2. Hvilken vejledning giver Jesus i Mattæus 18:15-17 om hvordan man skal behandle alvorlige synder?

² Gennem Bibelen får vi indsigt i Guds måde at tænke på, også når det drejer sig om hvordan vi skal forholde os hvis nogen synder imod os. Jesus sagde til sine apostle, der senere blev kristne tilsynsmænd: „Hvis nu din broder begår en synd, så gå hen og blotlæg hans fejl mellem dig og ham alene. Hvis han hører på dig, har du vundet din broder.“ Den synd der var tale om her, var ikke blot en mindre, personlig uoverensstemmelse, men en alvorlig synd som bedrageri eller bagvaskelse. Jesus sagde at hvis dette skridt ikke førte til en løsning, skulle den forurettede part tage vidner med som kunne godtgøre at der var tale om en overtrædelse. Ville det være den sidste udvej? Nej, „hvis han ikke hører på dem, så sig det til menigheden. Hvis han end ikke hører på menigheden, så lad ham være for dig som en fra nationerne og som en skatteopkræver“. — Mattæus 18:15-17.

3. Hvad mente Jesus da han sagde at en uforbederlig synder skulle behandles „som en fra nationerne og som en skatteopkræver“?

³ Eftersom apostlene selv var jøder, vidste de udmærket hvad det betød at de skulle behandle en synder „som en fra nationerne og som en skatteopkræver“. Jøderne undgik enhver kontakt med folk fra nationerne, og de foragtede dem af deres egne der arbejdede som skatteopkrævere for romerne.a (Johannes 4:9; Apostelgerninger 10:28) Jesus rådede altså disciplene til at holde op med at omgås en som var blevet bortvist fra menigheden som en synder. Men hvordan harmonerer det med at Jesus selv ved nogle lejligheder var sammen med skatteopkrævere?