Jesu liv og tjeneste
En altafgørende dag begynder
JESUS forlader Jerusalem mandag aften og vender tilbage til Betania på Oliebjergets østlige skråning. De to første dage af hans afsluttende forkyndelse i Jerusalem er gået, og han overnatter uden tvivl endnu en gang hos sin ven Lazarus. Eftersom han kom fra Jeriko om fredagen, er dette hans fjerde nat i Betania.
Tidligt om morgenen tirsdag den 11. nisan er han og hans disciple igen på vej til Jerusalem. Dette skal vise sig at blive en altafgørende dag i Jesu tjeneste, den mest handlingsmættede indtil nu. Det er den sidste dag han viser sig i templet og den sidste dag han forkynder offentligt inden han bliver stillet for domstolen og henrettet.
De går samme vej over Oliebjerget mod Jerusalem som dagen før. Ved vejen fra Betania får Peter øje på det træ Jesus forbandede dagen før. „Rabbi, se!“ udbryder han, „figentræet som du forbandede er visnet.“
Hvorfor lod Jesus et figentræ dø? Det viser hans svar: „Jeg skal sige jer sandheden: Hvis blot I har tro og ikke tvivler, kan I ikke alene gøre hvad jeg gjorde ved figentræet, men hvis I siger til dette bjerg [Oliebjerget som de står på]: ’Løft dig op og styrt dig i havet,’ så vil det også ske. Og alle de ting I beder om i jeres bøn vil I få når I har tro.“
Ved at få træet til at visne illustrerer Jesus på levende måde over for disciplene hvor vigtigt det er at have tro på Gud. Han siger: „Alle de ting I beder og anmoder om — tro på at I har fået dem, så vil I få dem.“ Det er en vigtig vejledning de her får, særlig i betragtning af de svære prøvelser der snart vil komme! Der er imidlertid også en anden forbindelse mellem figentræet som visnede og egenskaben tro.
Israels nation har, ligesom dette figentræ, et bedragerisk udseende. Nationen står i et pagtsforhold til Gud og synes måske udadtil at overholde hans bud, men den har vist sig at være uden tro, blottet for gode frugter. På grund af sin manglende tro er nationen endog i færd med at forkaste Guds egen søn! Ved at få det golde figentræ til at visne, anskueliggør Jesus hvad resultatet i sidste ende vil blive for denne ufrugtbare, troløse nation.
Kort efter kommer Jesus og hans disciple til Jerusalem, og som de plejer går de op til templet, hvor Jesus begynder at undervise. De øverste præster og folkets ældste, der uden tvivl stadig tænker på det Jesus dagen før gjorde mod pengevekslerne, udfordrer ham: „Med hvilken bemyndigelse gør du disse ting? Og hvem har givet dig denne bemyndigelse?“
Jesus siger som svar: „Jeg vil også spørge jer om en ting. Hvis I svarer mig på det, vil jeg også fortælle jer med hvilken bemyndigelse jeg gør disse ting: Johannes’ dåb, hvor stammede den fra? Fra himmelen eller fra mennesker?“
Præsterne og de ældste begynder at rådføre sig med hinanden om hvorledes de skal svare. „Hvis vi siger: ’Fra himmelen,’ vil han sige til os: ’Hvordan kan det da være at I ikke troede ham?’ Og hvis vi siger: ’Fra mennesker,’ har vi folkemængden at frygte, for de regner alle sammen Johannes for en profet.“
Lederne ved ikke hvad de skal svare. De siger derfor til Jesus: „Vi ved det ikke.“
Derpå siger Jesus: „Så siger jeg heller ikke jer med hvilken bemyndigelse jeg gør disse ting.“ Mattæus 21:19-27; Markus 11:19-33; Lukas 20:1-8.
◆ Hvad kendetegner tirsdag den 11. nisan?
◆ Hvad anskueliggør Jesus da han får figentræet til at visne?
◆ Hvilket svar giver Jesus dem der spørger hvilken bemyndigelse han har?