme sig over den? Jo, hans budskab var upopulært, da det drejede sig om en mand der var blevet henrettet på en marterpæl. På den måde henrettede man foragtede forbrydere; så for alle udenforstående at se stillede dette ham i et meget dårligt lys. I tre og et halvt år havde denne mand rejst rundt i Palæstina med den gode nyhed og havde mødt hård modstand fra jøderne, især fra deres religiøse ledere. Og Paulus, der forkyndte i denne forhånede mands navn, mødte nu en lignende fjendtlighed. — Mattæus 9:35; Johannes 11:46-48, 53; Apostelgerninger 9:15, 20, 23.
4 Eftersom Paulus og Jesu Kristi andre disciple mødte en sådan modstand, mente nogle måske at de burde skamme sig. Paulus var nu tilhænger af noget han selv tidligere havde betragtet som skændigt. Han havde jo været med til at forfølge Jesu Kristi disciple. (Apostelgerninger 26:9-11) Men det var han holdt op med. Derfor blev han, og andre der blev kristne, voldeligt forfulgt. — Apostelgerninger 11:26.
5. Hvordan forklarede Paulus sin udtalelse om at han ikke skammede sig over den gode nyhed?
5 Hvis man skammede sig over at være en discipel af Jesus Kristus, betragtede man tingene fra et menneskeligt synspunkt. Det gjorde apostelen Paulus ikke. Som forklaring på at han ikke skammede sig over den gode nyhed han forkyndte, sagde han: „Den er nemlig en Guds kraft til frelse for enhver som tror.“ (Romerne 1:16) Der er ingen grund til at skamme sig over Guds kraft der virker gennem en Jesu discipel for at gennemføre Guds hensigt, den Gud som Jesus Kristus selv tilbad og lovpriste. — Jævnfør Første Korintherbrev 1:18; 9:22, 23.
Den gode nyhed forkyndes overalt
6, 7. (a) Hvilket ansvar i forbindelse med den gode nyhed bestræber Jehovas vidner sig for at bære, og med hvilket resultat? (b) Hvad kan til tider være nødvendigt, skønt vi ikke ønsker at lade frygt afholde os fra at aflægge et vidnesbyrd? (Se fodnoten.)
6 Ligesom Paulus er Jehovas vidner i dag disciple af Guds herliggjorte søn, Jesus Kristus, og Jehova har betroet disse sine vidner en skat i form af ’den herlige gode nyhed’. (1 Timoteus 1:11) Dette indebærer et stort ansvar, som Jehovas vidner ikke ønsker at skubbe fra sig. Og de tilskyndes til ikke at skamme sig over den gode nyhed. (2 Timoteus 1:8) Det er vigtigt at vi, som Jehovas vidner, aldrig lader frygt eller nervøsitet hindre os i at aflægge et vidnesbyrd eller fortælle hvem vi er.a
7 Jehovas vidners frimodige og frygtløse forkyndelse har resulteret i at den allerhøjeste Guds navn gøres kendt i hele verden og at den gode nyhed om hans rige forkyndes overalt. Guds søn sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Det ville være utænkeligt at hans forudsigelse ikke skulle gå i opfyldelse. Den gode nyhed forkyndes nu i 212 lande, og forkyndelsesarbejdet er endnu ikke afsluttet. Vi skammer os ikke over den gode nyhed, men ser modigt fremtiden i møde idet vi beder ligesom Jesu Kristi disciple i det første århundrede: „Og nu, Jehova, . . . lad dine trælle fortsat tale dit ord med al frimodighed.“ — Apostelgerninger 4:29.
8. Hvorfor bør modstand overalt i verden ikke få Jehovas vidner til at miste modet?
8 Jehovas vidner hades og bekæmpes overalt i verden, men dette sker som en opfyldelse af det Jesus forudsagde skulle være et kendetegn på den eneste levende og sande Guds tilbedere. (Johannes 15:20, 21; 2 Timoteus 3:12) Derfor får modstanden ikke forkynderne af den gode nyhed til at miste modet. De opfatter den som en forsikring om at de har Guds behag og tilhører den organisation den universelle Suveræn, Jehova, godkender.
9. Hvorfor betyder det intet at vi har hele verden imod os?
9 Vi må aldrig glemme at vi støttes af den allerhøjeste Gud i universet. Hvad betyder det om verden, med alle dens religiøse sekter og politiske partier, er imod os? Guds enestefødte søn havde hele verden imod sig, og vi skammer os ikke over at stå i samme situation. Som han sagde til sine apostle: „Når verden hader jer, så ved I at den har hadet mig før jer. Hvis I var en del af verden, ville verden holde af sit eget. Men fordi I ikke er en del af verden, men jeg har valgt jer ud af verden, derfor hader verden jer.“ — Johannes 15:18, 19.
10. Hvorfra kommer en stor del af den forfølgelse Jehovas vidner udsættes for, og hvorfor skammer de sig ikke over det?
10 Jehovas vidner har derfor udholdt forfølgelse i hele verden, men først og fremmest i de lande der udgør den såkaldte kristenhed. At de forfølges af kristenheden modbeviser ikke at de er kristne. Det underbygger tværtimod deres påstand om at være sande kristne, vidner for Jesu Kristi Gud og Fader, Jehova. Eftersom de er Guds vidner, skammer de sig ikke over at blive forfulgt på grund af deres tro. Apostelen Paulus’ tilskyndelse til det første århundredes kristne om at de ikke skulle skamme sig, gælder derfor også Jehovas vidner i dag. — Se Filipperbrevet 1:27-29.
Den bedste nyhed man kan forestille sig
11. Hvorfor er vi stadig Jesu Kristi disciple, skønt vi bærer navnet Jehovas Vidner?
11 Jehovas vidner har modigt accepteret deres navn som en opfyldelse af det løfte Jehova ifølge Esajas 43:10 gav sit pagtsfolk. Det betyder dog ikke at de ikke længere følger Jesus Kristus. Jesus er deres Fører, deres forbillede. Han er selv et af Jehovas vidner. Ja, han er det største vidne for Jehova der nogen sinde har levet. — 1 Timoteus 6:13; Åbenbaringen 1:5.
12. Hvilken god nyhed forkynder Jehovas vidner i hele verden, og hvorfor?
12 Det budskab som disse vidner for Jehova forkynder i hele verden, er den bedste nyhed man kan forestille sig. Ingen regering kan være bedre for menneskeheden end det messianske rige Jehova har oprettet til at herske over den verden af mennesker som han sendte sin enestefødte søn for at genløse. (Esajas 9:6, 7) Den gode nyhed om Riget forkyndes for jordens beboere, og de får mulighed for at lytte til den og vise sig værdige til at modtage evigt liv i fuldkommenhed på en paradisisk jord.
13. Hvorfor kan vi være sikre på at den messianske rigsregering vil være den bedste, og hvad anbefaler Jehovas vidner uden at skamme sig?
13 Eftersom Jesus var villig til at lide en grusom død for at genløse sine kommende undersåtter, er det utænkeligt at han ville give dem andet end den bedste regering. Vi henstiller til hvert eneste menneske på jorden: Bliv en trofast og lydig undersåt under hans regering. Vi skammer os ikke over den regering vi oprigtigt anbefaler til hele menneskeheden. Vi tøver ikke med at forkynde om Riget, selv om det kan medføre forfølgelse. Ligesom apostelen Paulus siger hver og en af os: „Jeg skammer mig ikke over den gode nyhed.“
14. Hvor udbredt skulle forkyndelsen af Riget blive i vor tid, ifølge Jesu profeti?
14 Jesus forudsagde at den gode nyhed om Riget ville blive forkyndt i hele verden, og det var derfor på sin plads at han bekendtgjorde dette i en af sine vidtrækkende profetier. (Markus 13:10) Han tøvede ikke med at forudsige at Jehovas rige ville blive forkyndt overalt — ja, til jordens fjerneste egne. (Apostelgerninger 1:8) Jesus vidste at hans trofaste disciple ville gøre en ihærdig indsats for at nå ud til alle mennesker, alle steder, med den gode nyhed om Riget.
15, 16. (a) Hvem fortjener at høre frelsesbudskabet? (b) Hvorfor vil forkyndelsen blive fuldført trods forfølgelse fra Djævelens organisation?
15 Jordens beboere tæller i dag flere milliarder, og de er spredt ud over alle kontinenterne og mange øer i oceanerne. Men ingen del af den beboede jord ligger for langt borte til at Jehovas vidner vil gøre et forsøg på at nå frem med den gode nyhed. Hele den beboede jord er Jehova Guds symbolske fodskammel. (Esajas 66:1) Uanset hvilken del af denne fodskammel man bor på, fortjener man at høre frelsesbudskabet.
16 Den gode nyhed er i dag en opmuntrende nyhed om en kongelig regering der allerede er oprettet ved Messias. Jesus vidste at på trods af den ondsindede forfølgelse fra Djævelens organisation, ville Guds ånd motivere Messias’ sande disciple til at gøre alt for at „denne gode nyhed“ om det oprettede Rige kunne blive „forkyndt på hele den beboede jord“. — Mattæus 24:14.
Vi skammer os ikke over Jesus Kristus og Jehova
17. (a) Hvad skammer Jehovas trofaste tjenere sig ikke over? (b) Hvilket princip fremsatte Jesus i Markus 8:38, og hvad indebærer det?
17 Den allerhøjeste Gud har ikke tøvet med at give sig selv et navn, Jehova, og hans trofaste tjenere bør heller ikke skamme sig over dette navn. Guds sande tjenere er lykkelige for at være kendt som hans lydige tilbedere. I forbindelse med sig selv fremsatte Jesus princippet i Markus 8:38: „Enhver som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige generation, ham vil Menneskesønnen også skamme sig ved når han kommer i sin Faders herlighed sammen med de hellige engle.“ Hvis én skammede sig over Herren Jesu Kristi Gud og Fader, ville Jehova også med rette skamme sig over ham. Og en som Jehova skammede sig over på grund af hans troløse handlinger, ville ikke fortjene at leve i nogen del af Jehovas domæne, hverken i himmelen eller på jorden. — Lukas 9:26.
18. (a) Hvorfor bør Jesu ord i Mattæus 10:32, 33 være dybt rodfæstede i vort hjerte og sind? (b) Hvordan går det dem som af frygt for mennesker fornægter Jesus og Jehova? (Giv eksempler fra henvisningerne i fodnoten.)
18 Måtte følgende ord af Jesus Kristus være dybt rodfæstede i vort hjerte og sind: „Enhver der vedgår samhørighed med mig over for menneskene, ham vil jeg også vedgå samhørighed med over for min Fader som er i himlene; men enhver som nægter at kendes ved mig over for menneskene, ham vil jeg også nægte at kendes ved over for min Fader som er i himlene.“ (Mattæus 10:32, 33; Lukas 12:8, 9) Tilsvarende vil Herren Jesu Kristi Gud og Fader også nægte at kendes ved dem som nægter at kendes ved Ham. De vil ikke blive regnet for værdige til at blive medlemmer af den husstand hvori Jesus Kristus er den ældste søn, og vil derfor blive udslettet når Guds fastsatte tid er inde.b
19, 20. (a) Hvorfor vil de der har bedt om at Jehovas navn må blive helliget, ikke have noget at skamme sig over? (b) Hvad har frygtløse forkyndere af Riget udrettet, og med støtte fra hvem?
19 Den mønsterbøn som Jesus lærte sine disciple at bede, vil blive besvaret: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:9, 10) Når det sker, vil Jesu disciple ikke have noget at skamme sig over. Jehovas navn vil blive æret og helliget, ikke kun af millioner af nulevende mennesker som aldrig behøver at dø, men også af milliarder som Jesus vil kalde frem fra deres grave i løbet af sit tusindårige herredømme i Riget. De vil få mulighed for at leve på en paradisisk jord til evig tid.
20 Når disse frygtløse forkyndere af den gode nyhed om Riget uden skam og trods modstand overalt i verden har kunnet aflægge et verdensomspændende vidnesbyrd, skyldes det at de støttes af overmenneskelige kræfter — englene i himmelen. Dette tilskynder Jehovas vidner til at ’frygte Gud og give ham ære’. — Åbenbaringen 14:6, 7.
De skammer sig ikke over at frygte Gud og give ham ære
21. Hvad har Jehovas vidner ikke skammet sig over at gøre, og hvad har det medført?
21 Jehovas vidner har blandt andet vist at de ikke skammer sig over at frygte Gud og give ham ære, ved at bruge hans navn, Jehova. Dette har, som en indfrielse af den allerhøjeste Guds løfter, medført store velsignelser for dem. Hvilken herliggørelse af ham som den eneste levende og sande Gud, universets Suveræn!
22. Hvorfor vil Jehovas vidner komme ud for hård forfølgelse, men hvilken glæde vil de erfare?
22 I fremtiden vil de verdslige regeringer vende sig imod de religiøse magter og udslette dem alle — deriblandt kristenheden. (Åbenbaringen 17:16, 17) Som følge deraf vil Jehovas vidner opleve en periode med hård forfølgelse fra de verdslige elementer. De ville ikke kunne overleve og holde ud medmindre den evige Gud var med dem. Men det er han, og derfor vil de få den glæde at se alle Jehovas og kristendommens fjender blive tilintetgjort af den Gud som Jehovas vidner trofast tilbeder. De vil ikke lide den tort at blive afsløret og udslettet som fjender af det sande teokrati, men vil med uudsigelig glæde synge om Jehova: „Fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid er du Gud.“ — Salme 90:2.
23. Hvorfor har Jehovas vidner ikke noget at skamme sig over, og hvad vil resultatet blive?
23 De vil glæde sig over Gud, Faderen til Jesus Kristus, ved hvem menneskeheden er blevet genløst til evigt liv i fuldkommenhed og lykke på en paradisisk jord. Hvor mægtig en Gud har Jehova ikke vist sig at være ved Kristus Jesus! Jehova har demonstreret at han aldrig misbruger sin almagt men anvender den på en vís og kærlig måde! Vi har derfor intet at skamme os over i forbindelse med ham eller hans enestefødte søn, Jesus Kristus. Vi skammer os ikke over at forkynde den herlige gode nyhed om Jehova Guds almagt ved Kristus Jesus, der kort før afslutningen på sit jordiske liv sagde: „Fat mod! Jeg har besejret verden.“ (Johannes 16:33) Lad os altid efterligne apostelen Paulus, og ikke skamme os over den gode nyhed. Så vil den almægtige Gud heller ikke skamme sig over os.
[Fodnoter]
a Skønt vi ikke skammer os over at være Jehovas vidner, er der tidspunkter hvor vi må være „forsigtige som slanger“. (Mattæus 10:16) I nazitidens Tyskland, for eksempel, vidste Jehovas vidner at det somme tider var klogest af dem at skjule deres identitet. — Jævnfør Apostelgerninger 9:23-25.
b Det har gang på gang vist sig at de der på grund af menneskefrygt nægter at kendes ved Jesus og Jehova, ikke vinder verdens velvilje. Se for eksempel Vagttårnet, 1. maj 1989, side 12; Jehovas Vidners Årbog 1983, side 167, 168; 1977 Yearbook, side 174-6; Vågn op! 8. september 1974, side 14, 15, og 8. november, side 15, 16. Selv hårde modstandere af den gode nyhed venter derimod at Jehovas vidner vil forblive loyale mod Jesus og Jehova. (Jehovas Vidners Årbog 1989, side 116-118) Se også Mattæus 10:39 og Lukas 12:4.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvilken holdning bør vi, ligesom Paulus, have til forkyndelsen af den gode nyhed, og hvorfor?
◻ Hvorfor er det budskab Jehovas vidner forkynder, den bedste nyhed man kan forestille sig?
◻ Hvilken advarsel fremsatte Jesus om dem der skammede sig over ham når han kom i Rigets herlighed?
◻ Hvordan går det dem der fornægter Jesus og Jehova?
◻ Hvad har forkynderne af den gode nyhed kunnet udrette uden skam, og hvorfor?