Maria (Jesu moder)
Definition: Den højt begunstigede kvinde som Gud valgte til at føde Jesus. Bibelen nævner fem andre kvinder som hed Maria. Jesu moder var en efterkommer af kong David; hun var af Judas stamme og datter af Eli. Første gang hun nævnes i Bibelen er hun forlovet med Josef, der ligeledes var af Judas stamme og en efterkommer af David.
Hvad kan vi lære af hvad Bibelen fortæller om Maria?
(1) Vi kan lære villigt at lytte til hvad Gud siger gennem sine budbringere, selv om det vi hører, til at begynde med kan virke foruroligende eller det forekommer os umuligt. — Luk. 1:26-37.
(2) Vi kan lære modigt at handle efter det vi erfarer er Guds vilje, og at gøre det i fuld tillid til ham. (Se Lukas 1:38. Som det fremgår af Femte Mosebog 22:23, 24, kunne det få alvorlige følger for en ugift jødisk kvinde at blive gravid.)
(3) Vi kan lære at Gud kan bruge et menneske uanset dets sociale status. — Jævnfør Lukas 2:22-24 med Tredje Mosebog 12:1-8.
(4) Vi kan lære at lade åndelige interesser komme i første række. (Se Lukas 2:41; Apostelgerninger 1:14. Det krævedes ikke at jødiske kvinder skulle tage med deres mænd på den lange rejse til Jerusalem hvert år ved påsketid, men det gjorde Maria.)
(5) Vi kan lære at værdsætte moralsk renhed. — Luk. 1:34.
(6) Vi kan lære hvor vigtigt det er flittigt at undervise vore børn i Guds ord. (Det ses af hvad Jesus gjorde som tolvårig. Se Lukas 2:42, 46-49.)
Var Maria virkelig jomfru da hun fødte Jesus?
Lukas 1:26-31 (DA) fortæller at det var „en jomfru“ ved navn Maria til hvem engelen Gabriel sagde: „Du skal undfange og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.“ Derefter hedder det i vers 34 at „Maria sagde til engelen: ’Hvorledes skal dette gå til? Jeg ved jo ikke af nogen mand [Jeg har jo ikke været sammen med en mand, ND; da jeg ikke har omgang med nogen mand, NV].’“ Mattæus 1:22-25 (DA) tilføjer: „Alt dette skete, for at det skulle gå i opfyldelse, som Herren talte ved profeten, der siger: ’Se, jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en søn, og man skal give ham navnet Immanuel!’ (det betyder: Gud med os). Da nu Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og hjemførte hende som sin hustru. Og han kendte hende ikke [sov ikke med hende, ND], førend hun havde født en søn; ham gav han navnet Jesus.“
Strider det mod sund fornuft? Det kan ikke have været umuligt for Gud, der skabte menneskets forplantningsorganer, at sørge for at et æg i Marias moderliv blev befrugtet på overnaturlig vis. På forunderlig måde overførte Jehova sin førstefødte himmelske søns livskraft og personlighedsmønster til Marias moderliv. Guds egen virksomme kraft, hans hellige ånd, vågede over barnets udvikling i Marias moderliv så det blev født som et fuldkomment menneske. — Luk. 1:35; Joh. 17:5.
Blev Maria ved med at være jomfru?
Matt. 13:53-56, R-L: „Efter at Jesus saaledes havde afsluttet disse Lignelser, drog han bort derfra. Han kom til sin Fædreneby og underviste i deres Synagoge. Folk forundrede sig og spurgte: ’Hvor har den Mand en saadan Visdom og Underkraft fra? Er det ikke Tømmermandens Søn? Er det ikke hans Moder, der hedder Maria? Hedder ikke hans Brødre [græsk: adelfoiʹ] Jakob, Josef, Judas og Simon? Og hans Søstre [græsk: adelfaiʹ], bor de ikke alle sammen imellem os?’“ (Efter at have læst dette skriftsted, kommer du så til den slutning at Jesus var Marias eneste barn eller at hun havde andre sønner og døtre?)
New Catholic Encyclopedia (1967, bd. IX, s. 337) indrømmer at de græske ord adelfoiʹ og adelfaiʹ i Mattæus 13:55, 56 „betød helbrødre og helsøstre i den græsktalende verden på evangelistens tid og ganske naturligt ville blive forstået sådan af hans græske læsere. Mod slutningen af det 4. århundrede (ca. 380) fremhævede Helvidius i et værk, som nu er gået tabt, dette for at godtgøre at Maria havde flere børn foruden Jesus, så hun kunne tjene som forbillede for mødre med en stor børneflok. Men Hieronymus skrev ud fra kirkens traditionelle tro på Marias evige jomfruelighed en traktat imod Helvidius (383) hvori han kom med en forklaring . . . som endnu holdes i hævd af katolske lærde.“
Mark. 3:31-35, R-L: „Da kom Jesu Moder og hans Brødre. De blev staaende udenfor og sendte Bud ind til ham for at kalde ham ud. Der sad mange Folk omkring ham, da man meldte ham: ’Din Moder og dine Brødre er derude og spørger efter dig’. — ’Hvem er min Moder og mine Brødre?’ spurgte han dem. Han saa’ paa dem, der sad i Kreds omkring ham, og sagde: ’Se her min Moder og mine Brødre! For den, som gør Guds Vilje, er min Broder, min Søster og min Moder’.“ (Her trækkes et klart skel mellem Jesu kødelige brødre og hans åndelige brødre, hans disciple. Ingen hævder at omtalen af Jesu moder her skulle betyde noget andet end hvad der står. Er det derfor konsekvent at slutte at hans kødelige brødre ikke var hans kødelige brødre men måske hans fætre? Hvis der ikke var tale om brødre men slægtninge, ville et andet græsk ord [syggenēsʹ] være brugt, sådan som i Lukas 21:16.)
Var Maria Guds moder?
Den engel der gav hende besked om den kommende mirakuløse fødsel sagde ikke at hendes søn ville være Gud. Han sagde: „Se, du skal undfange og føde en Søn og give ham Navnet Jesus. Han vil blive stor og kaldes den Allerhøjestes Søn. . . . Derfor skal det Hellige, som skal fødes af dig, kaldes Guds Søn.“ — Luk. 1:31-35, R-L; kursiveret af os.
Hebr. 2:14, 17, R-L: „Da nu Børnene har samme Kød og Blod, saa har ogsaa han [Jesus] selv taget sin Del deraf . . . derfor [maatte han] i eet og alt blive sine Brødre lig.“ (Men ville han have været sine brødre lig i ét og alt hvis han havde været både Gud og menneske?)
New Catholic Encyclopedia siger: „Maria er visselig Guds moder hvis to betingelser opfyldes: at hun virkelig er Jesu moder og at Jesus virkelig er Gud.“ (1967, bd. X, s. 21) Bibelen siger at Maria var Jesu moder, men var Jesus Gud? I det 4. århundrede, lang tid efter at Bibelen var færdigskrevet, formulerede kirken sin lære om treenigheden. (New Catholic Encyclopedia, 1967, bd. XIV, s. 295; se side 375, under emnet „Treenighed“.) Først på den tid omtalte kirken i den nikænske trosbekendelse Jesus Kristus som „sand Gud“. Derefter blev Maria ved kirkemødet i Efesus i 431 proklameret som Theotoʹkos, hvilket betyder „Gudføderske“ eller „Guds moder“. Men hverken ordet eller tanken findes i nogen oversættelse af Bibelen. (Se siderne 191-195, under emnet „Jesus Kristus“.)
Var Maria selv undfanget uplettet eller uden arvesynd da hendes moder undfangede hende?
New Catholic Encyclopedia (1967, bd. VII, s. 378-381) siger om denne tros oprindelse: „. . . den uplettede undfangelse læres ikke udtrykkeligt i Skriften . . . De tidligste kirkefædre betragtede Maria som hellig men ikke som absolut uden synd. . . . Det er umuligt at angive et nøjagtigt tidspunkt for hvornår denne opfattelse blev regnet for at være en troslære, men den lader til at have været almindeligt antaget i det 8. eller 9. århundrede. . . . [I 1854 ophøjede pave Pius IX læren til et dogme] ’som går ud på at Den Hellige Jomfru Maria blev bevaret uplettet af arvesynden fra sin undfangelses første øjeblik’.“ Denne tro blev bekræftet af Det andet Vatikankoncil (1962-1965). — The Documents of Vatican II (New York, 1966), redigeret af W. M. Abbott, S.J., s. 88.
Bibelen siger: „Ved eet Menneske [Adam] kom Synden ind i Verden, og Døden ved Synden; og fordi alle Mennesker syndede i ham, er ogsaa Døden gaaet over til dem alle.“ (Rom. 5:12, R-L; kursiveret af os) Indbefatter det Maria? Bibelen siger at Maria 40 dage efter Jesu fødsel bragte et syndoffer til renselse for urenhed som foreskrevet i Moseloven. Hun havde som ethvert andet menneske arvet synd og ufuldkommenhed fra Adam. — Luk. 2:22-24; 3 Mos. 12:1-8.
Blev Maria optaget i himmelen med sit kødelige legeme?
Om pave Pius XII’s proklamation i 1950, der gjorde dette dogme til en officiel katolsk trosartikel, siger New Catholic Encyclopedia (1967, bd. I, s. 972): „Der er ingen udtrykkelig omtale i Bibelen af optagelsen i himmelen. Alligevel hævder paven i kundgørelsen at Skriften er det egentlige grundlag for denne sandhed.“
Selv siger Bibelen: „Kød og Blod kan ikke faa nogen Del i Guds Rige, og Forkrænkeligheden kan ikke faa Del i Uforkrænkeligheden.“ (1 Kor. 15:50, R-L) Jesus sagde at „Gud er Aand“. Ved sin opstandelse blev Jesus igen en ånd, „en livgivende Aand“. Englene er ånder. (Joh. 4:24; 1 Kor. 15:45; Hebr. 1:13, 14, R-L) Hvor er det bibelske grundlag for at sige at nogen opnår himmelsk liv i et legeme der behøver materielle jordiske omgivelser for at kunne eksistere? (Se siderne 274-277, under emnet „Opstandelse“.)
Er det tilladt at rette bønner til Maria som en der kan gå i forbøn for os?
Jesus Kristus sagde: „Saaledes skal I derfor bede: ’Vor Fader, som er i Himlene . . .’“ Han sagde også: „Jeg er Vejen, Sandheden og Livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig. . . . Naar I beder om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.“ — Matt. 6:9; Joh. 14:6, 14, R-L; kursiveret af os.
Vil bønner til Faderen gennem Jesus Kristus blive modtaget med lige så stor forståelse og medfølelse som bønner gennem en der har erfaring som kvinde? Bibelen siger om Faderen: „Som en fader forbarmer sig over sine børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham. Thi han kender vor skabning, han kommer i hu, vi er støv.“ Han er en „Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed“. (Sl. 103:13, 14; 2 Mos. 34:6, DA) Og om Kristus hedder det: „Vi har ikke en Ypperstepræst, som ikke kan have Medfølelse med vore Svagheder, men en, som i eet og alt er blevet prøvet i Lighed med os, naar undtages Synden. Lad os derfor med Tillid træde frem for Naadens Trone, for at vi maa opnaa Barmhjertighed og finde Naade til Hjælp, naar vi har den behov.“ — Hebr. 4:15, 16, R-L.
Er det i overensstemmelse med Bibelen at ære billeder af Maria?
Det andet Vatikankoncil (1962-1965) opmuntrede i høj grad hertil. „Den allerhelligste Synode . . . formaner alle Kirkens sønner til kraftigt at fremme Den Hellige Jomfrus kultus, især den liturgiske kultus. Den påbyder at andagtsøvelser og -skikke der gælder hende agtes højt, som anbefalet gennem århundreder i kraft af Kirkens læremyndighed, og at tidligere påbud om at billeder af Kristus, Den Hellige Jomfru og helgenerne skal holdes i ære, bliver iagttaget.“ — The Documents of Vatican II, s. 94, 95.
Bibelens svar er behandlet på siderne 57-61, under emnet „Billeder“.
Blev Maria genstand for særlig ære i det første århundredes kristne menighed?
Apostelen Peter omtaler hende overhovedet ikke i sine inspirerede skrifter. Apostelen Paulus nævnte hende ikke ved navn i sine inspirerede breve, men omtalte hende blot som „en kvinde“. — Gal. 4:4.
Hvilket eksempel gav Jesus selv, når han talte til sin moder?
Joh. 2:3, 4, DA: „Da nu vinen slap op [ved brylluppet i Kana], siger Jesu moder til ham: ’De har ikke mere vin.’ Jesus svarer hende: ’Kvinde! lad mig i fred [Kvinde, hvad har jeg med dig at gjøre, Ha]; min time er endnu ikke kommet.’“ (Som barn underordnede Jesus sig sin moder og sin adoptivfader. Men nu da han var voksen, afslog han venligt men bestemt Marias indgriben. Hun accepterede ydmygt retledningen.)
Luk. 11:27, 28, R-L: „Medens han [Jesus] talte saaledes, var der en Kvinde af Folket, som lod sin Stemme høre, idet hun raabte til ham: ’Saligt det Moderskød, som bar dig, og de Bryster, som du diede!’ Men han svarede: ’Endnu mere salige er de, som hører Guds Ord og lever derefter!’“ (Her ville Jesus have haft en glimrende lejlighed til at vise sin moder særlig ære, hvis det havde været passende. Det gjorde han ikke.)
Hvad er den historiske oprindelse til Mariadyrkelsen?
Den katolske præst Andrew Greeley siger: „Maria er et af de mest magtfulde religiøse symboler i den vestlige verdens historie . . . Mariasymbolet kæder kristendommen direkte sammen med de gamle religioner med deres modergudinder.“ — The Making of the Popes 1978 (USA, 1979), s. 227.
Det er interessant at lægge mærke til hvor læren om at Maria er Guds moder blev vedtaget. „Kirkemødet i Efesus blev afholdt i Theotokos-basilikaen i 431. Dér, af alle steder, i den by der var berygtet for sin dyrkelse af Artemis, eller Diana som romerne kaldte hende, hvor det hed sig at hendes billede var faldet ned fra himmelen, i skyggen af det store tempel der blev viet Magna Mater [den store moder] i 330 f.v.t. og hvori Maria ifølge traditionen havde opholdt sig midlertidigt, kunne man næppe andet end fastholde titlen ’Gudføderske’.“ — The Cult of the Mother-Goddess (New York, 1959), E. O. James, s. 207.
Hvis nogen siger . . .
’Tror I på Jomfru Maria?’
Hertil kunne man svare: ’De hellige Skrifter siger tydeligt at Jesu Kristi moder var jomfru, og det tror vi. Gud var hans Fader. Det barn der blev født, var i sandhed Guds søn, sådan som engelen sagde til Maria. (Luk. 1:35)’ Og man kunne fortsætte: ’Men har du nogen sinde tænkt over hvorfor det var så vigtigt at Jesus blev født på den måde? . . . Kun på den måde kunne en passende løsesum tilvejebringes, en løsesum der kunne fri os fra synden og døden. — 1 Tim. 2:5, 6; derefter måske Johannes 3:16.’
Eller man kunne sige: ’Ja, det gør vi. Vi tror på alt hvad der står i De hellige Skrifter om hende, og de siger klart at hun var jomfru da hun fødte Jesus. Det har også altid styrket mig at læse alle de andre ting der siges om Maria, og at tænke på hvad vi kan lære af hende. (Brug stoffet på siderne 239, 240.)’
’I tror ikke på Jomfru Maria’
Hertil kunne man svare: ’Jeg ved godt at der er mennesker som ikke tror at Guds søn blev født af en jomfru. Men vi tror det. (Slå op i en af vore bøger på et afsnit der behandler dette, og vis den besøgte det.)’ Og man kunne fortsætte: ’Men skal der ikke mere til for at blive frelst? . . . Læg mærke til hvad Jesus sagde i en bøn til sin Fader. (Joh. 17:3)’