-
Giv agt på Guds profetiske ordVagttårnet – 2000 | 1. april
-
-
6. (a) Hvorfor kaldte Jesus forvandlingen et syn? (b) Hvad var forvandlingen en forudskildring af?
6 Denne ærefrygtindgydende begivenhed fandt sandsynligvis sted på en udløber af Hermons Bjerg, hvor Jesus og de tre apostle tilbragte natten. Forvandlingen skete øjensynlig om natten, hvor den må have gjort et særlig stærkt indtryk på apostlene. En af grundene til at Jesus kaldte forvandlingen for et syn, var at Moses og Elias havde været døde længe og ikke bogstaveligt var til stede. Kun Jesus var virkeligt til stede. (Mattæus 17:8, 9) Dette strålende syn gav Peter, Jakob og Johannes en imponerende forudskildring af Jesu nærværelse i Rigets magt. Der er mange lighedspunkter mellem Moses og Elias og Jesu salvede medarvinger, og synet bekræftede på en magtfuld måde det vidnesbyrd Jesus aflagde om sit rige og sit fremtidige kongedømme.
-
-
Giv agt på Guds profetiske ordVagttårnet – 2000 | 1. april
-
-
8. (a) Hvad henledte Guds erklæring om sin søn opmærksomheden på? (b) Hvad var skyen der viste sig under forvandlingen, et vidnesbyrd om?
8 Af allerstørste betydning var Guds erklæring: „Dette er min søn, den elskede, som jeg har godkendt; hør på ham.“ Denne udtalelse henleder opmærksomheden på Jesus som Guds indsatte Konge, som hele skabningen skal adlyde. Den sky der overskyggede dem, tydede på at opfyldelsen af synet ville være usynlig. Den ville kun kunne opfattes af dem der med troens øjne kunne se „tegnet“ på Jesu usynlige nærværelse i Rigets magt. (Mattæus 24:3) Netop det at Jesus påbød apostlene at de ikke måtte fortælle nogen om synet før han var opstået fra de døde, viser at det var efter sin opstandelse at han ville blive ophøjet og herliggjort.
-