Kærlighedens lov skrevet på hjerter
„Jeg giver min lov i deres indre, og jeg skriver den på deres hjerte.“ — JEREMIAS 31:33.
1, 2. (a) Hvad vil vi nu se nærmere på? (b) Hvordan manifesterede Jehova sig ved Sinaj Bjerg?
I DE foregående to artikler så vi på årsagen til at Moses’ ansigt skinnede da han kom ned fra Sinaj Bjerg, nemlig at han genspejlede Jehovas herlighed. Vi gennemgik også hvad det betød at Moses lagde et dække over sit ansigt. Lad os nu se på et emne som har tilknytning hertil, og som har betydning for kristne i dag.
2 Da Moses var oppe på bjerget, gav Jehova ham nogle anvisninger. Israelitterne som var forsamlede ved Sinaj Bjerg, blev vidne til at Gud på storslået vis manifesterede sig. „Der kom torden og lyn og en tung sky over bjerget og en meget kraftig lyd af et horn, så hele folket der var i lejren, skælvede. . . . Og hele Sinaj Bjerg stod i røg, fordi Jehova steg ned på det i ild; og røgen fra det blev ved med at stige op som røgen fra en brændovn, og hele bjerget skælvede meget.“ — 2 Mosebog 19:16-18.
3. Hvordan gav Jehova Israel De Ti Bud, og hvad blev tydeligt for nationen?
3 Jehova talte til folket gennem en engel og gav det de love der er blevet kendt som De Ti Bud. (2 Mosebog 20:1-17) Der kunne således ikke være nogen tvivl om at disse love stammede fra den Almægtige. Jehova nedskrev buddene på stentavler — de tavler som Moses knuste da han så israelitterne tilbede en guldkalv. Jehova skrev igen buddene på sten. Da Moses denne gang kom ned med stentavlerne, strålede hans ansigt. Nu ville det være tydeligt for alle at disse love havde overordentlig stor betydning. — 2 Mosebog 32:15-19; 34:1, 4, 29, 30.
4. Hvorfor var De Ti Bud af stor betydning?
4 De to tavler som De Ti Bud var skrevet på, blev anbragt i pagtens ark i Det Allerhelligste i teltboligen og senere i templet. Lovene der stod skrevet på dem, indeholdt de bærende principper i den mosaiske lovpagt og dannede grundlaget for den teokratiske administration af nationens anliggender. De vidnede om at Jehova tog sig af et bestemt folk som han havde udvalgt.
5. På hvilke måder genspejlede Guds love til Israel hans kærlighed til folket?
5 Disse love åbenbarede meget om Jehova, især om den kærlighed han havde til sit folk. De viste sig at være af stor værdi for dem der adlød dem. En forsker har skrevet: „Intet moralsæt formuleret af mennesker før eller siden . . . kan tilnærmelsesvis sammenlignes med, og langt mindre stå mål med eller overgå, disse ti ord fra Gud.“ Om Moseloven som et hele sagde Jehova: „Hvis I nøje vil adlyde min røst og holde min pagt, så skal I blive min særlige ejendom blandt alle folkene, for mig tilhører hele jorden. Og I skal blive mig et kongerige af præster og en hellig nation.“ — 2 Mosebog 19:5, 6.
En lov skrevet på hjertet
6. Hvilken lov har vist sig at være af større værdi end love skrevet på sten?
6 Ja, disse guddommelige love havde stor værdi. Men var du klar over at salvede kristne ejer noget som er langt mere værdifuldt end love skrevet på sten? Jehova forudsagde at der ville blive oprettet en ny pagt som ville være anderledes end den lovpagt der var indgået med Israels nation. Han sagde: „Jeg giver min lov i deres indre, og jeg skriver den på deres hjerte.“ (Jeremias 31:31-34) Jesus, som er mellemmand for den nye pagt, overbragte ikke sine disciple en skreven lovsamling. Nej, han indprentede Jehovas lov i sine disciples sind og hjerte gennem de ting han sagde og gjorde.
7. Hvem blev „Messias’ lov“ først givet til, og hvem er siden begyndt at følge samme lov?
7 Denne lov kaldes „Messias’ lov“. Den blev først givet til en åndelig nation, „Guds Israel“, og ikke til de kødelige israelitter, som var efterkommere af Jakob. (Galaterne 6:2, 16; Romerne 2:28, 29) Guds Israel består af salvede kristne. Med tiden har „en stor skare“ af alle nationer sluttet sig til dem fordi også de ønsker at tilbede Jehova. (Åbenbaringen 7:9, 10; Zakarias 8:23) Som „én hjord“ under „én hyrde“ følger de „Messias’ lov“ og lader sig lede af den i alt hvad de gør. — Johannes 10:16.
8. Nævn en forskel mellem Moseloven og Messias’ lov.
8 I modsætning til de kødelige israelitter, som var bundet af Moseloven i kraft af deres afstamning, forbliver kristne under Messias’ lov af egen fri vilje, og faktorer som race og fødested har ingen betydning. De lærer om Jehova og hans veje og har et stærkt ønske om at gøre hans vilje. Salvede kristne har Guds lov „i deres indre“, som var den skrevet „på deres hjerte“; de adlyder derfor ikke kun Gud fordi han kan straffe dem hvis de er ulydige, og de gør det heller ikke kun af pligtfølelse. Deres lydighed bunder i noget der er langt stærkere og meget mere fundamentalt, og de der tilhører de andre får, er ligeledes lydige fordi de har Guds lov i deres hjerte.
Love grundlagt på kærlighed
9. Hvordan viste Jesus at kærlighed var essensen af Jehovas love?
9 Essensen af alle Jehovas love og bestemmelser rummes i ét enkelt ord: kærlighed. Det har altid været og vil altid være en fundamental del af den sande tilbedelse. Da Jesus blev spurgt om hvad der var det største bud i Loven, svarede han: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.“ Det andet var: „Du skal elske din næste som dig selv.“ Derefter sagde han: „På disse to bud hænger hele Loven og Profeterne.“ (Mattæus 22:35-40) Jesus viste således at ikke alene Loven med De Ti Bud, men alle De Hebraiske Skrifter, var grundlagt på kærlighed.
10. Hvordan ved vi at kærlighed er noget centralt i Messias’ lov?
10 Er kærlighed til Gud og næsten også noget centralt i den lov der er i kristnes hjerter? Ja, absolut! At følge Messias’ lov indebærer at man har dybtfølt kærlighed til Gud og følger et nyt bud om at kristne skal vise hinanden selvopofrende kærlighed. De skal vise en kærlighed som den Jesus viste, og han var villig til at ofre livet for sine venner. Han lærte sine disciple at elske Gud og at elske hinanden, præcis som han elskede dem. Den usædvanlige kærlighed de har til hinanden, er det vigtigste kendetegn på sande kristne. (Johannes 13:34, 35; 15:12, 13) Jesus lærte dem endda at de skulle elske deres fjender. — Mattæus 5:44.
11. Hvordan viste Jesus kærlighed til både Gud og mennesker?
11 Jesus er det fuldkomne forbillede for os med hensyn til at vise kærlighed. Som en mægtig åndeskabning i himmelen tog han med glæde imod muligheden for at fremme sin Faders interesser på jorden. Ud over at han ofrede sit liv som menneske for at andre kunne få evigt liv, viste han folk hvordan de skulle leve. Han var ydmyg, venlig og hensynsfuld, og han hjalp dem der var undertrykte og tyngede af byrder. Han gav også andre del i „det evige livs ord“ og hjalp dem utrætteligt til at lære Jehova at kende. — Johannes 6:68.
12. Hvorfor kan det siges at kærlighed til Gud og kærlighed til næsten er uløseligt forbundet?
12 I virkeligheden er kærlighed til Gud og kærlighed til næsten uløseligt forbundet. Apostelen Johannes sagde: „Kærligheden er af Gud . . . Hvis nogen siger: ’Jeg elsker Gud,’ og dog hader sin broder, er han en løgner. For den der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.“ (1 Johannes 4:7, 20) Jehova er både kilden til og personificeringen af kærlighed. Alt hvad han gør, er ledet af kærlighed. Vi viser kærlighed fordi vi er skabt i hans billede. (1 Mosebog 1:27) Og når vi elsker vores næste, er det et udtryk for at vi elsker Gud.
At elske vil sige at adlyde
13. Hvad er det første vi må gøre hvis vi skal elske Gud?
13 Hvordan kan vi elske Gud som vi ikke kan se? Det første altafgørende skridt er at lære ham at kende. Vi kan ikke virkelig elske eller stole på en vi ikke kender. Derfor opmuntrer Guds ord os til at lære Gud at kende ved at læse i Bibelen, ved at bede til ham og ved at komme sammen med dem som allerede kender og elsker ham. (Salme 1:1, 2; Filipperne 4:6; Hebræerne 10:25) De fire evangelier er af særlig stor værdi fordi de åbenbarer Jehovas personlighed som den blev genspejlet i Jesu Kristi liv og tjeneste. Vores ønske om at adlyde Gud og efterligne hans personlighed bliver stærkere og stærkere efterhånden som vi lærer ham at kende og kommer til at værdsætte den kærlighed han har vist os. Ja, kærlighed til Gud indebærer lydighed.
14. Hvorfor kan det siges at Guds love ikke er byrdefulde?
14 Når vi elsker andre mennesker, er vi opmærksomme på hvad de kan lide og ikke kan lide, og det lader vi os lede af. Vi ønsker ikke at mishage dem vi holder af. Apostelen Johannes skrev: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ (1 Johannes 5:3) Nej, de er hverken byrdefulde eller talrige. Det er nemlig kærlighed der leder os. Vi behøver ikke at lære et omfattende regelsæt udenad for at finde ud af hvordan vi skal handle i alle situationer; vi lader os lede af vores kærlighed til Gud. Hvis vi elsker Gud, er det en fornøjelse at gøre hans vilje. Vi får således Guds godkendelse, og vi gavner os selv eftersom hans vejledning altid er til vores eget bedste. — Esajas 48:17.
15. Hvad vil motivere os til at efterligne Jehova? Forklar.
15 Kærlighed til Gud bevæger os til at efterligne hans egenskaber. Når vi elsker en person, beundrer vi hans egenskaber og søger at efterligne ham. Tænk engang over forholdet mellem Jehova og Jesus. De var sammen i himmelen, måske i milliarder af år. De havde en dyb og ægte kærlighed til hinanden. Og Jesus lignede sin himmelske Fader så fuldkomment at han kunne sige til sine disciple: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ (Johannes 14:9) Når vi tilegner os kundskab om Jehova og hans søn og opdyrker værdsættelse af dem, motiverer det os til at efterligne dem. Vores kærlighed til Jehova og hjælpen fra den hellige ånd vil sætte os i stand til at ’afføre os den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og iføre os den nye personlighed’. — Kolossenserne 3:9, 10; Galaterne 5:22, 23.
Kærlighed i handling
16. Hvordan kommer kærlighed til Gud og næsten til udtryk i vores arbejde med at forkynde og undervise?
16 Kærlighed til Gud og næsten motiverer os som kristne til at deltage i arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple. Når vi gør det, glæder vi Jehova Gud, „som vil at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Timoteus 2:3, 4) Vi vil erfare glæden ved at hjælpe andre så de får Messias’ lov skrevet på deres hjerter. Og vi vil fryde os over at se den forvandling der sker med deres personlighed når de begynder at genspejle Jehovas egenskaber. (2 Korinther 3:18) I virkeligheden er dét at hjælpe andre til at lære Gud at kende den mest værdifulde gave vi kan give dem. De der tager imod indbydelsen til at blive venner med Jehova, vil kunne glæde sig over dette venskab i al evighed.
17. Hvorfor er det klogere at opdyrke kærlighed til Gud og næsten end til materielle ting?
17 Vi lever i en verden hvor man lægger stor vægt på materielle ting og ligefrem elsker dem. Men materielle ting varer ikke evigt. De kan blive stjålet eller gå i forfald. (Mattæus 6:19) Bibelen siger advarende: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Johannes 2:16, 17) Ja, Jehova vil forblive for evigt, og det samme vil de der elsker og tjener ham. Er det derfor ikke klogere at opdyrke kærlighed til Gud og mennesker end at stræbe efter ting i verden, som i bedste fald kun er midlertidige?
18. Hvordan viste en missionærsøster selvopofrende kærlighed?
18 De der jager efter kærlighed, ærer Jehova. Lad os se på et eksempel med en missionærsøster i Senegal ved navn Sonia. Hun studerede Bibelen med en kvinde der hed Heidi, som blev smittet med hiv af sin anderledestroende mand. Efter at manden var død, blev Heidi døbt. Men der gik ikke lang tid før hendes helbred svigtede, og hun blev indlagt på hospitalet med aids. Sonia fortæller: „De ansatte på sygehuset gjorde deres bedste, men de var meget få. I menigheden blev der spurgt efter frivillige til at tage sig af Heidi på hospitalet. Den anden nat hun var indlagt, lå jeg på en madras ved siden af hendes seng, og jeg var med til at pleje hende indtil hun døde. Den ansvarlige læge sagde: ’Vores største problem er at selv slægtninge ofte lader familiemedlemmer i stikken når de véd at de har aids. Hvorfor vil du, som ikke er i familie med patienten, ikke er fra samme land og ikke engang har samme hudfarve som hende, udsætte dig selv for fare?’ Jeg forklarede at Heidi virkelig var som en søster for mig, lige så tæt på mig som hvis vi havde haft den samme mor og far. Jeg glædede mig over at pleje denne nye søster som jeg havde lært at kende.“ For øvrigt skete der ikke Sonia noget selvom hun tog sig kærligt af Heidi.
19. Hvad skulle det at vi har Guds lov i vore hjerter, få os til at gøre?
19 Der findes mange eksempler på at nogle blandt Jehovas tjenere har vist selvopofrende kærlighed. I dag er det ikke en skreven lovsamling der er kendetegnet på Guds folk. Vi ser derimod ordene i Hebræerbrevet 8:10 gå i opfyldelse: „’Dette er den pagt som jeg vil indgå med Israels hus efter de dage,’ siger Jehova. ’Jeg giver mine love i deres sind, og på deres hjerter skriver jeg dem. Og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.’“ Måtte vi altid elske den kærlighedens lov som Jehova har skrevet på vore hjerter, og benytte enhver mulighed for at vise kærlighed.
20. Hvorfor er Messias’ lov af uvurderlig betydning?
20 Hvor er det en stor glæde at tjene Gud sammen med et globalt brodersamfund der viser en sådan kærlighed! De der har Messias’ lov i hjertet, ejer noget af uvurderlig betydning i denne kærlighedsløse verden. De mærker ikke kun Jehovas kærlighed, men glæder sig også over det stærke kærlighedsbånd i det kristne brodersamfund. „Se! Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed!“ Skønt Jehovas Vidner kommer fra mange nationer og sproggrupper og repræsenterer mange forskellige kulturer, nyder de en enhed i troen som er uden lige. Denne enhed fører til Jehovas gunst. Salmisten skrev: „Jehova har påbudt at dér [blandt et folk der er forenet i kærlighed] skal velsignelsen være, ja, liv til fjerne tider.“ — Salme 133:1-3.
Repetition
• Hvor vigtige var De Ti Bud?
• Hvilken lov er skrevet på hjerter?
• Hvilken betydning har kærlighed i forbindelse med „Messias’ lov“?
• På hvilke måder kan vi vise kærlighed til Gud og næsten?
[Illustration på side 25]
Israelitterne havde love skrevet på stentavler
[Illustrationer på side 26]
Kristne har Guds lov i deres hjerter
[Illustration på side 28]
Sonia med en senegalesisk pige ved områdestævnet 2004