’Bliv i mit ord’
„Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple.“ — JOHANNES 8:31.
1. (a) Hvad efterlod Jesus sig på jorden da han vendte tilbage til himmelen? (b) Hvilke spørgsmål vil vi behandle?
DA Jesus Kristus, kristendommens grundlægger, forlod jorden og vendte tilbage til himmelen, efterlod han sig hverken bøger han havde skrevet, monumenter han havde rejst, eller rigdomme han havde samlet sig. Men han efterlod sig en gruppe disciple og en klar beskrivelse af betingelserne for at blive en discipel. I Johannesevangeliet finder vi tre betingelser der ifølge Jesus må opfyldes af enhver som vil være hans discipel. Hvad er det for betingelser? Hvordan kan vi opfylde dem? Og hvordan kan vi være sikre på at vi personligt lever op til det der forventes af Kristi disciple i dag?a
2. Hvad er, som nævnt i Johannesevangeliet, en væsentlig betingelse for at man kan være en discipel af Jesus?
2 Et halvt års tid før sin død rejste Jesus til Jerusalem og forkyndte for de mange som havde samlet sig dér for at fejre løvhyttefesten. Da højtiden, som varede en uge, var halvt omme, ’fik mange fra mængden tro på ham’. Jesus fortsatte med at forkynde, og på højtidens sidste dag var der igen ’mange der fik tro på ham’. (Johannes 7:10, 14, 31, 37; 8:30) Det var over for disse mange nye troende at Jesus nu nævnte en vigtig betingelse for at være en discipel af ham. Ifølge apostelen Johannes sagde han: „Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple.“ — Johannes 8:31.
3. Hvad er nødvendigt for at en discipel kan ’blive i Jesu ord’?
3 Hermed mente Jesus ikke at disse nye manglede tro. Nej, det han ville pege på, var at muligheden for at blive sande disciple af ham lå foran dem. Men de måtte blive i hans ord; de måtte være udholdende. De havde taget imod hans ord, men nu skulle de holde fast ved det. (Johannes 4:34; Hebræerne 3:14) At være udholdende var så vigtigt for disciplene at Jesus ifølge Johannesevangeliet sagde det to gange i den sidste samtale han havde med apostlene: „Bliv ved med at følge mig“; ’følg fortsat mig’. (Johannes 21:19, 22) Og det gjorde mange af de kristne i det første århundrede. (2 Johannes 4) Hvad hjalp dem til at holde ud?
4. Hvad satte de første kristne i stand til at holde ud?
4 Apostelen Johannes, der selv var en trofast Kristi discipel i omkring syv årtier, pegede på en vigtig faktor. Den fremgår af nogle rosende ord han skrev til trofaste kristne: ’I er stærke, og Guds ord forbliver i jer, og I har sejret over den onde.’ Disse disciple havde holdt ud; de var forblevet i Guds ord, fordi Guds ord var forblevet i dem. De havde holdt fast ved det i deres hjerte. (1 Johannes 2:14, 24) Det samme må vi gøre i dag. Hvis vi skal ’holde ud til enden’, må vi sørge for at Guds ord forbliver i os. (Mattæus 24:13) Hvordan gør vi det? En lignelse, eller billedtale, som Jesus fortalte, giver os svaret.
Når man „hører ordet“
5. (a) Hvilke forskellige slags jord nævner Jesus i lignelsen om manden der gik ud for at så? (b) Hvad skildrer sæden, og hvad skildrer jorden?
5 Jesus fortalte om en landmand der gik ud for at så; hans ord blev gengivet af både Mattæus, Markus og Lukas. (Mattæus 13:1-9, 18-23; Markus 4:1-9, 14-20; Lukas 8:4-8, 11-15) Hovedtrækkene går igen i alle tre gengivelser — nemlig at der bliver sået samme slags sæd i forskellig jordbund og med forskelligt udfald. Den første slags jord sædekornene falder på, er hård; den anden slags er kun et tyndt, overfladisk lag; og den tredje slags er fyldt med tidsler. Men den fjerde slags jord er ikke som de tre andre; den er ’god’. Hvad sæden angår, forklarer Jesus selv at det er Guds ord, Rigets budskab. At den falder på forskellig jord, betyder at der er forskel på hjertetilstanden hos dem der hører det. De mennesker der skildres ved de forskellige slags jord, har visse ting fælles; men der er noget specielt ved dem der skildres ved den gode jord, noget der skiller dem ud fra de andre.
6. (a) Hvordan adskiller den fjerde slags jord i Jesu lignelse sig fra de tre andre, og hvad betyder det? (b) Hvad er nødvendigt hvis man skal holde ud som discipel af Kristus?
6 I gengivelsen i Lukas 8:12-15 får vi at vide at der i alle fire tilfælde er nogle der ’hører ordet’. Men de der har „et smukt og godt hjerte“, nøjes ikke med at ’høre ordet’. De „beholder det og bærer frugt med udholdenhed“. God jord er blød og dyb; den har plads til at en plante kan spire, få dybe rødder og bære frugt. (Lukas 8:8) Sådan er det også med dem der har et godt hjerte; de forstår Guds ord, er taknemmelige for det og giver det plads hos sig. (Romerne 10:10; 2 Timoteus 2:7) Guds ord forbliver i dem. Derfor bærer de frugt med udholdenhed. Vi ser altså at dyb, oprigtig værdsættelse af Guds ord er nødvendig hvis man skal holde ud som discipel af Kristus. (1 Timoteus 4:15) Men hvordan får man denne dybe værdsættelse af Guds ord?
Et hjerte der „grunder“
7. Hvilket udtryk forbindes ofte med et ’godt’ hjerte?
7 Det er interessant at et bestemt udtryk i Bibelen ofte forbindes med et ’godt’ hjerte. Læg mærke til disse citater: „Den retfærdiges hjerte grunder over hvordan det skal svare.“ (Ordsprogene 15:28) „Måtte det min mund siger og det mit hjerte grunder over, have din godkendelse, Jehova.“ (Salme 19:14) „Min mund vil udtale visdomsord, og mit hjerte vil grunde over forstandige tanker.“ — Salme 49:3.
8. (a) Hvad skal vi lade være med at gøre når vi læser Bibelen, og hvad skal vi i stedet gøre? (b) Hvordan gavner det os at grunde over Guds ord under bøn? (Se også rammen „’Befæstet i sandheden’“.)
8 Ligesom disse bibelskribenter må vi under bøn og med dyb værdsættelse grunde over Guds ord og over det han har gjort for os. Når vi læser i Bibelen eller bibelsk litteratur, skal vi ikke være som fortravlede turister der haster fra den ene seværdighed til den anden og optager alt på video, men ikke opfatter ret meget. Når det drejer sig om Bibelen, skal vi give os tid til at standse op og ’nyde udsigten’.b Når vi sidder i ro og dvæler ved det vi læser, vil Guds ord virke på vores hjerte. Det vil kalde på følelserne og forme vores måde at ræsonnere på. Det vil også bevæge os til at udtrykke vore inderste tanker over for Gud i bøn. Resultatet bliver at vi knyttes endnu stærkere til Jehova, og vores kærlighed til ham vil få os til stadig at følge Jesus, selv når forholdene gør det svært. (Mattæus 10:22) Ja, dét at grunde over hvad Gud siger, er helt nødvendigt hvis vi skal holde trofast ud indtil afslutningen. — Lukas 21:19.
9. Hvordan kan vi sikre os at vores hjerte stadig er modtageligt over for Guds ord?
9 Jesu lignelse viser også at der er hindringer for at sæden, Guds ord, kan vokse. Hvis vi skal holde ud som trofaste disciple, gør vi derfor vel i (1) at kende de forhindringer som de dårlige slags jord i lignelsen står for, og (2) at gøre noget for at undgå dem eller rette op dér hvor det er nødvendigt. På den måde sikrer vi os at vores hjerte stadig er modtageligt over for Rigets sæd, og at vi fortsætter med at bære frugt.
„Langs vejen“ — bekymringer
10. Hvordan var den første slags jord, og hvad betød det at sæden faldt dér?
10 Den første slags jord sædekornene faldt på, var jorden „langs vejen“, hvor sæden blev „trådt ned“. (Lukas 8:5) Når der gik en vej ind mellem kornmarker, ville der være en stadig trafik af fodgængere langs vejen. (Markus 2:23) Hvis nogen lader denne verdens ’trafik’ af gøremål tage for meget af deres tid og kræfter, kan de få så travlt at værdsættelsen af Guds ord ikke får tid til at vokse frem i deres hjerte. De hører Guds ord, men da de ikke giver sig tid til at tænke dybere over det, bliver deres hjerte ved med at være uimodtageligt. Inden de begynder at holde af det, „kommer Djævelen og tager ordet bort fra deres hjerte for at de ikke skal tro og blive frelst“. (Lukas 8:12) Kan man forebygge at det sker?
11. Hvordan kan vi undgå at vores hjerte bliver som den hårde jord?
11 Ja, der er meget man kan gøre for at hjertet ikke skal blive som den ufrugtbare jord ved en vejkant. Hård og nedtrådt jord kan igen blive blød og frugtbar hvis den graves igennem og færdselen hen over den ledes udenom. Sådan kan vi også gøre vores hjertes ’jord’ god og frugtbar igen hvis vi giver os tid til at læse Guds ord og tænke over det. Nøglen er at man ikke bliver for optaget af livets timelige gøremål. (Lukas 12:13-15) Vi må i stedet sørge for at der er tid til at tænke over „de mere vigtige ting“. — Filipperne 1:9-11.
„På klippegrund“ — frygt
12. Hvad er den egentlige grund til at planterne visner i den anden slags jord Jesus nævnte i sin lignelse?
12 Når sædekornene falder på den anden slags jord, bliver de ikke bare liggende, som de gør på den første slags jord. De spirer og slår rod. Men når solen stiger, bliver spirerne svedet af varmen, og de visner. Her er der en detalje som er værd at lægge mærke til. Solens varme er ikke den egentlige grund til at spirerne visner. Den sæd der spirer i den gode jord, får jo lige så meget solskin, men den visner ikke, den trives. Hvad er da forskellen? Sæden visnede, forklarer Jesus, fordi den „ikke havde dyb jord“ og „ikke havde væde“. (Mattæus 13:5, 6; Lukas 8:6) Lige under det tynde lag jord var der „klippegrund“, og derfor kunne planterne ikke komme ned og finde væde eller slå rod og stå fast. De visnede fordi jordlaget var for tyndt.
13. Hos hvilken type mennesker er der en tilstand der svarer til et tyndt lag jord, og hvad er den egentlige grund til at de lader sig skræmme?
13 Denne del af lignelsen hentyder til mennesker der „med glæde tager imod ordet“ og nidkært følger Jesus „for en tid“. (Lukas 8:13) Når de kommer ud for hede i form af „trængsel eller forfølgelse“, bliver de så angste at de mister glæden og styrken og holder op med at følge Kristus. (Mattæus 13:21) Den dybere årsag til deres frygt er imidlertid ikke modstanden. Der er jo flere millioner disciple af Kristus der bliver udsat for trængsel af forskellig art, men forbliver trofaste. (2 Korinther 2:4; 7:5) Nej, den egentlige grund til at de lader sig skræmme og falder fra, er at deres hjertes klippegrund ikke tillader dem at tænke dybt nok over positive, åndelige anliggender. Den forståelse og værdsættelse de får af Jehova og hans ord, er alt for svag og overfladisk til at de kan holde ud under modstand. Hvordan kan man forebygge at det sker?
14. Hvad må man gøre for at undgå at ens hjerte bliver som et overfladisk lag jord?
14 Man må sørge for at man ikke har klippegrund i hjertet — dyb bitterhed, egoisme eller andre hårde følelser der ligger skjult og er dybt lejret i hjertet. Hvis der allerede ligger hindringer af den slags, kan de brydes op ved den kraft som Guds ord indeholder. (Jeremias 23:29; Efeserne 4:22; Hebræerne 4:12) Derefter kan man, ved at grunde over Guds ord under bøn, åbne vej for at ordet kan blive ’indplantet’ dybt i ens hjerte. (Jakob 1:21) Så vil man få styrke hvis man skulle blive nedslået, og mod til at forblive trofast under prøvelser.
„Blandt de tornede planter“ — et hjerte der er delt
15. (a) Hvorfor er der grund til at være særlig opmærksom på den tredje slags jord som Jesus nævnte? (b) Hvad sker der med planterne i den tredje slags jord, og hvorfor?
15 Der er grund til at være særlig opmærksom på den tredje slags jord, den hvor der er tornede planter, for den ligner på flere måder den gode jord. I denne jord kan sæden, ligesom i den gode jord, spire og slå rod. Til at begynde med er der ingen forskel på hvordan sæden gror i de to slags jord. Men lidt efter lidt opstår der en tilstand som kvæler planterne i den tredje slags jord. Den bliver overgroet med tornede planter. Når en ny plante vokser, begynder ’de tornede planter som vokser op sammen med den’, at trænge sig ind på den. I et stykke tid kappes de to vækster om sol, plads og næring, men til sidst bliver planten overskygget af tjørnen, og den bliver kvalt. — Lukas 8:7.
16. (a) Hvem hentydes der til i forbindelse med jorden med de tornede planter? (b) Hvad er det der sammenlignes med de tornede planter? — Se fodnoten.
16 Hos hvilken slags mennesker finder vi en tilstand der ligner jorden med de tornede planter? Jesus nævner det selv: „Det er dem der har hørt, men da de rives med af dette livs bekymringer, rigdom og sanselige nydelser, kvæles de fuldstændig og bringer intet til fuldendelse.“ (Lukas 8:14) Ligesom landmandens sædekorn og de tornede planter vokser frem samtidig, sådan prøver nogle at tage imod Guds ord samtidig med at de dyrker en hel mængde nydelser. Sandheden fra Guds ord bliver nok sået i deres hjerte, men de udsætter den for skarp konkurrence ved at vende deres opmærksomhed mod en masse andre ting. Deres symbolske hjerte er delt. (Lukas 9:57-62) Det betyder at de ikke bruger tilstrækkeligt med tid på at overveje Guds ord alvorligt og under bøn. De undlader at tage Guds ord helt til sig og kommer derfor til at mangle den inderlige taknemmelighed og værdsættelse der er nødvendig hvis man skal holde ud. Lidt efter lidt bliver deres åndelige interesser overskygget af ikkeåndelige gøremål, og til sidst „kvæles de fuldstændig“.c Hvilken sørgelig udgang for dem der ikke elsker Jehova af hele deres hjerte! — Mattæus 6:24; 22:37.
17. Hvilke valg må vi træffe for ikke at blive kvalt af de „tornede planter“ Jesus nævnte i sin lignelse?
17 Hvis vi giver åndelige anliggender højere prioritet end materielle hensyn, kan vi undgå at blive kvalt af denne verdens bekymringer og fornøjelser. (Mattæus 6:31-33; Lukas 21:34-36) Vi må aldrig forsømme at læse i Bibelen og grunde over det vi læser. Vi vil finde mere tid til bøn og koncentreret eftertanke hvis vi lever så enkelt et liv som muligt. (1 Timoteus 6:6-8) De af Guds tjenere der har gjort det — de der har ’luget ud’ i deres liv og revet tjørnene op så der kom mere lys, plads og næring til de planter der bærer frugt — de mærker Jehovas velsignelse. Sandra på 26 år siger: „Når jeg tænker over de velsignelser jeg nyder i sandheden, kan jeg se at verden ikke har noget som helst at tilbyde der kan måle sig med det!“ — Salme 84:11.
18. Hvordan kan vi blive i Guds ord og holde ud som kristne?
18 Vi ser altså at vi alle, unge såvel som gamle, vil blive i Guds ord og holde ud som disciple af Kristus lige så længe Guds ord bliver i os. Lad os derfor sørge for at jorden i vores åndelige hjerte aldrig bliver hård, at den aldrig bliver som et tyndt, overfladisk lag, og at den aldrig bliver tilgroet. Lad den altid være dyb og blød. Da vil vi kunne tage Guds ord helt til os og ’bære frugt med udholdenhed’. — Lukas 8:15.
[Fodnoter]
a Den første af de tre betingelser behandles i denne artikel, de andre i de to følgende artikler.
b Når man under bøn dvæler ved et stykke man har læst i Bibelen, kan man for eksempel spørge sig selv: ’Fortæller det mig noget om en eller flere af Jehovas egenskaber? Hvilken forbindelse har det med Bibelens hovedtema? Hvordan kan jeg anvende det på mig selv eller til hjælp for andre?’
c Ifølge de tre evangelisters gengivelse af Jesu lignelse er det denne verdens bekymringer og fornøjelser der kvæler sæden: „De bekymringer der hører denne tingenes ordning til“, „rigdommens bedragende magt“, „begæret efter alle andre ting“ og „sanselige nydelser“. — Markus 4:19; Mattæus 13:22; Lukas 8:14; Jeremias 4:3, 4.
Hvad vil du svare?
• Hvorfor er det nødvendigt for os at ’blive i Jesu ord’?
• Hvad kan vi gøre for at Guds ord kan forblive i vores hjerte?
• Hvilke forhold i et menneskes liv skildres ved de fire forskellige slags jord?
• Hvordan finder man tid til at grunde over Guds ord?
[Ramme/illustration på side 10]
’BEFÆSTET I SANDHEDEN’
MANGE som har været disciple af Kristus i lang tid, viser år efter år at de er „befæstede i sandheden“. (2 Peter 1:12) Hvad gør de for at være så udholdende? Læs hvad nogle af dem svarer.
„Jeg slutter af hver dag med at læse et stykke i Bibelen og bede en bøn, og så tænker jeg over det jeg har læst.“ — Jean, døbt i 1939.
„Når jeg tænker på at Jehova, der er så ophøjet, holder så meget af os, føler jeg mig tryg, og jeg får styrke til at være trofast.“ — Patricia, døbt i 1946.
„Det der har hjulpet mig til at blive ved, er at jeg har holdt fast ved nogle gode vaner for bibellæsning, og at jeg har været optaget af ’Guds dybder’.“ — 1 Korinther 2:10; Anna, døbt i 1939.
„Jeg læser i Bibelen og vores bibelske publikationer med det for øje at ransage mit hjerte og se hvad det rummer.“ — Zelda, døbt i 1943.
„Jeg har det allerbedst når jeg går en tur, taler med Jehova og simpelt hen fortæller ham hvad jeg tænker inderst inde.“ — Ralph, døbt i 1947.
„Jeg begynder dagen med at tænke over dagens tekst og læse et stykke i Bibelen. Det giver mig noget nyt at grunde over hver dag.“ — Marie, døbt i 1935.
„En vers for vers-gennemgang af en bog i Bibelen er noget af det der styrker mig allermest.“ — Daniel, døbt i 1946.
Hvornår tager du dig tid til at grunde over Guds ord under bøn? — Daniel 6:10b; Markus 1:35; Apostelgerninger 10:9.
[Illustration på side 13]
Ved at lade åndelige anliggender komme i første række kan vi ’bære frugt med udholdenhed’