De første skridt til at vandre med Gud
„Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ — Jakob 4:8.
1, 2. Hvorfor er det en stor forret at tjene Jehova?
MANDEN havde tilbragt adskillige strenge år i fængsel. Men en dag blev han kaldt op til landets hersker. Begivenhederne tog fart. Fangen, Josef, blev nu pludselig sat til at tjene datidens mægtigste hersker og fik et ansvarsfuldt og ærefuldt embede betroet. Lænkerne hørte fortiden til, og han fik nu et nært samarbejde med en konge. — 1 Mosebog 41:14, 39-43; Salme 105:17, 18.
2 I dag har vi mulighed for at tjene en der er langt større end Ægyptens Farao. Den højeste i universet indbyder os alle til at tjene ham. Det er en ærefrygtindgydende forret at tjene Jehova, den almægtige Gud, og opdyrke et nært forhold til ham. I Bibelen forbindes han med majestætisk magt og herlighed, ophøjethed, skønhed og liflighed. (Ezekiel 1:26-28; Åbenbaringen 4:1-3) Alt hvad han gør, er præget af kærlighed. (1 Johannes 4:8) Han lyver aldrig. (4 Mosebog 23:19) Og han skuffer aldrig dem der er loyale mod ham. (Salme 18:25) Hvis vi retter os efter hans retfærdige krav, kan vi glæde os over en lykkelig og meningsfyldt tilværelse med udsigt til evigt liv. (Johannes 17:3) Ingen jordisk hersker kan stille os tilnærmelsesvis de samme velsignelser og privilegier i udsigt.
3. Hvad vil det sige at Noa ’vandrede med den sande Gud’?
3 For længe siden besluttede patriarken Noa at han ville rette sig efter Guds vilje og hensigt. Om ham siger Bibelen: „Noa var en retfærdig mand. Han var uangribelig blandt sine samtidige. Noa vandrede med den sande Gud.“ (1 Mosebog 6:9) Noa vandrede naturligvis ikke bogstaveligt med Jehova, eftersom ingen nogen sinde har så meget som set Gud. (Johannes 1:18) Han vandrede med Gud i den forstand at han gjorde det som Gud bød ham. Og fordi han viede sit liv til at gøre Jehovas vilje, kunne han glæde sig over et nært og fortroligt forhold til den almægtige Gud. I dag er der millioner der ligesom Noa ’vandrer med Gud’ ved at leve efter Jehovas vejledning og anvisninger. Hvordan begynder man at vandre med Gud?
Nøjagtig kundskab nødvendig
4. Hvordan underviser Jehova sit folk?
4 For at vandre med Jehova må vi først lære ham at kende. Profeten Esajas forudsagde følgende: „I de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene; og alle nationerne skal strømme til det. Og mange folkeslag skal drage af sted og sige: ’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg, til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.’ For lov vil udgå fra Zion, og Jehovas ord fra Jerusalem.“ (Esajas 2:2, 3) Vi kan have tillid til at Jehova vil undervise alle der gerne vil vandre på hans veje. Han har givet os sit ord, Bibelen, og hjælper os til at forstå det, blandt andet gennem den „trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Denne „træl“ formidler vejledningen fra Jehova gennem publikationer der forklarer Bibelen, og gennem de kristne møder og gratis bibelkurser i folks hjem. Guds ånd hjælper os også til at få større forståelse af hans ord. — 1 Korinther 2:10-16.
5. Hvorfor er kundskaben fra Bibelen så dyrebar?
5 Vi betaler ikke for at få denne kundskab fra Bibelen, men den er ikke desto mindre dyrebar. Efterhånden som vi studerer Guds ord, lærer vi Gud at kende. Vi får kundskab om hans navn, hans personlighed, hans hensigt og hans handlinger over for os mennesker. Vi mærker hvor befriende det er at kende svarene på livets grundlæggende spørgsmål, som for eksempel: Hvorfor er vi til? Hvorfor tillader Gud lidelser? Hvad vil der ske i fremtiden? Hvorfor bliver vi svækket af alder og dør? Findes der et liv efter døden? Desuden får vi at vide hvad Gud forventer af os, hvad vi skal gøre for at behage ham i alle forhold. Vi erfarer at hans krav er rimelige, og at det er til stor gavn for os at leve op til dem. Uden Guds vejledning kunne vi ikke vide eller forstå alt dette.
6. Hvordan kan den nøjagtige kundskab fra Bibelen påvirke os?
6 Bibelens budskab er magtfuldt, og det motiverer os til at gøre visse forandringer i vort liv. (Hebræerne 4:12) Før vi fik kundskab om Bibelen, kunne vi kun vandre „i overensstemmelse med tingenes ordning i denne verden“. (Efeserne 2:2) Men den nøjagtige kundskab fra Guds ord har afstukket en anden vej for os så vi kan „vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham“. (Kolossenserne 1:10) Det giver stor glæde at tage disse første skridt til at vandre med Jehova, den højeste i hele universet. — Lukas 11:28.
To vigtige skridt: Indvielse og dåb
7. Hvilken sandhed angående menneskers styre åbnes vore øjne for efterhånden som vi studerer Guds ord?
7 Efterhånden som vi øger vor forståelse af Bibelen, vurderer vi i stadig højere grad alle menneskelige forhold og vor egen tilværelse i det åndelige lys fra Guds ord. Det åbner vore øjne for en vigtig sandhed som profeten Jeremias for længe siden udtrykte med ordene: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Hvert eneste menneske har brug for Guds vejledning.
8. (a) Hvad bevæger os til at indvi os til Gud? (b) Hvori består den kristne indvielse?
8 Når vi forstår det, motiveres vi til at søge vejledning fra Jehova. Og kærlighed til Jehova bevæger os til at indvi vort liv til ham. At indvi sig til Gud vil sige at man henvender sig til ham i bøn og højtideligt lover at bruge sit liv til at tjene ham og vandre trofast på hans veje. Derved efterligner vi Jesus, der fremstillede sig for Jehova med det faste forsæt at gøre hans vilje. — Hebræerne 10:7.
9. Hvad er forudsætningen for at indvi sig til Jehova?
9 Jehova Gud presser eller tvinger aldrig nogen til at indvi sig til ham. (Jævnfør Andet Korintherbrev 9:7.) Han ønsker heller ikke at man indvier sig til ham som følge af et flygtigt lune. Man skal være en discipel når man lader sig døbe, og det forudsætter at man flittigt og seriøst har tilegnet sig kundskab. (Mattæus 28:19, 20) Paulus bad indtrængende nogle der allerede var døbt, om at ’fremstille deres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: deres fornuftmæssige hellige tjeneste’. (Romerne 12:1) Vor indvielse til Jehova Gud skal være præget af fornuft. Når vi har overvejet sagen grundigt og er klar over hvad det indebærer, indvier vi os villigt og med glæde til Gud. — Salme 110:3.
10. Hvilken forbindelse er der mellem indvielse og dåb?
10 Når vi i en personlig bøn har henvendt os til Gud og udtrykt vor beslutning om at vandre på hans veje, er det næste skridt at vi bekræfter vor indvielse ved at lade os døbe i vand. Dåben er en offentlig tilkendegivelse af vort løfte om at gøre Guds vilje. Jesus viste os eksemplet da han ved begyndelsen af sin jordiske tjeneste blev døbt af Johannes. (Mattæus 3:13-17) Siden bemyndigede Jesus sine efterfølgere til at gøre disciple og døbe dem. Indvielse og dåb er derfor nødvendige skridt som alle der gerne vil vandre med Jehova, må tage.
11, 12. (a) Hvilke lighedspunkter er der mellem at blive døbt og at blive gift? (b) Hvordan kan vort forhold til Jehova sammenlignes med forholdet mellem ægtefæller?
11 At blive en indviet og døbt discipel af Jesus Kristus minder i nogle henseender om det at blive gift. Forud for brylluppet har en mand og en kvinde mødt hinanden, lært hinanden at kende, forelsket sig og forlovet sig. Brylluppet er en offentlig tilkendegivelse af parternes personlige beslutning om at indgå ægteskab og leve sammen som mand og hustru. Vielsen besegler dette særlige forhold, og datoen markerer begyndelsen til ægteskabet. Tilsvarende markerer dåben begyndelsen til at man vandrer med Jehova i et indviet forhold til ham.
12 Sammenligningen gælder også tiden efter brylluppet. Her bør kærligheden mellem ægtefællerne vokse og modnes. Hvis de skal komme hinanden stadig nærmere, må de uselvisk arbejde på at bevare og styrke deres forhold. Ganske vist indgår vi ikke ægteskab med Jehova, men efter vores dåb må vi værne om det nære forhold til ham. Han lægger mærke til at vi anstrenger os for at gøre hans vilje, og han glæder sig over det og kommer os nærmere. Disciplen Jakob skrev: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ — Jakob 4:8.
Hvordan vi vandrer i Jesu fodspor
13. Hvem må vi efterligne for at vandre med Gud?
13 For at vandre med Jehova må vi efterligne Jesus. Apostelen Peter skrev: „Det var jo det I blev kaldet til, for også Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ (1 Peter 2:21) Eftersom Jesus var fuldkommen og vi er ufuldkomne, kan vi ikke fejlfrit følge hans eksempel. Men Jehova forventer at vi gør vort bedste. Lad os betragte fem sider af Jesu liv og tjeneste som indviede kristne bør gøre en indsats for at efterligne.
14. Hvad hører med til at kende Guds ord?
14 Jesus havde et nøjagtigt og grundigt kendskab til Guds ord. Under sin tjeneste citerede Jesus ofte fra De Hebraiske Skrifter. (Lukas 4:4, 8) Datidens onde religiøse ledere citerede naturligvis også Skrifterne. (Mattæus 22:23, 24) Men til forskel fra dem forstod Jesus meningen med det han citerede, og han omsatte vejledningen i praksis. Han kendte ikke kun Lovens bogstav, men også dens ånd. Vi bør efterligne Jesu eksempel ved at sætte os grundigt ind i Guds ord, så vi forstår ånden i, eller betydningen af, det vi læser. Derved vil vi blive godkendte arbejdere der kan ’behandle sandhedens ord på rette måde’. — 2 Timoteus 2:15.
15. Hvordan satte Jesus et eksempel med hensyn til at tale om Gud?
15 Jesus talte med andre om sin himmelske Fader. Han holdt ikke sin kundskab om Guds ord for sig selv. Endog hans fjender tiltalte ham „Lærer“ fordi han talte om Jehova og hans hensigter overalt hvor han kom. (Mattæus 12:38) Jesus forkyndte offentligt på tempelområdet, i synagogerne, i byerne og på landet. (Markus 1:39; Lukas 8:1; Johannes 18:20) Han underviste medfølende og venligt og var kærlig over for alle dem han hjalp. (Mattæus 4:23) De der følger Jesu eksempel, vil ofte finde anledning til at fortælle andre om Jehova Gud og hans storslåede hensigter.
16. Hvor nært var Jesus knyttet til andre der tilbad Jehova?
16 Jesus følte sig nært knyttet til andre der tilbad Jehova. Engang da han talte til en folkemængde, opsøgte hans moder og hans ikketroende brødre ham. Bibelen beretter at en „sagde til ham: ’Se! Din moder og dine brødre står udenfor og søger at komme til at tale med dig.’ Som svar sagde han til den der fortalte ham dette: ’Hvem er min moder, og hvem er mine brødre?’ Og idet han rakte hånden ud mod sine disciple sagde han: ’Se! Min moder og mine brødre! For enhver der gør min himmelske Faders vilje, det er min broder og søster og moder.’“ (Mattæus 12:47-50) Det betyder ikke at Jesus fornægtede sin familie; det viser senere begivenheder at han ikke gjorde. (Johannes 19:25-27) Men beretningen fremhæver den kærlighed Jesus nærede til sine trosfæller. De der i dag vandrer med Gud, søger ligeledes sammen med deres trosfæller og opdyrker inderlig kærlighed til dem. — 1 Peter 4:8.
17. Hvad syntes Jesus om at gøre sin himmelske Faders vilje, og hvordan bør det påvirke os?
17 Jesus viste sin himmelske Fader kærlighed ved at gøre hans vilje. Jesus adlød Jehova i alt. Han sagde: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ (Johannes 4:34) Han sagde også: „Jeg gør altid det [Gud] synes om.“ (Johannes 8:29) Jesus elskede sin himmelske Fader så højt at han „ydmygede . . . sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl“. (Filipperne 2:8) Til gengæld velsignede Jehova Jesus og ophøjede ham til en stilling der med hensyn til myndighed og ære kun stod tilbage for Jehova selv. (Filipperne 2:9-11) Ligesom Jesus viser vi vor kærlighed til Gud ved at holde hans bud og gøre hans vilje. — 1 Johannes 5:3.
18. Hvilket eksempel satte Jesus med hensyn til at bede?
18 Jesus tillagde bønnen stor betydning. Han bad da han blev døbt. (Lukas 3:21) Inden han udvalgte sine 12 apostle, bad han en hel nat. (Lukas 6:12, 13) Han lærte sine disciple at bede. (Lukas 11:1-4) Natten før sin død bad han for sine disciple og sammen med dem. (Johannes 17:1-26) Bønnen havde en fremtrædende plads i Jesu liv, og det bør den også have for os der er hans disciple. Det er en stor ære at kunne tale til universets suveræne Herre i bøn. Dertil kommer at Jehova besvarer bønner. Johannes skrev: „Dette er den tillid vi har til ham, at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os. Og når vi ved at han hører os hvad vi end beder om, så ved vi at vi vil få det vi har bedt om, eftersom vi har bedt ham om dem.“ — 1 Johannes 5:14, 15.
19. (a) Hvilke egenskaber hos Jesus bør vi efterligne? (b) Hvordan kan det gavne os at have et grundigt kendskab til Jesu liv og tjeneste?
19 Vi kan lære meget ved nøje at betragte Jesu jordiske liv og tjeneste. Tænk på de egenskaber han lagde for dagen, såsom kærlighed, medfølelse, venlighed, styrke, ligevægt, rimelighed, ydmyghed, mod og uselviskhed. Jo mere vi lærer om Jesus, jo stærkere ønsker vi at være hans trofaste disciple. Kundskab om Jesus drager os desuden nærmere til Jehova, idet Jesus jo var en fuldkommen genspejling af sin himmelske Fader. Han stod Jehova så nær at han kunne sige: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ — Johannes 14:9.
Stol på at Gud vil opretholde dig
20. Hvordan kan vi lære at vandre sikkert med Jehova?
20 Mens børn lærer at gå, er deres gang usikker. Kun ved stadig øvelse lærer de at gå sikkert. De der ønsker at vandre med Jehova, bestræber sig også for at vandre med sikre og faste skridt. Også det kræver tid og udholdenhed. Paulus gjorde opmærksom på vigtigheden af at blive ved med at vandre med Gud da han skrev: „Endelig, brødre, anmoder vi jer om og tilskynder jer ved Herren Jesus til, sådan som I har modtaget vejledning fra os om hvordan I bør vandre og behage Gud, og sådan som I jo vandrer, at fortsætte med at gøre det i endnu rigere mål.“ — 1 Thessaloniker 4:1.
21. Hvilke velsignelser opnår vi ved at vandre med Jehova?
21 Hvis vi fuldt og helt har indviet os til Gud, vil han hjælpe os til fortsat at vandre med ham. (Esajas 40:29-31) Intet som denne verden kan tilbyde, tåler sammenligning med de velsignelser han giver dem der vandrer på hans veje. Han er ’den som lærer os hvad der gavner, den som fører os ad den vej vi skal gå. Hvis vi giver agt på hans bud, da vil vor fred blive som floden, og vor retfærdighed som havets bølger.’ (Esajas 48:17, 18) Hvis vi tager imod indbydelsen til at vandre med Gud og trofast bliver ved med det, vil vi for evigt kunne glæde os over fred med ham.
Hvad vil du svare?
◻ Hvorfor er det en ære at vandre med den sande Gud?
◻ Hvorfor er studium, indvielse og dåb de første skridt til at vandre med Jehova?
◻ Hvordan kan vi følge i Jesu fodspor?
◻ Hvorfra ved vi at Jehova vil opretholde os når vi vandrer med ham?
[Illustrationer på side 13]
De første skridt til at vandre med Gud er studium, indvielse og dåb