SENNEP

[gr.: siʹnapi].

En hurtigtvoksende urt hvis frø Jesus henviste til i en billedtale om himlenes rige (Mt 13:31, 32; Mr 4:30-32; Lu 13:18, 19; se BILLEDE, BILLEDTALE) og da han ville illustrere at selv en lille smule tro kan udrette meget. (Mt 17:20; Lu 17:6) Der findes flere vildtvoksende sennepsarter i Palæstina, men det er i almindelighed sort sennep (Brassica nigra) der dyrkes. I frugtbar jord kan frøet på få måneder blive til en trælignende plante der er op til 4,5 m høj, og hvis hovedstængel er på tykkelse med en arm. Blomsterne er gule, og bladene er mørkegrønne og temmelig uregelmæssige i randen. Frøkapslerne indeholder en række frø, der hos sort sennep er mørkebrune. Om efteråret bliver plantens stængel og grene så kraftige at de fugle der lever af frøene, for eksempel irisker og finker, kan sætte sig på dem.

Nogle vil måske indvende at sennepsfrøet ikke er „det mindste af alle frø“, sådan som Jesus sagde, eftersom orkidéfrø er mindre, og at det heller ikke virkelig bliver til et „træ“. Men man må ikke glemme at Jesus brugte vendinger som hans tilhørere forstod, og sennepsfrøet var virkelig et af de mindste frø de såede, og det er værd at bemærke at araberne kalder planter som er mindre end sennepsplanten, for „træer“. — Mt 13:31, 32.