Spørgsmål fra læserne

◼ Nogle bibelkommentatorer mener at der skulle have stået „et reb“ i stedet for „en kamel“ i Mattæus 19:24, som lyder: „Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.“ Hvad er det rigtige?

Visse bibelforskere mener fejlagtigt at disse ord af Jesus oprindelig blev nedskrevet på aramaisk. Det ord (gamla’ʹ) der bruges i aramaiske oversættelser, kan betyde „kamel“. Det kan dog også, alt efter sammenhængen, betyde „et kraftigt reb eller en bjælke“. Papias fra Hierapolis, der muligvis levede samtidig med apostelen Johannes, erklærer imidlertid at Mattæus oprindelig skrev sit evangelium på hebraisk, ikke aramaisk, og at han derefter oversatte det til græsk. Det hebraiske ord for kamel (gamalʹ) kan ikke forveksles med det ord der betyder reb (cheʹvæl) eller det ord der betyder snor (‛avothʹ), og vi kan gå ud fra som givet at Mattæus ville have valgt det rigtige ord på græsk.

De ældste og pålideligste håndskrifter på græsk (Det Sinaitiske Håndskrift og Det Vatikanske Håndskrift Nr. 1209) bruger ordet kaʹmelos, som betyder kamel. Det samme ord bruges i Mattæus 23:24, hvor der næppe er nogen tvivl om at det virkelig betyder „kamel“.

I tidens løb har nogle prøvet at svække den stærke sammenligning (hyperbel) Jesus brugte. Nogle har endda taget sig friheder over for selve teksten. I visse græske håndskrifter fra og med det 5. århundrede finder vi et lignende ord, kaʹmilos. Dette ret sjældne ord betyder „reb, skibstov“. Ifølge A Greek-English Lexicon of the New Testament af Arndt og Gingrich hører dette ord „ikke hjemme i Det Nye Testamente“. De græskkyndige bibelforskere Westcott og Hort mener at ordet er blevet udskiftet i det 5. århundrede af Kyrillos fra Alexandria. Denne hævdede at det ord Mattæus benyttede (kaʹmelos) kunne betyde et tov; han sagde: „Det er skik blandt søkyndige at kalde de tykke tove for ’kameler’.“ Om denne opfattelse siger Westcott og Hort: „Dette er med sikkerhed forkert.“

Den tanke at en kamel, så stor som den er, skulle kunne komme igennem øjet på en lille synål, er „en typisk østerlandsk overdrivelse“, hedder det i et kommentarværk. Den Babyloniske Talmud siger et sted om nogle der havde ry for at være så snedige at de tilsyneladende kunne det umulige: „De kan trække en elefant gennem øjet på en nål.“ Jesus benyttede altså et typisk orientalsk billede, en livfuld kontrast, for at understrege det umulige i det han talte om. Uanset om det var et reb, en kamel eller en elefant man ville prøve at føre gennem et nåleøje, ville dette være umuligt.

Det Jesus mente, var ikke at det var umuligt for rige mennesker at opnå livet, for blandt hans disciple var der også nogle som var velhavende. (Mattæus 27:57; Lukas 19:2, 9; Johannes 19:38, 39) Men da Jesus fremsatte denne udtalelse, havde en rig ung mand netop afvist store åndelige velsignelser fordi han havde større kærlighed til sine „mange ejendomme“. (Mattæus 19:16-22) Det ville være umuligt for enhver rig mand der havde denne indstilling at arve det evige liv. Kun med stor hjælp fra Gud kunne en sådan forandre sig og modtage frelsen, som kommer ved Guds kraft. — Mattæus 19:25, 26.