Vidste du det?
Kunne sælgerne i Jerusalems tempel med rette kaldes for ‘røvere’?
IFØLGE beretningen i Mattæusevangeliet “gik [Jesus] ind i templet og jog alle dem ud der solgte og købte i templet, og han væltede pengevekslernes borde og duesælgernes bænke. Og han sagde til dem: ‘Der står skrevet: “Mit hus skal kaldes et bedehus,” men I gør det til en røverhule.’” – Matt. 21:12, 13.
Jødiske optegnelser fra den tid viser at sælgerne i templet udnyttede deres kunder ved at forlange ublu priser. For eksempel fortælles det i Mishnah (Keritot 1:7) at prisen for to duer på et tidspunkt i det første århundrede var steget til en gulddenar. Det svarede til det en ufaglært fik i løn for 25 dages arbejde! Fattige havde lov til at bringe duer og dueunger som ofre, men prisen på disse fugle var altså blevet helt uoverkommelig. (3 Mos. 1:14; 5:7; 12:6-8) En rabbi ved navn Simeon ben Gamaliel, der var forarget over disse forhold, sænkede kravet til antallet af ofre jøderne skulle bringe. Det fik øjeblikkeligt prisen for to duer til at falde til en hundrededel af den tidligere pris.
Af ovenstående fremgår det tydeligt at sælgerne i templet grådigt udnyttede deres kunder, og Jesus kunne derfor med rette kalde dem ‘røvere’.