Naturkatastrofer — Et af tidens tegn?
„NATION skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet. Alt dette er en begyndelse til veer.“ Med disse ord fortalte Jesus for 1900 år siden sine disciple at sådanne katastrofer, samtidig med tiltagende lovløshed og en verdensomspændende forkyndelse af den gode nyhed om Guds rige, ville danne optakt til et sammensat tegn der skulle markere „afslutningen på tingenes ordning“. — Mattæus 24:3-14.
Det er derfor naturligt at spørge: Oplever vi flere forfærdende jordskælv, orkaner, oversvømmelser, tørkeperioder og hungerkatastrofer end man gjorde før i tiden? Og bringer disse fænomener lidelser over forholdsvis flere mennesker, trods videnskabens og teknikkens fremskridt?
Mange mener ja. For eksempel advarer tidsskriftet New Scientist om at „verden kan forvente flere naturkatastrofer i 90’erne end i tidligere årtier“. I UN Chronicle for juni 1991 udtalte direktøren for Den Meteorologiske Verdensorganisation noget lignende: „Tendensen er udtalt. Fra 1960’erne til 1980’erne . . . er der sket en femdobling i hyppigheden af store naturkatastrofer og en tredobling af de samlede økonomiske tab.“ Verdenssundhedsorganisationens blad, World Health, satte emnet i perspektiv med denne kommentar: „Gennem hele historien kan man spore eksempler på naturkatastrofer og deres hærgen. Men nu hvor vi står på tærskelen til det 21. århundrede, venter der os en forandret sammensætning af demografiske, økologiske og teknologiske omstændigheder som gør mange befolkningsgrupper mere sårbare over for både naturlige og menneskeskabte katastrofer.“
Ingen der følger med i begivenhederne er overrasket over udtalelser som disse. Medierne mangler aldrig opsigtsvækkende stof om naturens rasen — vulkanudbrud på Filippinerne, jordskælv i Californien, oversvømmelse i Bangladesh, hungerkatastrofe i Somalia, orkan på Hawaii og flodbølge i Nicaragua. Der går næppe en måned uden at der meldes om en katastrofe et eller andet sted.
Nogle affejer dette som irrelevant. De hævder at når der tilsyneladende forekommer flere naturkatastrofer i vor tid, skyldes det blot bedre nyhedsformidling og bedre registrering. De tilføjer at naturkatastrofer går ud over flere fordi der ganske enkelt lever flere mennesker i dag. Er det alt hvad der er at sige om den sag?
Læg mærke til hvad der også står i førnævnte artikel fra New Scientist: „I 60’erne blev der registreret 523 naturkatastrofer, i 70’erne 767. I 80’erne nåede tallet op på 1387.“ Videre oplyses det at „en del af den tilsyneladende stigning i de seneste ti år kan tilskrives den større åbenhed med hensyn til at rapportere naturkatastrofer i Kina og Sovjetunionen“. Men derpå tilføjer bladet: „Trods dette stiger antallet.“ At naturkatastroferne tiltager stærkt kan ikke skyldes bedre mediedækning og registrering alene.
Desuden beretter UN Chronicle for marts 1992: „I løbet af de seneste 20 år har omkring 3 millioner mennesker mistet livet, og andre 800 millioner er blevet berørt af ’den ravage, trængsel og lidelse’ som naturkatastroferne forårsager.“ Det betyder at cirka hver syvende indbygger i verden er blevet berørt af naturkatastrofer under en eller anden form. Det virker overvældende og levner ingen tvivl om at vi lever i en omskiftelig og urolig tid.
Når nu Bibelen forudsiger en tid med store problemer, betyder det så at Gud er ansvarlig for de katastrofer og lidelser der har forårsaget dem? Det mener mange. Men hvad viser kendsgerningerne? Og endnu vigtigere: Hvad viser Bibelen?
[Kildeangivelser på side 3]
Midterste foto: Mark Peters/Sipa Press
WHO/Røde Kors