-
’Bliv i mit ord’Vagttårnet – 2003 | 1. februar
-
-
16. (a) Hvem hentydes der til i forbindelse med jorden med de tornede planter? (b) Hvad er det der sammenlignes med de tornede planter? — Se fodnoten.
16 Hos hvilken slags mennesker finder vi en tilstand der ligner jorden med de tornede planter? Jesus nævner det selv: „Det er dem der har hørt, men da de rives med af dette livs bekymringer, rigdom og sanselige nydelser, kvæles de fuldstændig og bringer intet til fuldendelse.“ (Lukas 8:14) Ligesom landmandens sædekorn og de tornede planter vokser frem samtidig, sådan prøver nogle at tage imod Guds ord samtidig med at de dyrker en hel mængde nydelser. Sandheden fra Guds ord bliver nok sået i deres hjerte, men de udsætter den for skarp konkurrence ved at vende deres opmærksomhed mod en masse andre ting. Deres symbolske hjerte er delt. (Lukas 9:57-62) Det betyder at de ikke bruger tilstrækkeligt med tid på at overveje Guds ord alvorligt og under bøn. De undlader at tage Guds ord helt til sig og kommer derfor til at mangle den inderlige taknemmelighed og værdsættelse der er nødvendig hvis man skal holde ud. Lidt efter lidt bliver deres åndelige interesser overskygget af ikkeåndelige gøremål, og til sidst „kvæles de fuldstændig“.c Hvilken sørgelig udgang for dem der ikke elsker Jehova af hele deres hjerte! — Mattæus 6:24; 22:37.
17. Hvilke valg må vi træffe for ikke at blive kvalt af de „tornede planter“ Jesus nævnte i sin lignelse?
17 Hvis vi giver åndelige anliggender højere prioritet end materielle hensyn, kan vi undgå at blive kvalt af denne verdens bekymringer og fornøjelser. (Mattæus 6:31-33; Lukas 21:34-36) Vi må aldrig forsømme at læse i Bibelen og grunde over det vi læser. Vi vil finde mere tid til bøn og koncentreret eftertanke hvis vi lever så enkelt et liv som muligt. (1 Timoteus 6:6-8) De af Guds tjenere der har gjort det — de der har ’luget ud’ i deres liv og revet tjørnene op så der kom mere lys, plads og næring til de planter der bærer frugt — de mærker Jehovas velsignelse. Sandra på 26 år siger: „Når jeg tænker over de velsignelser jeg nyder i sandheden, kan jeg se at verden ikke har noget som helst at tilbyde der kan måle sig med det!“ — Salme 84:11.
-
-
’Bliv i mit ord’Vagttårnet – 2003 | 1. februar
-
-
c Ifølge de tre evangelisters gengivelse af Jesu lignelse er det denne verdens bekymringer og fornøjelser der kvæler sæden: „De bekymringer der hører denne tingenes ordning til“, „rigdommens bedragende magt“, „begæret efter alle andre ting“ og „sanselige nydelser“. — Markus 4:19; Mattæus 13:22; Lukas 8:14; Jeremias 4:3, 4.
-